What to Expect

Asia er en helt normal kvinde på 23 år. Hun arbejder i sin fars bilreparation, og har sin egen lejlighed i central Boston. Men da hun bytter blinddate med hendes veninde, bliver hendes verden vendt på hovedet.
Alting forandrer sig, og hun kommer ud for fare, som ingen kan beskrive. Hun får nye venner og fjender, men skal passe på med hvem, hun kan stole på. Hun må spille en farlig rolle i et voldsomt magt spil mellem to anonyme herskere.

2Likes
1Kommentarer
368Visninger
AA

6. Behøver jeg at have en titel til hvert kapitel? (Ha! det rimede endda)

Jeg kunne ikke holde tavsheden ud længere, det var godt nok mig, der havde stoppet al samtale, men det her var dumt.

”Argh! Jeg kan ikke længere. ” Det gav et sæt i ham over mit udbrud. Jeg fik mig mast over sæderne og ind på det forreste passagersæde.

”Endelig gav du op. Jeg troede du ville blive ved. ” Sagde han drillende.

”Du kunne jo bare have startet en samtale. ” Svarede jeg ligeså drillende, det var rart at snakke igen.

”Hvad fik dig til at tale? ” Jeg kunne høre, at han mente det alvorligt.

”Jeg tænkte bare, at det kan godt være, at du har kidnappet mig, men det behøver ikke at være en akavet kidnapning. Det er jo ikke fordi, at du truer mig med en pistol eller sådan noget. Og det kan godt være, at du ikke er agent, men du har ikke slået mig ihjel endnu. Sådan helt psycho-style… Så venner? ” Jeg rakte hånden frem. Han tog blikket væk fra vej et øjeblik for at kigge på mig, men rakte mig så hånden. Det her ville nok blive det mærkeligste venskab nogensinde.

”Ok venner, eller så tæt på det nu kan komme. ” Jeg smilede og for engangs skyld havde vi faktisk en god samtale, hvor vi (eller rettere sagt mig) ikke råbte af hinanden.

Aften solen skinnede ind af vinduerne, og samtalen var dødetud for et stykke tid siden.

”Jeg har en tilståelse. ” Sagde han og rettede sig op i siddet.

”Lad mig høre. ” Bilens varme, fik mig til at føle en hvis tryghed.

”Jeg kommer ikke fra Washington men Michigan, og det var ikke på grund af en forlovet, at jeg flyttede til Boston. Det var fordi, at min afdeling blev flyttet. Jeg har ikke tre søstre, men en halvbror som jeg ikke har set i over otte år. ” Han sagde det, som var det en synd han havde begået, men det fik mig til at tænke over noget.

”Hvad hvis nu blinddaten var gået godt, både at ingen prøvede at dræbe os, men også at vi passede sammen? Ville vi så have fortsat med at ”date” eller hvad? ” Det var noget, der havde irriteret mig lidt, men jeg havde ikke sagt det, for der havde været vigtigere ting at tænke over. Han svarede ikke til at starte med, men sad bare som om han selv ventede svar.

”For at være ærlig, så tænkte jeg ikke meget over det. Jeg havde bare lyst til at føle mig normal, tror jeg. Og nu er du blevet trukket ind i det her mod din egen vilje. Undskyld. ” Jeg hørte næsten ikke det sidste, for mine øjne gled i. En pludselig søvn havde ligesom lagt sig over mig. Det var uhøfligt bare at falde i søvn, mens han fortalte, men jeg kunne ikke holde mine øjne åbne et sekund mere.

 

”Asia… Asia vågn op. ” Hans læber var helt tæt på mit øre. Jeg trak hurtigt hovedet væk fra ham og stødte selvfølgelig hovedet ind i kanten af biltaget.

”Fuck! ” Det dunkede i baghovedet. ”Ah… Hvor for gjorde du det? Det gjorde fucking ondt. ” Jeg blev siddende og holdt om mit hoved. Håbede bare at han ikke ville grine af mig.

”Det må du altså undskylde. Men det var altså ikke min skyld, at du reagerede sådan. ” Jeg kiggede op på ham, og selvfølgelig kunne han ikke lade være med at smile. Så jeg rejste mig op og så mig omkring, vi stod på en tom parkeringsplads.

”Hvor er vi? ” Parkeringens pladsen hørte til et stort supermarkedet, der skyggede for solen. Det så ud til at klokken var omkring 8 om morgenen, så må jeg havde sovet i 12 timer. Hvad var jeg mon blevet så træt af?

”Du sagde, at du manglede sko, og jeg er ved at blive træt af diner-mad. Jeg tænkte vi kunne stoppe ved et motel og sove der, bilen er også ved at drive mig fra forstanden. Så vi kan finde noget mad her. ”

 

Indersiden af bygningen var hvid, selv hylderne med vare var hvide. Gulvet og varerne var det eneste, der ikke havde den samme blege farve. Stilheden var næsten larmende i det storevarehus, og der var højt til luftet. Stedet fik mig til at føle mig underligt tom.

”Jeg tænkte mig, at vi måske kunne lave pasta med kødsovs, eller hvad siger du? ” Stemmen rev lyden af ingenting i stykker, og fik mig til at ryge ud af min trance.

”Øh… Jo, men kunne vi ikke lave tomatsovs i stedet. Jeg er øhm… vegetar. Og hvorfor vil du have pasta med kødsovs til morgenmad? ” Det var underligt, at jeg ikke havde givet ham alle-de-nuttede-døende-dyr-talen endnu, det plagede jeg ellers at gøre ret hurtigt. Men det her var heller ikke helt normalt, så det gav vel mening.

”For det første: er det hundrede år siden, at jeg har fået pasta med kødsovs. For det andet: er det nok det eneste, jeg er i stand til at lave. Nå… hvis vi deler os op, går det hurtigere, du kan finde et par sko, imens jeg finder, det vi skal bruge til maden. ”

Jeg kunne ikke lade være med at grine af ham, men nikkede så. Derefter forsvandt han bag en af de mange reoler, og jeg gik ned for at finde et par sko.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...