I've never been better

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2016
  • Opdateret: 19 jul. 2016
  • Status: Igang
Claire har styr på livet. Hun er lige startet på universitet efter at have gået ud af High School med topkarakterer. Hun har aldrig været til besvær. Altid lavet sine lektier og afleveringer.
Hun ved, hvad der er rigtig og forkert. Hendes far har høje forventninger til hende og hendes liv - det har hun også. Hun er hårdtarbejdende og ved hvad hun vil. Fremtiden står klar foran hende! - lige indtil hun møder Harry Styles.

12Likes
8Kommentarer
2179Visninger
AA

8. Kapitel 7

 

Jeg lå og kiggede på Harry, som stadig sov. Hans hår var en smule uglet og hans vejrtrækning var tung. Roligt gled min finger henover hans underlæbe. Harry lå med armen om mig, og jeg havde fået puttet mig godt ind til ham i løbet af natten. Mit blik gled ned på hans bryst, der ikke var dækket af dynen, så jeg kunne se hans tatoveringer. Som sagt før sagde tatoveringer mig ikke det store, men Harrys gjorde mig nu ikke noget. De passede godt til ham. Træt lagde jeg mit hoved op på hans bryst og lukkede mine øjne i, hvorefter der var stemmer ude fra gangen. 

"Tror du, de sover endnu?" Lød det fra en stemme, som jeg genkendte som Louis. 

"Sikkert, lad os nu bare vække dem." Svarede en anden stemme. Zayn. 

Døren åbnede og jeg kiggede hen imod dem. Da de så, jeg var vågen, smilede de begge to.

"Godmorgen Claire." Lød det fra Louis. Zayns opmærksomhed var på Harrys og mit tøj, der var blevet smidt på gulvet i løbet af natten. Han tog min kjole op og kiggede hen på mig med et skævt smil. 

"Der blev vidst gået til den i nat." Han havde et skævt smil om læben. 

Louis kiggede på min kjole og så ned på Harrys tøj, der også lå på gulvet. Så kiggede han hen på mig uden at sige noget til at starte med. 

"Nej, det gjorde der vidst ikke." Sagde Louis og grinede kort. 

Zayn så på ham. "Deres tøj ligger smidt på gulvet."

Imens de snakkede om Harry og jeg havde sex eller ej, blev jeg mere og mere rød i hovedet. 

"Ja, men kan du ikke se, hun stadig har sin BH på?" Spurgte Louis træt og nikkede i retning af mig. Mit blik fløj ned til mit bryst for at se, om man kunne se min BH. Dynen dækkede min BH, og det gik op for mig, at han mente, man kunne se stropperne. Igen blussede mine kinder, da Zayn kiggede hen på mig. 

"Overraskende.." Lød det fra Zayn, som så kløede sig i håret. 

"Hvad er overraskende?" Spurgte jeg og puttede mig ind til Harry, der stadig sov.

"Ja, at I ikke havde sex. Harry har da altid sex, når han har tøser med hjemme. Og du er endda hans kæreste" Louis gav ham en albue i siden, efter Zayn havde snakket færdigt. Det gav alligevel et lille stik i hjertet at få det at vide. Selvom det vel gav meget god mening, at Harry havde været sammen med den masse...I hvert fald hvis man skulle tro bladene..Og hvis Zayn også sagde det. 

"Nå, vi ville egentlig bare vække jer." Skyndte Louis sig at sige. Zayn kastede sig hen på sengen til os og både Harry og jeg kom med et støn, da han landede på os. 

"Hva fanden?!" Udbrød Harry, der selvfølgelig vågnede, og kiggede på os. Da han så Zayn og Louis sukkede han træt. "Zayn skrid væk med dig mand." Han skubbede Zayn ned fra sengen, og der lød et dunk, da han landede. 

"Der er morgenmad om 10" Sagde Louis, imens Zayn kom op og stå igen. 

"Jeps, glem det." Lød det træt fra Harry, som lagde sig på siden og lukkede øjnene. Zayn og Louis gik ud igen og Harry åbnede øjnene. Han kiggede på mig og kærtegnede min kind. Jeg sendte ham et svagt smil.

"Hvordan har du det?" Spurgte jeg. 

"Sådan fint. Mit hoved dunker bare lidt." 

Faktisk havde jeg det overraskende okay. Især i forhold til sidste gang, hvor jeg endte ude på toilettet. Mit hoved gjorde lidt ondt, men ellers var det ikke værre. Jeg kyssede ham på kinden og satte mig så op. 

"Hvad skal du?" Spurgte Harry. 

