My new boy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2016
  • Opdateret: 8 sep. 2016
  • Status: Igang
Sarah er en helt almindelig pige, som går på gymnasiet. Hendes bedste ven Shawn Mendes er blevet medlem af Magcon og skal på tour. Shawn spørger Sarah om hun vil med på touren, da den varer 4 uger og da han kan ikke leve uden hende. Sarah skal leve med 9 drenge i 4 uger. Hun kender ikke nogle af drengene, men det kommer hun til. Finder hun en dreng som hun godt kan lide? Vil hende og Shawn forblive bedste venner? Fin du af det i My new boy

10Likes
5Kommentarer
7424Visninger
AA

10. Ingen MAGCON til os Part. 1

Sarah's synsvinkel 

Vi var nu i københavn. Der var meget smukt, blå himmel og grønne træer. Jeg ville virkelig gerne ud ad bussen, men på samme tid gad jeg ikke. Jeg ville gerne ud og have noget frisk luft, men der var mega mange fans rundt om bussen. Så det så næsten umuligt ud at komme ud ad bussen. Men jeg kunne godt bruge noget frisk luft, jeg havde det nemlig mega dårligt. Jeg har ikke køresyge eller noget, heldigvis! Jeg havde kvalme og hovedpine. Men det var nok bare fordi jeg havde været igennem meget idag. 

1. Jeg havde lige fortalt Matt om det med min far, og jeg græd seriøst indeni.

2. Jeg var uvenner med Shawn. 

3. Jeg skulle holde mig lidt væk fra Matt, og det klarede jeg ikke så godt indtil videre. 

4. Jeg skal snart gå ud til en masse larmende fans, som skriger vildt meget og det gør sikkert min hovedpine værre. 

Matt elsker sine fans, og det kan jeg godt forstå. Hvem ville ikke det? Men de kender mig ikke og de vil sikkert bare tænke underlige ting om mig. "Jeg vil bede jer om at gå ud ad bussen to og to!" sagde drengenes mannager. Jeg forstod ikke hvorfor man skulle gå sammen to og to, men det er også ligemeget. Nash og Shawn sad forrest og kunne derfor gå ud ad bussen som de første.

Man kunne hører Nash råbe "WHAT'S UP KØBENHAVN!" og fansene gik helt amok. Man fik helt lyst til at holde sig for ørene. Men det gjorde jeg ikke. De næste som gik ud var Cameron og Hayes. Pigerne gik mega meget amok, altså sådan helt vildt! Jeg tror at det var fordi Cameron er alle pigers drømme fyr. Han havde en god mave, markeret ansigt og god humor. Pigerne elskede alle drengene. Men jeg tror også at de elsker Shawn ret meget. Han er en syg god sanger, han havde også en god mave og han var så behagelig at være sammen med. OMG jeg savner ham meget! Jeg må virkelig snakke med ham snart! Men der var ingen der kunne slå Matt, han havde bare det hele. Flot smil, dejligt ansigt, smuk personlighed, meget sjov, opmuntrende osv. Tanken om at jeg ikke kunne holde Matt i hånden eller at kramme ham, fik mig til at få det dårligt. Og hvis vi nu gjorde det, så ville Shawn ikke snakke til mig igen. Jeg kunne altså ikke forstå hvorfor han blev så sur? Jeg havde jo ikke gjordt ham noget. Det var ham der fik mig til at sidde ved siden af Matt. Og det takker jeg ham for, virkelig! Tænk hvis jeg havde siddet ved siden af Shawn i bussen, så ville jeg jo ikke have snakket med Matt og kysset med ham. Jeg fik det pludselig meget dårligt. Jeg tog fat omkring sædet, og holdte kraftigt fat. Hvad sker der? Please ik' sig at jeg er ved at blive syg.

