Daughter and granddaughter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2016
  • Opdateret: 21 jun. 2016
  • Status: Igang
Clarissa Fairchild er en helt normal skolepige, indtil hun en dag får et brev fra Hogwarts. I syv år har Clarissa boet ved Fairchild-familien. Hendes liv ændres, da hun starter på Hogwarts for troldmænd og hekse. Der vil hun få venner og måske fjender. Hun vil finde ud af sandheden om hende og hendes familie. Men hvordan vil hun reagere, når hun finder ud af, hvor hun oprindeligt stammer fra?

5Likes
22Kommentarer
1731Visninger
AA

5. First surprise

 

Val/Clarissas POV
Jeg fandt ud af, at det var Draco, Goyle, Crabbe og Pansy, som var kommet i hælene på mig – efter jeg var gået – jeg smugkiggede fra mit opholdssted, uden at de opdagede mig. ”Lad os gå. ” kommanderede Draco med hans slæng.

Pansy havde spurgt om jeg havde nogen interesse for Quidditch, hvilket jeg selv ville mene, da jeg forstår det mere end hun nu selv gør. Slytherin og Gryffindor skulle spille mod hinanden i dag. ”Lad os håbe, at Slytherin vinder i dag, vi skal jo nødigt have at vi taber til sådan nogle taber. ” Jeg gik ikke så meget op i, hvem der vinder. Men det var en konkurrence for dem alle, så hvis jeg nu skal vælge så skulle det være Slytherin. Gard jeg har alt for meget arvelse efter min far. Vi gik alle sammen samlet, i hver vores kollegie, hen til Quidditch banen, som ligger et stykke fra skolen.

 

Malfoy så jeg ikke så meget til nogen gange, da han var blevet Slytherins søger i Quidditch. Hvis man vil finde ham, skal man enten bare kigge på Quidditch banen eller lede efter hans slæng.

Vi ankom til Quidditch banen. Gryffindor og Slytherin var nogen af de første, som ankom til banen, eftersom det er de to kollegier, som spiller kamp i dag. Kollegierne havde hver deres område, hvor de opholdte sig under kampen. Det kunne man se på farverne, og det dyr man havde på sit kollegie skjold. Fx har vi slangen og farven grøn, så skal vi placere os i det grønne område med slangen – jeg elsker slanger, jeg havde engang en slange som kæledyr, men det slap jeg fri efter noget tid, da min adoptivfamilie ikke brød sig om den. Selvom den ikke gjorde en kat fortræd, det var også et dejlig kæledyr, da den holdte for det meste af tiden tvillingerne ud af mit værelse - og der er til tider nogle bestemte forældre med til Quidditch, hvis ens barn spiller.

 

Vi nærmede os trappen til vores område. Inden jeg gik op så jeg Malfoy stå og snakke med sin far, Lucius, jeg var overrasket over, at han interesserede sig for Quidditch – hvilket jeg ikke alligevel tror er grunden til han er her. Måske for at se om Draco fejler sådan at Gryffindor vinder. Hvilket ikke er godt for ham, da hele Lucius familie har været i Slytherin.

Alle fik indtaget deres pladser i de to områder, som er tilegnet os i det kampen begyndte. Eleverne råbte enten ”Kom så, Slytherin” eller ”Kom så, Gryffindor”.

 

*Tidsspring til slutningen af kampen*

 

”Og Slytherin score” Slytherin kollegiet jubler og klapper. Jeg kunne se Malfoy og Harry snakke sammen på deres koste, hvilket ikke så lovende ud – da Draco havde sit nedgørelse-ansigt på. Det ansigt jeg ikke brød mig særligt meget om, men han har aldrig været sådan over for mig, det er kun bestemte personer han er sådan overfor – det er hvad jeg har hørt.


Slytherin fører scoringen med 90-60. Lige indtil Harry går efter lynet med en løbsk smasher i hælene på ham. Draco følger trop. Lidt tid efter ser vi Draco kommer flyvende væk fra sin kost og lander med spredte ben på banen. Og Harry Potter bliver ramt af den løbske smasher på halvdelen af sin arm. Selvom hans arm er skadet kæmper han stadig om lynet. Han falder af sin kost og har lynet med sig. Gryffindor vinder.

 

Nogen går glade, andre går triste og så er der dem, som går skadet herfra. Fair kamp. Vi kan jo ikke alle vinde hver gang og heller ikke, hvis det er ens første kamp.


”Aww, min pus er kommet slemt til skade. ” Jeg hader virkelig, når hun snakker sådan man fik virkelig lyst til at give hende en lussing nogle gange. ”Vi kan besøge ham på hospital fløjen, når vi kommer tilbage til skolen ” sagde jeg for, at det lød lidt som om jeg havde medfølelse for hende eller ham.

