I've never been better

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2016
  • Opdateret: 19 jul. 2016
  • Status: Igang
Claire har styr på livet. Hun er lige startet på universitet efter at have gået ud af High School med topkarakterer. Hun har aldrig været til besvær. Altid lavet sine lektier og afleveringer.
Hun ved, hvad der er rigtig og forkert. Hendes far har høje forventninger til hende og hendes liv - det har hun også. Hun er hårdtarbejdende og ved hvad hun vil. Fremtiden står klar foran hende! - lige indtil hun møder Harry Styles.

12Likes
8Kommentarer
2187Visninger
AA

6. Kapitel 5

Mit blik gled op på uret omkring hver 10 minut, alligevel havde viseren kun rykket sig 2 minutter. Det gav ingen mening! Jeg så kort på Caleb, der sad med sin mobil og skrev til en. Jeg lænede mig hen imod ham og læste med. Jeg ville selv blive vred, hvis nogen gjorde det med mig, men jeg var simpelthen så nysgerrig.

”Er det pigen fra festen, du skriver med?” Mumlede jeg spørgende.

”Jeps.” 

Jeg hævede nysgerrigt mit øjenbryn, og han rystede på hovedet af mig.

”I gør det mere seriøst end det er.”

”Nej, vi gør ej. Giv mig din mobil. Jeg vil læse med.” Jeg tog hans mobil ud af hænderne og læste beskederne. Pigen havde sendt et par hjerter og nogle smileyer, imens Caleb i over halvdelen ikke havde sendt en eneste smiley. Jeg læste lidt videre, indtil Caleb snuppede mobilen igen. Jeg nåede lige akkurat at læse noget omkring ’at det havde været hyggeligt at tilbringe natten med ham’

”Så har du vidst læst nok.” Han lagde sin mobil i lommen.

Jeg kiggede op på ham og rystede på hovedet af ham, hvorefter jeg koncentrerede mig om foredraget.

Da det var ovre fulgtes Caleb og jeg ud.

”Var I sammen?” Spurgte jeg så.

”Nåh, det nåede du alligevel at læse.” Han puffede til mig.

”Du svarede ikke på mit spørgsmål. Hun virker altså til at ville noget mere end det, Caleb.” Sagde jeg.

”Slap af. Det var bare et One Night Stand. Det er ikke noget særligt” Han kiggede ned på mig.

”Hallooooo, hun sender dig hjerter.! Jeg tror altså ikke bare det var et one night stand” Kunne drengen ikke tænke selv?

”Så siger vi det.” Svarede han. ”Burde du ikke komme hjem og gøre dig klar til din date med…” Han sænkede stemmen. ”Harry Styles.” Hvorefter han grinede.

”Date? Det er bestemt ikke en date.” Come on, som om Harry ville på date med mig. Han hang ud med verdens hotteste og største stjerner og modeller, nu måtte vi lige være realistiske. Det var bare to mennesker sammen, der var ude og spise. Man kunne ikke bare gå ud fra, det var en date, han kunne jo også være bøsse? Så var det da slet ikke en date. Selvom sandsynligheden for at han var bøsse nok var minimal. Sladderbladene var jo vilde med hans liv med tøserne.

”Lige meget hvad det er, så skal du da hjem og gøre dig klar.” Caleb kiggede lidt rundt på gangen. Jeg fulgte hans blik.
”Leder du efter nogen?” Ligesom jeg sagde det kom pigen fra festen ud fra et andet lokale.

”Uhhh. Selvfølgelig. Vi ses Caleb.” Jeg smilede til ham og drejede imod udgangen.

Jeg kendte ikke rigtig det sted vi skulle spise, men jeg vidste da, at de havde virkelig gode anmeldelser. Men man skulle vel ikke være overdrevet fin i tøjet? Det var vel bare en…Ja, hvad var det? Jeg ville ikke ligge for meget i det, hvis det nu bare var en middag mellem to..Bekendte. Nu havde jeg jo kun set ham en gang. Var man så venner? Det var i hvert fald ikke en date. Da jeg gik ind i lejligheden var både Eleanor og Louis hjemme. Jeg kunne høre dem snakke inde fra stuen af. Jeg gik ind i stuen og stillede min taske.