"Ned og have morgenmad, du vil ikke med?" Jeg rejste mig fra sengen og gik hen og fandt en bluse, der lå på gulvet. Jeg tog den på og smilede hen til ham. "Jeg låner lige denne." 

Harry stønnede lavt og tog sig til hovedet. "Nej tak." Han trak dynen længere over sig og jeg trak på skulderen, hvorefter jeg gik ned til de andre, som stod i køkkenet, der var gigantisk! Indtil videre var Louis, Zayn, Niall, Sophie og Perrie oppe. Jeg kørte en hånd igennem mit hår.

"Godmorgen." Sagde jeg træt. De andre sagde godmorgen til mig. Niall og Sophie stod og lavede mad, imens Louis dækkede bord med Perrie. Zayn stod bare og kiggede på, men sendte mig et smil. 

"Hvornår er det, vi tager afsted?" Spurgte Niall, imens han satte sig ved bordet. Vi andre satte os også.

"Den 26. Vi skal være i lufthavnen klokken 10, og du er der til tiden!" Lød det skarpt fra Louis. Niall trak på skulderen. 

"Ih jeg glæder mig!" Sagde Perrie, imens hun spiste. Jeg tog noget mad over på min tallerken. Jeg havde virkelig ingen idé om, hvad de snakkede om. Skulle de ud og rejse? De var jo lige kommet tilbage..

"Hvad skal I?" Spurgte jeg.

Louis hævede et øjenbryn og så på mig. "Hvad 'I' skal? Du skal da med. Vi rejser til Thailand. Har Harry ikke sagt det?"

Jeg kiggede hen på Louis med rynket pande. "Nej, det har Harry så ikke lige fået nævnt.."

"Nu ved du det så." Zayn smilede til mig. "Vi er der i lidt over to uger. Og bare rolig, Eleanor og dig når tilbage til universitet starter igen." 

Jeg nikkede til det og spiste videre. Så vi skulle åbenbart til Thailand. Jeg holdt selvfølgelig jul hos min far og lillesøster og var der til den 25. så jeg kunne godt, det var bare lidt overraskende. Vi spiste færdigt, og både Eleanor og Liam kom også ned imens og nåede at få lidt mad. Jeg rejste mig op og hjalp Perrie med opvasken. De andre, undtagen Eleanor og Louis, besluttede sig for at tage hjem. Så gik jeg op til Harry igen. Han lå med sin mobil. Jeg kravlede op i sengen til ham og han fjernede blikket fra sin mobil og smilede til mig. Jeg satte mig på hans lår og kiggede ned på ham. 

"Jeg hører, vi skal til Thailand." Jeg lagde mine hænder ved mine hofter.

"Ja, har jeg ikke sagt det?" Harry kiggede op på ham, men så mit blik og svarede selv sit spørgsmål. "Nårh, det har jeg så ikke, men ja. Det skal vi." Harry tog mine hænder og flettede vores fingre sammen. 

"Det kunne være rart at vide. Hvad hvis jeg har lagt planer?"

"Så måtte du aflyse dem."

Jeg rullede med øjnene og kiggede rundt på hans værelse. Jeg åbnede munden, men hørte Louis råbe af Eleanor. Vi vendte begge opmærksomheden imod døren, selvom de ikke stod lige ude foran.

Eleanor råbte tilbage. "DU SKRIVER HELE TIDEN MED HENDE!"

"FORDI HUN ER MIN VENINDE. ELEANOR, VI HAR DISKUTERET DET FØR. SLAP NU AF FORHELVEDE.!" Louis råbte tilbage. Jeg bed mig kort i læben. Det sidste stykke tid havde der været nogle diskussioner imellem dem om diverse småting. Deres råben fortsatte, men da der blev smækket en dør kunne man ikke høre dem mere.

Jeg skulle til at rejse mig, men Harry holdt mig nede. "Lad vær med at blande dig."

Tøvende blev jeg siddende på Harry. "Er du sikker?"

Harry nikkede til mig. Jeg lænede mig stille ned og kyssede ham blidt. Han gengældte kysset og nussede blidt min lænd, da døren gik op og Eleanor kom stormende ind.

"Claire, kom. Vi tager hjem." Jeg trak mig fra Harry og kiggede hen på hende. Tårerne stod fremme i hendes øjne og jeg rejste mig op, imens der kom et suk fra Harry, som Eleanor også hørte. Hun sendte ham et vredt blik. 

"Du kan knalde med hende en anden gang!" Lød det arrigt fra hende.

Jeg sukkede over hende. "Eleanor.." 

