Under The Mistletoe ❄ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 feb. 2016
  • Opdateret: 24 dec. 2016
  • Status: Igang
22-årige Harry Styles, er sanger i det verdenskendte popband, One Direction. Han lever et liv i luksus, med masser af fans og de bedste mennesker omkring ham. Men da han i starten af december måned møder den 21-årige Bella Dustin på sin yndlingscafé, begynder der at ske nye ting for dem begge. Bella, der næsten lige er flyttet til London for at læse til pædagog, havde aldrig troet at hendes liv skulle tage den drejning, som den gør, da hun møder Harry. Følelser begynder at komme i klemme mellem de to unge mennesker, der heldigvis kan få det til at fungerer. Men alt er ikke en dans på røde roser, og da Harry begår en kæmpe fejltagelse, begynder det hele langsomt at falme. Kan Bella lære at følge sit hjerte, og tilgive Harrys dumdristighed? Og kan Harry overbevise Bella om, at deres kærlighed er mere værd, end et simpelt skænderi?

14Likes
10Kommentarer
10807Visninger
AA

5. Kapitel 2. "Her name is Bella. "

 


2. december ❄ Harrys synsvinkel

 

Da jeg vågnede næste morgen, lå jeg et øjeblik og stirrede op i loftet. Om natten havde jeg drømt om pigen fra caféen. Hendes brune lokker og røde læber, poppede gang, på gang op i min nethinde og hver gang kunne jeg ikke lade vær’ med at smile. Men så rystede jeg på hovedet af mig selv.

Jeg kunne umuligt føle noget for hende.

Selvfølgelig gør du ikke det! Sagde jeg til mig selv. Du kender hende jo ikke engang! Men så dukkede der igen et billede af hende op i mit hoved. Jeg sukkede. Hvem prøvede jeg at narre? Jeg var faldet pladask for en pige, jeg knap nok vidste hvad hed.

 

 

Da jeg trådte ind af døren til caféen to timer senere, var det første mit blik landede på, pigen fra i går. Hun så præcis magen til ud, som for fire tyve timer siden, forskellen var blot, at hun i dag havde valgt at sætte sit hår op i en sjusket hestehale. Men hun så lige smuk ud. For anden gang i dag rystede jeg på hovedet af mig selv.

Stop det Harry!

Jeg satte mig op til disken, denne gang tættere på hende, end dagen før. Hun skænkede mig ikke ét eneste blik. Hun sad bare og stirrede ud i luften. Hvor ville jeg gerne kunne se hvad der foregik inde i hovedet på hende. Bare fem minutter.

Betty kom gående hen til mig, og jeg drejede hovedet, for at smile til hende.

”Bare det sædvanlige, tak, ” sagde jeg, inden hun nåede at spørger mig om noget. Hun blinkede til mig og gik.

Mens jeg ventede tog jeg mig selv i at sidde og stirre på pigen. Hvis bare jeg kendte hendes navn. Det ville gøre det hele så meget nemmere.

”Hun hedder Bella. ” Jeg drejede hovedet med et sæt. Betty stod foran mig, med min cappuccino i hånden.

”Undskyld hvad? ” Hun sendte mig et skævt smil.

”Pigen. Hendes navn er Bella Dustin. Hun er næsten lige flyttet til byen, ” svarede Betty, som svar på mit spørgsmål. Jeg så igen over på pigen. Så hun hed altså Bella? Sikke et smukt navn. Jeg vendte mig igen om mod Betty.

”Ved du hvor hun boede før? ”

”Så vidt jeg ved, kommer hun vidst fra en lille by oppe omkring Manchester. Hun flyttede til London for at læse til pædagog, ” svarede hun dæmpet. Jeg nikkede stille og kastede et hurtigt blik på Bella, og tilbage på Betty igen.

”Gå over og snak med hende, ” sagde hun så.

”Øh … okay, ” svarede jeg usikkert. Jeg rejste mig langsomt. Jeg gik hen og satte mig på stolen lige ved siden af hende. Hun så ikke op. Jeg rømmede mig.

”Du er Bella, ik’? ” Endelig så hun på mig. Hun nikkede. Jeg så hende studerer mit ansigt. Hendes øjne var brune. Og smukke.

”Og du er Harry Styles. Ik’? ” Nu var det min tur til at nikke bekræftende.

”Er du ny her i byen? ” spurgte jeg så. Egentlig vidste jeg det jo godt, men jeg anede ikke hvad jeg ellers skulle sige.

”Ja. Jeg flyttede hertil i søndags. ” Der var stille lidt.

”Hvorfor flyttede du? ” Igen kendte jeg allerede svaret, men det var det eneste der lige faldt mig ind at spørge om.

”Jeg var begyndt at læse journalistik der hvor jeg boede før. Men jeg droppede ud efter første år, og flyttede så hertil, for at læse til pædagog, ” forklarede hun. Igen opstod der en akavet stilhed imellem os. Jeg tog en dyb og lydløs indånding, og spurgte så om det, jeg var allermest nevøs for;

”Kunne du … ja jeg ved ikke … tænke dig at lave et eller andet en dag? ” Hun smilte til mig. Hendes smil var sødt, og jeg var glad for at jeg sad ned, for ellers havde mine ben givet efter under mig.

” Det kan vi da godt, ” svarede hun. ”Hvad skulle det så være? ” Ærligtalt, var jeg ikke nået at tænke så langt endnu. Derfor sagde jeg bare det første der faldt mig ind.

”Vi kunne skøjte? ” Hun nikkede, men bed sig lidt usikkert i læben. Det var godt nok charmerende. Jeg tog mig selv i at sidde og stirre drømmende på hende, og rystede på hovedet.

”Hvad er der? ” spurgte jeg. Hun så på mig, med sine smukke, kastanjebrune øjne.

”Det er bare … ” begyndte hun, og gik så i stå.

”Det er bare, hvad? ” forsøgte jeg.

”Jeg kan ikke skøjte, ” røg det ud af hende. Jeg så hvordan hendes kinder, blev lidt mere røde, og grinte.

”Det gør ikke noget. Jeg skal nok lære dig det. ” Hun så på mig med et stort smil, der afslørede nogle perfekte, lige og kridhvide tænder.

”Mener du det? Tusind tak! Hvad siger du til i morgen? Der skal jeg ikke noget. ”

Mit ansigt lyste op i et smil.

”Det er helt fint! Jeg kommer og henter dig klokken 7 i morgen aften så, ” svarede jeg. Så kom jeg i tanke om noget.

”Hvor bor du egentlig? ”

”Faktisk bor jeg lige rundt om hjørnet. Det er i den hvide lejlighed. Men jeg kan bare vente herinde. ”

”Super. Så ses vi i morgen. ” Hun nikkede.

”Ja det gør vi. Harry Styles. ” Jeg smilte skævt og trak på skuldrene. Hun lo stille. Hendes latter var mild og blød, og lød klokkeklar i mine øre. Hun rejste sig og tog sin jakke og halstørklæde på. Da hun nåede døren, vente hun sig om og smilte en sidste gang til mig. Så vinkede hun og forsvandt ud af døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...