”Hej.” Jeg smilede til dem og kørte en hånd igennem mit hår.

 ”Hej Claire, er du sulten? Vi skulle lige til at lave mad.”  Spurgte Eleanor og rejste sig fra sofaen.

”Nej tak, jeg skal faktisk ud og spise her om lidt.” Jeg kiggede imod klokken. Okay, om en time.

”Spise? Men..Det er jo hverdag. Skal du ikke læse?” Spurgte Eleanor forvirret. ”Du vil ikke engang med ud i weekenden..” Hun lød oprigtig forbavset. Skulle jeg fortælle at det var med Harry? Var det nødvendigt? Jeg smilede lidt til dem. Det kunne vel ikke skade at fortælle. Og de ville nok finde ud af det alligevel.

”Jah, men Harry skrev til mig og spurgte. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg ved ikke engang hvordan han fik mit nummer faktisk.” Jeg kløede mig i nakken.

Eleanor stod først bare lidt, hvorefter hun kiggede på Louis, der smilede, for derefter at kigge på mig igen.

”Nårh forfanden. Jamen, det lyder hyggeligt.” Svarede hun. ”Louis, skal vi lave det mad?”

Louis rejste sig fra sofaen, imens Eleanor gik ud i køkkenet. Han smilede til mig og gik hen til mig.

”Jeg gav ham dit nummer. Han spurgte efter det. Jeg regner med det er okay.”

Jeg smilede lidt over Louis og nikkede til ham. Han blinkede til mig og gik så ud til Eleanor i køkkenet. Jeg gik ind på mit værelse og kiggede i mit skab. Det skulle ikke være for formelt, når det ikke var en date, men samtidig var restauranten jo ret fin. Jeg fandt en sort nederdel, der gik mig til lårene og en hvid bluse til. Det ville nok gå. Så kunne jeg have nogle ballerinaer på også. Jeg krøllede mit hår igennem og friskede hurtigt min make-up op. Jeg kiggede ned på min mobil. 18:40. Det var først nu, det slog mig. Hvordan i alverden skulle jeg komme derhen? Jeg kunne ikke nå med det offentlige nu, uden jeg ville komme for sent, hvilket jeg ikke kunne tillade mig.

Jeg tog min håndtaske og lagde min mobil ned i den, derefter gik jeg ud fra mit værelse og ind i stuen. Jeg kiggede hen på dem og rømmede mig svagt. De havde vidst spist, og lige nu lå Louis halvt ovenpå Eleanor og kyssede hendes hals. Han kiggede dog op, da han hørte mig.

”Hej Claire.” Sagde han med et smil. De blev begge liggende, som om det var helt normalt at blive opdaget i forspillet. Nu var det heller ikke fordi det gjorde mig det helt store. Så længe jeg slap for at høre på dem, så blandende jeg mig udenom.

”Forstyrrer jeg?” Spurgte jeg. Det var vel indlysende, at det gjorde jeg.

”Nej nej, slet ikke.” Lød det ironisk fra Eleanor med et smil, hvorefter hun puffede Louis til siden og satte sig op.  ”Hvad så?” Spurgte hun.

”Jeg ville bare høre, om Louis ikke ville køre mig derhen..” Jeg smilede lidt. Jeg kunne ikke nå det på andre måder. Hans bil holdt jo alligevel dernede, og hvis de ikke skulle andet end at hygge med hinanden hele aftenen, så kunne det muligvis vente 20 minutter, og så havde de jo hele lejligheden for sig selv.

”Selvfølgelig.” Sagde Louis og rejste sig op. Eleanor kiggede op og ned af mig, studerede mit tøj, muligvis for at finde ud af, om det var en date eller hvad det var.

”Du må hygge dig, Claire.” Sagde hun og gik hen og gav mig et kram. ”Jeg er faktisk stolt over, at du skal ud og spise på en hverdag.” Jeg vendte øjne af hende.

”Men kom ikke for sent hjem!” Råbte hun efter mig, da Louis og jeg gik ud af døren. Jeg vidste godt, hun mente det for sjovt. Hun ville med stor sandsynlighed bare blive begejstret, hvis jeg også kom sent hjem.

