Dagbog - Tanker om alt og intet 2016

Jeg tænker for meget. Eller det tænker jeg i hvert fald, at jeg gør. Om det er godt eller skidt, det ved jeg ikke. Jeg har en passion for musik. Og for at betragte mennesker. Men jeg forstår hverken det ene eller det andet til fulde. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde vil kunne få gjort rede på alle mine tanker, men jeg vil prøve. Og jeg vil dele det med jer, for jo flere tanker, jeg tænker, jo flere hober der sig op, og jeg ved ikke, hvad jeg kan gøre ved dem. Jeg har brug for at snakke om det, men vil ikke snakke om det, da... ja. Nogle gange tænker jeg, at det, jeg tænker, ikke er helt normalt.
Bedøm selv.

0Likes
0Kommentarer
486Visninger
AA

2. 2. Februar

Er der nogen, som læser det her, der tilfældigvis sidder ved kassen et eller andet sted? Enten i et supermarked (eller i et hypermarked, som Bilka jo åbenbart er blevet nu (det står der i hvert fald i reklamen)), eller en tøjbutik, TIGER, FONA eller hvilken som helst anden butik, hvor folk køber sager fra? Hvis der nu tilfældigvis er det, kan I så ikke svare mig på, hvad I tænker, når I ser folk købe noget? Eksempelvis var jeg en tur forbi Fakta for at købe noget til aftensmaden i dag og det endte med at blive en pakke bacon og en plade mintchokolade. De to varer blev kørt igennem systemet og jeg betalte de 19 kroner, det nu endte med at koste, inden jeg bevægede mig ud af butikken igen. Jeg kunne dog ikke lade være med at tænke over, hvad det mon siger om mig, at jeg en tirsdag aften tropper op og køber en pakke bacon og noget mintchokolade. Egentlig må det være meget interessant at sidde ved kassen og se, hvad folk køber. Man lærer jo en del om dem på den måde. Altså, det er ingen hemmelighed, at jeg har en ting for bacon, som jeg steger og spiser som en lækker snack, men hvordan får det mig til at fremstå? Hvis jeg går ind og køber Antmanfilmen, hvad vil man så ikke tænke om mig? Den første tanke ville nok være, at jeg godt kan lide superheltefilm. Det ved jeg ikke helt om jeg kan, jeg ville udelukkende købe Antman for MIKE er med i den (ja, MIKE, det er sådan man skal sige det. Det er forresten ham fra Friends). Endnu en gang giver det et hint omkring hvem jeg er. Og generelt er de jo sådan med alle. 

I denne nye verdensorden tænker vi, at vi bliver mere og mere overvågede. Det gør vi jo også. Det er ikke kun os, der har kvitteringerne fra vores køb. Eksempelvis kan mine forældre se, at jeg har brugt en del penge i skolens kantine på det seneste (specielt i 4. blokke, som enten er religion eller kemi), og dette kan de gøre udelukkende vil at logge ind på banken og se under min konto (ja, jeg ved, jeg er 18 og godt kan slå det fra, men jeg tør da ikke stå med det ansvar selv!), og på en måde får det mig til at tænke mig mere om, inden jeg bruger penge. For jeg ved, at folk kan se, hvad jeg bruger dem på. 

Måske er det sådan, jeg skal begynde at se på indkøb? Jeg skal lade være med at tage op og handle, for det afslører for meget omkring mig? Igen, jeg vil helst ikke have, at man ved for meget om mig. Så føler jeg mig stærkere, for så kan man ikke bruge det imod mig. Så skal jeg bare helt stoppe med at handle ind selv? Så helt uanende og nok ret ligeglade mennesker ikke skal snage i mine ting? Snage i mig? Finde ud af mere om mig, end jeg egentlig vil have dem til? Det er måske at tage det til ekstremen. 

Dette er også grunden til, at jeg normal ikke spiller det musik, det ligger mig tættest på hjertet, for andre. Musik siger alt for meget om en person, så derfor, hvis nogen spørger mig om min musiksmag svarer jeg bare "Nååå, det er nok noget pop/rock/punk, jeg kender ikke så meget til genrer." Hvilket er en løgn. Endnu en gang er det for at beskytte mig selv, at jeg ikke lægger det ud for de nærmeste. Det samme med bøger. Når bøger rører dybt ind til min sjæl, har jeg også meget svært ved at dele det med andre. Men jeg ved, at det er noget, jeg ikke kan blive ved med. Og hvorfor så ikke tage det første skridt med nogle totalt fremmede? Hvis der altså overhovedet er nogen fremmede i denne verden med alskens overvågning. 

Min ynglingsbog er nok "Looking for Alaska" af John Green. Hvorfor ved jeg ikke. Men det er nok det, der gør den så speciel. Og hvis jeg i øjeblikket skal vælge en sang, der får følelser frem i mig er det nok "Iris" af Goo Goo Dolls. Endnu en gang har jeg ingen begrundelse, men den sang betyder så meget for mig, at selv ikke har delt den med mine nærmeste veninder. Så meget vil jeg alligevel ikke give af mig selv. 

- E

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...