I've never been better

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2016
  • Opdateret: 19 jul. 2016
  • Status: Igang
Claire har styr på livet. Hun er lige startet på universitet efter at have gået ud af High School med topkarakterer. Hun har aldrig været til besvær. Altid lavet sine lektier og afleveringer.
Hun ved, hvad der er rigtig og forkert. Hendes far har høje forventninger til hende og hendes liv - det har hun også. Hun er hårdtarbejdende og ved hvad hun vil. Fremtiden står klar foran hende! - lige indtil hun møder Harry Styles.

12Likes
8Kommentarer
2185Visninger
AA

3. Kapitel 2

 

Jeg kiggede op fra min mobil, da Eleanor kom gående. Hendes hår var uglet og uredt, og hun havde kun en t-shirt på. 

"Godmorgen" Sagde jeg til hende. Hun hævede hånden som svar og gik ud i køkkenet. Derefter kunne jeg høre, hun var igang med at lave kaffe. Hun gik langsomt ind i stuen til mig med sin kop kaffe i hånden, hvorefter hun satte sig i sofaen og lænede sig tilbage. Modsat Eleanor, så var jeg nok en af de få mennesker i verden, der elskede at stå tidligt op om morgenen. Gerne klokken 7. Der var intet bedre end at stå tidligt op, lave en kop the og se byen vågne op. Eleanor, hun foretrak derimod at sove hele dagen væk. Eller i hvert fald til klokken 12 stykker. Så hun var faktisk stået tidligt op i dag. 

"Hvor skal du hen?" Spurgte hun, imens hendes blik gled op og ned af mig. 

"Hvorfor tror du, jeg skal noget?" Spurgte jeg igen med et lille smil. Min mobil bippede en enkelt gang og jeg kiggede på den, imens skærmen lyste. Jeg tog min mobil og læste beskeden, der var fra Caleb.

"Mh..Fordi du er i tøjet, har sko på, og Caleb skriver til dig." Eleanor havde lænet sig hen imod mig og læst med. "Hvad skal I?"

"Nårh, Caleb skrev igår og spurgte, om jeg ville med ud og drikke kaffe her klokken 10." Svarede jeg hende med et lille smil.

"Hvor hyggeligt." Eleanor blinkede til mig. 

"Ej, Eleanor. Det er ikke en date eller noget. Vi skal bare drikke kaffe." Jeg smilede svagt til hende og rejste mig så op.

"Har du egentlig hørt noget fra Louis? Hvornår skal I ses igen?" Spurgte jeg for at få en anden samtale igang. Jeg vidste godt, Eleanor allerede savnet ham.

Eleanor kiggede ned på sin mobil og så på mig derefter. 

"Vi skal facetime her nu faktisk! Godt du lige mindede mig om det. Det var derfor, jeg stod op. Du ved..Med tidsforskellen og sådan noget. Han er på vej i seng." 

Jeg nikkede forstående til hende, hvorefter hendes mobil ringede. Hun tog den og holdt den foran sig. 

"Hej Louis." Hendes ansigt var et stort smil, hvilket smittede af på mig. Det var altid dejligt at se hende glad. Hende og Louis var virkelig skabt for hinanden. De var noget af det sødeste og havde været sammen i rigtig mange år. Jeg satte mig ned ved siden af hende igen. 

"Hej skat." Lød det fra mobilen af. I baggrunden kunne man høre nogen snakke. Det var nok resten af drengene. 

Louis tyssede også på dem. Jeg lænede mig hen imod Eleanor og smilede til Louis.

"Hej Louis." Sagde jeg så og vinkede.

"Hej Claire." Han smilede også til mig. Han så lidt træt ud og der var en dråbe sved, der løb ned i siden af hans ansigt. 

"Er I lige blevet færdige med showet?" Spurgte Eleanor.

"Ja, vi blev lidt forsinkede. Så vi er først blevet færdige nu." Louis tyssede igen på drengene. 
"Boys, jeg prøver altså lige at føre en samtale." Kunne jeg høre ham sige. Der blev stille et kort øjeblik, hvorefter et andet hoved dukkede frem ved siden af Louis. 

"Er det Eleanor, du snakker med?" Spurgte han. Jeg kunne godt genkende ham. Det var Liam. Ikke fordi jeg havde mødt dem før, men altså come on..Hvem kender dem ikke?

"Ja, det er Eleanor. Få dit hoved væk." Louis puffede til ham og grinede. 

"Hej Eleanor. Godt at se dig. Vi glæder os til at feste med dig her når vi kommer hjem." Eleanor grinede lidt af svaret. 

