Under The Mistletoe ❄ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 feb. 2016
  • Opdateret: 24 dec. 2016
  • Status: Igang
22-årige Harry Styles, er sanger i det verdenskendte popband, One Direction. Han lever et liv i luksus, med masser af fans og de bedste mennesker omkring ham. Men da han i starten af december måned møder den 21-årige Bella Dustin på sin yndlingscafé, begynder der at ske nye ting for dem begge. Bella, der næsten lige er flyttet til London for at læse til pædagog, havde aldrig troet at hendes liv skulle tage den drejning, som den gør, da hun møder Harry. Følelser begynder at komme i klemme mellem de to unge mennesker, der heldigvis kan få det til at fungerer. Men alt er ikke en dans på røde roser, og da Harry begår en kæmpe fejltagelse, begynder det hele langsomt at falme. Kan Bella lære at følge sit hjerte, og tilgive Harrys dumdristighed? Og kan Harry overbevise Bella om, at deres kærlighed er mere værd, end et simpelt skænderi?

14Likes
10Kommentarer
10837Visninger
AA

17. Kapitel 14: "Can I come over?"

 

14. december ❄ Bellas synsvinkel

 

Jeg følte mig forrådt. Jeg følte mig dårlig, trådt på og skubbet. Såret. Og jeg hadede ham. Jeg hadede ham for at få mig til at føle sådan som jeg gjorde. Jeg hadede ham for at have svigtet mig. Jeg hadede ham for at være så forbandet dejlig. Men mest af alt hadede jeg ham, fordi jeg stadig elskede ham.

Han havde fået mig til at føle noget, jeg aldrig havde følt før. Han havde fået mig til at føle mig som noget specielt. Noget værd. Elsket. Nu følte jeg mig blot som affald, noget som det ikke var værd at bruge tid på at elske.

Hvorfor var der ikke nogen der havde fortalt mig, at kærlighed kunne gøre så ondt? For selvom jeg hadede ham og at han havde såret mig, så elskede jeg ham stadig. Og jeg tror aldrig rigtig jeg vil holde op med det.

Hele dagen i går, havde jeg brugt på at græde, se Netflix, græde, trøstespise, og græde lidt mere. Men mest af alt havde jeg tænkt på ham. Jeg havde forbandet ham og hans charmerende, grønne øjne langt væk. De øjne som bare med et enkelt blik, kunne gøre mig helt blød i knæene.

Jeg burde have indset det noget tideligere. Hvad skulle han dog med mig? Der var tusindvis af smukke, lækre og perfekte popstjerner han kunne date. Så hvorfor vælge mig?

Du er noget særligt, havde han sagt. Tsk! Som om. Hvis jeg havde været noget særligt, havde han ikke kysset hende Blondie! Han havde ikke fulgt villigt med, da hun trak afsted med ham. Han havde ikke …

Jeg sukkede og bevægede mig ud mod køkkenet, hvor jeg åbnede fryseren. Jeg fik øje på en bøtte is, jeg ikke havde fået spist færdig i går, og rev den hurtigt til mig. Så fandt jeg en ske i skuffen, og gik ind i stuen. Jeg satte mig i sofaen, og fandt en film på Netflix. Jeg var pludselig begyndt at hade romantiske film. Film hvor manden og kvinden møder hinanden, bliver forelsket, skændtes og går fra hinanden, for derefter at finde sammen igen og leve lykkeligt til deres dages ende. Da jeg var mindre, drømte jeg altid om at finde min drømmefyr, og leve lykkeligt til vores dages ende. Men her på det seneste er det begyndt at gå op for mig, hvor helt igennem usandsynligt det er. Og plat. Ja faktisk er det helt utrolig plat.

Mit liv var noget lort, rent ud sagt. Noget forbandet lort. Og hvad gjorde jeg ved det? Jeg brugte tiden på at græde og have det dårligt med mig selv. I stedet for at prøve at komme videre. Men det var lige præcist dét der var problemet. Jeg kunne ikke komme videre. Jeg havde aldrig prøvet at følte sådan for nogen før. Det var så forvirrende. Jeg var forvirrende. Mit liv var forvirrende. Alt var forvirrende.

