Under The Mistletoe ❄ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 feb. 2016
  • Opdateret: 24 dec. 2016
  • Status: Igang
22-årige Harry Styles, er sanger i det verdenskendte popband, One Direction. Han lever et liv i luksus, med masser af fans og de bedste mennesker omkring ham. Men da han i starten af december måned møder den 21-årige Bella Dustin på sin yndlingscafé, begynder der at ske nye ting for dem begge. Bella, der næsten lige er flyttet til London for at læse til pædagog, havde aldrig troet at hendes liv skulle tage den drejning, som den gør, da hun møder Harry. Følelser begynder at komme i klemme mellem de to unge mennesker, der heldigvis kan få det til at fungerer. Men alt er ikke en dans på røde roser, og da Harry begår en kæmpe fejltagelse, begynder det hele langsomt at falme. Kan Bella lære at følge sit hjerte, og tilgive Harrys dumdristighed? Og kan Harry overbevise Bella om, at deres kærlighed er mere værd, end et simpelt skænderi?

15Likes
8Kommentarer
11412Visninger
AA

18. Kapitel 15: "We have to talk Bella."

 


15. december ❄ Harrys synsvinkel

 

Som forventet, var cafeen tom igen i dag. Eller, faktisk var der overraskende mange mennesker, men det føltes bare tomt når hun ikke var her. Jeg havde skrevet til hende mindst hundred gange og lagt dobbelt så mange beskeder på hendes telefonsvarer. Det overraskede mig ikke at hun ikke svarede mig. Hun var i sin fulde ret til at hade mig. Hvilket jeg også var ret sikker på at hun gjorde. Drengene hadede mig også en lille smule. Men ingen hadede mig ligeså meget som mig selv.

Hvad fanden var jeg også for en kæreste. Eller hvad havde jeg været for en kæreste. Jeg var ikke helt så sikker på at vi var kærester mere. For helvede også! Vi havde sgu da kun hvad sammen i et par dage, og så mister jeg hende.

Flot Harry, virkelig flot!

Ja det må du nok sige.

Og … hvad har du tænkt dig at gøre ved det?

Jeg har virkelig ingen idé.

Du har fandeme dummet dig.

Det må du nok sige. Men jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre! Jeg har mistet hende!

Hold kæft hvor du bare naiv Harry!

Hvad syntes du jeg skal gøre?

Gå dog hen til hende! Fortæl hende at du elsker hende, og du har dummet dig.

Hvad nu hvis hun ikke gider lytte til mig? Og hvorfor snakker jeg overhovedet med mig selv?

Gør det nu bare!

Modvilligt rejste jeg mig fra stolen og forlod caféen. Kulden krøb straks ind under mit tøj, og jeg slog armene rundt om mig selv. Aldrig havde jeg gået så langsomt, og det føltes som en evighed, før jeg endelig stod foran den hvide trædør. Jeg mærkede pludselig nervøsiteten skylde ind over mig. Hvad nu hvis hun ikke gad snakke med mig? Hvad nu hvis hun bare smækkede døren i hovedet på mig, så snart hun så mig? Hvad nu hvis hun slet ikke var hjemme? Hvad nu hvis …

Årh, så tag dig dog sammen Harry!

Jeg sank klumpen der havde dannet sig i min hals, og før jeg vidste af det, havde jeg løftet hånden og banket på hendes dør. Sekunderne gik, og det gik efterhånden op for mig, at hun ikke var hjemme. Jeg skulle lige til at vende om da jeg hørte låsen blive drejet, og døren åbnede sig.

Foran mig stod ingen ringere end Bella. Hun var iført et par natbukser og en nattrøje med en stor smiley på. Hendes hår var sat op i en løs knold og man kunne se på hende, at det ikke var lang tid siden at hun var stået op.

Hun så helt utrolig sød ud, og som vi begge to bare stod og stirrede på hinanden, forstod jeg ikke, hvordan jeg overhovedet kunne have fået mig selv til at gøre noget der kunne have såret hende.

Endelig så det ud til at gå op for hende, hvem der stod foran hende. Hendes ansigtsudtryk ændrede sig fra spørgende til hårdt, og som jeg havde gættet, skulle hun til at smække døren i hovedet på mig igen, men jeg var hurtigt til at tage fat i døren.

”Hvad vil du Harry? ” spurgte hun med en kold stemme og så på mig med et udtryksløst blik. Jeg lagde mærke til hvordan hun undlod at se mig i øjnene.

”Vi bliver nødt til at tale sammen Bella, ” sagde jeg og prøvede at få øjenkontakt med hende. Hun fnøs.

”Hvis du helt seriøst tror at jeg gider at snakke med dig, så er du dummere end jeg havde regnet med, ” svarede hun ligeså koldt som før og lagde armene overkors.

”Bella jeg er ked af det, okay?! Jeg har været en idiot, og jeg ved godt at jeg har dummet mig. Men jeg lover dig, at det ikke var med vilje! Jeg var fuld! Jeg kunne aldrig finde på bevidst, at gøre noget der ville såre dig. Du betyder så fandens meget for mig! ” Ordene røg ud af min mund, inden jeg kunne nå tænke over det, men alligevel fortrød jeg dem ikke. Endelig så Bella mig ind i øjnene. Jeg stirrede ind i hende smukke, brune øjne, som var noget af det jeg var faldet for, første gang jeg så hende. En gysen løb ned af min ryg, men det var langt fra på en behagelig måde.

De øjne der altid plejede at være så fulde at glæde og livsenergi, var nu helt mørke og golde. Den glød de plejede at indeholde, var forsvundet og hende øjne stirrede nu kolde og følelsesløse ind i mine.

”Du kan lige så godt droppe det der kærlighedspjat. Ved du hvad problemet er, Harry? Jeg stolede på dig. Jeg stolede rent faktisk på dig, da du sagde at du elskede mig. Men jeg åbenbart for blind til at indse, at det bare var en del af dit spil. Hvis jeg betyder så fandens meget for dig, så havde du ikke kysset hende blondinen og du havde heller ikke fulgt villigt med, da hun trak afsted med dig. Jeg håber i hyggede jer Harry, for hun er den eneste du har tilbage. ” Med de ord trådte hun et skridt tilbage og smækkede døren i. Tilbage stod jeg med en følelse af, at jeg nu officielt havde mistet det jeg holdte allermest af.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...