Under The Mistletoe ❄ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 feb. 2016
  • Opdateret: 24 dec. 2016
  • Status: Igang
22-årige Harry Styles, er sanger i det verdenskendte popband, One Direction. Han lever et liv i luksus, med masser af fans og de bedste mennesker omkring ham. Men da han i starten af december måned møder den 21-årige Bella Dustin på sin yndlingscafé, begynder der at ske nye ting for dem begge. Bella, der næsten lige er flyttet til London for at læse til pædagog, havde aldrig troet at hendes liv skulle tage den drejning, som den gør, da hun møder Harry. Følelser begynder at komme i klemme mellem de to unge mennesker, der heldigvis kan få det til at fungerer. Men alt er ikke en dans på røde roser, og da Harry begår en kæmpe fejltagelse, begynder det hele langsomt at falme. Kan Bella lære at følge sit hjerte, og tilgive Harrys dumdristighed? Og kan Harry overbevise Bella om, at deres kærlighed er mere værd, end et simpelt skænderi?

14Likes
10Kommentarer
10811Visninger
AA

4. Kapitel 1. "I thought only it was girls who packed so much! "

 


1 December ❄ Harrys synsvinkel

 

 

”Harry! Gider du lige at komme?! "

Jeg sukkede lydløst, men rejste mig derefter fra den trygge sofa og slentrede dovent ned af gangen. Ved den anden sidste dør stoppede jeg op, og kiggede ind i værelset. Dog kunne jeg ikke lade være med at trække i mundvigene, da jeg så hvad min bedste ven havde gang i.

Niall sad overskrævs på sin kuffert, der så noget proppet ud.

”Gider du lige lyne den? ” spurgte han. Jeg rystede grinene på hovedet af ham, og trådte ind i værelset. Jeg kunne ikke undgå at se hvor rodet det var. Men det var trods alt Niall. Jeg nåede hen til sengen, hvor Niall desperat prøvede at holde kuffert lukket.

”Skynd dig! ” Jeg tog fat i lynlåsen, og rev til. Der skete absolut ingen ting. Jeg prøvede igen, og lagde denne gang flere kræfter i, og den rykkede sig da også. 1 centimeter, eller sådan noget.

”Hvor meget har du lige taget med, ” stønnede jeg imens jeg kæmpede med lynlåsen. ”Du skal jo kun være af sted i en uge! Jeg troede kun det var piger der pakkede så meget! ”

”Man ved aldrig hvad får brug for, Curly, ” svarede Niall, og trak på skulderen. Jeg rullede med øjnene.

En halv time efter var kufferten lynet, og Nail, stod i gangen, fulgt påklædt og på vej ud af døren. Jeg gav min bedste ven et langt kram.

”Rolig nu, det er jo ikke fordi jeg skal være af sted hele julen, ” sagde han med et grin.

”Selvom man ellers skulle tro det, med den oppakning du har med, ” gav jeg igen.

"Kom nu ikke for godt igang Krølle," lo han, og rodede kammeratligt op i mit halvlange hår. Så sagde han farvel en sidste gang, og gik så ud af døren.

Det var første december, og Niall skulle på en uges ferie, hos sin bedsteveninde Rose. Nogle gange skulle man virkelig tro at de var gift. Når de var sammen, sad de altid som limet fast til hinanden, og når de så endelig var væk fra hinanden, lavede de ikke andet end snakke om hvor meget de savnede hinanden. Det kunne virkelig være stressende til tider. Men hvad kan jeg sige? Godt nok var de ikke kærester, men de opførte sig altså som om de var.
Det var over et år siden jeg havde haft en kæreste. Siden min gamle kæreste Sally gjorde det forbi imellem os, havde jeg virkelig ikke haft lysten til at få en kæreste igen. Men hvem skulle det også være? Medierne fik mig jo til at lyde som en playboy.

Jeg sukkede og gik igen ind i stuen, men ombestemte mig så, for at gå ind på mit værelse og klæde om. Jeg kunne lige så godt bruge den tid jeg havde.

 

 

Lyden af en bimlende klokke, bød mig velkommen, idet jeg trådte ind af døren til min yndlings café. Der kom ikke særlig mange, så her kunne man være i fred, uden at blive overfaldet af paparazzier og skrigende fans.

Betty smilede til mig fra disken.

”Det sædvanlige formoder jeg? ” spurgte hun med et smil, da jeg var nået hen til hende.

”Jo tak, ” smilte jeg og hun begyndte straks at lave det til mig. I mellemtiden, så jeg mig om i butikken. En gammel mand, sad ved et bord og læste avis, imens han drak kaffe. To gamle damer sad og snakkede sammen over en kop te. Den ene havde taget strikketøj med. Men det der fangede mit blik allermest, var en pige på omkring min alder, der sad alene få meter fra mig. Hun sad og stirrede ned i sin varme kop kakao, tydeligvis fordybet i sine egne tanker.

Jeg havde aldrig set noget smukkere.

Det brune hår faldt i perfekte folder ned over hendes skuldre. Kinderne havde en svag rosa farve, sikkert fra den bidende kulde udenfor. Hendes negle var lakeret i en rød farve, og hun varmede sine hænder på den lune kop.

”Værsgo min ven. ” Betty rev mig ud af mine tanker med et sæt. Jeg kiggede på hende, idet hun satte min cappuccino med ekstra mælk, og en scones foran mig.

”Tak skal du ha’ Betty, ” sagde jeg taknemmeligt. Hun smilte til mig.

”Ingen årsag. ” Så forsvandt hun ud bagved igen. Jeg kastede et blik til venstre. Pigen sad der stadig. Jeg betragtede hvordan hun langsomt førte sin kop op til sine lyserøde læber og tog en tår. Jeg kiggede væk igen, og valgte også selv at smage på min.

Den varme drik, gled ned i min hals, og varmede min krop helt ud i fingerspidserne. Mens jeg drak min cappuccino og spiste min scones med velbehag, tog jeg mig selv i, hele tiden at se til siden.

Jeg sad og studerede pigen, da Betty kom, og endnu engang rev mig tilbage til virkeligheden, denne gang med en regning. Jeg betalte og gav hende nogle ekstra drikkepenge. Hun tog imod dem med et smil, og forsvandt endnu en gang.

Da jeg igen så mig til venstre, var pigen væk. Tilbage af hende var kun den tomme kop og nogle penge. Jeg sukkede lydløst og tog mit halstørklæde på. Så sagde jeg farvel til Betty, og begav mig hjemad.

________________________________

Glædelig første december! Er I lige så spændte som mig, på at se den nye julekalender i fjernsynet i aften? Jeg kan i hvert til fald ikke vente. 

Dette var så det første kapitel, og som I kan se, er kapitlerne ikke så lange. Men jeg håber det går alligevel. Skriv meget gerne hvad I syntes historien indtil i kommentaren. Jeg vil elske at høre jeres meninger :D

Glade julehilsner

- Therese x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...