I'll Remember

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 feb. 2016
  • Opdateret: 16 apr. 2016
  • Status: Færdig
Sytten årige Ana Quintin har levet uden hendes forældre i snart tre år. Det har taget hårdt på hende, men det var aldrig noget hun sagde. Hun levede bare. Da Ana møder Harry Styles, så forsvinder følelsen af svigt i et kort øjeblik - men hvad gør hun den dag den kommer tilbage som en eksplosion?

15Likes
9Kommentarer
3973Visninger
AA

3. KAPITEL TRE

Jeg vidste ikke hvad der lige skete for Harry Styles, men han begyndte at hilse på mig på gangene. Det havde han aldrig gjort, fordi han ville lade Mickey S. om at irritere mig. Jeg havde på fornemmelsen, at Harry Styles også bare ville have sex med hvem han end kunne komme til at stikke sin penis op i. Det var i hvert fald ikke mig.


Som tiden dog fløj, for der var allerede tyve dage til tre-års dagen for at jeg blev en af de efterladte. Det var kun Jones og Rachel som vidste overfladen af mit liv - at jeg bor i plejefamilie - men de havde aldrig været hjemme hos mig. Eller spurgt om de måtte. Jeg var bange for at Harry S. og Mickey S. ville finde ud af det også, og så bruge det imod mig. Det var min største frygt lige nu.

“Frøken Quintin,” hostede min matematiklærer, mens han skævede ned på mig bag hans mørke briller, som hang på kanten af hans næsetip. Jeg rettede mit blik fra Harry Styles nakkehår og hen på Professor M. Selvom Harry var en årgang højere, så var han på vores niveau i matematik - og det var ikke noget problem for os andre. Han var ikke just en ballademager uden Mickey, eller det var hvad jeg havde hørt. “Frøken Quintin!” rømmede Professor M. igen, bare endnu højere.

“Hvad så?” spurgte jeg fjoget og lænede mig tilbage i sædet. Klassen slog en dæmpet latter ud i rummet, og jeg kunne ikke lade være med at smile indvendigt.

“Kan du fortælle mig formlen på Pythagoras er?” spurgte han med en overfladisk og triumferende stemme. Han vidste jeg ikke anede noget om matematik, og ikke engang ville prøve at svare på hans spørgsmål. Men alligevel prøvede jeg.

“D-det er-”

“I alle retvinklede trekanter er summen af kateternes kvadrat lig hypotenusens kvadrat.” afbrød en dyb, men stille stemme længere væk. Vi så alle over på den dreng vi aldrig troede ville svare på dette spørgsmål. Harry Styles. Professor M. skulle lige til at spørge om noget mere, afbrød Harry endnu en gang.

“Oversat betyder det, at summen af længden af de korte sider ganget med sig selv, er lig længden af den længste side ganget sig selv,” og med et flabet smil som det sidste der skete i matematik, ringede det ud til middagspause.



 

Selvfølgelig sad jeg sammen med den italienske dreng Jones og den typiske teenagerpige Rachel i middagspausen. Kantinen var stor, men heldigvis havde vi fundet et bord henne i hjørnet hvor ingen ville komme og irritere os. Jeg regnede kun med at sidde her i et kvarters tid, før jeg ville forsvinde ind i klasseværelset igen.

Questa é la storia di una ragazza suicida, che sta attraversando un periodo difficile senza nemmeno sapere se stessa.” sagde Jones, efterfulgt af Rachel som prøvede at sige det på samme måde. Det gik ikke så godt. “Og ja, vi kommer til oversættelsen Ana.” fnes Jones, mens han så på mig under de markerede mørke øjenbryn. Jeg rullede øjne, men kunne ikke lade være med at trække i mundvigen.

“Det er-”

“Hey Ana Quintin!” afbrød en stemme bag os. Vi - Rachel, Jones og jeg - så alle forskrækket på hinanden, for vi havde aldrig hørt mit navn blive sagt inde i kantinen. Og slet ikke i et kald på en. Jeg vendte mig langsomt om med udspilede øjne, mens jeg forventede noget umuligt.

Og som jeg troede var umuligt, kom Harry Styles med Mickey S. gående i et stort humør, undtagen S. Han så bare irriteret på mig, som om jeg havde haft noget med Harry.

“Øh, okay. Hvad så?” spurgte jeg forvirret og så på dem med et løftet øjenbryn. Harry Styles lignede en som lige havde fået en åbenbaring og så at jeg rent faktisk kunne lide ham - men det måtte ingen vide. Han var vel sød nok.

“Ik’ så meget, hvad med dig Ana Quintin?” spurgte han og satte sig ned ved siden af mig. Jeg slog blikket hen på Rachel og Jones som heller ikke forstod situationen. De vendte hurtigt tilbage til deres opgave om en pige, som åbenbart var selvmorderisk uden hun selv vidste det..

“Ik’ rigtig noget. Undskyld, men hvad laver I ved os? Burde I ikke være sammen med dém der?” spurgte jeg lavmælt og pegede diskret hen på deres gruppe af venner. Mickey S. nikkede, men Harry Styles slog ham i siden med sin albue og derefter rystede de begge på hovedet. Noget virkede lusket omkring dem.

“Vi - eller mest jeg - ville høre hvad du lavede fredag aften? Altså i morgen.” spurgte Harry Styles med et håbefuld smil smurt hen over hans ansigt. Hans øjne lyste næsten op. På en eller anden måde blev jeg helt lykkelig indvendigt, men dette var sikkert et trick. Sommerfuglene forsvandt hurtigere end forventet fra mig mave.

“Hvad sker der dér?” spurgte jeg, bare for at være sikker.

“Jeg holder fest for tredje års eleverne, så jeg ville høre om du ville med og-”

“Men jeg er ikke en tredje års elev. Ellers ta-” afbrød jeg, men han afbrød endnu en gang. Harry Styles tror  sikkert jeg var verdensmester i at afbryde andre.

“- og så kunne du måske smigre dig ind på en heldig dreng. Jeg har set hvordan du har øje på én,” sagde han med et blink i øjet. Jeg mærkede mine kinder brusede til med rødme, så jeg gemte hurtigt mit ansigt for Harry Styles og Mickey S. Det skulle ikke opdage mig, hvilket jeg var bange for at de allerede havde. “Bare rolig, jeg holder det hemmeligt.” hviskede han tæt på mit øre, før han rejste sig op fra bænken. Han så ned på mig en sidste gang.

“Jeg skriver til dig i aften på Messenger, og så har du besluttet dig om du vil med eller ej - men jeg foreslår dig at tage med. Det bliver nok dit livs bedste aften, sammen med mig. Ana Quintin,” sagde han i en tone som jeg ikke kunne modstå. Den var dyb, charmerende og en jeg kunne høre på for evigt.

“Okay..” mumlede jeg mens jeg prøvede ihærdigt at skjule mit overlykkelig smil. Jeg vil helt sikkert deltage i den fest, hvis jeg måtte for Dan og Claudia. Men jeg vidste at deres første regel, var at Elias og Julian skulle aflevere mig ved festen og følge mig ind. Så måtte jeg sikkert feste, tænkte jeg mens Harry Styles og Mickey S. forsvandt fra vores bord.

Jeg vendte mig om mod Jones og Rachel som havde fjernet deres blik fra bogen og vendt det op på mig igen. Vi så på hinanden i fem lange minutter, i ren stilhed og udspilede øjne før Jones sagde de første ord.

“Du har lige skaffet dig en date med selveste Harry Styles.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...