Someone like you.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2016
  • Opdateret: 28 feb. 2017
  • Status: Igang
Der var den her dreng, ved navn Alex.
Alex har altid været den stille type, men en dag, ændrede ALT sig omkring Alex. Alex finder nemlig ud af, at han er fysik tiltrukket af en dreng, ved navn Justin, Men Alex er forvirret om han virkelig er til drenge, eller om han bare er trængende. Alex går i 9. Klasse, og er ene barn, hans mor døde da han var kun 10 år gammel. Så han bor alene med sin far som er alkoholiker..

2Likes
0Kommentarer
1259Visninger
AA

8. The last goodbye. Pt 1.

 Ord kan ikke beskrive, hvordan jeg har det, allerhelst har jeg lyst til og vise det hvide flag, og give op, men det gør jeg  ikke, for samtidig, har jeg lovet den person der betyder mest for mig, at jeg vil kæmpe, holde hovedet højt, og aldrig  lade nogle nedlægge mig, for jeg er stærk, både fysisk og psykisk, det ville min morfar nemlig have sagt, men... Han  døde, tirsdag den 3 Maj, år 2016, han kæmpede til det sidste, men.. Cancer havde overtaget hans krop, selv til hans  hjerne.. Jeg besøgte ham, hverdag, i de 3 uger han var indlagt, det var de 3 hårdeste uger ever, at se en  betydningsfuld og højtelsket mand, ligge i en seng, med alle sine talenter.. Hverken kan gå, eller snakke.. Så har man  bare ikke lyst til og være der, men det var jeg, på grund af,  jeg vidste, at han ønskede det, og selvfølgelig var jeg der,  hvert sekund, i flere timer, fuck skole, fuck venner.. Alt der betød noget, var at tilbringe de sidste minutter, med ham..  Han var stærk, og sov stille ind.. Manden der kæmpede de sidste 4 år med Cancer, mit forbillede, min bedsteven, ham  man kunne sige alt til, uden han dømmede en.. Ham der var der, da min far lagde den første hånd på min kind, ham  der tog mig til sig, når jeg var værst, ham der har set alle mine sider, både gode og dårlige.. Jeg kan virkelig ikke  beskrive min følelse af, at aldrig sq se ham igen, hvert eneste sekund, gik på, om hvor han var nu, og om han har det    godt, og om han kigger ned på mig og min mormor, for det tror jeg.. Min mormor kæmper også hverdag, for den kvinde  har sovet ved siden af ham i 69 år, det må fandme være underligt, at han så ikke er der mere, at hun ikke skal stå op  om morgnen og give ham det første blik.. Jeg føler, at alt det jeg har gennemgået med min morfar, er væk.. Ved ikke  hvorfor, men når jeg tænker på ham, så kan jeg ikke lade vær med at græde.. Selv når jeg skriver dette, er jeg græde  færdig, jeg ved ikke hvad jeg skal stille op.. Først min mor, og nu den anden mest betydningsfulde person i mit liv..  Hvad skal jeg stille op?..Morfar, jeg ved du er derude, og jeg ved du sidder og læser dette, for du har altid vist, at det er det her jeg ville!! Vi ses en dag! 

 

(Begravelsen og historien kommer i part 2.) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...