My new boy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2016
  • Opdateret: 8 sep. 2016
  • Status: Igang
Sarah er en helt almindelig pige, som går på gymnasiet. Hendes bedste ven Shawn Mendes er blevet medlem af Magcon og skal på tour. Shawn spørger Sarah om hun vil med på touren, da den varer 4 uger og da han kan ikke leve uden hende. Sarah skal leve med 9 drenge i 4 uger. Hun kender ikke nogle af drengene, men det kommer hun til. Finder hun en dreng som hun godt kan lide? Vil hende og Shawn forblive bedste venner? Fin du af det i My new boy

10Likes
5Kommentarer
7469Visninger
AA

7. Kysset!!!

Sarah's synsvinkel

 

Matt sov stadig. Han var ret sød når han sov. Han snorkede ikke, heldigvis! Men en ting han gjorde, var at snakke i søvne. What! Det havde jeg ikke troede om ham. Men det var nu meget sødt. "Hvad siger han?" spurgte Shawn som den eneste der var vågen, og selvfølgelig mig. "Øhm... Jeg ved ikke helt endnu!" sagde jeg og grinede. Jeg kunne faktisk godt hører hvad han sagde, men jeg ville bare høre det for mig selv. Og så syntes jeg også at det var synd for Matt. Han ville nok syntes at det var pinligt hvis Shawn begynder at snakke om det når de andre vågner.

Han sagde noget der mindede om " Hun er så smuk, hun må ikke forlade min side". Hvad mon det kunne betyde? OMFG!!... Var det om mig?! Arghhh.... OMFG! Jeg er ved hans side lige nu, altså sådan bogstaveligt! Jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere. Jeg er helt varm i kroppen. Men jeg vil hellere ikke reagere for voldsomt, fordi jeg ved jo ikke om det er om mig. Jeg lader bare som ingenting. Vent lidt! Spol tilbage til igår aftes. Han spurgte mig om jeg ville læne mig op ad hans skulder. Og der hvor Nash sagde Flirter du hva' Matt? What?? Okay slap af Sarah. Det er ikke om dig, helt seriøst. Hvordan kunne du dog tro det? 

 

Matthew's synsvinkel

 

Jeg vågnede ved at få en pude klasket i hovedt af Cameron. "VÅGN OP MATTHEW!" råbte Cameron. Jeg vågnede op til den mest belastende Cameron foran mig! En lille hemmelighed, jeg kan ikke lide Cameron og det har jeg aldrig haft kunne. Jeg kastede puden efter Hayes, som bare sad og grinte ad mig. Sarah grinede og Kiggede mig sødt i øjnene. "Godmorgen, Sarah"  sagde jeg og smilte, men blev afbrudt af et gab. "Har du sovet godt?" spurgte hun. "Ja, det har jeg. Hvad med dig?" spurgte hun og ventede et svar fra mig. Jeg havde sovet mega godt. Jeg havde drømt om Sarah. "Ja det har jeg" svarede jeg strøg min hånd igennem mit hår. "Hvor lang tid er der til vi ankommer til København i Danmark?" spurgte jeg Nash. "Der er omkring 1 time til vi ankommer, men vi stopper ved en tankstation her om lidt, så vi kan få noget morgenmad" sagde han.  "Okay, jeg også mega sulten!" sagde jeg. "Du er sku' altid sulten Matt!" sagde Shawn og fik alle andre til at grine, enda Sarah. Bussen stoppede og vores mannager stoppede os fra at gå ud af bussen. Hvad fuck er meningen med det, jeg er mega sulten. Hallo!!

"Inden I går ud af bussen, er der en som gerne vil hilse på jer, specielt jer Nash og Hayes!" sagde vores mannager. What, hvem kunne det mon være? Ind af bussens døren kom en ældre mand med de mest blå øjne jeg nogensinde havde set. De var mere blå end Nash's øjne. Det var Nash og Hayes far. Hayes var kun 13 år og var ikke van til at være så lang tid væk fra sin famile. Så Hayes løb op til sin far og gav ham et kram. Det var nu meget sødt. Efter Hayes kom Nash hen til ham og så var der ellers bare gruppekrammer for the win! Jeg mærkede et lille prik på min skulder, det var Sarah. Jeg vendte mig om og kiggede hende i øjnene. "Hvem er det de krammer?" sagde hun. "Nå ja, det er deres far" sagde jeg og smilte. Hendes ansigt blev helt anderledes.

Hun kiggede væk fra mig, jeg prøvede at finde ud af hvor hun kiggede hen. Jeg fuldte hendes øjne, som stoppe ved Shawn. Shawn så bekymret og seriøs ud. Jeg kigge bagefter hen på Sarah som så meget trist ud. Hun havde også tårer i øjnene. Jeg lagde min hånd på hendes. "Hvad er der? Er du ok?" sagde jeg. "Må jeg komme forbi?!" sagde hun og rejste sig op. Jeg rejste mig op og lagde min hånd på hendes skulder. "Hvad er der galt? Har jeg gjordt noget? Svar mig, du gør mig bange!" sagde jeg og prøvede at få øjenkontakt med hende, men hun undgik det. "Matt! Må jeg komme forbi?" sagde hun og kiggede ned i jorden. Hun havde tårer glidende ned af kinderne. "Nej, fortæl mig hvad der er galt!" sagde jeg og løftede hendes ansigt op i mine hænder. Vi fik øjenkontakt. "MATT!!! Lad mig komme forbi!!!! skreg hun og skubbede mig ned i sædet igen. Hun løb ud ad bussen. Jeg kunne se at hun løb bag et træ og satte sig ned. "Hvad skete der? Var det dig der gjorde hende ked af det Espinosa?" sagde Jack J. "Nej det var det ikke! Jeg ved ikke hvad der skete!" sagde jeg og blev småsur. Shawn løb efter hende. Hvad fanden skete der? Var det min skyld? Hvad havde jeg gjordt? Jeg rejste mig op for at se hvad Shawn og Sarah lavede. De sad ned ved træet, sammen! 

