Soulless

Aura er en pige på 17 år. Hun lever et helt normalt liv. Altsår næsten. Hendes forældre lokker hende vær dag til at fortælle Precis hvad hun ønsker sig. Og en gang om måndleden kommer der denne her mand hved navn Eryx som både er det smukkeste hun nogensinde har set og det mest uhyggelige. Han prøver at få hende til at slutte sig til en gruppe kaldet ravnene. Men en dag da Eryx igen prøver at lokke hende, kommer Eryx bror hende til undsætning...

3Likes
0Kommentarer
304Visninger
AA

3. Vær forsigtig med hvad du ønsker


Jeg listede stille forbi køkkenet. Jeg var meget forsigtig med ikke at lave en eneste lyd. Jeg gik helt ude på mine tå spidser. Vær evig eneste gang mine fødder slap jorden gav det et sug gennem min krop. Før jeg vidste af det var jeg forbi køkkenet. Jeg pustede langsomt luften ud, og takkede stille gud. Nu var det sværeste stykke forbi. Jeg smilede, jeg plejede ikke at nå så langt. Jeg gik en smugle hurtigere en hvad godt var, og det resulterede i at jeg kom til at træde på den løse gulvbred. Knirkkkkk sagde det og jeg krympede mig.

"Aura! Kom lige ud i køkkenet" sagde mor og jeg kunne nærmest mærke smilet der spillede om hendes læber. Fuck tænkte jeg og sukkede. Jeg bevægede mig langsomt ud i køkkenet. Jeg gik ind i rummet med halv bøjet hoved. Jeg prøvede ihærdigt at finde på en masse skole undskyldninger. Men hvis jeg kendte mine forældre ret, ville de ikke tage sig af mine undskyldninger. 

"Søde skat du ved, hvis du gerne vil have hvad du ønsker dig, så fortæl os det" sagde min mor. Tænk Aura tænk. Hvis jeg fortalte dem noget som jeg kan købe ville de måske stoppe.

" Altså jeg har set det her øm...fladskærms-tv som jeg godt kunne tænke mig" sagde jeg stille. Mor så skuffet ud og far lagde den avis han var ved at læse. Han gik langsomt hen til mig og kiggede på mig med et par øjne der lynede af vrede.

Da jeg var lille plejede han tit at slå mig. Jeg troede at det var normalt, men så kom jeg i skole. Da lærte jeg om børns rettigheder osv. Nu var jeg altid bange. Bange for min egen far. 

"Du lyver meget på det sidste" hans stemme var faretruende rolig." Er du bange for os?" Jeg rystede kraftigt på hovedet. Please ikke slå mig. Han fik et bedstemt udtryk i ansigtet og gav mig en lussing. Jeg tog mig til kinden og prøvede at holde tårene inde. Boooooot, sagde en bil lige uden for huset.

"Jeg skal i skole nu" mumlede jeg og flygtede ud af døren med min taske over skulderen. Uden for holdt der en sort skindende Mustang. Bilen var eget af ingen mindre ind Tasha Nicole Adamsen. Som tilfældigvis var en af mine veninder. Lige siden hun var fyldt atten og fik en bil, havde vi kørt i skole sammen. 

Jeg satte mig ind i bilen. Tasha så bare på mig med et enkelt blik inden hun lænede sig over sædet og gav mig et knus. Jeg havde aldrig fortalt hende hvad der skete der hjemme, men det var heller ikke nødvendigt. Hun kendte mig, og hun havde ikke brug for at jeg fortalte hende alt. Hun var ligesom den søster jeg aldrig fik. Hun trak sig ud af knuset og fiskede noget op af lommen. En mascara.  

"Vi kan da ikke få dig til at se sådan ud forand andre end mig" sagde hun og smilede halvt. Det var det jeg elskede ved hende. Hun sagde altid lige hvad hun tænkte på. Altid sandheden. Hun gjorde tegn til at jeg skulle kigge op. 