"Måske havde jeg tænkt mig at knalde med hende nu?" Svarede Harry igen og Eleanor lagde vredt armene over kors.

"Harry.." Fortsatte jeg og sendte ham et bebrejdrende blik, hvorefter jeg så Louis stå i døren. 

"Skal du nu også ødelægge deres morgen, Eleanor?" Spurgte han. Han spændte i kæben i vrede. 

Eleanor drejede hurtigt rundt og kiggede vredt på ham. "Bland dig udenom." 

Det var en helt anden side af Eleanor, når hun blev vred. Normalt var hun en rolig pige, ja, hun kunne godt feste, men hun elskede ligeså meget bare at have en hyggeaften derhjemme. Der skulle meget til at gøre Eleanor sur. Eleanor og jeg havde i hvert fald aldrig været oppe og skændes. 

Jeg tog Eleanor i hånden og så på Louis og derefter Harry. "Eleanor og jeg tager tilbage til lejligheden nu." Det var nok bedst, også for Eleanors skyld. Jeg kiggede ned på mig selv i Harrys bluse. "Jeg skifter hurtigt, Eleanor."

Eleanor kiggede ned af mig. "Bare skift her. Louis har sikkert heller ikke noget imod det." Der lød et højt suk fra Louis, som stirrede vredt på Eleanor. 

"Grænsen, Eleanor." Sagde han advarende. Eleanor kneb øjnene sammen. Louis fangede mit blik, hvorefter han vendte sig om, imens jeg skiftede hen i min kjole fra igår. Jeg gik hen og kyssede hurtigt Harry, imens jeg mumlede et 'vi ses'. Harry så ikke tilfreds ud over det her.

"Så lad os gå." Sagde jeg til Eleanor, som gik ud af værelset med korslagte arme, uden at skænke Louis et blik. Jeg gik forbi Louis, og vente mig tøvende imod ham. Jeg åbnede munden for at sige noget, men stoppede, da jeg så en enkelt tårer glide ned af hans kind, som han lynhurtigt tørrede væk. Han så ned på mig. Jeg gav hans hånd et kort klem, sendte ham et lille smil og gik så ned til Eleanor.

 

Der var stille i lejligheden de næste par dage. Louis kom slet ikke forbi, og Eleanor lå enten på sit værelse eller var ude med nogle veninder. Harry var forbi et par gange for at overnatte med mig, og ellers var jeg hos ham. 

Jeg rejste mig op fra min seng og bankede på til Eleanors værelse, hvorefter jeg gik ind. 

"Eleanor, jeg skal afsted nu." Mumlede jeg.

"Hvor?" Spurgte hun. 

"Hjem til min far..Jeg skal fejre jul derhjemme, det ved du da godt."

"Gud, er det d.24. i dag?!" Eleanor kiggede på sin mobil. "Jeg skulle have været hjemme for en time siden hos mine forældre." Hun rejste sig hurtigt op og begyndte at skifte tøj. I løbet af to minutter var hun klar, krammede mig farvel og var ude af døren. 

Nogle minutter efter hun var gået, ringede det på døren. Jeg gik ud i gangen og åbnede, og til min overraskelse stod Louis der. 

"Louis?"

"Hej Claire.." Glad så han ikke ud. Faktisk lignede han en, der slet ikke ville være her. I hans hånd var der en lille pakke. 

"Er det til Eleanor?" Spurgte jeg og lod ham komme indenfor. Louis trådte indenfor og nikkede til mig. 

"Er hun her?"

Jeg bed mig i læben og rystede på hovedet. Louis slog blikket ned imod gulvet. "Hun gik for 5 minutter siden eller sådan noget."

Louis lagde pakken ind på hendes værelse og gik ud til mig. Jeg gik hen og gav ham et kram. Han lagde armene om mig og snøftede lavt. 

"I bliver gode igen." Mumlede jeg. Han kiggede ned på mig og kyssede mig på håret. 
"Det håber jeg." Vi trak os fra krammet og jeg så imod klokken.

"Jeg skal også afsted nu." Sagde jeg så. 

Louis fulgte mit blik imod uret. "Skal du hjem til din far? Vil du have et lift?"

Jeg smilede lidt til ham. Jeg savnede faktisk Louis, så jeg takkede ja til det og skyndte mig ind og hentede posen med gaver til min familie. Sammen gik vi ud til Louis' bil og satte os ind. Louis kendte vejen.

"Hvor holder I jul henne?" Jeg regnede med, Louis holdt med sin familie. 

"Hos mig, de er på vej derhen nu tror jeg." Svarede han og kiggede ud på vejen. 

