Under The Mistletoe ❄ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 feb. 2016
  • Opdateret: 24 dec. 2016
  • Status: Igang
22-årige Harry Styles, er sanger i det verdenskendte popband, One Direction. Han lever et liv i luksus, med masser af fans og de bedste mennesker omkring ham. Men da han i starten af december måned møder den 21-årige Bella Dustin på sin yndlingscafé, begynder der at ske nye ting for dem begge. Bella, der næsten lige er flyttet til London for at læse til pædagog, havde aldrig troet at hendes liv skulle tage den drejning, som den gør, da hun møder Harry. Følelser begynder at komme i klemme mellem de to unge mennesker, der heldigvis kan få det til at fungerer. Men alt er ikke en dans på røde roser, og da Harry begår en kæmpe fejltagelse, begynder det hele langsomt at falme. Kan Bella lære at følge sit hjerte, og tilgive Harrys dumdristighed? Og kan Harry overbevise Bella om, at deres kærlighed er mere værd, end et simpelt skænderi?

14Likes
10Kommentarer
10823Visninger
AA

15. Kapitel 12: "Guys ... you're starring."

 

11 december ❄ Bellas synsvinkel

 

”Skynd dig Bella! Drengene kan komme hvornår det skal været! ” Niall stak sit hoved ind af døren til mit (eller rettere Harrys) værelse, hvor jeg var ved at sætte mit hår.

”Ja undskyld, men jeg skal lige sætte mit hår, ” undskyldte jeg.

”Piger, ” mumlede han, inden han forsvandt igen. Jeg kunne lade være med at trække på smilebåndet. Niall var super sød og sjov, men hvis der var noget han ikke var, så var det tålmodig. Jeg fik gjort mig færdig, og trådte ind i stuen, hvor Harry og Niall ventede. Da jeg kom ind, vendte de sig begge mod mig. Og stirrede. Niall tabte bogstaveligtalt underkæben.

”Drenge … I stirrer. ” De rystede på hovedet, og Niall kløede sig flovt i nakken.

”Eh .. sorry. Men du ser altså virkelig godt ud, ” sagde han flovt. Jeg lo og gik hen til ham, for at placerer et kys på hans kind. Han lyste lidt op, og så ud til at få det bedre. Jeg hørte en rømme sig og så til siden. Harry stod med armene over kors og så dybt fornærmet ud. Eller, prøvede i hvert til fald.

”Hvad? ” spurgte jeg, som om jeg ikke anede hvad han snakkede om. Han sukkede opgivende. Niall kunne ikke lade være med at grine, og jeg selv trak let på smilebåndet. Jeg gik forbi Harry for at komme ud i gangen, men jeg nåede ikke langt før jeg blev trukket tilbage. Jeg nåede lige at få et glimt af hans smukke, grønne øjne, før han pressede sine læber mod mine. Jeg smilte, og kyssede med. Efter et par sekunder trak jeg mig. Harry så tilfredst på mig.

”Det var bedre. ” Jeg lo og klappede ham kærligt på brystet. To minutter senere ankom de andre drenge.

 

 

 

 

Bassen var høj, og dunkede i mine tindinger, da vi trådte ind af døren til diskoteket. Dansegulvet var allerede fyldt til randen med dansende par. Oppe ved baren sad to blondiner og flirtede med bartenderen. Louis og Niall forsvandt hurtigt ud blandt menneskene. Harry, Liam og jeg, fortsatte op mod baren.

”To drinks tak, ” sagde Harry da vi nåede derop.

”Og en vand til mig tak, ” sagde Liam. Han nikkede, og kom lidt efter tilbage med dem. Vi skålede, og fik dem hurtigt bundet. De blev lidt efter til to mere, så tre.

Pludselig hørte jeg nogen pifte bag mig. Jeg vendte mig om, og så tre drenge stå nogle meter bag os. De kiggede på mig, og piftede igen. Harry opdagede dem og var hurtig til at give mig et kys på kinden, og lægge armen om min hofte. Drengene stoppede og forsvandt igen. Jeg kunne se Harry smile triumferende.