”Selvfølgelig ikke.” Råbte jeg tilbage. Måske jeg kunne nå at læse inden, jeg ville smutte i seng. Det ville ikke gøre noget. Vi gik ned til bilen og satte os ind i den.
"Jeg tror, det er første gang, jeg får forsædet i din bil.” Sagde jeg og Louis grinte lidt af det.

”Hvor skal du hen?” Spurgte han.

”The River Cafe.” Jeg lænede mig tilbage.

”Fancy.” Louis tændte for radioen, imens han kørte. Så gættede jeg mig til, at han kendte vejen.

Vi snakkede om alt mulig igennem hele turen på 15 minutter. Louis og jeg havde et godt forhold til hinanden. Heldigvis. Det havde i starten af deres forhold været vigtigt for Eleanor, at Louis og jeg kom ud af det med hinanden, og vi havde klinget lige med det samme. Faktisk så meget så Eleanor havde drillet med at Louis og jeg bare skulle finde sammen. Der havde dog ALDRIG været nogle følelser imellem Louis og mig. Og nu havde Eleanor og Louis været sammen i rigtig mange år, også inden Louis og One Direction blev kendte. Louis helt klart var som en storebror for mig, og det var helt fantastisk. Han parkerede bilen og kiggede på mig med et skævt, drilsk smil.

”Hvad?” Spurgte jeg.

”Husk beskyttelse, ikke?”  Han blinkede til mig og jeg puffede ham i siden.
”Tag dig sammen Louis.” Jeg havde et lille smil om læben, da jeg steg ud af bilen. Vi vidste begge to godt, at jeg ikke var typen, der bare var sammen med den første, jeg så. Og jeg vidste da også, at han lavede sjov.

”Du må gerne låne noget!” Råbte han og mine kinder blev en smule røde.

”Louis!” Jeg hævede stemmen og kiggede alvorligt på ham.

”Bare rolig Louis, hvis det bliver nødvendigt har jeg selv.” Lød det fra Harry, som åbenbart stod bag mig. Louis og Harry grinede begge to, imens mine kinder blev endnu mere røde. Harrys hånd lagde sig på min hofte.

”Det ved jeg så godt, du har. Så er der vidst ingen problemer. Hyg jer.” Jeg lukkede døren til Louis’ bil og vendte mig imod Harry, der stod med et stort smil om læben, imens jeg var helt rød i ansigtet. Noget af det der altid havde været irriterende. Rødmen. Rødme var noget af det værste. Det kom altid i de mest pinlige situationer, hvor man bare ikke behøvede at ligne en idiot mere end højst nødvendigt. Og nogen gange kom det også bare, selvom der egentlig ikke var noget, man var genert over. Så var man alligevel rød i bærret. Og når man så fortalte, at der ikke var noget galt, så troede folk jo ikke på det.!

”Skal vi gå ind?” Harrys hånd lå stadig på min hofte, og i stedet for at slippe, strammede han grebet og førte mig indenfor, inden jeg svarede ham. Det var nok heller ikke et spørgsmål, der behøvede et svar. Det var en stor restaurant, og den så fin ud. En kvinde gik os i møde.

”Har I bestilt bord?” Spurgte hun.

”Ja, til Styles.” Sagde Harry med et smil til hende. Kvinden kiggede først der ordenligt på Harry, og hendes øjne blev store. Derefter gled hendes blik forventningsfuldt hen på mig, men skuffelsen bredte sig dog til hendes ansigt. Hvad havde hun forventet? Kendall Jenner? Cara Delevingne? Taylor Swift? Det havde hun muligvis. Jeg tvivlede i hvert fald på, hun havde forventet en helt normal tøs.

”Selvfølgelig, bare følg med mig.” Igen lå hendes blik på mig, hvorefter det gled ned til Harrys hånd der lå på min hofte, hun smilede til Harry. Vi fulgte med hende, imens hun gik igennem mængden af borde med svingende hofter. Meget svingende hofter. Hun gjorde en gestus med hånden imod et bord.

”Tak.” Harry smilede til hende, imens vi satte os til bords. ”Hvad vil du have at drikke?”