"Hvad siger din far egentlig til Harry?" Louis kendte min far relativt godt, og vidste også, hvordan min far var omkring uddannelse og struktur i livet. 

"Hvad tror du?"

Louis smilede lidt. "Jeg tror, at hvis bare Harry nærmer sig huset står din far med et jagtgevær." 

Jeg grinede lavt og nikkede til det. "Det passer nok meget godt." Og selvom jeg grinede af det, var det jo egentlig ikke så sjovt. Ikke fordi min far ville stå med et gevær, men min far ville reagere voldsomt. Han var jo ikke idiot. Min far var langt fra en idiot. Han havde da set billederne af Harry og mig de sidste par måneder snige os ud fra fester, spist på restauranter osv, han havde læst artiklerne omkring den mystiske pige i Harrys liv. Og den pige var hans datter. 

Louis parkerede foran huset ved min far og jeg lænede mig hen og gav ham et kram. 
"God jul, vi ses om to dage." 

Louis kyssede min kind. "God jul." 

Jeg steg ud af bilen med gaverne og gik hen til døren. Foran døren stod jeg lidt tøvende og sukkede så langsomt. Det kunne ikke være rigtigt, at jeg skulle stå og ikke ville ind hos min egen far. Jeg åbnede døren og med det samme kom min lillesøster løbende. 

"CLAIRE! ENDELIG ER DU HER!" Cille krammede mig, men hendes blik lå på gaverne i posen. Jeg stillede posen fra mig og gav hende et kram. 

"Hej Cille." Jeg tog min jakke af og smed mine sko. Jeg var ikke den første der kom, for der var næsten ikke plads til flere sko. Normalt kom min farmor, farfar, min faster, hendes mand og deres tre børn og så min onkel og hans kone og barn. Det lignede de alle sammen var her. Da jeg kiggede op fra skoene fangede jeg min fars blik. Han stod og kiggede på mig. 
"Hej far." Sagde jeg. Min far og jeg var ikke typerne, der krammede hinanden eller på andre måder viste, at vi var glade for hinanden. Det var et stift forhold, vi havde til hinanden. Min far foretrak, at jeg havde respekt for ham, istedet for at vise kærlighed. 

"Hej Claire." Hilste han. Jeg tvivlede på, han ville tage emnet 'Harry' op her juleaften, og så når vi havde gæster. Jeg gik ind i stuen, imens Cille hang om benet på mig og hilste på de andre. Jeg lagde gaverne og smilede ned til Cille. Min far kom ind til os. 

"Så kan vi vel godt spise nu." Sagde han og vi gik alle ind i spisestuen. Jeg endte med at sidde ved siden af Cille, som gjorde krav på, at sidde sammen med mig, og på min anden side sad min fætter, der var 18 år. 

Der blev spist og snakket lidt, og det hele gik faktisk fint, indtil min faster vendte opmærksomheden imod mig. 

"Så Claire, hvordan går det med dig og din kæreste?" Hun smilede venligt. Min far stivnede og lagde langsomt sin kniv på sin tallerken. 

"Claire har ikke en kæreste." Lød det fra ham og min tante lo. Hun opfattede vidst ikke, at min far mente det. 

"Stop nu, James. Det er da sødt. Så Claire?" Hun kiggede afventende på mig. 

Jeg kiggede ned og pillede lidt ved min mad. "Tjoo, stille og roligt." Mumlede jeg så og undgik at se på min far.

"Stille og roligt? Han er jo verdenskendt." Fortsatte hun, selvom jeg bad til, at hun ville lade det ligge. 

"Og derfor, har hun ikke en kæreste. Om en måned har han fundet en ny. Det er sådan, de gør." Lød det koldt fra min far. "Forresten har Claire ikke tid til sådan noget, når hun går på universitet." 

Jeg krympede mig, og bed mig i læben, da min far fortsatte med at snakke. Dén gjorde ondt. Min faster mærkede endelig den anspændte stemning, for hun sendte mig et undskyldende blik. Der var blevet stille ved bordet og min faster sendte ham et vredt blik. 

Jeg sukkede lavt og tog noget at drikke. "Men universitet går godt, far." Tilføjede jeg så.

"Det regnede jeg da også med."

"Godt." Og så sluttede samtalen, og vi blev efter nogle lange minutter færdige med at spise. Der var stadig en småsnak, men det var anspændt. Jeg rejste mig for at tage af bordet, og mødte min faster ude i køkkenet. Hun kiggede på mig og pillede ved en tot af mit hår. 