"Det er os om lidt, Sarah!" hørte jeg en sige. Jeg kiggede ned i gulvet, jeg kunne ikke kigge op. "Okay" sagde jeg. En hånd blev lagt på min skulder. Vi var de sidste som skulle gå ud ad bussen, og derfor var det sikkert for Matt at ligge sin hånd på min skulder. "Er du nervøs?.. Er du okay?" spurgte han mig. "Ja, jeg har bare lidt hovedpine" sagde jeg og håbede at han ikke ville få øjenkontakt med mig. "Hey, kig lige på mig" sagde han og tog stille fat om min kind og gjorde så vi fik øjenkontakt. "Er du okay?" spurgte han og så bekymret ud. "Ja, kan vi ikke bare komme ud!" sagde jeg og gjorde tegn til at komme ud ad bussen med det samme. "Okay, lad os komme ud" svarede han. Han begyndte at gå ud og jeg gik efter. Jeg håber virkelig ikke at det er for vildt udenfor. Matt trådte ud ad bussen og vinkede til fansene. 

"Husk at smile, så de for et godt førstehånds indtryk af dig!"

Jeg skulle huske at smile, som Matt havde sagt. Jeg smilede og gik ud. Fansene skreg vildt meget og gjorde min hovedpine endnu værre. Der var ikke langt hen til hallen, heldigvis! Der blev ikke taget billeder, det kunne de ikke komme til. Alle de andre drenge stod indenfor og ventede på os. Matt vinkede farvel til sine fans og gik indenfor, og jeg kom efter. "Godt I kunne komme, hvorfor er I så langsomme?" spurgte Jack G. Fuck, hvad skulle jeg svarer! "Jeg kunne ikke finde mit skatebord, jeg havde glemt hvor jeg havde lagt det" sagde Matt og viste sit skateboard som han havde under armen. What, han løj! Var det for min skyld. Han er sådan en gentleman! "Du er så glemsom Matt!" sagde Cameron og fik alle andre til at grine. "I bliver delt op i grupper! Og dem i kommer i gruppe med, det er dem i skal bo på værelse med, okay?" sagde vores mannager. "Jack G, Jack J, Taylor og Carter bor sammen, og Cameron, Nash, Hayes og Aaron bor sammen, og Matthew, Shawn og Sarah bor sammen. Sarah kender jer ikke så godt endnu, så jeg tænkte at hun skulle bo med Shawn, nu når de er bedste venner!" sagde vores mannager. 

NEJ NEJ NEJ NEJ!!! Det her kunne bare ikke ske, og så i hvert fald ikke lige nu! Jeg er uvenner med Shawn, så det bliver da bare mega akavet. Jeg kan godt lide Matt, men jeg skal holde mig væk fra ham. Hvad fanden sker der! Jeg kiggede op på Matt og han kiggede på mig med underlige øjne. "Okay allesammen, I skal ligge jeres ting ind på værelserne og så komme tilbage her om 1 time!" sagde vores mannager. Shawn var den første som gik ind på værelset og jeg fulgte efter i håb om at kunne snakke med ham. Matt gik bag mig og skulle også ind med sine ting. Jeg gik ind og smed mine ting hen i hjørne, så jeg kunne nå at snakke med Shawn. Han smed også sine ting og gik ud ad rummet. Jeg skyndte mig hen til døren og råbte "Shawn, må jeg lige snakke med dig?". Han ignorerede mig. Jeg kiggede tilbage på Matt. "Vent her!" sagde jeg og løb ud ad rummet. "Shawn, vent!" råbte jeg og løb efter ham. Han gik med store og hurtige skridt. Jeg nåede hen til ham. Jeg tog fat omkring hans arm og stoppede. "Shawn, snak med mig!" sagde jeg og håbede på svar. Han kiggede tilbage på mig, gav slip på min hånd og gik videre. Hvad fanden skal det betyde! Jeg løb efter ham igen. Denne gang løb jeg op foran ham, så han blev nød til at stoppe op. Han kiggede mig i øjnene og skubbede mig væk. Igen gik han videre. Jeg stod stille og så ham gå væk. "SHAWN, HVAD FANDEN HAR JEG GJORDT FORKERT, HVA'?" råbte jeg. Han stoppede op og vendte sig om og kigge hen på mig. Hans øjne var kolde og uhyggelige. Han vendte sig om og gik videre. Dennegang løb jeg ikke efter ham.