"Jamen det ser jeg da også frem til." Jeg vidste godt, hvilken fest det var. En uge efter, uni starter, bliver der holdt en fest. Jeg vidste stadig ikke, om jeg skulle med. Eleanor havde snakket om, at Louis ville være der, og at han overvejede også at tage drengene med. 

"Fest? Skal vi til fest?" Lød det i baggrunden, hvorefter Liam blev skubbet væk og et andet ansigt kom frem. Det var selveste Harry Styles. 

"Ikke nu din idiot. Når vi kommer hjem til England." Svarede Louis.

"Årh.." Lød det skuffet fra Harry. Han lød oprigtig skuffet over det. Jeg kiggede på ham og smilede lidt. Jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til hans øjne. Han var virkelig lækker. Ikke noget overraskende i, han havde fået det ry, som han havde.  

"Jamen så ses vi om to uger, Eleanor.!" Sagde Harry. Derefter kiggede han på mig. Jeg fugtede kort mine læber. Skulle jeg kigge væk? Det ville være underligt bare at glo på ham. Jeg kløede mig lidt på låret. Jeg kiggede bare tilbage på ham. 

Derefter blev Harry puffet væk af Louis, der vidst gerne ville være alene med Eleanor. I hvert fald bevægede billedet sig meget hurtigt, imens Louis gik og så var der stille. Derefter var det kun Louis, der var tilbage i billedet. Han måtte være gået et andet sted hen. Jeg smilede lidt til Eleanor. De ville nok gerne snakke alene, og jeg skulle jo også mødes med Caleb. 
"Vi ses." Mumlede jeg til Eleanor og rejste mig op. Hun kiggede op på mig og vinkede. 

"Jeg regner med detaljer." Sagde hun som det sidste, hvorefter jeg gik ud af døren. Jeg kiggede ned på min mobil og trykkede adressen ind, så jeg kunne finde vej. Det lå ikke så langt væk, så jeg havde vist okay tid. Jeg var jo altid i god tid. Jeg gik udenfor og kiggede op mod skyerne. Det var overskyet, men heldigvis regnede det ikke. 

 

 

Jeg fulgte min GPS og gik i omkring 10 minutter, hvorefter jeg nåede frem. Jeg kiggede mig omkring. Der lå en masse små cafeer ved siden af hinanden. Jeg kunne ikke se Caleb nogen steder, men der var også 5 minutter endnu. 

"Hey." Lød en stemme bag mig. Jeg drejede forskrækket 90 grader rundt og så direkte op på Caleb.

"Caleb..Åh gud. Hej." Smilede jeg til ham og så op på ham. Han grinede og rodede sig i håret.

"Undskyld. Har du ventet længe?" Jeg rystede på hovedet som svar. 

"Nej nej, slet ikke. Jeg er lige kommet" Jeg kiggede ned på min mobil. "Og klokken er også to minutter i ti, så vi er begge to for tidligt på den." Jeg kiggede derefter op på ham igen. Han rodede i sit hår og grinede. 

 

Vi gik ind på en lille café og satte os. 

"Hvad skal du have?" Spurgte han.

"Mh..En kakao tror jeg." Jeg drak ikke kaffe. Altså, det smager jo forfærdeligt. Ikke fordi, jeg nogensinde har smagt det, men bare lugten er da klam.

"Kakao? Virkelig?" Spurgte han med et glimt i øjet.

"Hvad er der galt med kakao?" Spurgte jeg.

"Intet. Ingenting da." Han grinede lidt over det og bestilte en kakao til mig og en kop kaffe til ham selv.

 

Vi havde efterhånden siddet på caféen i 45 minutter. Jeg havde frygtet, der ville komme den her akavede hvad-skal-vi-snakke om. Hvor man så ender med at spørge, om man har nogen kæledyr eller andre ikke så relevante ting. Generelt undgik jeg at snakke med drenge. Jeg frygtede altid, de ville grine af noget af det, som jeg sagde, eller på anden måde lave sjov med mig. Men Caleb var overraskende nem at snakke med, og han grinede af det han skulle og så alvorlig ud, når han skulle. Det var fantastisk. 

"Så ville din far gerne have, du skulle gå på dette universitet?" Spurgte han. Jeg havde netop forklaret lidt om min familie, og overraskende nok fortalte jeg om min far og hans måde at opdrage på. Det var ellers ikke noget, jeg normalt ville snakke om. 

"Nej, han var nok lidt skuffet. Men som han selv sagde, så ville det måske være nemmere at få højere karakterer på dette universitet, hvis de ikke forventer så meget af de studerende." Jeg kiggede ned i bordet, men så op på ham derefter. Han havde et lille smil om sine læber. Gud hvor var hans tænder egentlig hvide. 

