Under The Mistletoe ❄ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 feb. 2016
  • Opdateret: 24 dec. 2016
  • Status: Igang
22-årige Harry Styles, er sanger i det verdenskendte popband, One Direction. Han lever et liv i luksus, med masser af fans og de bedste mennesker omkring ham. Men da han i starten af december måned møder den 21-årige Bella Dustin på sin yndlingscafé, begynder der at ske nye ting for dem begge. Bella, der næsten lige er flyttet til London for at læse til pædagog, havde aldrig troet at hendes liv skulle tage den drejning, som den gør, da hun møder Harry. Følelser begynder at komme i klemme mellem de to unge mennesker, der heldigvis kan få det til at fungerer. Men alt er ikke en dans på røde roser, og da Harry begår en kæmpe fejltagelse, begynder det hele langsomt at falme. Kan Bella lære at følge sit hjerte, og tilgive Harrys dumdristighed? Og kan Harry overbevise Bella om, at deres kærlighed er mere værd, end et simpelt skænderi?

14Likes
10Kommentarer
10844Visninger
AA

27. Kapitel 24: "I have something for you." (1. del)

 


24. december ❄ Bellas synsvinkel (første del)

 

Lynhurtigt slog jeg øjnene op, og satte mig op i sengen. Min vejrtrækning var hurtigt, og mit hjerte gallopperede afsted, i et hæsblæsende tempo. Tårerne strømmede ustoppeligt ned af mine kinder, selvom jeg ihærdigt prøvede at tørre dem væk.

Scenen fra drømmen sad stadig fast i mit hoved, og selvom jeg lukkede øjnene, forsvandt billedet af hans kolde øjne ikke. De var som limet fast til bagsiden af mine øjenlåg. Den måde han havde set på mig på, da han sagde at det var for sent. At han var færdig med mig, og at jeg havde forspildt min chance. Den måde hans stemme havde lydt så kold og ligeglad, ville for altid hjemsøge mig. Jeg prøvede at få styr på min vejrtrækning, og trøste mig selv med at det bare var en drøm, men det hjalp ikke.
Til sidst besluttede jeg mig for at stå ud af sengen. Et dumt mareridt skulle ikke ødelægge min dag. Det var trods alt juleaften.

Jeg tog et par joggingbukser på, og trak en julesweater over min nattrøje. Jeg slæbte mig dovent ned af trapperne, og en lækker duft slog mig øjeblikkeligt i møde. Mor var allerede i fuld sving i køkkenet, selvom gæsterne først ville komme klokken seks.

”Godmorgen sovetryne, ” kvidrede hun fornøjet, idet jeg trådte ind i køkkenet.

”Der er vidst én der er i godt humør var? ” svarede jeg smilende, og fandt cornflakesene i skabet. Jeg fyldte en skål, og hældte mælk over dem. Jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til, at mor gik og nynnede med på sangene der blev spillet i radioen. Det fik mig til at tænke tilbage på den skæbnesvangre aften, men af en eller anden grund, gik det mig ikke så meget på som jeg havde troet.

Da jeg var færdig med at spise, skyllede jeg skålen af og satte den i opvaskemaskinen.

”Skal jeg hjælpe med noget? ” spurgte jeg mor om, men hun smilte bare til mig, og rystede på hovedet.

”Jeg tror jeg klarer mig skat, ” svarede hun, og vendte igen opmærksomheden mod de mange gryder og pander.

”Er du sikker? ”

”Mmh, ” svarede hun en smule fraværende, da hun jo skulle koncentrerer sig om maden. Jeg ville ikke forstyrre hende mere, så jeg fortsatte ind i stuen, hvor sad og så et eller andet random i tv’et. Jeg kastede mig ned ved siden af ham, og lænede mit hoved på hans bryst. Han lo og kyssede mig på håret.

”Godmorgen sovetryne. Sovet godt? ” spurgte han. Jeg trak let på skuldrene.

”Mareridt, ” mumlede jeg bare og vendte opmærksomheden mod fjernsynet. Jeg kunne lige så godt sige det som det var. Hvis jeg løj, og sagde at jeg havde sovet godt, ville han have gennemskuet mig med det samme. Så hellere sige sandheden, og bare undgå detaljerne. Far gav min skulder et klem.

”Det er jeg ked af at høre skat. Men hey, ikke lad det ødelægge din dag vel? Det er jo juleaften! Vi skal være glade! Ik? ” Jeg kunne ikke lade være med at grine, dels fordi han stort set citerede min egen tankegang, og dels på grund af hans iver. Man kunne vel ikke andet end selv at blive i godt humør, kunne man?

 

 

Jeg sad med halvt lukkede øjne, og lod musikken fylde min krop. Det var så smukt, at jeg ikke kunne forhindre et lille smil i, at titte frem på mine læber. Da koret var færdig, gik præsten i gang med sin prædike. Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig hørte efter. Mine tanker sværmede om drømmen i morges, og ikke mindst Harry. Her de sidste par dage, var det begyndt at gå op for mig, hvor meget jeg egentlig savnede ham. Selvom jeg overhovedet ikke kunne tillade mig at sige det.