Skulle man bestille vin her? Jeg havde mest af alt lyst til en cola.

”Altså, siden jeg holder mig fuldstændig fra alkohol, så skal jeg bare have en cola.” Jeg smilede op til kvinden, imens Harry bestilte en cola til sig selv også. Så man kom uden om alkoholen ved brug af sin humor. Da hun skulle skrive det ned, lænede hun sig ned over bordet og skrev på sedlen, så man kunne se direkte til kavalergangen. Unødvendigt. Vi tog imod menukortet, hun rakte os, da hun rejste sig op igen, hvorefter hun vendte om og gik med svingende hofter igen.

”Er det normalt?” Spurgte jeg så.

Harry kiggede op fra menukortet.  ”Hvad?” Spurgte han.

”Ja, at pigerne opfører sig sådan der foran jer. Du ved..Svinger med hofterne og læner sig indover bordet så man kan se halvdelen af brysterne.” Et smil var på Harrys læber, da jeg havde spurgt.

”Hvorfor? Generer det dig da?” Han kiggede ned på mig. Tøvende kiggede jeg tilbage på ham.

”Nej, bare nysgerrig.” Svarede jeg og læste videre på menukortet.

”Så siger vi det. Men ja, det gør de tit.” Afsluttede Harry samtalen. ”Jeg tager en risotto.” Tilføjede han.

”Mh, jeg tager en taglierini.”

Kvinden kom tilbage til bordet og Harry bestilte. Hun sendte Harry et smil, som han gengældte. Mit blik gled rundt i lokalet. Det var ikke fordi, det var et sted med mange unge, og ud fra priserne gav det også meget god mening. Havde jeg råd til det her? Jeg kunne jo ikke bare bede Harry om at betale, det var ikke en date. Men man orkede heller ikke den der åndssvage –ej, jeg skal nok betale diskussion, hvor man inderst inde egentlig ikke gad betale, men sagde det for at være høflig. Samtidig så kunne Harry vel ikke forvente at en studerende havde penge til at betale det her, medmindre jeg skulle sulte resten af måneden. Som jeg sad i mine egne tanker kom en lille pige hen til os. Omkring en 10 år. Tydeligt genert, men hun ville vel gerne have en autograf alligevel. Harry smilede ned til pigen.

”Hej med dig.” Sagde han til hende. Hvilket allerede havde en god effekt, for et smil kom frem på hendes læber, ligeså snart han snakkede.

”Må jeg få taget et billede med dig..og..og din autograf?” Hendes øjne var store og håbefulde, og hun knugede en mobil ind til sig sammen med en blok.

”Selvfølgelig, det kan være Claire vil tage billedet?” Harry kiggede hen på mig. Jeg rejste mig op.
”Jo da.” Jeg tog imod mobilen, hun gav mig, imens Harry løftede hende op på sit skød. Han lagde armene blidt om hende og de smilede begge to, da jeg tog billedet. Det var da noget af det sødeste. Der var intet bedre end når mænd var gode med børn, og den åbenhed Harry viste her var fantastisk. Han kyssede hende på kinden, og jeg tog endnu et billede. Derefter gav jeg hende mobilen tilbage, og hun rakte Harry bloggen, imens han selv fandt en kuglepen frem.

”hvad hedder du?” Spurgte han.

”Ashley,” svarede hun. Hendes blik forlod ikke Harry. Harry skrev en lille hilsen, og derefter sin autograf til sidst. Hun lænede sig hen imod ham og hviskede noget til ham.

”Om Claire er min kæreste?” Harry kiggede hen på mig med et smil. ”Nej, vi er bare gode venner.” Igen hviskede hun noget til ham. ”Ja, hun er da rigtig pæn.” Svarede han hende. Ashley rødmede endnu mere og endelig kiggede hun hen på mig. Jeg smilede venligt til hende. Igen hviskede hun noget til Harry og han grinede af det.

”Jeg skal hen til min mor og far nu.” Sagde hun så. Hendes øjne viste en stor tristhed.

”Det var hyggeligt at snakke med dig.” Harry stillede hende ned på gulvet og gav hende bloggen. Hun vinkede til os begge og løb hen til sine forældre med et kæmpe smil om læben.

