Under The Mistletoe ❄ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 feb. 2016
  • Opdateret: 24 dec. 2016
  • Status: Igang
22-årige Harry Styles, er sanger i det verdenskendte popband, One Direction. Han lever et liv i luksus, med masser af fans og de bedste mennesker omkring ham. Men da han i starten af december måned møder den 21-årige Bella Dustin på sin yndlingscafé, begynder der at ske nye ting for dem begge. Bella, der næsten lige er flyttet til London for at læse til pædagog, havde aldrig troet at hendes liv skulle tage den drejning, som den gør, da hun møder Harry. Følelser begynder at komme i klemme mellem de to unge mennesker, der heldigvis kan få det til at fungerer. Men alt er ikke en dans på røde roser, og da Harry begår en kæmpe fejltagelse, begynder det hele langsomt at falme. Kan Bella lære at følge sit hjerte, og tilgive Harrys dumdristighed? Og kan Harry overbevise Bella om, at deres kærlighed er mere værd, end et simpelt skænderi?

14Likes
10Kommentarer
10827Visninger
AA

22. Kapitel 19: "We do all miss her, Bella."

 

19. december ❄ Bellas synsvinkel

 

En lækker duft af pandekager slog mig i møde, da jeg trådte ind af døren til køkkenet. Det gav et sug i maven. Ikke på grund af sult, men fordi det mindede mig om dagen efter, mig og Harry var blevet kærester. Der havde han også lavet pandekager til mig. Jeg fremtvang et smil og trådte helt ind i køkkenet.

”Her dufter dejligt, ” sagde jeg og prøvede på at lyde overbevisende. Sandheden var, at lugten gjorde mig svimmel. Og det var alt sammen Harrys skyld. Hvorfor skulle han også ødelægge alt for mig? Mor vendte sig rundt og smilede til.

”Jeg tænkte nok at du ville blive glad for det. Jeg har lavet det specielt til dig, ” svarede hun, og vendte pandekagen i luften. Jeg kunne ikke undgå at mærke et lille stik af dårlig samvittighed. Hun havde jo ingen anelse om, at jeg ikke ville være i stand til at klemme meget mere end to pandekager ned.

Jeg bevægede mig hen mod køkkenskabene, og fandt tallerkener og glas frem. Så dækkede jeg bordet, og fandt appelsinjuice og syltetøj i køleskabet. Da jeg var færdig, havde mor fået lavet alle pandekagerne. Hun kaldte på far, og lidt efter satte vi os alle sammen ned ved bordet. Overraskende nok glemte jeg alt om Harry, og fik klemt hele fire pandekager ned i min lille mave.
Jeg skulle til at række ud efter en nummer fem, men stoppede så. Jeg trak hånden til mig, slog mig på maven og sagde;

”Jeg tror ikke jeg skal have flere. ” Mor og far lo. Det var virkelig lang tid siden at vi havde hygget os sådan her. Siden Lisa døde, sidste vinter, havde der været en meget trykket stemning imellem os. Det var rart at den endelig var forsvundet, så vi igen kunne hygge os som en familie. Jeg siger ikke at jeg ikke savnede Lisa - jeg savnede hende så det næsten gjorde ondt at tænke på - men vi måtte se at komme videre. Ligesom jeg måtte til at komme videre med Harry. Uden at tænke over det, sukkede jeg tungt.

Mor kiggede øjeblikkeligt hen på mig, med en bekymret rynke i panden. Typisk hende. Viste man den mindste tegn på tristhed, vrede eller lignende, var hun straks ved ens side, med en kop varm kakao, eller hvad ved jeg. Okay måske lidt en overdrivelse. Og det var heller ikke fordi jeg havde noget imod det, men lidt anstrengende kunne det altså godt være.

”Er der noget galt skat? ” Jeg rystede på hovedet.

”Nej. Jeg går lige ind og ligger mig lidt, jeg er en smule træt, ” mumlede jeg, satte min tallerken i opvaskemaskinen, og gik ind på mit værelse. Jeg lagde mig på sengen. Det var egentlig meningen at jeg bare ville hvile mig lidt, men før jeg vidste af det, var jeg faldet i søvn.

 

 

Stormen er så småt begyndt at tage til, og sneen hvirvler utrættelig rundt om bilen. Jeg stikker endnu en gang en finger i siden på Lisa, og hun krymper sig endnu en gang sammen, og skriger at jeg skal stoppe.

Omme på forsædet sidder mor og klukker, og siger at vi lige skal slappe lidt af. Jeg griner og blinker med det ene øje til Lisa. Hun fniser og pludselig prikker hun mig i siden. Forfærdet kigger jeg på hende, hvilket bare får hende til at grine endnu mere.