 

                                                                                                  

 

                                                                                                ∞

 

 

"Homo!" blev der råbt efter os da vi gik ud fra bilen. Jeg bøjede hovedet og gik dobbelt tempo. Tasha vente sig om mod dem der havde råbt af os, men jeg tog fat om hendes håndled, og trak hende med. Jeg rystede på hovedet. De var ikke det værd. 

Da vi tråde ind af døren, blev en masse blikke rettet mod os. Eller faktisk Tashas hår. I weekenden skulle Tasha ud og få klippet sit hår, og jeg skulle så trækkes med. Da vi så kom ind til frisøren, besluttede hun sig for at harve sit hår rødt. De fleste ville vælge en neutral mørkerød farve der ville passe med deres naturlige, men ikke Tasha. For hende var der intet der kunne blive vildt nok, og hendes hår var på ingen møde en undtagelse. 

"Stadig lige så smuk som altid" lød en stemme bag fra. Tasha vendte sig om og blev mødt af et par læber. Jeg kunne mærke blodet skyde op i mine kinder og kunne ikke holde et lille fnis tilbage.

Det var mindre end et år siden Tasha var sprunget ud som lesbisk. Mange af hendes venner havde forladt hende, men ikke mig. Måske skyldes det at vi havde været venner for altid.

"Jeg ved godt at i lige har fundet sammen og så videre, men vi er nogen der lige har spidst morgenmad og ikke hat lyst til at kaste det hele op" Sagde Alex der kom slentrende hen til os. Jeg kunne ikke holde det tilbage længere og skreg af grin. Tasha og pigen kiggede surt på både ham og mig.

"Du skal  ikke bakke ham op guld" sagde Tasha og slog mig på armen

"Guld?" sagde jeg og kigge yderst dumt på hende med mine alt for kønne brune øjne. Tasha var den mindst kreative i denne verden så det kunne umuligt være hende der var kommet med det åndssvage navn. Alex smilede som en lalleglad idiot.

"Det var mig der fandt på det" sagde han stolt "Du ved AU betyder guld eller sådan noget" Jeg sukkede. Ærligt var det sidste jeg havde brug for, et dumt kælenavn, selvom dette var et af de gode. Jeg mønstrede det bedste vrede fjæs jeg kunne, og stormede frem i mod ham så han bakkede ind i et skab. 

"Årh sweetheart, Du ser lige så smuk ud når du er vred" sagde han og lignede nu ikke bare en lalleglad idiot. Nej, nu lignede han en lalleglad forelsket idiot. Det værste var at det fik mig til at grine.

"Liderlige idiot" Fik jeg fremstammet mellem to grine anfald. Han tog min hånd, satte sig ned på knæ og kyssede den med en tydeligt overdreven hengivenhed. Han kiggede på mig og smilede helt op til ørerne.

"Du kan kalde mig lige hvad du vil, så længe jeg er den eneste du kalder det" sagde han og skalle til kysse min hånd igen, inden jeg hev den til mig. Jeg fiskede nøglerne op til mit skab. Jeg satte nøglen ind i låsen og bankede skabslågen direkte op i hans hoved. Han tog sig til hovedet, og kiggede surt på mig.

"Okay jeg slår officielt op med dig" sagde han. Jeg tog mig til hjertet som om nogen havde slået mig der. Tasha kom imellem os.

"Dette har været en sjov forestilling, men jeg tror det omvandrende cirkus bliver nød til at pakke sammen og tage til landet mattematik" Tasha smilede og flettede sine fingre ind i pigens. Jeg prustede ud, tog bøgerne ud af mit skab og traskede til time.

 

Så er første kapitel ude og jeg føler mig så stolt. Hvilket faktisk ikke giver nogen mening siden jeg var en evighed om at skrive det XD  håber i vil smide et lille like det ville jeg være super glad for :-)  

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...