"Undskyld for det tidligere. Jeg troede, din far ville tage det pænt." Sukkede hun. 

"Det gør ikke noget. Du kunne ikke vide det." Jeg så op på hende. Hun var nok det nærmeste ,jeg kom på en mor.

"Så," smilede hun spændt. "Hvordan er han?" 

Et smil kom frem på mine læber. "Han er fantastisk. Dejlig, høflig..Ubeskrivelig." 

Hun grinede lidt af det. "Du lyder så nyforelsket."

"Det er jeg også." Svarede jeg hende. Jeg kiggede ned på min mobil, da der kom en besked. Og som man snakker om solen..

"Er det ham, der skriver?" Spurgte hun nysgerrigt. Jeg nikkede. "Han kommer forbi om lidt med min gave. Jeg skal ud og hente den om 5 minutter." Med vilje havde jeg aftalt med Harry, som dog ikke kunne lide min idé, at han ikke skulle møde min far, men at jeg bare gik ud og hentede gaven fra ham. Harry havde spurgt, om han ikke kunne komme indenfor, men jeg havde sagt nej. Det ville med stor sandsynlighed ikke ende godt. 

"Ud? Kommer han ikke herind, så vi kan møde ham? Din første kæreste?" Hun lød skuffet. 
"Nej, far ville med stor sandsynlighed prøve at slå ham ihjel, og ellers skulle Harry havde alle sine bodyguards med." Jeg gik ud i gangen og tog mine sko på, og derefter en jakke. Jeg kunne se Harrys bil derude. Jeg smuttede ud af døren i håb om at ingen så mig, hvorefter jeg småløb hen til Harry. Han lagde armene om mig og kyssede mig. 

"Glædelig jul, smukke." Sagde han og rakte mig en lille gave. Jeg tog imod den og smilede op til ham.

"Glædelig jul." Jeg kyssede ham igen, men vendte mig om, da døren åbnede. Bad til at det ikke var min far.

"Hej Harry, vil du ikke indenfor?" Min fasters stemme lød fra døren.

Harry smilede over det, tøvede ikke. "Jo selvfølgelig." Han tog min hånd og vi gik sammen indenfor. Jeg bandede indvendigt. Jeg orkede ikke min fars reaktion eller et stort skænderi. Vi tog sko og jakker af. 

"Jeg er Claires faster" Smilede hun. "Kom ind i stuen, vi sidder der alle sammen."

"Godt at møde dig." Sagde Harry og vi gik ind i stuen. Vi trådte ind og min faster rømmede sig. 

"Alle sammen, hils på Harry." 

Cille gjorde store øjne, imens min far kneb øjnene sammen. De andre smilede og hilste. Jeg klemte Harrys hånd og han gjorde en grimasse.

"Claire, du maser min hånd."

"Undskyld.." Jeg slap hans hånd, så han kunne gå rundt og give hånd til dem. Han nærmede sig min far og jeg sank en klump. Der var ingen som min far, der kunne ødelægge stemningen, hvis han var utilfreds. De andre hilste gladeligt på Harry. Cille ville have et kram af ham, og min fasters ene datter lignede en, der kunne skrige når som helst, hvis hun fik lov, men tog i stedet sin mobil frem og tog billeder af Harry i smug. Harry rakte sin hånd imod min far, der kiggede på hans hånd som om den var en slange. Min faster rømmede sig. "James!" Og min far tog modvilligt Harrys hånd, men slap den hurtigt igen. 

"Sæt jer dog ned. Vi skulle lige til at have dessert, vil du også have noget, Harry?" Spurgte hun. 

Jeg ville helst bare have Harry ud af døren, men han havde vidst andre planer. 

"Ja tak." Smilede han, og min kusine var ved at dø..

Harry satte sig på sofaen og trak mig ned ved siden af. Han lænede sig hen imod mig og hviskede i mit øre. "Slap nu af, Claire." 

Jeg kiggede på ham og nikkede så modvilligt. Det var faktisk ikke så slemt, hvis man nu bare ignorerede min far. Cille sad allerede på skødet af Harry og stillede ham en masse spørgsmål, imens min kusine fortsatte med at tage billeder. Min farmor smilede stort til mig og min faster sendte min far et advarende blik. Min far stirrede bare tilbage, indtil han besluttede sig for at stirre på Harry. 

"Harry, har Claire og dig kysset?" Lød det fra Cille, og jeg kunne ikke lade vær med at smile. Harry grinede lidt af det. 

"Kun en lille smule.." Svarede han hende. Min kusine hvinede, burde det nævnes, hun var 15 og elskede One Direction? Hun lignede en, der var ved at hyperventilere over, at Harry Styles sad her.

