tankefyldte sider

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jan. 2016
  • Opdateret: 10 feb. 2016
  • Status: Igang
Kære Dagbog.
Dette er min fortælling om, hvordan alting kan ændre sig, af én enkelt forkert beslutning.


Deltager i 'Kære Dagbog'-konkurrencen.

2Likes
8Kommentarer
428Visninger
AA

6. 08/02/16

Kære Dagbog,

 

Lang tid siden.. Eller, i hvert fald længere end planlagt.

Hmmmmm... Da jeg satte mig ned for at skrive i dig igen, var det for at komme med grunde – måske lidt undskyldninger – til hvorfor jeg ikke har haft skrevet, men det er som om de allerede er pist væk, og jeg har egentlig ikke noget at sige om det, udover at jeg bare ikke har haft noget, jeg havde lyst til at skrive herned.

Festen i fredags var nogenlunde som jeg havde regnet med, udover et lille ikke så positivt twist hen mod slutningen af festen.

Det havde startet med at de fleste var på vej ud af huset, udover mig og en gruppe andre 'på mit niveau' (o.k. hvor slemt lød det ikke lige?), som så havde sat os til at sidde snakke.

Stille og roligt havde det bygget sig op til en ret stor diskussion, og det ene førte til det andet, og pludselig stod en af drengene og rørte mig lidt for tæt på, så en af mine bitches smed deres øl, vodka, whatever, i hovedet på ham og råbte med en hæs og fuld stemme 'HEY, HUN HAR ALTSÅ EN KÆRESTE' og så røg det selvfølgelig ud af mig, at 'NÆ, DET HAR JEG FAKTISK IKKE', og så var der blevet helt stille.

Alle havde stirret på mig, boret deres øjne ind i mig fra alle sider: Mine bitches, med et mindre forfærdet og forvirret udtryk, og alle drengene omkring os, med et lystigt og smilende udtryk.

En af pigerne havde råbt 'WHAT', og jeg kan ikke engang huske hvad jeg råbte tilbage.

Aftenen blev mere og mere akavet efter det, og endelig havde min far ringet til mig.

Min mor har jeg ikke snakket med i de sidste dage, da hun pludselig har fået en idé om at jeg bruger for meget tid på internettet, sammen med 'vennerne', til fester og at jeg ikke bruger nok tid sammen med familien, hvad der er godt og sundt for mig, bla, bla, bla. Helt ærligt, er det bare et moderligt instinkt at være pissehamrende irriterende? Jeg ville ønske hun bare ville lade mig være teenager, også selvom jeg ikke er særlig god til det.

Jeg har ikke snakket med nogen af de... en smule mange drenge jeg har været sammen med, eller min daværende kæreste, siden jeg slog op med ham, hvilket jeg også tror er meget godt.

Hvem ved, Kære Dagbog, måske er jeg også snart klar til at dele min oplevelse fra den dag med dig.

 

 

XOXO R. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...