Shawn forsvandt bag et hjørne. Det her er for meget! Jeg får det lige pludselig meget dårligt, altså mere end før. Det var som om mit hjerte blev knust. En tårer triller stille ned ad min kind. Den ene tårer bliver til flere. Jeg bryder sammen og lander på mine knæer. Jeg kan ikke holde tårene inde. Jeg kunne slet ikke forstå ham, hvad havde jeg gjordt forkert? Jeg hører en kalde mit navn "Sarah?". Jeg svarer ikke. Jeg kan hører en komme løbene hen til mig. "Hvad er der sket??" spørger en velkendt stemme. Jeg kigger op på personen. Det er Matt. Jeg er glad for at han kom, jeg vil virkelig ikke være alene lige nu. Jeg har det virkelig forfærdeligt, jeg kunne seriøst besvime. Matt tørre min mascara væk som er løbet. Jeg læner mig frem i et kram. Mine arme ender rundt om hans nakke og hans om min ryg. Jeg føler mig så tryg i hans arme, altid en dejlig følelse. Han tækker sig fra krammet. "Hey, hvad er der sket!?" spørg han og ser bekymret ud. Idet jeg skulle til at fortælle ham hvad der var sket, besvimer jeg og falder i ind Matt. 

Matthew's synsvinkel

Jeg sad og ventede på Sarah som sagde at jeg skulle vente på hende her. Hun var væk i ca. 10 min og jeg blev bekymret. Jeg ville prøve at finde hende. Jeg træder ud af døren og råber "Sarah?". Jeg får intet svar, men kan se at hun sidder midt ude på gulvet helt alene. Hvad fuck er der sket? Græder hun? Var det Shawn der var skyld i det her? For hvis det var, så får an bank! Jeg løber hen til hende for at se hvad der er sket. Hun sidder på hendes knæer og med hænderne op foran ansigtet. "Hvad er der sket??" spørg jeg hende. Hun kigger op på mig som har sat sig på hug foran hende. Hendes mascara er løbet, hun har grædt! Jeg tørre det væk med min finger og smiler blidt til hende så hun kan blive rolig igen. Hun kigger bare på mig uden at sige noget. Hun læner sig frem i et kram. Det kommer lidt som en chok, da hun havde sagt at vi skulle holde os fra hinanden. Men jeg kunne godt se at hun havde det svært lige nu, så jeg krammede hende tilbage. Tiden gik helt i stå rundt om mig. Det føltes dejligt og rigtigt. Jeg trækker mig fra krammet og spørg hende "Hey, hvad er der sket!?". Hun åbner munden og skal til at svare, men hendes ansigt bliver pludselig anderledes. Hun læner sig frem til mig. Først tænker jeg at hun vil kramme igen, men det viser sig at hun besvimer. Hun falder lige ind i mine arme. Nej det her må bare ikke ske. "SARAH ER DU DER!" råber jeg. Hendes ansigt hviler i mine arme, hendes dejlige fredlige ansigt. Hun er helt væk, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg kigger mig om for at se om der nogle, det er der ikke. Jeg løfter hende op i mine arme og tager hende med ind på værelset. Jeg ligger hende på min seng, og tager mobilen frem. Jeg taster 112 ind og ringer. Jeg er virkelig bange og jeg håber ikke at hun virkelig er skadet. "Hej det er alarmcentralen, hvad kan jeg hjælpe med?" er der en dame som siger i telefonen. "Hej, min kæreste... Nej, undskyld, min ven er besvimet og jeg kan ikke vække hende! Hvad skal jeg gøre?" spørg jeg. "Okay, der er ikke noget du kan gøre, så vi komme om lidt, hvis du vil fortælle mig hvor du befinder dig henne?"... 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...