"Det lyder..Jah...Det er vel altid noget, han støtter dig." Caleb lagde hovedet på skrå. Jeg nikkede svagt til det. 
"Mh, det gør han vel." Mumlede jeg med et lille smil og drak det sidste på bunden af min kakao. 

Caleb kiggede hen på uret, der hang på væggen. 

"Hold da op. Vi har siddet her længe." Det er den typiske 'jeg skal afsted nu' sætning. Men det var vel også et meget passende tidspunkt. 

"Ja, det har vi faktisk." Jeg smilede til ham. 

"Men jeg må hellere komme afsted." Sagde han og rejste sig op. Jeg gjorde det samme og tog min jakke på. 

"Ja, Eleanor venter også på mig derhjemme." Svarede jeg. Okay nej, det gjorde hun nok ikke. Hun var med stor sandsynlighed gået i seng igen. 

"Men vi må lige ses inden uni begynder og sådan noget der." Caleb kiggede ned på mig med et alvorligt blik. 
"Selvfølgelig." Svarede jeg.

"Og du kommer til festen?" Spurgte han derefter. Jeg tøvede lidt. Det burde jeg nok. Så havde jeg en undskyldning for ikke at komme til resten af festerne. Så havde jeg været til en fest det semester. 

"Ja, det gør jeg nok." 

"Super!" Han smilede igen. "Vi ses Claire." Sagde han og gik udenfor. Jeg blev stående lidt efter. Bare for vi undgik den der akavede stemning, hvis vi begge gik ud samtidig. Ikke fordi jeg troede det ville blive akavet. For det her havde slet ikke været akavet! Overraskende nok. 

 

 

 

Ugen gik og universitet gik igang. Det var nyt, men spændende. Lige pt. var det ikke så slemt. Lærerne lagde nok blidt ud, så der ikke var for mange, der droppede ud lige med det samme.

Jeg var ved at komme ind i en rutine, som virkede for mig. Tidligt op, morgenmad, tøj på, gøre mig klar og afsted til universitet. Nogengange fulgtes jeg med Eleanor, hvis hun var i god tid. Andre gange gik jeg alene. Hvilket også var hyggeligt nok. Jeg kunne godt lide at være alene. Caleb og jeg så også stadig hinanden. Ikke som i at vi datede, tværtimod var vi bare rigtig, rigtig gode venner. Hvilket Eleanor slet ikke kunne forstå. Men Caleb og jeg var enige om, at vi fungerede rigtig godt som venner, og mere behøvede der ikke blive gjort ud af det. Jeg havde aldrig rigtig haft en drenge-ven, men det var alligevel overraskende forfriskende. Udover Eleanor og Caleb havde jeg også mødt en masse andre søde mennesker. Nogen snakkede jeg mere med end andre selvfølgelig. 

 

Jeg åbnede døren til vores lejlighed og smed min taske i gangen. "Eleanor, er du hjemme?" Råbte jeg. Selvom det var et dumt spørgsmål, siden døren ikke var låst.

"Duuuh! Ellers var døren ikke åben." Råbte hun tilbage ude fra køkkenet af. Jeg gik ud til hende og tog et glas vand. 

Hun kiggede op og ned af mig. 

"Hvad?" Spurgte jeg så. Jeg kiggede derefter på hende. Hun havde åbenbart været i bad. 
"Burde du ikke gå i bad?" Spurgte hun så. Hun så næsten fornærmet ud, da hun så det undrende blik, jeg gav hende. 

"Festen! Claire. Festen." Opgivende kiggede hun på mig. "Du kan umuligt have glemt det. Caleb og jeg har snakket om den hele ugen! Og Louis kommer." Hun klappede spændt i hænderne over det. "Og du skal møde drengene i dag. Det er en stor dag det her.! Min lille pige vil endelig feste med os!" Hvinede hun.

Jeg kiggede bare på hende. Skulle lige genhøre hvad hun havde sagt. Der gik omkring 10 sekunder. 

"Guuuud ja! Det er i aften! Ej, det havde jeg slet ikke tænkt over." Jeg mærkede lidt på mit hår. Jeg burde nok gå i bad, ja. Skulle jeg så barbere ben også? Det var livet simpelthen for kort til, men man kom vel ikke uden om det. 

Hun kiggede på mig og rystede på hovedet af mig. "Claire. Gå i bad nu. Inden drengene kommer." Hun puffede blidt til mig. Jeg gik ind på mit værelse og tog mit tøj af. Da jeg var på vej ud af værelset stoppede jeg op. Jeg burde nok tage noget tøj med derud. Hvis nu drengene skulle komme imens jeg var i bad. Jeg gik tilbage til mit skab og kiggede ind i det. Festtøj var ikke det, jeg havde mest af. Jeg havde måske 2-3 kjoler.

