What to Expect

Asia er en helt normal kvinde på 23 år. Hun arbejder i sin fars bilreparation, og har sin egen lejlighed i central Boston. Men da hun bytter blinddate med hendes veninde, bliver hendes verden vendt på hovedet.
Alting forandrer sig, og hun kommer ud for fare, som ingen kan beskrive. Hun får nye venner og fjender, men skal passe på med hvem, hun kan stole på. Hun må spille en farlig rolle i et voldsomt magt spil mellem to anonyme herskere.

2Likes
1Kommentarer
366Visninger
AA

5. Første stop på vejen

Han havde lovet, at vi kunne stoppe ved nærmeste tankstation, for at få noget at spise. Men han havde dog også formered, at hvis jeg prøvede at stikke af, ville han følge efter lige meget hvad.

”Hvem tror du kan løbe hurtigst af os to? ” Havde han spurgt selvsikkert. Jeg havde være i denne dødsyge bil i fire dage nu, og det var ved at drive mig til vanvid. Han havde ladet mig komme med ind på restauranten, så længe jeg ikke stak af. For selvom han kom med hele ”Jeg er agent det her gør jeg for at beskytte dig” historien, stolede jeg ikke på ham. Jeg var til gengæld blevet mindre sikker på, om han var en sindssyg moder. Jeg havde googlet ham og der stod ikke noget specielt, kun hvor han havde gået i skole, og så et eller andet om at han havde fået en medalje for at være formand for en velgørenheds ting. Det kunne jo være at han havde hacket noget, men indtil videre stolede jeg på google. Om det så var et klogt valg vidste jeg ikke.

Det følte fantastisk at træde ud, af den metalkasse jeg havde været fanget i. Tankstationen lignede en hvilken som helst anden. Der lugtede af benzin og friture mad, væggene i cafeteriet var brune og kedelige. En dreng og hans forældre sad i den anden ende af rummet, han havde kartoffelmos ud over hans trøje. Moren skældte og drengen begyndt at snøfte. Maden smagte af pap og colaen var flad, vi var begge helt stille. I forhold til at vi havde tilbragt fire dage sammen, var der ikke blevet sagt meget.

Jeg rejste mig op og vendte mig mod toiletterne, Ben rejste sig også.

”Seriøst jeg skal bare på toilettet. Vil du også dele bås eller hvad? Skal jeg holde dig i hånden 24/7 eller vil du bare give mig lidt privatliv? Jeg lover jeg ikke løber væk. ” Antydningen var sarkastisk og fuld af harme. Det var så trættende at han var der hele tiden. Hver eneste gang vi skulle stoppe for at gå på toilette havde han valgt at stoppe ude midt i ingenting, fordi han ikke stolede på mig, hvilket jeg godt forstod, men det var lige meget.

Han satte sig ned igen, med hænderne forsvarende foran sig. ”Ok ok jeg bliver. ”

Nu var det om at tænke hurtigt, hvilken vej skulle jeg tage for at komme hurtigt ud? Køkkenet var for langt væk, og jeg havde ingen ide om, hvor indgangen var. Jeg kunne gemme mig ved drengen og hans forældres bil, men der var ingen gemmesteder der. Jeg følte mig helt lille igen, tilbage på legepladsen hvor der kun var ti sekunder til at finde et gemmested, før der blev råbt: ”Nu kommer jeg! ”

Længere nede ad parkering pladsen stod tre kæmpe store last biler, der var der nødt til at være nogen, der kunne hjælpe. Jeg skubbede døren op og gik direkte mod de store biler. Det var svært at gå så hurtigt, for det var ikke tit, jeg gik i hæle. Og det var nu engang, de sko jeg havde taget på til daten. Der sad ikke nogen i det første, men der måtte være…

”Shit! ” Der gik et chok igennem mig, da han stod lige foran mig. ”Fuck øhmmm… Jeg skulle bare se om… Jeg mener. Jeg skulle se, hvad for nogle nummerplader de havde, jeg samler på nummerplader. Skriver dem ned og sådan noget. ” Jeg så ned på nummerpladen og havde ingen ide om, hvad jeg skulle gøre. Et klik ved siden af mig brød tavsheden.

”Kuglepind? ” Lød det, han kunne ikke lade være med at grine. Og det måtte vel også se ret dumt ud. Jeg havde aldrig været en god løgner.

”Lige meget lad os komme videre. Og lige så snart vi kommer til en by, skylder du mig at købe et par nye sko til din fange her. ” Jeg pegede ned på mine fødder. Og vendte mig om for at gå hen til bilen, da Ben stoppede mig.

”Jeg vil virkelig gerne have, at du forstår, hvorfor jeg gør det her. Hvis jeg kunne bestemme ville du blive sendt hjem til din hverdag, men det kan jeg ikke, fordi de så dig. Og nu er du i stor livfare, og det var ikke noget jeg havde planlagt. ” Han lød mere bestemt end normalt.

”Hvorfor er jeg i livsfare? Det er jo ikke fordi, at vi kender hinanden, kan du ikke være ligeglad med mig? Og hvorfor over hovedet gå på en date, når du er undercover? Det lyder underligt, og desuden så tror jeg ikke helt på, alt det der Jeg-er-agent-gør-hvad-jeg-siger hajs. ” Min puls steg sammen med min stemme. Det var lang tid siden, jeg havde skændtes med nogen, og for at være ærlig var der et eller andet ved det, der gav mig et kick.

”Du forstår det ikke, jeg har været undercover i et halvt år. Det var begyndt at blive kedeligt ok? Og en blinddate virkede som en god ide, og det gik jo også fint, indtil Joshua kom. Gjorde det ikke? ” Han sagde det sidste, som om han havde noget at være usikker over.

”Glem det, lad os bare sætte os ind i bilen og køre hvor end, du tager mig. ” Det var det sidste, jeg sagde til ham i flere timer.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...