”Hvad var det, der var sjovt?” Spurgte jeg.

”Hun sagde bare, at hun ikke havde noget imod, hvis du blev min kæreste.”  Harry lænede sig tilbage, da maden kom. Jeg rødmede svagt over det og nikkede så til det. Jeg så ned på maden. Det så virkelig godt ud. Og duften var fantastisk. Jeg smagte på maden og kiggede så på Harry.

”Det smager virkelig godt.” Sagde jeg så.

”Du lyder overrasket?” Spurgte han.

”Mh…Det er jeg nu ikke. Jeg er bare overrasket over, at mad kan smage så godt.”

En gruppe unge kom gående ind i. Måden de gik på, og tøjet de havde på viste, at de havde nogle pænt rige forældre. Næsen i sky og designer tøj. Tre piger og to drenge. Den ene pige gav en anden pige en albue i siden og nikkede i retning af vores bord. Automatisk slog jeg håret ned foran mit ansigt og kiggede ned på min mad.

”Hvad?” Spurgte Harry. Han havde lagt mærke til, at jeg gemte mig væk.

”De kigger bare herhen.” Mumlede jeg så.

”Og? Vi er jo ikke sammen eller noget.” Sagde Harry upåvirket. Han var tydeligvis vant til det. Jeg drejede forsigtigt hovedet imod dem igen. Desværre for mig endte de ved et bord relativt tæt på os.

”De stirrer virkelig.” Mumlede jeg.

”Det gør folk altid.” Harry spiste videre. ”Lad os lave lidt sjov med dem.”

”Hvordan?” Spurgte jeg en anelse nervøs. Nu var Harry jo en verdenskendt stjerne, hvis nogen skulle have glemt det. Det sidste jeg behøvede var at blive midtpunkt for en Harry-shitstorm.

”Lad mig smage noget af din mad…Også fordi det ser virkelig lækkert ud.”

Jeg kiggede lidt underligt på ham, men nikkede så til ham. Jeg tog noget pasta op på gaflen og rakte det til Harry. I stedet for at tage imod maden lænede han sig hen imod mig og spiste det fra gaflen, imens han kiggede mig i øjnene. Han behøvede ikke smile, hans øjne viste, hvor meget han morede sig. Teenagebordet var blevet stille, og ud af øjenkrogen kunne jeg se, at de alle ’diskret’ sad med deres mobiler. ’Tilfældigvis’ hen imod os. Harry tog noget af sin risotto op på sin gaffel og rakte den imod mig. Den generte del af mig var åbenbart helt forsvundet, for uden at overveje situationen lænede jeg mig imod ham og spiste det. Jeg smilede imens til ham og trak mig så tilbage. De sad stadig med deres mobiler.

Vi spiste færdigt og tjeneren kom tilbage for at fjerne tallerkenerne.

”Dessert?”

Inden jeg nåede åbne munden svarede Harry for os. ”Ja tak, et stykke chokoladekage med to gafler.” Tjeneren kiggede igen på os begge. Blikket viste en form for jalousi. Hun vendte sig så om og gik.

”Seriøst Harry?” Jeg ville gerne have lydt seriøs, men ordene kom ud samtidig med et grin. Jeg måtte indrømme, at det her både var sjovt og hyggeligt, og lige nu havde jeg helt glemt alt om universitet og læsningen. Som svar smilede Harry til mig.

Tjeneren kom tilbage til os og stillede den midt på bordet. Den chokoladekage så virkelig god ud, med chokoladeglasur på toppen. Vi tog hver vores gaffel og begyndte at spise.

”Okay, det er den bedste chokoladekage, nogensinde.” Sagde jeg og tog endnu en bid.

Harry nikkede enigt til mig, hvorefter hans blik gled hen til bordet med de unge. Da vi var færdige med at spise bad Harry om regningen. Kort rømmede jeg mig.

”Hvad?” Spurgte Harry, imens han tog imod regningen.

”Jeg ved altså ikke, om jeg har råd til at betale alt det, jeg har spist.” Mumlede jeg og kløede mig på armen. Harry smilede.