"Eleanor, hvad tager du på?" Råbte jeg ud til hende og tog de kjoler jeg selv havde ud af skabet.

Der gik ikke engang 1 minut før hun var inde på mit værelse med favnen fuld af kjoler. De fleste var meget korte og sorte. Der var en i rød og et par stykker i hvid også. 

"Hvorfor? Mangler du?" Eleanor kiggede på kjolerne, jeg havde i hånden. "Åh nej sweetie. Dem tager du ikke på. De er jo så gamle." Hun smed alle kjolerne på min seng. Kiggede hen på mig, for derefter at kigge tilbage på kjolerne. Hun så koncentreret ud. Næsten som om hun analyserede mig i forhold til kjolerne. 

"Mh..Den hvide!" Afgjorde hun tilsidst og rakte mig den hvide kjole. Jeg tog imod kjolen og kiggede på den. Den ville gå mig til midt på låret. Udover det havde kjolen en V-udskæring, så man ville kunne se siden af mine bryster. Bagpå var der en lynlås, men det var ikke en, man som sådan lagde mærke til. Den var faktisk rigtig pæn.

"Okay, jeg prøver den. Hvornår tager vi afsted?" Spurgte jeg.

"Mh..Jeg regner med, vi bestiller noget pizza, og så tager vi hen til festen klokken 22" Svarede hun.

Jeg gik ud på toilettet med kjolen. 

Jeg gik under bruseren og vaskede mit hår. Skraberen lå henne i hjørnet. Den ventede bare på, jeg skulle bruge den. Det burde jeg nok også. Det var bare så besværligt, men følelsen efter en barbering var bare det bedste. Det endte selvfølgelig med, jeg overgav mig. Jeg fik barberet mine ben og slukkede derefter for vandet. 

Efter badet tørrede jeg mit hår. Heldigvis havde jeg både en hvid g-streng og en hvid BH, så man ikke ville kunne se undertøjet igennem kjolen. Da jeg var helt sikker på, at mit hår var tørt trak jeg i kjolen. Jeg kiggede mig i spejlet og trak kjolen en smule ned, så mine bryster blev mere synlige, og samtidig så kjolen ikke gik for langt op. I forhold til kropsbygning havde jeg en større røv end Eleanor, og det kunne også ses på kjolen, heldigvis for mig var der lidt stræk i. 

"Eleanor? Kommer du ikke lige og lyner kjolen op?" Råbte jeg. Hun svarede mig ikke. Kunne hun virkelig ikke høre mig? Jeg gik ud fra badeværelset, men hørte stemmer ude fra døren af. Var de her allerede?

"Eleanor.." Prøvede jeg igen. Fire drenge vendte opmærksomheden imod min stemme. Jeg gispede kort. Hvorfor var et rigtig godt spørgsmål. Men jeg gætter på, det var fordi drengene stod foran mig. Og forfanden hvor var de alle sammen fandens attraktive, som de stod der. Zayn Malik, Niall Horan, Liam Payne og Harry Styles. Jeg stod egentlig bare og kiggede på dem. Vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre. Mit blik faldt hen imod Niall, der stod og smilede. 

"Leder du efter Eleanor?" Lød det fra ham. 

"Æhm..Ja, ved I, hvor hun er?" Spurgte jeg.

"Hun er ude i køkkenet med Louis. Du ved, de skal lige have indhentet lidt." Liam blinkede til mig og grinede derefter. 

"Åh..Okay." Satans! Hvordan fik jeg så lukket den kjole? Kunne Eleanor ikke have sagt, de ville komme så tidligt?! Jeg stod foran jordens måske lækreste drenge..De var i hvert fald i top ti! Sammen med Dicaprio, Pitt, Depp og the Biebs. Og jeg var iklædt en ikke-lukket kort kjole. Bare tæer, uglet hår og ingen makeup.

"Hvorfor? Skal du have hjælp med noget?" Lød det fra Niall. Tøvende kiggede jeg på dem. 

"Mh, det var ikke noget særligt. Hun skulle bare lige lukke min kjole" Svarede jeg genert og smilede svagt til dem. 

"Så vend dig om." Lød det fra en anden. Zayn. Han gik hen imod mig. Tøvende vendte jeg mig om. Han stoppede op bag mig. Han tog fat om lynlåsen og holdt om min hofte med sin anden hånd. Måske var det ønsketænkning, men jeg kunne føle hans ånde imod min nakke. Jeg vendte mig om, da han havde lynet op. 