”Var de ved at stjæle din dame? ” spurgte jeg kækt og daskede ham på armen. Han trak mig tættere ind til sig og satte sin mund ned til mit øre. Hans ånde kildede og sendte kuldegysninger hele vejen gennem min krop.

”Ingen får lov at tage dig fra mig. Ingen. ” Hans bestemte og alvorlige tonefald gjorde mig en smule bange, men samtidig tryg. Han elskede mig. Det vidste jeg. Og han ville ikke lade noget eller nogen komme imellem os.

Aftenen fortsatte, stille og roligt. Hvis man altså kunne kalde dét det. Jeg havde fået danset to gange med Harry, en gang med Niall og en gang med Louis. Lige i øjeblikket sad jeg oppe ved baren sammen med Liam. Jeg havde fået en del indenbords, men helt væk, var jeg ikke. Jeg grinede af en joke Liam lige havde fortalt mig. Der var intet spor af de andre drenge. Det var noget tid siden vi havde set dem, også Harry. Men jeg stolede på ham. Han var jo trods alt min kæreste. Mit blik gled ud over menneskemængden, og lidt efter fik jeg øje på Niall. Han stod og dansede helt alene, midt ude på gulvet. Jeg kunne ikke lade vær med at le af ham. Det så ikke ud til at han havde opdaget at han var alene, eller også var han bare ligeglad.

Mit blik gled videre, men det skulle jeg nok ikke have gjort. Det næste mit blik faldt på, fik mig til at synke en ekstra gang. Harry stod og dansede – meget tæt – op af en smuk, slank, blondine. Jeg tog en dyb indånding og sagde til mig selv, at det var okay. Jeg dansede da også med andre drenge end Harry. Måske ikke lige så tæt, men alligevel. Efter noget tid, fik jeg endelig overbevist mig selv om, at der ikke var noget galt i at Harry dansede med andre end mig. Men det skulle vise sig, ikke at vare særlig længe.

For det næste der skete, fik min verden til at brase sammen. Med et flirtende smil lænede Harry sig frem, og pressede sine læber hårdt mod blondinens. Hendes hænder gled op i hans hår, og hans ned på hendes hofter. Et gisp undslap mine læber, og Liams blik fandt hurtigt det jeg kiggede på.

”Bella, han er fuld. Han … ” Længere nåede han ikke, før han tav igen. Blondinen havde trukket sig fra Harry, og taget fat i hans hånd i stedet for. Med et kækt smil, førte hun ham væk fra menneskemængden, og jeg havde en alt for klar idet om, hvad hun var ude på.

Tårerene begyndte langsomt at samle sig i mine øjne, indtil mit blik var helt sløret. Jeg rejste mig så hurtigt, at mit glas væltede, men jeg ænsede det ikke. Så hurtigt jeg kunne i mine stiletter, skyndte jeg mig mod udgangen. Jeg ignorerede Liam der råbte at jeg skulle stoppe, og maste mig forbi de dansende mennesker, mens billeder af Harry og blondinen blev ved med at poppe op i mit hovedet.

Endelig nåede jeg udgangen, og kunne indånde den friske luft. Jeg ignorerede blitzene der øjeblikkeligt gik helt amok, og jeg undgik at svare på deres spørgsmål. Hurtigt fik jeg prajet en taxa, og fortalte min adresse. Mit blik var sløret af tårer, men jeg nægtede at græde. Ikke her.

Da taxaen stoppede foran min lejlighed, nærmest sprang jeg ud af bilen, og op af trapperne. Jeg fumlede med nøglen, men fik endelig døren til lejligheden låst op. Jeg smækkede døren bag mig, og stod et øjeblik helt stille.

Så lod jeg mig langsomt glide ned af døren. Da jeg nåede gulvet, lod jeg det første hulk undslippe min mund, samtidig med, at jeg lod tårerene på frit løb. 

____________________________

Jeg undskylder virkelig, at kapitlet først kommer på idag. Jeg nåede det simpelthen bare ikke igår. 

Og ups Harry. Det var måske ikke lige verdens smarteste træk. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...