 

Efter 15-20 minutter, hvor jeg bare havde siddet og kigget på Shawn og Sarah, gav han hende et kram og kom hen mod bussen. Han kom ind i bussen og satte sig ned igen. "Hvad er det sket? Er hun ok? Kommer hun ind igen om lidt?" sagde jeg hurtigt og blev meget bekymret."Hun er ikke ok! Hun har haft det meget svært her for tiden, så jeg syntes bare at vi skal lade hende være lidt alene. Dammit! Jeg vil gerne ud til hende! "Okay. Jeg tror lige at jeg går på toilettet" Sagde jeg og løj. Jeg gik ud ad bussen og lod som om jeg skulle på Wc. Haha, de hoppede virkelig på den! Træet hvor Sarah sad lå lige ved siden ad tankstationen. Jeg kiggede tilbage for at se om nogle kigge efter mig. Det var der ikke, så jeg gik hen mod træet. Jeg gik hen bag træet. Og der lige foran mig sad Sarah og græd. Han sad ned med armene på hendes knæer. "Sarah? Er du okay?" spurgte jeg blidt. Hun svarede mig ikke. "Sarah, svar mig nu!!" sagde jeg og lød irriteret. Jeg var også irriteret, men ikke på hende. Jeg var sur på mig selv! Hvad nu hvis det var mig som havde sagt noget! Dumme Matt! 

 

Jeg havde siddet foran hende i 5 minutter uden at sige noget. "Hvorfor er du her stadig?" spurgte hun uden at røre sig. Jeg havde ikke regnet med at hun ville sige noget, men det gjorde hun heldigvis. "Jeg vil gerne være en god ven og hjælpe dig Sarah!" sagde jeg. Hun løftede hovedet, hendes tårer gled ned af ansigtet. "Nej Matt, Hvorfor er du her, virkelig?!" sagde hun og græd på samme tid. Jeg kiggede ned i jorden. Jeg havde ingen idé om hvad jeg skulle sige. Skulle jeg sige sandheden eller skulle jeg lyve. Jeg valgte sandheden. "Fordi jeg er bekymret for dig!" sagde jeg og blev hurtigt meget nervøs. Mit hjerte bankede meget hurtigt, det var da helt vildt! "Gør du?" sagde hun. "Selvfølgelig gør jeg da det, hvorfor skulle jeg dog ikke det?!" sagde jeg og nussede hendes ben. Jeg satte mig tættere på hende. "Det ved jeg ikke? Syntes du ikke at jeg er barnlig, siden jeg begynder at græde?" sagde hun og kiggede mig dybt i øjnene. "Nej det syntes jeg ikke, sådan er jeg ikke!" sagde jeg og tog et hår væk fra hendes øje. "Du er jo helt perfekt!" sagde jeg og tog min hånd op på hendes kind og kærtegnede den. Vi havde øjenkontakt. "Nej jeg er virkelig ikke, tro mig!" sagde hun og kiggede ned. "For mig er du!" sagde jeg og bad om øjenkontakt. (Altså ikke med ord men med kropssprog, hvis i ved hvad jeg mener). Jeg lænede mig frem mod hende og det samme gjorde hun. Jeg mærkede hendes bløde læber på mine. Det var som om alt gik i stå. Min ene hånd holdte hendes nakke og den anden på hendes lår. Vi rejste os op, det var jo meget underligt at sidde på denne måde og kysse, Hehe! 

Hun tog min hånd og fulgte mig omme bag tankstationen. Jeg skubbede hende blidt op ad vægen og smilede til hende. "Matt?" sagde hun og gjorde mig meget nervøs. "Hvad?" sagde jeg og ventede med at kysse hende. "Hvad tror du de andre vil sige til det her?" sagde hun og kiggede mig i øjnene med et nervøst smil. "De behøver ikke at finde ud af noget!" sagde jeg og smilte til hende. "Okay" sagde hun og gjorde mig helt varm i kroppen. Min ene hånd endte på hendes hofte og den anden på hendes kind. Hendes arme var rundt om min nakke.

Jeg trak mig fra kysset. "Jeg tror at vi skal tilbage til de andre?" sagde jeg, men havde ikke rigtig lyst. Men jeg ville jo ikke ha' at de skulle tro noget. "Jaer, du har nok ret!" sagde hun og gav mig et hurtigt farvel kys. Jeg gik som den første, fordi de skulle jo tro at jeg var på Wc, så det gav mest mening at jeg gik først. På vejen hen til bussen, kunne jeg ikke lade være med at smile stort. Jeg havde lige kysset den dejligeste pige i verden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...