”Nu inviterede jeg dig ud, så giver jeg også. Så giver du bare, når vi en dag går ud og spiser på Burger King eller sådan noget. Jeg havde virkelig heller ikke forventet, du kunne betale. Ikke for noget.” Han lagde nogle kontanter og vi rejste os op. Han gik hen til mig og lagde hånden på min lænd, imens vi gik forbi bordet med de unge. Jeg kunne mærke deres blikke på os, som vi gik ud, og jeg var ikke i tvivl om, at der blevet taget billeder igen. Jeg kiggede op på Harry og kunne ikke lade vær med at grine. Han grinede også og trak mig længere ind imod sig, imens vi gik. Harry førte vej og vi satte os ind i hans bil, også en Ferrari.

”Jeg kører dig bare hjem, ikke?” Spurgte Harry.

”Jo tak.” Svarede jeg modvilligt. Lige nu havde jeg faktisk ikke lyst til at tage hjem igen. Jeg havde virkelig hygget mig med Harry. Jeg lænede mig tilbage.

”Jeg troede, du altid var omringet af bodyguards.” Sagde jeg. Jeg havde faktisk ikke set en eneste.

”Jeg havde bodyguards med. Man ser dem bare ikke. De er ikke så nødvendige, når man vælger de rigtige tidspunkter og de rigtige steder. Og på den restaurant vidste jeg, der ikke ville være nogen unge.” Svarede Harry mig. Han parkerede foran lejligheden og drejede hovedet imod mig. Jeg smilede til ham.

”Tak for det. Det var virkelig hyggeligt.” Sagde jeg.

”Så hyggeligt at jeg får et kys?” Harry blinkede. I stedet for at blive helt rød i bærret grinede jeg bare. Hvad fanden skete der med mig lige nu? Jeg lænede mig frem imod ham og stoppede foran hans læber, som ellers så fandens indbydende ud. Helt bløde og velformede. Men i stedet for at kysse ham på munden, gav jeg ham et kys på kinden, som åbenlyst overraskede ham, da han drejede hovedet en smule.

”Du må gøre dig fortjent til mere.” Jeg trak mig tilbage med et drilsk smil om læben. ”Vi ses Harry.” Min hånd gled ned af hans kind, og jeg åbnede døren og steg ud. Han lænede sig hen imod mit sæde og hans fingre gled ned af mit baglår. Et stød gik igennem hele min krop, og jeg så tilbage på ham.

”Så skal jeg nok gøre mig fortjent til det.” Svarede han mig.

Jeg lukkede døren efter mig og gik lammet op af trapperne. Jeps, jeg valgte trapperne frem for elevatoren. Tænk jeg lige havde gjort det der…altså, jeg havde..Jeg havde helt klart overrasket ham, men også mig selv. Hvor blev min generthed af? Den som altid ødelagde alt med drenge, fordi jeg aldrig vidste, hvad jeg skulle gøre. Den var åbenbart taget på ferie eller sådan noget.

 

Jeg sad ved kantinen sammen med Caleb og Eleanor, imens jeg fortalte om min aften i går med Harry. Eleanor sov, da jeg kom hjem. Hende og Louis havde vidst haft en hård aften, hvilket havde udmattet hende, så jeg kunne først fortælle nu.

”Jeg læste godt på både twitter og facebook i går noget om at Harry havde en pige.” Sagde Caleb. ”Nu leder hele verden efter den mystiske pige, som har stjålet Harrys hjerte. Hold kæft hvor er det fedt mand. Er du klar over, hvor mange millioner piger, der leder efter dig lige nu?” Spurgte han. Billederne der var blevet taget af Harry og mig var blevet lagt på nettet i går og var hurtigt blevet et kæmpe hit. Heldigvis for mig, var billederne en smule sløret og man kunne kun se hele Harrys ansigt og kun mit baghoved og noget af mit ansigt. Pigerne og drengene havde fortalt til journalisterne, at ’vi så meget forelskede ud’ og at vi ’spiste fra samme kage og delte maden, vi havde fået’ og at ’da de forlod stedet holdt han om hende.' 

"Men det bedste er faktisk, at vi jo ikke er sammen. Det var bare for sjov." Sagde jeg. 