"Ej, det må I ikke!" Svarede Cille straks tilbage. 

"Må vi ikke?" Spurgte Harry, imens min faster kom ind med desserten og tallerkener. 

"Neeeeej, det ulækkert." Sagde Cille alvorligt og Harry grinede. Hun tog hans hånd og kiggede ned på den. 

"Du har en tatovering." Sagde hun så. 

Min kusine grinede af Cille. "Han har da mange." 

Jeg kiggede hen på min far, der klemte sine læber sammen. "Claire, sagde du ikke, du ikke kunne lide tatoveringer?" 

Harry kiggede ned på mig. Jeg trak på skulderen. "Næh. Det er jo ikke noget særligt." 

Min far lænede sig tilbage og lagde armene over kors, imens hans blik gled op og ned af Harry. Jeg så hen på min faster. "Harry, skal vi ikke hente noget at drikke?" Spurgte jeg så. Alle i rummet vidste nok, at det ikke kun var det, vi skulle. Harry løftede Cille væk, og vi gik ud i køkkenet. Harry tog mine hænder og kiggede ned på mig, imens han lagde hovedet på skrå. "Claire, din far.." Begyndte han, men jeg afbrød. "Jeg ved det godt, Harry, han er forfærdelig. Undskyld. Han...Han er virkelig slem, men det er ikke dig, han har noget imod, han har bare noget imod, at jeg faktisk har en kæreste og er glad.." Harry tyssede på mig med et suk. Jeg kiggede op på ham, og han kyssede mig på håret. "Rolig nu. Jeg skal nok klare det." Han sendte mig et opmuntrende smil, men det hjalp overhovedet ikke. "Nej, Harry. Du skal ikke gøre noget.." Begyndte jeg, men Harry havde vendt om med nogle colaer og øl. Han stillede det på stuebordet og smilede til min far. "Mr. Anston."

Min far kiggede op på Harry med hævet øjenbryn, og Harry fortsatte. Jeg stod henne ved dørkammen imellem stue og køkken. 

"Jeg tror, vi to allerede nu er kommet lidt skævt ind på hinanden.." Begyndte Harry, men min far rejste sig, og Harry stoppede.

"Jeg kender allerede til dig, Harry Styles." Der var helt stille i stuen, men min faster skulle til at bryde ind, da hendes mand stoppede hende. 

Harry sendte min far et lille smil. "Ikke for noget, Mr. Anston, men hvis du mener, det du læser i bladene, så er de ikke de mest troværdige kilder."

"Billederne viser nu meget godt, hvad der er vigtigt for dig. Fester og piger. Og sådan en som dig skal Claire ikke være sammen med."

"Sådan en som mig?" Harry hævede sit øjenbryn.

"Ja, sådan en som dig. Jeg tvivler også stærkt på, Claire faktisk er forelsket i dig. Mon ikke hun bare er charmeret over, at du nu har kastet din opmærksomhed på hende i en uges tid? Udover det har Claire ikke tid til en kæreste, hun går på universitet og har en fremtid foran sig" Fortsatte min far.

Harry kiggede vredt på min far, og min far stirrede ligeså vredt tilbage. Jeg gik forsigtigt hen og rømmede mig kort. "Far.."

Min far løftede hånden imod mig, og jeg holdt mund. 

Harry grinede kort. "Du vil jo ikke engang høre på din egen fucking datter! Det er for sygt det her. Det er hendes eget liv! Hun er over 18 år. Hun må gerne være sammen med mig!"

Min far fnyste kort. "Som 18 årig er man ikke altid moden nok til selv at træffe beslutninger! Og du er en dårlig indflydelse på hende! Drikker, ryger, tager en masse stoffer og knalder rundt til højre og venstre.!" 

Jeg tror, den ramte Harry hårdt, for han knyttede næverne. "Du aner intet om, hvad jeg går og laver!" Han sukkede derefter vredt. "Jeg tror ikke, jeg kan komme igennem knolden på ham, Claire." Harry kiggede imod mig. Jeg stod, uden jeg vidste det, med tårer i øjnene. Det var forfærdeligt det her. Jeg vidste, min far ville reagere voldsomt, men noget inden i mig havde håbet, det ville være endt anderledes. 

"Harry, du holder dig væk fra min datter! Og du skal forsvinde fra mit hus, nu!" Min far hævede stemmen. Min læbe begyndte at bævre. 

"James.." Begyndte min faster, men min far sendte hende et advarende blik.

