We are twins - Harry styles

High School, ja bare lyden af ordet får alle både store og små til at sukke en smule, nogle sukker over en smuk tid i deres liv, andre sukker over en skod tid i deres liv, andre sukker over at der stadig er high school forude. Alle har en grund til at sukke over noget
og pigen der forstår sig på at sukke er drama queen over alle Viktoria eller hun har sådan set ikke noget at sukke over, det gør hun bare. Sådan ser Mel på Viktoria, når modsætning mødes i ned som i EN.
Mød Mel og Viktoria aka Vik Tvillingerne fra Virginia, men det er umuligt en god kombi at være tvilling og 100% modsætninger af hinanden…. Eller i hvert fald næsten da.
Når en hvis dreng træder ind i Viktorias liv, ikke nok med en dreng men også en dreng som Mel ikke hader som pesten ja så er det vel næsten dømt til at gå galt.

2Likes
1Kommentarer
509Visninger
AA

3. Kap 3.

*3 år senere*

Musikken pumpede gennem mit blod, og hele min krop brændte. Den magiske følelse af alkoholen der fyldte hele kroppen og satte mit hoved på den anden ende skvulpede rundt i kroppen på mig. De ultra høje stiletter jeg tidligere på aftenen havde påført mig selv, gnavede forfærdeligt på mine trætte fødder, og de gjorde bestem ikke noget godt for min ikke eksisterende balance. Alligevel rejste jeg mig fra mit spot, på en barstol for at besejre dansegulvet.
Min sorte kjole var også forfærdelig, den kravlede på alle måder altid op og selvom jeg rettede den i tide og utide var den altid utrolig forfærdelig.
”Mel!” Selvom rusen af min sidste drink fyldte min krop mere og mere kunne jeg stadig ikke lukke stemmen fra min forfærdelige søster ude fra mit hoved ”Vik” Mumlede jeg og vred mig igennem en gruppe af menneske for at komme ind til midten af dansegulvet og om muligt længere væk fra min søster ”Mel! Stop! Hallo!” selvom musikken pumpede og min krop svævede rundt var hun umulig at ignorer. ”Er du fatsvag? Skrid nu forhelvede med dig” Ordene fløj lige ud af min mund, det filter der normalt beskyttede hende mod disse udbrud var forsvundet sammen med min balance, stille og rolig som alkoholen steg mig til hovedet.
”Du simpelthen for meget Mel” Råbte hun igennem musikken, men vendte stadig om på hendes hæl og marcherede ud af gruppen af mennesker.
”Syntes du ikke det var lidt groft” Sagde en genkendelig stemme i mit øre, overrasket vendte jeg mig rundt og kiggede forundrende på Harry ”Så hun sendte dig?” Sagde jeg bebrejdende og kiggede på ham med det samme lynene blik min søster også havde fået.
”Rolig nu Mel, jeg siger ingenting, men du burde stadig ikke snakke sådan til din søster” Sagde han og kiggede på mig med det samme udtryksløse blik. ”HUN HAR OG VIIL ALRIG BLIVE MIN SØSTER” Råbte jeg og hvis øjne kunne dræbe ville Harry snart ligge begravet langt, langt nede i den mørke jord.
”Mel det her er virkelig ikke tidspunktet, du fortryder hvad du siger i morgen tidlig” sagde han og kiggede ”Nej ved du hvad jeg vil fortryde Harry? Det er at gøre alt hvad hun siger, hvornår har hun måske nogen sinde været lykkelig, ja hun elsker dig men hvad med resten af hendes liv? Hun render rundt og arbejder konstant på at følge i vores forældres fodspor men til hvad nytte? Hun vil en dag åbne øjne og fortryde hvordan hun har levet! Og tro mig, jeg gider ikke leve det samme liv som hende bare fordi hun er min søster og tror hun bestemmer” Sagde jeg monotont og forlod Harry.
Den fyr havde hængt på i 3 år og havde efterhånden set både min søster og jeg fra vores værste sider, hvilket også forvirrede mig det dybbeste hvorfor han stadig hængte på men dreng hvor han var en hård negl.

”Mel sæt farten ned og snak med mig please” Sagde Harry som fulgte mig lige i hælene på vej ud af klubben. ”Hvad er der helt nøjagtigt at snakke om Harry? Hun er bare ikke den søster jeg havde da jeg var lille, vi er 2 vidt forskellige steder i vores liv” Sagde jeg og kiggede på ham med et blik der nok mest af alt fortalt hvor skide træt jeg var af at snakke med ham ”Hvornår ændrede du dig så meget?” Sagde Harry og kiggede såret på mig.
”Hvornår jeg ændrede mig? Den dag min søster ikke længere kunne holde mig nede, i en evighed og lidt til havde jeg kun Niall og Louis, nu har jeg alle snoet om min lillefinger” Sagde jeg og grinede og kiggede så på ham alvorligt ”Det her er livet Harry, alle kender deres plads under mig og jeg har stadig mine bedste venner som jeg havde for 3 år siden, nu har jeg så bare en masse andre der også ”elsker” mig” Sagde jeg og lyste op i det største smil jeg kunne præstere at sætte på mine læber.
Harry kiggede undersøgende på mig før han nikkede kort med hovedet ”Du er virkelig mærkelig” Sagde han og kløede sig i nakken før han lagde sin hånd på min ryg ”Kom så Mel, du skal hjem i seng” og skubbede mig blidt i ryggen hen med hans bil der holdte parkeret et lille stykke fra klubben. ”Hvorfor er du her Harry, du kom jo tilsyneladende ikke med min søster” Sagde jeg og kiggede på ham ”selvom du måske ikke tror det Mel, har jeg faktisk venner jeg ser. Og jeg går også til fester af og til” sagde han og grinede hæst ”når” Sagde jeg og kiggede overrasket på ham.
Aldrig havde jeg set Harry med andre en ham Liam fyren fra vores skole, og ja han var vel hans bedste ven. ”Hvad hedder dine venner?” Spurgte jeg nysgerrigt og kiggede op på Harry. ”Liam og Niall, men dem kender du jo godt” Sagde han og smilede ”Min Niall?” Sagde jeg og kiggede forundrende på ham ”Ja din Niall” Grinede han og smilede så hans søde smilehuller kom til syne i begge kinder ”Hold da op” Sagde jeg og kiggede på ham ”Mel?” Sagde Harry og kiggede på mig med et stort grin på hans ansigt ”Ja Harry?” Sagde jeg og kiggede udfordrende på ham ”Du ved godt Du, Niall, Liam og jeg fulgtes til klubben tidligere ikke?” Sagde han og grinede kort for sig selv.
”GUD HARYY! Så var det altså sådan jeg kom herhen” Sagde jeg og kiggede på ham med øjne så store som tekopper ”Ja Mel, det var sådan du kom herhen” Grinede Harry hæst, jeg kiggede bare på ham men smilede så bare og forsatte ned af vejen mod Harrys bil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...