 

Vi vente alle sammen tilbage til skolen, og Pansy, jeg, Crabbe og Goyle besøgte Draco på hospital fløjen. Vi var ikke de eneste, som besøgte Draco – en fra hans hold havde båret ham her op. Besøget gjorde vi hurtig med Draco på slæb.

 

”Vi skal have to til at bære ham ned til vores opholdsstue. ” sagde Goyle og kiggede på os andre. Hvad med dig selv? Du skal ikke tro vi piger er ligeså stærke som i drenge. Hvad nytter det overhovedet at sige det – der er jo alligevel ingen, som melder sig. Så kan man ligeså godt melde sig selv. ”Jeg skal nok siden ingen af jer andre melder jer. ” sagde jeg. Og går hen til sengen der møder jeg nogle øjne, som kigger underligt på mig – som om jeg ikke kan løfte ham op. Jeg får ham hævet ud af sengen, hvor han jamrer endnu mere end han gjorde før. Det er lige før jeg smider ham tilbage i hospitalsengen igen. Jeg kigger på de andre og giver tegn til at de skal hjælpe mig. De står bare og kigger på hinanden som om jeg er dum. Fint.


Jeg kigger på Draco, som kigger på mig med hans blå/grønne øjne dybt i mine topas grønne øjne. ”Der er ingen, som gider at hjælpe til. Hvad er det egentlig for nogle venner du har skaffet dig? ” spurgte jeg Draco. Draco kigger over på hans venner. Gad vide, hvad han tænker. Draco bestemmer sig for at prøve, og gå over til hans venner. Da han tager det første skridt vælter han og hiver mig med ned. Det bliver sort for mig.


Det næste jeg høre er Pansys stemme, jeg kan ikke helt høre, hvad det er hun siger. Det virker mere mumlende for mig. Jeg åbner mine øjne, men det hele er lidt uklart. Jeg får synet tilbage og kan se, at jeg er landet ovenpå Draco. Men det er dog ikke det værste. Jeg lægger mærke til han er lige så overrasket som mig, men hans øjne er ikke på mig. De er på mine læber. Jeg kan mærke hans åndedræt. Der er kun et åndedræts mellemrum før vores læber røres. Baglås. Jeg er gået i baglås. Jeg kan ikke få rykket på min krop, som ligger ovenpå Draco. Hvorfor skulle det her også ske for mig?


Jeg kommer hurtigt til mig selv igen. Jeg får mig rejst, men er lige så blank. Hvad skete der lige? Hvordan kunne han vælte? Der var jo ikke noget galt med hans ben. Jeg kom noget mere til mig selv, og kigger rundt for at se, hvad det kunne have haft været. Men der er intet, som kunne forhindret ham i at gå. Medmindre han faldt over sine egne ben. Sådan står jeg i et par sekunder, indtil det går op for mig, at Draco stadig ligger på gulvet.

Jeg rækker hånden til ham som om alt er glemt. Men det er det bare ikke, det vil sidde fast inde bagerst endnu.

 


Pansy POV

Clarissa er den eneste, som hjælper Draco. Jeg ville nu gerne selv hjælpe, men min lille pus er skadet. Jeg vil ikke forvolde mere skade på ham end der allerede er. Så det lader jeg bare Clarissa om. “Der er ingen, som gider at hjælpe til. Hvad er det egentlig for nogle venner du har skaffet dig?” sagde Clarissa, mens hun kigger hen på os og så tilbage på Draco. Nogle gange kunne Clarissa altså være virkelig nedern, men hun er nu også ret sød, da hun ikke er interesseret i Dracie.

Draco tager pludseligt et skridt, men han vælter og tager Clarissa med ned. Og hun lander oven på ham. NEEEEEJ!! Hun tager næsten hans og mit første kys. “Så gør dog noget og få dem op!!” sagde jeg til de andre, men ingen af dem gør noget. Clarissa kommer op på hendes ben, men hun er stadig lidt væk. Hun kigger pludseligt rundt. Men kan vist ikke finde det hun søger efter. Hun hjælper Draco op fra gulvet og hjælper ham ud fra fløjen.

Mens vi går her på gangen hen til vores opholdsstuen er der ingen, som siger noget til hinanden. Den her stilhed går mig meget på. Jeg bryder stilheden: “Hvad skal vi have senere, i dag?” Jeg kigger til hver min side, da jeg går i midten. Intet svar. Goyle tager og bryder den næste stilhed: “Forsvar mod mørkets kræfter” I det mindste er der da en, som kunne svare mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...