Harry sukkede koldt, men kiggede så rundt på min familie. "Det var godt at møde jer alle sammen.." Han kiggede på min far. "Næsten alle." Harry gik det sidste stykke hen til mig og kyssede mig på håret. Vi kiggede på hinanden, inden han gik ud i gangen. Jeg så på min far, imens en tårer gled ned af min kind. Jeg tørrede den arrigt væk, inden jeg vendte om og gik ud til Harry, der stod i gangen og var på vej ud. 

"Vent Harry." Sagde jeg hurtigt og tog mine sko på. Min far råbte efter mig. "CLAIRE! DU KOMMER HERIND LIGE NU!" Jeg stoppede op og tøvede lidt, men da jeg så på Harry igen, var jeg helt afklaret. Jeg skulle med Harry. Harry åbnede døren for mig, som min far kom ud i gangen. 

"Claire, du kommer herind nu!"

Jeg bed mig i læben og rystede bare på hovedet af ham. "Du bestemmer ikke over mig." Jeg tog Harrys hånd, og så derefter Cille stå sammen med min far, en smule bag ham. Lige nu havde jeg bare fået nok. Nok af min far, der prøvede at bestemme over mit liv hele tiden. Det var MIT liv, og Harry var en del af det. Jeg havde styr på mit liv! Alt var godt..Og så skulle min far som sædvanlig ødelægge det. 

Min fars øjne lynede. "Fint, Claire. Gør som du vil, men du skal ikke komme tilbage igen, når han så forlader dig for en eller anden model."

"JAMES!" Lød det forarget fra min faster, og min lillesøster begyndte at græde. 

"Claire.." Snøftede hun. Det skar i mit hjerte, men jeg nikkede bestemt til min far. Nu kunne jeg skrive endnu en ting på listen, jeg aldrig havde gjort, hvis ikke jeg havde mødt Harry. Druk, fester, rygning, og nu at gå imod min egen far. Jeg vendte om og gik ud til Harrys bil sammen med Harry. I baggrunden kunne jeg høre Cille græde, men jeg fortsatte med at gå, indtil jeg satte mig ind i bilen. Da Harry satte sig ind, brød jeg endelig sammen. Jeg tudbrølede faktisk.

Harry lagde en hånd på mit lår, men sagde ikke noget. Istedet for startede han bilen. Jeg lænede mig tilbage og lukkede øjnene, men fortsatte med at græde.

"Han bliver god igen." Lød det så fra Harry. 

Jeg rystede på hovedet. "N-eej, du kender ham i-ikke, Ha-Harry." Fik jeg fremstammet. Jeg tørrede mine kinder, selvom det ikke hjalp det mindste. Vi kørte i stilhed, men Harrys hånd forlod ikke mit lår. For mig var det faktisk støtte nok. Jeg havde ikke lyst til at tale lige nu.
Efter 20 minutter stoppede Harry bilen og jeg kiggede ud. Vi holdt foran et hus, men det var ikke Harrys. Jeg kiggede så på Harry.

"Min mors og stedfars hus, Min søster er der også, og hendes kæreste. Og så min mormor og morfar, og min mors bror med hans familie. Er det okay med dig?" Spurgte Harry. 

Jeg nikkede til det, og Harry lænede sig hen til mig og tørrede mine kinder, inden han blidt kyssede mig. Jeg kyssede med og nussede ham i nakken. Vi trak os fra hinanden og steg ud af bilen. Lige nu havde jeg forfærdelig meget lyst til en cigaret..

Harry lagde armen om livet på mig.

"Harry, ser jeg helt forfærdelig ud. du skal være ærlig." Jeg så op på ham og han rynkede panden. 

"Man kan godt se, du har grædt." Sagde han og tørrede endnu engang mine kinder. 

"Jeg kan ikke møde dine forældre sådan her," Jeg bed mig i læben. 

"Rolig nu. Det går nok." Han smilede til mig og åbnede døren. "Jeg er hjemme igen." Råbte Harry. Der lød en let snakken inde fra et rum, og Harry fik et hurtigt 'Super' tilbage. Vi tog overtøjet af og smed skoene. Harry førte mig ind i det, der måtte være stuen, hvor de alle sammen sad og spillede kort. Det der måtte være Harrys mor, kiggede op da vi kom ind. Hun lignede i hvert fald Harry en smule. 
"Gud, du nævnte ikke, vi fik gæster." Hun rejste sig op.

"Njaaa, der kom nogle ting i vejen." Sagde Harry og smilede. "Claire, det her er min mor, Anne. Mor, det er Claire." 

