Someone like you.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2016
  • Opdateret: 28 feb. 2017
  • Status: Igang
Der var den her dreng, ved navn Alex.
Alex har altid været den stille type, men en dag, ændrede ALT sig omkring Alex. Alex finder nemlig ud af, at han er fysik tiltrukket af en dreng, ved navn Justin, Men Alex er forvirret om han virkelig er til drenge, eller om han bare er trængende. Alex går i 9. Klasse, og er ene barn, hans mor døde da han var kun 10 år gammel. Så han bor alene med sin far som er alkoholiker..

2Likes
0Kommentarer
1252Visninger
AA

9. The last goodbye. Pt 2.

 Der kom mange til begravelsen, vi var mange der kendte min morfar, elskede, og holdt af ham, så selvfølgelig var der mange, der kom, for at få det sidste minde med ham.. Min morfar, var en mand folk kendte, som den stærke, glade mand, der altid var der, og var en del af selveskabet, han var ikke bare deres ven, han var deres kammerat, nabo, svoger, morfar, far, bedsteven.. Alt hvad man kunne tænke sig, var han, altså af positive ting, han var glad, selv til det sidste, han smilte, grinte, og alt det man kun er glad for at opleve, når man tænker over, hvor skrækkelig Cancer er, og hvor mange den sygdom tager glæde fra folk, men ikke min morfar, han var stærk, selv til det sidste, de fleste her i kirken, græd, og var triste, de fleste havde rød sprængte øjne, der blev ved og ved med at græde, selvom man prøvede at undgå at se ked ud, i offenligheden, kunne man bare ikke, man havde mistet en ven, en man holdte af, en man elskede, jeg græd selv, det indrømmer jeg gerne, jeg sad som den eneste og bare kiggede på kisten, alle andre, sad og kiggede op på præsten, der snakkede om døden og himlen.. Dog hørte jeg ikke efter, jeg ignorerede faktisk alt omkring mig, og lod som om, jeg var den eneste der var i Kirken, det gør ondt, at se, at man som barnebarn, ikke kan kigge væk, få tanker, og tåre til og forsvinde, men lige på det tidspunkt, var det så fandens svært, at tænke på noget andet, end ham. Mine onkler, og mostre bar ham ud af kirken, imens der blev spillet en smuk sang i baggrunden, min mormor gik bagefter dem, og kisten, efter det, forlod alle kirken, ligeså stille, og uden at sige noget.. Vi stod alle omkring bilen, der skulle køre kisten væk, vi lagde roser ovenpå kirken, og fik sagt farvel, og at vi ses snart. Man håber, at man ser den person igen, men det skal man ikke regne med. Efter kirken, gik vi over til Sogne-huset, i Ringsted, og fik kaffe, og te, og til børnene der var her, fik sodavand, der blev delt taler, men jeg hørte ikke efter, jeg sad uden for, og kiggede op på solen, og tænkte. Efter lidt tid, blev der lagt en hånd på min skulder, min skulder fik et lille klem, jeg vendte mig om, og så hvem det var, det var Justin, han vidste åbenbart at min morfar sku bisættes i dag. ''Hvad laver du her?'' Spurgte jeg og kiggede væk. ''Jeg kom for at se hvordan du har det Alex.'' Sagde han og slap min skulder. ''Det længe siden vi sidst har snakket.'' Sagde jeg og fjernede mit hår fra panden. ''Tjaa, har været på ferie, i en måned, det troede jeg også Sara havde sagt?'' Svarede han og kiggede på mig med det der smil. ''Hun har nævnt det.''  og han nikkede. Der var stille imellem os, for stille. Min mormor kom og spurgte efter mig. ''Hvem er din ven, Alex?'' spurgte hun og kiggede på Justin. ''Det Justin, han går på min skole.'' ''Nå men, Justin, vil du med ind og have en sodavand? Måske noget kage?'' Jeg kiggede underligt på min mormor, og hun smilte til mig. ''Vil ikke forstyrre.'' Svarede Justin og smilte. ''Det gør du heller ikke min ven, kom du bare med.'' det så typisk min mormor at være så venlig, selv på de hårdeste dage. Justin nikkede så, og gik med ind. ''Sød mormor du har, vil vædde med din morfar var lige så sød som hende.'' Sagde han og rørte ved min hånd. Jeg rødmede, men gemte mit ansigt, og gik bagefter Justin. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...