"Tak." Sagde jeg så. Han smilede som svar. Gud hvor havde han hvide tænder. Og de øjne..Og håret. 

"Så du er Claire?" Spurgte Niall og jeg kom ud af den lille trance.

"Jeps. Eleanors veninde." Svarede jeg og fjernede endelig mit blik fra Zayn. 

"Jeg er Niall" Præstenterede han sig. "Og det er Liam, Zayn og Harry." Han nikkede i retning af dem. Det vidste jeg jo egentlig godt, men det var vel i ren høflighed, at han gjorde det. I samme øjeblik kom Eleanor og Louis. 

"Gud, Claire. Jeg glemte helt at fortælle, at drengene kom." Eleanor kiggede på mig med et lille smil, imens hun tog Louis' hånd. 

"Det går nok." Svarede jeg hende med et svagt smil.

"Claire og jeg har mit værelse til lige at gøre os klar. Så kan I bestille pizza imens." Sagde Eleanor. 

Vi gik ind på hendes værelse og begyndte at gøre os klar. 

"Skal jeg lyne din kjole?" Spurgte hun. 

"Nej tak. Den klarede Zayn." Sagde jeg så bare, som om det da var noget af det mest normale i denne verden.

Hun kiggede hen på mig, imens hun krøllede sit hår. 

"Nå da. Jamen fint nok. Vi må håbe Caleb ikke finder ud af det." Hun blinkede til mig.

"Du ved udemærket godt, Caleb og jeg er rigtig gode venner." Sukkede jeg og glattede det sidste af mit hår. Derefter tog jeg hendes makeup frem og begyndte på det. 

"Så siger vi det." Svarede hun bare.

 

 

Da klokken blev 21:30 besluttede vi os for at komme afsted. Vi ventede faktisk kun på Eleanor, som lige skulle have sine stiletter på. 

"Åh gud, jeg klarer aldrig at have dem her på hele aftenen" Stønnede hun. 

"Hvorfor tager du dem så på?" Spurgte Louis. Hun kiggede op på ham med et træt blik. Jeg måtte her erklære mig enig med hende. Stiletter var dejlige at købe og have stående. Men de var forfærdelige at have på. 

"Fordi de er pæne." Sagde hun opgivende og rejste sig op. 

"Leeeeets go!" Lød det fra Zayn. Vi gik ud fra lejligheden og det første Zayn gør er at tage en cigaret frem, imens vi går hen imod universitet. Igen frygtede jeg at det her ville blive akavet. For hvad siger man til nogle verdenskendte stjerner? 

En skikkelse gik ved siden af mig og jeg kiggede op. Det var Niall. Han virkede både venlig og åben.

"Så hvordan er universitet?" Spurgte han med et smil.

"Mh..du ved, det er...det er hårdt, men jeg kan godt lide det." Svarede jeg og smilede til ham. "Hvad med tournéen, hvordan er den?" Spurgte jeg.

Han kiggede på mig. "Den er..Hård, men jeg kan også lide det." Svarede han og blinkede. Jeg grinede af det og nikkede til ham. "Det kunne jeg forestille mig." Jeg kiggede rundt på de andre drenge, hvorefter mit blik faldt på Harry. Han var overraskende stille. Jeg havde faktisk ikke hørt ham sige noget endnu. Eller jo, han havde mumlet noget til Zayn tidligere, da vi spiste pizza, men jeg havde ikke rigtig kunne høre det.

 

Vi nåede festen, hvorefter jeg hørte Eleanor. "Claire, ville Caleb ikke møde os her?" Spurgte hun. Jeg åbnede munden for at svare, da et par hænder lagde sig for mine øjne. Jeg vendte mig forskrækket om og hænderne blev fjernet igen og lagde sig om min lænd. Jeg kiggede direkte op på Caleb, der stod med et kæmpe smil om læben. 

"Bangebuks." Kommenterede han. Jeg kiggede irriteret op på ham. 

"Jeg var ikke bange." Svarede jeg.

"Mh mh." Lød det fra ham og han fjernede sine hænder. Derefter kiggede han hen på Eleanor og drengene. 

"Hej med jer." Sagde han. Drenge hilste på ham og Eleanor vinkede. 

"Lad os nu komme ind og feeeeeeeeeeeste!" Jublede Eleanor så. Jeps..Lad os feste. Det kunne vel kun blive godt det her. Jeg kunne godt mærke, jeg var anspændt omkring det her. Fester. Musikken bangrede allerede derud ad og menneskerne gik ind og ud. Hvorfor gjorde jeg det her? 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...