Sukkende lagde jeg isen fra mig og fandt min mobil. Jeg gik ind under mine kontakter og fandt Kayla. Min bedste veninde. Jeg ringede hende op og satte mobilen op til øret. Den bippede kun nogle få gange, før røret blevet taget og en stemme der fik mig til at smile snakkede;

”Hey Søde” sagde hun.

”Hey Kayla. Må jeg komme over? ”

 

 

20 minutter senere stod jeg foran en meget velkendt brun dør. Jeg bankede på og der gik ikke mange sekunder før døren blev revet op. Jeg nåede lige at få et glimt af et par lyse lokker, før min bedste veninde faldt mig om halsen. Jeg lo og knugede hende hårdt ind til mig.

Til trods for, at vi begge boede i London og var bedste veninder, havde vi ikke set meget til hinanden på det seneste. Vi havde begge travlt med at læse. Jeg, til pædagog, og hun til læge. Hun trak sig fra krammet og holdte mig ud fra sig i strakte arme.

”Du bliver da også bare kønnere for hver gang jeg ser dig, ” mumlede hun og smilte stort til mig. Jeg lo og rystede på hovedet af hendes ord.

”Den er god med dig, ” sagde jeg og krammede hende hurtigt igen, før vi gik ind i hendes lejelighed.

Efter at have fået mit overtøj af, fulgte jeg efter Kayla ud i køkkenet. Jeg satte mig til rette på en af hendes barstole, og studerede hende, mens hun fandt krus frem og satte vand over til te.

”Jordbær eller skovbær? ” spurgte hun, og holdte to forskellige tebreve hen mod mig.

”Hmm … skovbær, tak, ” svarede jeg smilende. Hun lavede teen, og satte det ene krus foran mig, hvorefter hun kiggede på mig med et lille smil spillene om sine læber.

”Fortæl mig så, hvordan går dig med dig og din Harry, ” spurgte hun kækt. Kayla havde en gang været directioner, men det var begyndt at stilne lidt af. Alligevel falmede mit smil en smule da hun nævnte hans navn. En klump samlede sig i min hals, og jeg rømmede mig.

”Det var … faktisk dét jeg var kommet for at tale med dig om, ” sagde jeg og så trist på hende. Hendes ansigt ændrede sig hurtigt, og blev mere spørgende.

”Søde, hvad er der sket? ” spurgte hun og tog mine hænder. Jeg sank en klump, og begyndte så ellers bare at fortælle hende om hele episoden, fra festen i forgårs.

Mens jeg snakkede, blev min stemme mere og mere skinger, samtidig med at klumpen i min hals voksede, og da det sidste ord havde forladt min mund, kom tårerene.

Kayla så forskrækket på mig, og skyndte sig om på min side af køkkenbordet. Hun lagde armene om mig, og jeg hulkede ned i hendes hår.

Blidt strøg hun mig over ryggen mens hun hviskede trøstende ord i mit øre. Da jeg havde fået grædt færdig, rettede jeg mig op og så på Kayla. En bekymret rynke var kommet til syne i hendes pande, og hun så medlidende på mig.

”Det er jeg virkelig ked af at høre, søde. Det var slet ikke i orden det han gjorde, men tro mig når jeg siger, at han ikke var sig selv. Han var fuld, Bella. Han tænkte ikke over hvad han gjorde, og jeg er sikker på, at han fortryder det inderligt. ” Jeg rystede på hovedet.

”Det gør ingen forskel, ” hikstede jeg. ”Han har knust mit hjerte, og det vil aldrig helt blive det samme igen. Han svigtede mig Kayla, og du må forstå, at jeg ikke tør at lade det ske igen. ”

Hun sukkede, men sagde ikke mere. I stedet krammede hun mig bare igen, og i det øjeblik var jeg glad for at jeg havde Kayla. Hun forstod mig virkelig, og vidste altid hvordan hun skulle trøste mig.

”Hvad skulle jeg dog gøre uden dig? ” hviskede jeg. Hun lo kort.

”Det ved jeg virkelig ikke, søde. ” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...