"Harrys idé?" Spurgte Eleanor med hævet øjenbryn. Hun virkede mistænkelig. 

"Ja, det var hans idé. Hvorfor?"

Eleanor sad og kiggede på mig, så jeg rømmede mig, da hun ikke sagde noget. "Hvorfor?" 

"Ikke for noget." Sagde hun så. Jeg skulle til at sige noget, men en del mumlen omkring os gjorde, at jeg kiggede op. Da mit blik gled op kiggede alle i en anden retning, og der blev stille. Jeg trak bare på skulderen af det og rejste mig op. 

"Jeg er færdig for i dag, vi ses senere." Sagde jeg og smed min taske over skulderen. Jeg havde tidligt fri i dag, så kunne jeg få læst det, jeg ikke nåede igår. Jeg gik ud fra kantinen og ned ad gangen. Var det bare mig, der var paranoid eller kiggede folk underligt? For at undgå den her akavede stemning tog jeg min mobil frem.

"Woaaw.." mumlede jeg til mig selv. Hver eneste sekund poppede både instagram og twitter op med nye notifikationer. Jeg havde begge dele, men var ikke den store deler af hverken billeder eller tekst. Jeg var ikke idiot. Fansene havde fundet ud af, at jeg var pigen. Jeg gik ind på instagram og måbede. 30.000 nye følgere. +10.000 kommentarer og en masse likes. Jeg gik ind på mit seneste billede. Et billede af Eleanor og mig sammen, der sad på cafe. Jeg læste nogle af kommentarerne igennem. Der var både trusler og lykønskninger. Det var jo helt sygt det her. Jeg gik ud fra universitet og kiggede mig omkring. Jo, det var mig, folk kiggede på. Jeg bed mig i læben og skyndte mig hjem. Jeg hev ned i håndtaget, og døren var underligt nok åben. Lydløst trådte jeg indenfor. 

"Louis?" Spurgte jeg. Han var den eneste, der havde en nøgle udover Eleanor og mig. Jeg stillede min taske på gulvet. 

Pludselig trådte Harry ud i entreen. "Hey." Forskrækket trådte jeg et skridt tilbage.

"Harry? Hvad laver du dog her? Hvordan i alverden er du kommet ind?" Spurgte jeg, hvorefter jeg trak min jakke af og gik ind i stuen, imens han fulgte efter. Jeg vendte mig imod ham.

"Louis gav mig nøglen, og så ville jeg lige tjekke op på dig."

"Nårh..Tak.." Jeg lagde min mobil på sofabordet og Harry kiggede ned på den med et skævt smil. "Du burde nok slå notifikationer fra. Man bliver træt af det i længden, når mobilen lyser hele tiden." Jeg lagde armene over kors og sukkede. Som han stod der. Jeg lagde hovedet på skrå. Han havde en grå t-shirt på og nogle jeans. Hans hår krøllede selvfølgelig også. Han var virkelig attraktiv at se på.

"Du bliver nødt til at fortælle dem, vi ikke er sammen." Mumlede jeg modvilligt og kløede mig i nakken. "De går jo helt amok."

Harry gik hen til mig og smilede ned til mig. Jeg kiggede op på ham og sukkede igen. 

"Ikke så mut." Mumlede han. Et smil lagde sig på min mundvige. 

"Har du læst nogle af de kommentarer?" Spurgte jeg så.

"Nej, man får aldrig rigtig noget ud af det." Harry kørte en tot hår om bag mit øre og smilede. "Lad os snakke om noget andet...Om igår." Mumlede han. Han lagde begge sine hænder ved mine hofter.

"Mmmh.." Grinede jeg. "Hvad vil du snakke omkring det?"

"Du må gøre dig fortjent til mere?" Harry efterlignede det, jeg havde sagt igår. Stemningen lige nu var både sensuel og varm. 