Anne smilede venligt til mig. Hun havde samme hårfarve som Harry, og hendes ansigtsform var næsten magen til hans. 

"Hej Claire, godt endelig at møde dig." 

"I lige måde," smilede jeg venligt til hende. Jeg hilste på dem alle sammen. De var alle så venlige. Jeg fik det helt dårligt over måden, Harry var blevet behandlet på af min far. 

"Skulle du ikke holde jul med din familie?" Spurgte Anne, da vi havde sat os og fået noget at drikke. Jeg trak lidt på skulderen uden at vide, om jeg skulle fortælle, at det var fordi, min far havde svinet Harry til, eller bare komme op med en løgn, men Harry kom mig i forkøbet.

"Der var lidt problemer, så Claire tog med mig." Harrys hånd lagde sig på mit lår, og han nussede det. Han gjorde det tit, og han vidste vidst ikke, hvor meget min krop reagerede på det, og ellers vidste han det godt, men gjorde det for at drille. 

"Problemer? Hvilke problemer?" Anne så bekymret på mig.

Harry kløede sig lidt i håret. "Claires far er vidst ikke så begejstret for mig" Sukkede han. 

"Sådan er han overfor alle drenge. Ikke kun Harry." Skyndte jeg mig at tilføje. Selvom min far også havde gået en del personligt til angreb på Harry. 

Anne nikkede en smule, men så stadig bekymret ud. "Bliver I her og sover?" Spurgte hun. 

Harry kiggede ned på mig, men så derefter på sin mor. "Selvfølgelig."

Vi sad i et par timer. Harry og jeg var også med til at spille en masse spil. Det var virkelig hyggeligt. Harry bed sig kort i læben, da vi blev færdige med at spille. Han rejste sig op. "Jeg skal lige have en cigaret." Uden at tænke videre over det, rejste jeg mig også. 

"Jeg tager med." Harry så overrasket på mig, men nikkede så lidt til det. 

"Okay."

"Udenfor, ikke Harry?" Anne sukkede. Hun virkede ikke tilfreds.

"Jojo." Harry og jeg gik udenfor, og han tog en pakke frem. "Skal du have?" Spurgte han og jeg nikkede. Uden at stille yderligere spørgsmål rakte ham mig bare en cigaret og tændte den for mig. Vi stod sammen udenfor og røg. Det var overraskede afslappende. Bare at stå og ryge. Jeg pustede ud og smilede lidt til Harry. Han smilede tilbage.

"Din mor kan ikke lide, du ryger?" Spurgte jeg.

"Nej, men det er jo svært at stoppe igen. Hun er bare endnu mere opmærksom på det, nu hvor min søster er gravid."

Jeg kiggede op på Harry. "Er hun gravid? Gud, det kan man slet ikke se.."

Harry grinede lidt. "Hun er heller ikke særlig langt henne. De har prøvet i noget tid." 

Jeg røg færdigt og nikkede til det. Jeg måtte lige huske at sige tillykke så. Vi gik indenfor igen. Harrys mormor og morfar var gået i seng, og det var onklen og hans familie også. Anne og stedfaren var de eneste, der stadig var oppe. 

"Skal vi ikke også gå i seng?" Spurgte Harry. Nu hvor jeg tænkte over det, var jeg faktisk også træt, så jeg nikkede, og vi sagde godnat. Harry viste vej til værelset, vi sov i. Det var et relativt stort hus det her. Jeg trak mine bukser af og foldede dem på en stol, derefter trak jeg blusen over hovedet. Jeg kiggede hen på Harry, som havde fået sin bluse af. Jeg bed mig kort i læben og studerede både hans mave og arme. Harry grinede lidt af mig.

"Nyder du synet?" Han trak sine bukser af. 

"Mh..Selvfølgelig." Hviskede jeg. Jeg lagde mig på sengen, og Harry lagde sig ved siden af mig. Jeg lagde min hånd på hans mave og nussede den. Han smilede over det og kyssede mig. 

"Godnat." Mumlede han, og jeg puttede mig ind til ham. 
"Godnat." 

Harry faldt hurtigt i søvn, hvis man skulle lytte til hans vejrtrækning. Jeg lå og kiggede op i loftet, inden jeg lagde mig om på siden. Jeg vidste ikke, hvad jeg følte, eller hvordan jeg havde det. Det her var min første jul, som jeg holdt med andre end min familie, og jeg var måske..Lettet? Lettet over ikke at skulle stå til ansvar for min far? 

Min mobil bippede, da jeg fik en besked. Det var fra min far.

Jeg betaler ikke for universitet mere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...