Under The Mistletoe ❄ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 feb. 2016
  • Opdateret: 24 dec. 2016
  • Status: Igang
22-årige Harry Styles, er sanger i det verdenskendte popband, One Direction. Han lever et liv i luksus, med masser af fans og de bedste mennesker omkring ham. Men da han i starten af december måned møder den 21-årige Bella Dustin på sin yndlingscafé, begynder der at ske nye ting for dem begge. Bella, der næsten lige er flyttet til London for at læse til pædagog, havde aldrig troet at hendes liv skulle tage den drejning, som den gør, da hun møder Harry. Følelser begynder at komme i klemme mellem de to unge mennesker, der heldigvis kan få det til at fungerer. Men alt er ikke en dans på røde roser, og da Harry begår en kæmpe fejltagelse, begynder det hele langsomt at falme. Kan Bella lære at følge sit hjerte, og tilgive Harrys dumdristighed? Og kan Harry overbevise Bella om, at deres kærlighed er mere værd, end et simpelt skænderi?

14Likes
10Kommentarer
10833Visninger
AA

16. Kapitel 13: "What happend?"

 

13. december❄ Harrys synsvinkel 

 

Jeg følte mig som den største idiot i verden. Det var jeg sådan set også. Jeg havde svigtet Bella, hun hadede mig, og der var absolut intet jeg kunne gøre. Frustreret bankede jeg hovedet ned i puden, og skreg så højt jeg kunne.

Hvad fanden var det jeg havde gjort?

Ja det kan jeg godt svarer dig på Harry. Du har svigtet dit livs kærlighed, og er derfor en stor fed idiot.

Jeg sukkede og vente mig om på ryggen, så jeg lå og stirrede op i loftet. Det var sådan Niall fandt mig, da han kom og sagde at der var morgenmad. Men jeg havde absolut ingen appetit. Jeg havde det så dårligt med mig selv, at jeg havde helt ondt i maven. Og mit hoved dunkede voldsomt. Jeg kunne vel ikke rigtig lægge skjul på, at jeg havde fået en del indenbords i går. Men jeg kunne ikke lægge her hele dagen.

Med et suk, der var så drænet for livsenergi, som noget overhovedet kunne være, rejste jeg mig besværet fra sengen. Min hovedpine blev øjeblikkeligt meget værre, så jeg slæbte mig ud på badeværelset, hvor jeg tog en hovedpindspille.

Det var et koldt blik der mødte mig, da jeg trådte ind i køkkenet. Når ja. Drengene hadede mig også. Jeg satte mig over for Niall, der ikke skænkede mig et eneste blik. I stedet sad han bare og skovlede den ene mundfuld mad ind i munden, efter den anden. Jeg forstod ham sådan set godt. Ham og Bella havde været rigtig gode venner, og nu havde jeg jaget hende væk. Jeg vidste godt, at han inderst inde stadig var min ven, men ham og de andre drenge, havde gjort det klart for mig, hvor dum jeg havde været.

”Hvad skal jeg gøre Niall? ” sagde jeg frustreret. Han så op på mig med en rynket pande.

”Hvor skulle jeg vide det fra? Det er jo ikke mig der har kvajet mig totalt, ” svarede han koldt. Jeg sukkede opgivende og støttede min pande mod mine hænder. Jeg var tæt på at græde, men jeg gjorde det ikke. Jeg rejste mig hurtigt fra stolen, og gik ind på værelset for at klæde om. Der kom ikke noget ud af, at jeg bare sad og stirrede ud i luften hele dagen. Jeg måtte gøre noget.

Jeg måtte vinde Bella tilbage.

 

 

Det første jeg lagde mærke til da jeg trådte ind af døren til Betty’s, var at der manglede noget. Først kunne jeg ikke finde ud af hvad det var, men hurtigt opdagede jeg, at det var hende der manglede. Bella. Jeg havde været så vant til at hun var her, at det var helt underligt når hun ikke var.

Jeg dumpede ned på min sædvanlige plads og Betty kom hurtigt hen til mig.

”Jeg skal have noget i dag Betty, ellers tak, ” sagde jeg, og prøvede at smile. Betty så undersøgende på min, og støttede sig så op af bordet.

”Hvad er der sket? ” spurgte hun, og så indtrængende på mig. Jeg skulle lige til at svarer, at der ikke var noget galt, men det gik op for mig, at jeg allerede havde afsløret mig selv. Så valgte at fortælle hende hvad der var sket. Om festen, om blondinen og om Bella. Da jeg var færdig støttede jeg mit hoved i hænderne og rystede opgivende på hovedet.

Betty havde stået og lyttet med rynkede bryn, og en gang imellem, nikket med hovedet. Nu så hun på mig, med en eftertænksom mine.

”Ja jeg kan godt se at det er noget værre noget, ” sagde hun langsomt efter noget tid.

”Jeg vil nødig virke afhængig, men hvad skal jeg gøre?! ” spurgte jeg frustreret. Han sukkede og så undskyldende på mig.

”Jeg ved det virkelig ikke Harry. Men hvis det var mig der stod i din situation, ville jeg i hvert til fald prøve at vinde hende tilbage. ” Jeg nikkede.

”Tak fordi du gad og lytte til alt mit kærlighedspladder. Det er rart at få snakket ud om det med én. ” Hun smilte og klappede kort min hånd.

”Det var det mindste jeg kunne gøre. ” Så forsvandt hun om bagved igen, og efterlod mig alene, fordybet i mine tanker.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...