"Du har stadig ikke gjort dig fortjent." Jeg fjernede hans hænder og satte mig ned på sofaen. Jeg sendte ham et drilsk smil, og han smed sig i sofaen ved siden af mig. Jeg tændte for fjernsynet og lænede mig hen imod ham. Noget jeg aldrig havde troet, jeg bare ville gøre, men lige nu virkede det så naturligt. Harry lagde armen om min skulder og jeg kiggede op på ham. Åh gud..de øjne og de læber. Uden at tænke over konsekvenserne, lænede jeg mig imod Harry og kyssede ham. Han tøvede ikke med at kysse med, og han var virkelig god til det. Harrys hånd lagde sig på mit lår, og jeg skilte læberne let ad og lod hans tunge lege med min. Hele min krop reagerede på kysset. Mit hjerte slog hurtigere og hurtigere, imens jeg lagde mine hænder om hans nakke. Hans hånd gled længere op og jeg trak mig endelig igen. Han åbnede munden for at sige noget, men jeg sendte ham et smil, og han lukkede munden igen. Vi kiggede bare på hinanden, og jeg gav ham et blidt kys på læberne. 

"Hvorfor havde jeg fortjent det?" Spurgte Harry. Han lød ikke sur, hvilket jeg heller ikke havde forventet. 

"Det ved jeg ikke..Det havde du bare." Smilede jeg til ham. Nej, vi havde ikke kendt hinanden forfærdelig længe, men forfanden han var dejlig alligevel. Harry kyssede mig igen, og vi fortsatte kysset. Forsigtigt satte jeg mig på hans lår med et ben på hver side af ham, og han trak mig helt ind til sig. Hans hænder gled op under min bluse og op og ned af min ryg. Jeg trak mig fra kysset og gav hans hals et lille kys. Vi kiggede på hinanden igen. Jeg grinede kort af det her og rodede lidt i hans hår. Hvad skete der lige her? Sådan noget her kunne jeg aldrig finde på..Og nu sad jeg på skødet af en dejlig fyr. 

"Hvornår er det, I rejser igen?" Mumlede jeg. Deres tour var stadig igang, de havde bare været hjemme fra en pause. 

Harry sukkede lavt. "I overmorgen." Jeg nikkede lidt til det og bed mig i læben. 

"Jeg må godt skrive til dig alligevel, ikke?" Spurgte jeg forsigtigt. Harry smilede til mig. Et roligt smil. 

"Selvfølgelig." Han nussede mig stadig på ryggen. Denne her Harry kom virkelig bag på mig. Jeg kunne godt lide ham, men det var ikke den Harry, man så eller hørte om i medierne. Der lød han som en 'rundetrunte' eller som man kalder det nu om dage en fuckboy. 

 

De næste dage gik desværre hurtigt. Jeg var på universitet selvfølgelig, hang ud med Caleb, Eleanor og nogle andre, og så var jeg ellers sammen med Harry. Om natten læste jeg. Jeg var i et mindre søvnunderskud, men det gik lige. Harry og jeg var stadig tophistorierne. Og fansene skrev til mig døgnet rundt på de sociale medier. Jeg kunne ikke lade vær med at læse det. Jeg var bare for nysgerrig. Der var selvfølgelig både gode og dårlige kommentarer. Alligevel var jeg ikke i tvivl om, at det der ramte hårdest var det der direkte blev trusler. Trusler omkring mig. At jeg ikke fortjente Harry, de ville finde ud af, hvor jeg boede, at jeg var bare var endnu en 'luder' for Harry og at jeg blev skiftet ud næste uge og derfor ikke skulle tro, at jeg var noget og at jeg fortjente at dø...Det var bare så voldsomt. At blive svinet til af mennesker, man ikke engang kender. Vi var ikke engang kærester. Det var vi ikke. Vi var begge enige om, at det var meget tidligt at kalde det her for et forhold, så vi holdt os til at kalde det en flirt. 

Jeg havde lige sagt farvel til Harry, som skulle videre med sin tour. De ville være hjemme igen om 2 måneder omkring juletid, men vi havde aftalt, at vi selvfølgelig holdt kontakten til hinanden så meget vi kunne. 

Min mobil ringende og jeg tog den. 

"Claire, det er far." Vreden i hans stemme var ikke til at tage fejl af. 

 

 

 

 

_____

Et virkelig langt kapitel, haha. Men jeg vil gerne snart igang med historien, så der blev sprunget lidt i tiden her :) 

 

 

 

 


 


 



 


 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...