Nu begynder jeg for alvor at kilde hende, og Lisa skriger og griner, og får tårer i øjnene.

Mor vender sit hoved om mod os, og siger at vi skal tie stille, denne gang mere alvorligt. Jeg stopper med at kilde Lisa, og mor vender igen sit hoved mod vejen.

”Mor? ” spørger Lisa. Mors blik fanger Lisas i bakspejlet.

”Ja? ”

”Vil du tænde for radioen? ” Mor sender hende et smil, og tænder for radioen. Last Christmas med Wham fylder bilen, og Lisa og jeg begynder øjeblikkeligt at skråle med. Jeg kan høre mor nynne forsigtigt med på sangen.

”Syng nu med mor! ” siger jeg, og griner. Mor ryster på hovedet og kigger om på mig.

”Du ved godt at jeg ikke … ” Et lysglimt fanger min opmærksomhed, og pludselig opdager jeg, at det er en bil der kommer direkte i mod os.

”MOR! ” råber jeg, og peger. Mor når lige at dreje hovedet ud mod vejen, da jeg mærker et stød igennem hele kroppen.

Efter det, går alt i slow motion. Passagerende fra den anden bil stiger ud, og haster hen imod os. Jeg drejer langsomt hovedet til siden, selvom en stærk smerte skærer igennem det. Lisa ligger med lukkede øjne, og et hoved der hænger i en helt unaturlig vinkel. Jeg skæver ned mod hendes bryst, der ikke ser ud til at bevæge sig. Jeg forsøger at række ud efter hende, men jeg kan ikke bevæge mig.

Jeg når lige at skrige hendes navn, før alt bliver sort og verden omkring mig forsvinder.

 

Jeg satte mig op i sengen med et sæt. Mit tøj var gennemblødt af sved, og jeg kunne mærke hvordan tårerne begyndte at presse sig på. Det var evigheder siden jeg havde haft den drøm. En drøm jeg troede - og håbede - at jeg var sluppet af med. Jeg sank den klump der havde dannet sig i halsen. Jeg blev nødt til at indse at hun var væk. Lisa var væk. Min elskede søster, som jeg elskede mere end noget andet i hele verden. Jeg mistede hende den dag, sidste vinter. Hun var død på stedet.

Med rystende ben slæbte jeg mig ud på badeværelset. Min mave var begyndt at krympe sig sammen, og jeg nåede lige kaste mig ned foran toilettet, inden min aftensmad fra i går og de fire pandekager fra i morges fandt vej op gennem min hals.

Hastige fodskridt nærmede sig, og lidt efter blev døren åbnet.

”Jamen lille skat dog! ” hørte jeg min mor udbryde. Hun skyndte sig hen til mig, og tog fat i mit brune hår, så det ikke røg ned foran mit ansigt. Forsigtigt aede hun mig på ryggen, mens alt det der havde været i min mave, kom op igen.

Da jeg ikke kunne få mere op, skyllede jeg ud, og drak noget vand for at få skylle smagen af bræk væk.

”Hvad skete der? ” spurgte mor forsigtigt. Jeg stod et øjeblik og fik vejret, inden jeg så op og mødte hendes blik i spejlet. Jeg slog dog hurtigt blikket ned igen, da det mindede mig for meget om dengang.

”Lisa, ” mumlede jeg endelig. Jeg kunne høre mor sukke stille. Og før jeg vidste af det, havde hun drejet mig rundt og knugede mig ind til sig. Jeg må indrømme, at jeg blev en smule overrasket, men det var rart, så der gik ikke mange sekunder før jeg også havde slået armene om hende. Sådan stod vi i nogle minutter, inden jeg trak mig og studerede min mor. Hendes øjne var blanke og hun smilte til mig, inden hun lænede sig frem og placerede et blidt kys i min pande.

”Vi savner hende alle sammen, Bella. Men hun er et bedre sted nu. Okay? ” Jeg nikkede og krammede hende igen.

Lige i det øjeblik, var jeg taknemmelig for, at jeg stadig havde min mor. Uden hendes støtte, var jeg aldrig kommet igennem det her. Og uden hendes støtte, ville jeg aldrig komme over Harry. Hvis det da overhovedet var muligt. 

__________________________

Så fik vi også lige lidt forhistorie med! Hvad tænker I om det?

OG ... der er mindre end en uge til juleaften! Det er så vildt! Hvem skal I holde jul sammen med?

- Therese xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...