De Uopnåelige Drømme

Et forestående bryllup burde betyde evig lykke for begge parter i forholdet ikke?
I hvert fald er det Grace godt kunne tænke sig at få ud af sit ægteskab med Edwin Cully, så meget ved hun. Men da hun møder hans yngre søster, den energiske og meningsfyldte Martha bliver hendes verden pludselig vendt op og ned, Et bånd vokser sig stærkt mellem de to unge kvinder, men det faktum, at de ikke kan leve i denne eventyrlige illusion for evigt lurer over dem som en skygge.

5Likes
8Kommentarer
453Visninger
AA

1. Undtagen hvor køn du er

Latteren boblede i den unge kvindes bryst, da hun lyttede til endnu et frustreret udbrød fra sin bror. Så vidt Martha vidste, var det ikke fordi, Edwin ikke glædede sig til sit bryllup, snare fordi deres mor styrede alt med så hård hånd, at man skulle tro, det var hende, der skulle giftes. Et kort øjeblik overvejede Martha at gå ind og redede sin bror ud af kløerne på deres mor, der lod til at være begyndt på endnu en prædiken om, hvilken farve hun mente, at hans tøj til brylluppet skulle være.  Dog var der en anden lille, lettere selvisk del af hende, den selv samme del, der havde fået hende til at le, der nød, at det for én gang skyld ikke var hende, der fik en reprimande af deres mor. Med den tanke i hovedet skyndte hun sig så stille så muligt væk fra døren indtil biblioteket, som hun ellers havde stået lænet op af indtil for lidt siden. At smug lytte var ikke noget for kultiverede mennesker. Hurtigt og med skørterne på den efter hendes mening alt for lange kjole bølgende om sig skyndte hun sig op af trappen og ind på sit værelse, hvor hun satte sig og gennemrodede sit smykkeskrin for at finde nogle passende smykker at tage på til middagen.

”Nej, ikke den…alt for iøjenfaldende, nej for tung, gud det ligner noget bedstemor ville gå med,” mumlede hun for sig selv, imens hun lod hænderne løbe umotiveret gennem, hvad der syntes at være uanede mængder af halskæder, hårpynt, øreringe og armbånd. Egentlig kunne hun godt lide smykker, men alt hvad hun ejede virkede bare så….gammelt og ikke at forglemme engelsk.

Med et suk lagde hun sig på ryggen og lod sig et øjeblik synke ned i det næsten for bløde hav af puder og dyner. Det blonde hår lå som en lysende krans om hendes hoved og de grå øjne stirrede op i det uendeligt hvide loft uden helt at være tilstede. Hun måtte ærligt indrømme, at hun allerede savnede sit ophold i Frankrig hos tante Edina, der havde været så distræt, at Martha i grunden havde kunne gøre, hvad end der passede hende.

Hvor mange piger havde hun kysset på det ene år i Frankrig? Ikke mange, men resten af livet her i England havde hun rundt regnet kysset….hmmmm? NÅ JA NUL MARTHA, NUL.

Et øjeblik døsede hun blot hen, lod sine tanker vandre tilbage til Frankrig og friheden. Dog blev hun flået ubarmhjertigt ud af mindet om den rødhårede Cosette med de blå øjne og smilet, der kunne have slået ti mænd ihjel, da det bankede rapt på hendes dør. ”Martha kære, skynd dig nu lidt, Edwins forlovede kommer snart, skal jeg ikke sende Agnes op, så du kan blive klar i tide?” lød hendes mors stemme, lettere dæmpet af døren mellem dem, men noget ukarakteristisk blidt var let for Martha at spore i stemmen trods det faktum, at hun ikke havde hørt den i et år. Denne blidhed kunne kun betyde én ting. Hendes mor ønskede noget af hende. Sikkert, at hun forholdt sig i ro og gjorde et godt førstehåndsindtryk.

Oh jeg skal nok gøre et indtryk mor, om det bliver godt, har jeg ikke besluttet endnu, tænkte hun for sig selv og lod sin ene mundvig trække op i et lettere provokerende smil. ”Jeg klarer mig uden Agnes, mamá, jeg skal nok skynde mig,” blev hendes løfte til døren. Hun havde i mange år ikke rigtig brudt sig om at have tjenere til at hjælpe sig. Grundet den simple formodning, at hvis de vidste, ”hvad” hun var, ville de på ingen måde ønske at røre hende.

Så hun måtte selv gøre sig i stand, hvilket passede hende yderst glimrende. Katteagtigt strakte hun sig så det knagede i samtlige knogler i hendes krop, så rejste hun sig fra sengen, satte sig ved sit sminkebord og så kritisk på sig selv i spejlet. ”Gud i himlen Martha Cully, du ligner et spøgelse,” sukkede hun opgivende af sit blege spejlbillede.  Med vante fingre flettede hun sit lange blonde hår og funderede over, hvordan hendes mor ville reagere, hvis hun klippede fletningen af, som hun havde gjort det i en alder af ti. Nej, besluttede hun hurtigt efter at have leget med ideen i et par korte sekunder, det var ikke det værd. I stedet gav hun sig kyndigt til at tilhøre en smule rødt til de ellers efter hendes mening alt for blege kinder og næsten blodrød læbestift til sine læber. Hun iførte sig hurtigt en kjole af kropsnært midnatsblåt stof og rettede på sin lange fletning, så den faldt nedover hendes ene skulder.

Smykkerne lod hun ligge hulter til bulter på sin seng. Det måtte hun ordne senere. Da hun nåede nedenunder kunne hun allerede tydeligt høre lyden af bestik mod tallerkner. Hendes mor havde åbenbart ikke fundet hendes ankomst nødvendig for at starte middagen. Højst sandsynlig fordi hun derved mente at kunne undgå pinligheder.

For Martha var dette det dog intet mindre end det perfekte øjeblik til at skabe en dramatisk entre. Så det gjorde hun. Uden et ord slog hun de tunge egetræsdobbeltdøre op og trådte på klikkende hæle ind på det blankpudsede trægulv i spisestuen.  I et kort sekund mødte hun en kvindes blik. En kvinde, der kun kunne være Edwins forlovede- Det føltes som at få en lussing, men hun var hurtig til at ryste op i sig selv. Et lettere provokerende smil strøg over de rødmalede læber og hun rakte en tynd langfingret hånd frem mod hende. ”Martha Cully, Edwins søster. Han har fortalt mig alt om dig i sine breve,” berettede hun. Undtagen hvor køn du er.                  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...