Jeg så mig lidt omkring. Kirken var fyldt med mennesker, og ikke en eneste plads var fri. Mit blik faldt på en pige, som sad og stirrede på mig. Da hun så at jeg kiggede på hende, rødmede hun, og så hurtigt væk. Jeg smilte for mig selv, og vendte opmærksomheden mod præsten.

Da gudstjenesten var færdig, fulgte vi strømmen af mennesker udenfor. På vej over til vores bil, blev jeg stoppet af en spinkel stemme.

”Undskyld jeg spørger men … er du ikke Bella Dustin? ” Jeg stoppede op og så mig over skulderen. Den samme pige, som havde kigget på mig inde i kirken, stod nu bag mig og smilte genert til mig. Hun havde stort rødt hår, og grønne øjne, og så ud til at være omkring de 11-12 år. Jeg vendte mig rundt og smilte venligt til hende.

”Jo det er mig, ” svarede jeg, og hendes ansigt lyste øjeblikkeligt op.

”Må jeg ikke få et billede med dig? Og en autograf? ” spurgte hun, og da jeg nikkede var hun hurtig til at finde sin mobil frem.

”Skal jeg tage billedet for jer? ” Mor var kommet hen til os. Pigen rakte hende mobilen, og jeg stillede mig hen ved siden af hende, og lagde armen om hende.

”Smil! ” Mor tog et par billeder, og gav pigen sin mobil tilbage. Hun rodede lidt rundt i sin taske, inden hun fandt en tusch, som hun rakte til mig.

”Vil du signere mit cover? ”

”Selvfølgelig. Hvis jeg kan finde ud af det, ” svarede jeg med et grin. Jeg var ikke vant til at skrive autografer, men efter at have mødt Harry, var det nok godt at få øvet sig på den. Jeg skrev autografen, og gav pigen et kram. Lige inden hun gik, spurgte hun mig dog om et spørgsmål, der fik mit smil til at stivne.

”Det er ikke for at snage eller noget, men er det rigtigt at dig og Harry har slået op? ” Forvirret så jeg på hende, og sank en klump i halsen.

”Hvad … hvad får dig til at spørge om det? ” Hun så uforstående på mig.

”Det står jo overalt på nettet, og i bladene. Ikke at I har slået op, men at I ikke snakker sammen. ” Siden jeg var taget hjem til mine forældre, havde jeg undgået alt hvad der handlede om sladder og andet i den dur. Så selvfølgelig havde jeg ikke set noget om det.

”Det er vel meget sandt, ” mumlede jeg bare, inden jeg gav hende et sidste kram, og satte mig ind i bilen.

 

 

”Jeg har noget til dig skat. ” Jeg stod på værelset og var ved at afgøre hvad for noget tøj jeg skulle have på, da mor kom ind med en pose i hånden. Jeg så forvirret på den, og så op på mor.

”Hvad er det? ” spurgte jeg, men mor gav mig bare posen i hånden. Nysgerrigt kiggede jeg ned i den, men det eneste jeg kunne se, var noget rødt stof.

”Tag den op! ” Jeg satte posen på sengen, og trak de røde stof op. Jeg gispede da jeg så hvad det var. I mine hænder lå, den sødeste røde kjole, jeg nogensinde havde set. Den havde trekvartærmer, og skørtet gik til midt på låret. På ryggen var der en åben strimmel, og hullet gik om i to åbne trekanter foran på kjolen. Stoffet var blødt og behageligt at røre ved og alt i alt, elskede jeg kjolen med det samme.

”Har du købt den til mig? ” spurgte jeg hviskende, da jeg var alt for chokeret til at sige noget. Hun lo og nikkede så.

”Ja, jeg syntes du har fortjent den. ” Jeg kastede mig om halsen på hende, og takkede hende igen og igen.

”Skynd dig nu at tage den på, gæsterne kan komme hvornår det skal være. ” Jeg takkede hende en sidste gang, og tog så kjolen på. Den passede helt perfekt, og jeg må indrømme at den klædte mig.

Jeg var kun lige blevet færdig med at gøre mig klar, da det ringede på døren. Jeg kunne høre døren blive åbnet, og glade stemmer fylde gangen. Jeg sprang ned af trapperne, og direkte ind i min farfars favn. Han grinte højt af iver, og gav mig et stort bjørnekram.

”Glædelig jul min pige, ” sagde han og smilte til mig. Derefter gik turen til farmor. Lige idet de satte sig ned i sofaen, ringede det på døren igen. Jeg gik ud for at lukke op, og blev med samme overfaldet med et kram. Eller det vil sige mine ben gjorde, eftersom min fætter Mason, kun gik mig til lidt over hoften.

”Bella! ” råbte han glad, og så op på mig med sine brune dådyrs øjne, der funklede af glæde. Jeg løftede ham op i min favn, og gav min faster og onkel et kram. Vi fulgtes ad ind i stuen, og jeg satte mig til at lege med Mason på gulvet. Pludselig kom jeg i tanke om pigen tideligere i dag. Jeg sikrede mig at Mason godt kunne lege alene, og rejste mig derefter for at gå op ovenpå.

_____________________________

Som I kan se, er dette kun første del. Anden del kommer lige efter dette kapitel. Kapitellet var bare så langt, at jeg tænkte jeg hellere ville dele det op i to.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...