Jeg har aldrig

"Jeg har aldrig gjort, eller i det mindste overvejet, at gøre noget med en fra det samme køn."

12Likes
7Kommentarer
677Visninger

1. 1)

"Jeg har aldrig røget hash på skolen." kom det fra Michael. Drengene kiggede lidt rundt på hinanden med fjogede smil på læben, for det var da næsten tydeligt hvem det var og ikke var. Den ene efter den anden tog en tår, et par bællede resten af deres bajer, og pigerne som var åh så uskyldige, sad bare og fnisede og hviskede til hinanden. Jeg skammede mig over at gå i niende klasse med disse fjolser, for jeg kunne ikke forstå hvor ungdommen var blevet af nu til dags. Jeg mener, det hele handlede om alkohol, hash og sex. Hvorfor kunne man, ligesom i de gamle dage, ikke bare sidde med et brætspil ludo og snakke om weekendens arrangementer, eller sin nye interesse inde for moderne kunst? Nu til dags var der ikke noget der hed weekends arrangementer - eller jo, det var der nok, men folk vidste hvad de skulle, for Søren holdt nemlig fest hver fredag. Nu var der ikke noget der hed en fritidsinteresse længere, med mindre at den interesse altså indeholdt sprut eller amfetamin. Det var ligesom om, at man i klassen holdt konkurrence om hvem der kunne opføre sig dummest, drikke mest eller score mest fjams. 

De kiggede alle sammen på mig, for det var blevet min tur. Jeg var nok den mest uskyldige dreng i klassen, og uanset hvad jeg ville sige, ville folk grine af mig. De ville enten grine fordi, at jeg ville sige noget vildt uinteressant, eller grine hvis det var, at de ikke forventede at jeg sagde noget grænseoverskridende. Jeg forstod slet ikke, hvordan at Trine kunne hive mig med til dette arrangement, og hvordan i al verden jeg kunne sige ja til det her. Det var dødsens, det var åndssvagt og jeg forstod slet ikke hele konceptet bag ved at ligge i sit eget bræk hele søndag formiddag. 

"Jeg har aldrig..." sagde jeg idét min telefon brummede i lommen, og da jeg tog den op, stod Susannes navn lysende på telefonen. 

"Jeg bliver nødt til at tage den her, bare fortsæt uden mig." sagde jeg og kiggede rundt på de andre, nogen med et dybt suk, nogen med et grin på læben og andre, hvilket vil sige Trine, med et sukkersødt smil på læben. Trine var hende der kunne omgås med alle, selv de dumme drenge fra klassen. Vi havde været bedste venner siden børnehaven, og hun havde altid været der for mig, selv når jeg havde det værst. Hvis det ikke var for Trine, havde jeg for længst fundet mig en anden skole, men lige siden vi gik i 3. klasse, lovede vi hinanden at afslutte denne skolegang sammen - og nu var der heldigvis ikke så lang tid igen. 

"Det Louis." 

"Hej min skat, jeg håber at du hygger dig til festen. Er du snart klar til at blive hentet? Din far er meget træt, og vil gerne afsted inden han falder i søvn på sofaen, hvilket du vel nok godt kan forstå."

"Okay, bare send ham afsted."

"Har du det okay, skal han tage en pose med?"

"Nej Susanne, jeg har det fint."

"Ih, hvor jeg dog glæder mig til den dag du vil kalde mig mor. Men jeg sender ham afsted nu, han er der om cirka 20 minutter. Vi ses senere min skat."

Jeg kiggede på telefonen, og trykkede på det røde telefonrør, lagde telefonen i lommen og satte mig derefter ind til resten af selskabet, som stadig var igang med legen og sad og frådede chips.

"Hey søde, hygger du dig?" kom det bagfra, og Trine havde sin hånd på min skulder. Hun havde ikke drukket så meget som alle de andre, hvilket jeg var glad for, for så følte jeg mig ikke som den eneste. 

"Øh ja, det er hyggeligt nok." tog jeg mig selv i at lyve. Selvom Trine og jeg var bedste venner og aldrig løj overfor hinanden, kunne hun bedst lide at se mig glad - så selvom at jeg fandt denne fest dødsyg, ville jeg ikke spolere hendes aften. 

Trine satte sig ved siden af mig, smilede til mig, tog engang imellem en tår af sin brandbil, grinede til festens selskab og smilede omkring til alle og enhver. Jeg brød mig om at se hende glad, det var det der betød allermest for mig, så selvfølgelig skulle min negativitet om aftens arrangement da ikke ødelægge det hele. Hvis hun var glad, var jeg glad, og sådan var det bare.

"Jeg har aldrig gjort, eller i det mindste overvejet, at gøre noget med en fra det samme køn." kom det fra Rasmus, som sad og grinede over sit eget spørgsmål.

"Snakker vi kysse eller sex?" sagde Katrine, imens de andre piger nikkede. Selvfølgelig havde de alle da kysset med hinanden, det var bare sådan en pige ting. Jeg forstod det ikke - hvilken nydelse fik man ud af det? Hvad var formålet? Var det bare for at kysse, eller var der mere bag det? De følte jo intet for hinanden, måske gjorde de det bare, fordi at drengene syntes at det var frækt. 

"Sex selvfølgelig."

Alle var tavse, og sagde intet. Nogen af pigerne fnisede og kiggede frækt på hinanden i sjov, og drengene sad og prøvede at få hinanden til at drikke. Selvom at jeg nok var den eneste i dette lokale, der havde en grund til at drikke, lod jeg bare glasset stå på bordet foran mig. Jeg syntes at det ragede dem hat om mit seksualitet, og jeg forstod ikke, hvorfor det var så vigtigt at blomstre op omkring. Og da især, når det tydeligvis var ment som en joke, ville jeg nok enten sparke festen mere igang eller dræbe den fuldkommen. Det var enten eller - der var bare nogen ting, folk bare ikke havde brug for at vide noget om, og da specielt ikke hvis de ikke kunne bruge det til noget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...