Wedding Disaster.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jan. 2016
  • Opdateret: 17 mar. 2017
  • Status: Igang
Nytårsaften var den aften Louis bad Naomi om, at gifte sig med ham. Brylluppet står nu for dørene og Naomi ved straks hvem der skal være hendes brudepiger. En af dem bliver Quinn McLaren, Naomi’s gode veninde fra New York. Men Quinn er ikke ligefrem i bryllupshumøret, men prøver at skjule det for sin gode veninde. Desværre går intet som Quinn har planlagt, da Louis’ nye bedsteven Niall Horan skal være forlover og gamle minder bliver hurtigt revet op i. Louis’ nye bedsteven er nemlig en og samme mand, som droppede Quinn foran alteret to år forinden. Problemer opstår hurtigt og før nogle af dem ser sig om, er brylluppet ved at gå i opløsning. (OBS. Det her er 2’eren til ”Christmas Disaster”og jeg vil varmt anbefale at læse 1’eren først).

29Likes
103Kommentarer
28290Visninger
AA

8. Kapitel 7 - ”Hvad laver I her?”

 


”Hvis hun skal med, så kommer jeg ikke!” Endnu en gang sukker jeg over min blonde ven, som virkelig har været fuldkommen barnlig, de sidste mange dage og timer. Igen er vi i gang med diskussionen omkring i morgen, hvor vi skal hjem til min mor og spise aftensmad, hvor både Naomi og Quinn skal med, ikke mindst mine svigerforældre.

”Gider du ikke godt at tage dig sammen! Det er mit bryllup! Du er min forlover og hun er Naomi’s brudepige. Kan I for fanden ikke bare være voksne mennesker, i en fucking dag! Udover til forlovelsesfesten og brylluppet?” Niall ligger bare armene over kors, imens han ikke er bleg for at fnyse over mine ord. Hans barnlige attitude, er virkelig ved at gå mig på nerverne og overvejelsen at flytte hjem til min mor, er virkelig på det højeste.

”Jeg skal ikke være i samme rum som hende!” Udover hans korslagte arme, vælger han at stampe vredt i jorden og med et ret så barnligt udtryk i ansigtet.

”I skændes sidste gang, da vi var ved Naomi’s forældre!”
”Nå, så lad vær med at inviterer hende.” Jeg fnyser irriteret over ham. Jeg gider han ærlig talt ikke så meget mere, bare man forsøger at få historien ud af ham, så skifter han emne og samtalen om i morgen, får ham kun til at blive sur.

”Eller også kunne du fortælle mig, hvad et alter har med Jer to at gøre…” Snerrer jeg irriteret tilbage, da jeg virkelig ikke gider det her mig. Det kan være det kun er sket få gange, men de få gange kan hurtigt blive til flere og det ønsker jeg virkelig ikke.

 

”Har Naomi været til lægen endnu?” Her er så beviset, spørger man indtil deres fortid sammen, så bliver emnet skiftet over på en helt anden samtale, selv tonen og ikke mindst kropsholdningen ændrer sig også hurtigt. Faktisk bliver han som den jeg lærte at kende.

”Aner jeg ikke, Naomi svarer ikke rigtige mine beskeder og Quinn gør heller ikke.” Igen lader jeg det andet emne gå væk fra os, da jeg ikke ønsker at diskuterer med ham og blive uvenner med ham. For i sidste ende, kan det resultere med at jeg ender hos mor, eller jeg ingen forlover har og ingen af de to dele ønsker jeg.

”Det bekymrer mig efterhånden meget.” Niall sukker blot over mine ord, inden han fægter lidt med armene og kigger ret skeptisk på mig.
”Stop nu med at være så kæreste kedelig! Det er nok ingen ting! Ellers tag hjem til din lejlighed, hun kan ikke smide dig ud helt til juli.” Jeg ser hurtigt på Niall, da han jo har fuldkommen ret. Jeg kan jo bare tage hjem og tjekke op på Naomi, min adresse er jo i den lejlighed. Det jo ikke kun hendes adresse som er der, men også min.

”Du har jo fuldkommen ret! Det er hvad jeg gør, jeg tager hjem til lejligheden og du tager med!” Han mund åbner sig hurtigt op, som om han ikke lige havde forventet, at jeg ville sige disse ord og inden han overhovedet når at svare igen, trækker jeg ham med ud i forgangen.

Niall stritter dog ret meget i mod, han prøver endda at sætte fødderne fast i jorden og det går ikke helt godt for ham, for i stedet vælter han ned på gulvet. Et grin forlader hurtigt mine læber, da jeg ser min blonde ven ligge så lang som han er, på gulvet.

”For min skyld!” Jeg kigger helt sødt på ham, med de mest nuttede og tiggende øjne jeg kan. Niall sukker blot over mig, men overgiver sig alligevel og rejser sig op på sine to ben, hvor han går ud i gangen og tager overtøjet på.

 

 

”Niall, ringer jeg på eller låser jeg op?” Jeg ser spørgende på ham, da vi står foran min hoveddør og jeg egentlig er ret i tvivl. Jeg kan jo bare låse mig ind, men alligevel er jeg ret så meget i tvivl, kan jo være Naomi ikke gider mig og faktisk er blevet sur igen.
Dog kan jeg ikke se hvad jeg skulle have gjort galt, udover at tvinge hende til og opsøge en læge, som jeg jo ikke aner om hun har gjort.

”Niall?” Jeg ser atter spørgende på ham, men han sukker blot af mig og åbner bare hoveddøren, som slet ikke engang er låst. Naomi plejer ellers altid at låse døren efter sig, kan jeg tillade mig at blive nervøs og være bange for noget er sket?

Min blonde bedsteven træder blot indenfor, som om han hører hjemme og det bare er normalt for ham at træde ind. Det er det dog også, han ringer da sjældent på døren.
Tøvende følger jeg efter Niall ind i entreen. Det første jeg kigger efter er Naomi’s sko og jakke, det går hurtigt op for mig, at alle sko og jakker er her. Så hun må jo helt klart være hjemme, af hvad jeg kan konkluderer og det som jeg kan se beviser for.

”Uhu!” Råber Niall bare højt op, inden han blot forsvinder ind i stuen og flere ’Uhu’ lyder fra ham. Selv synker jeg klump, da jeg virkelig er ret nervøs for Naomi og om hvorfor hun ikke svarer mig.

 

”Niall?” For første gang siden vi sidst sås, hører jeg endelig Naomi’s stemme og det gør kun klumpen i halsen større.

Det er tydeligt at Naomi undrer sig over, at min irske bedsteven er dukket op og det er jo helt klart forståeligt. Selv får jeg endelig taget mig sammen til, at smide overtøjet og selv gå ind i stuen, hvor mine øjne hurtigt rammer Naomi.

”Hej.” Min stemme lyder meget spinkel, ikke mindst tøvende. For jeg er ret nervøst, ikke mindst blevet en del bange efterhånden.
Naomi kigger hurtigt på mig, med ret så forvirret øjne, inden hun bare sender mig et akavet vink og ser til siden hvor Quinn kommer fra. Ud fra hendes ret våde hår, ligner det at hun har været i bad og nok lige er kommet ud af badet.

”Hvad laver I her?” Spørger Quinn om, da Naomi tydeligt intet siger, eller kommer med et hej. Hun kom dog med vinket, men det er jo ikke et hej og det gør måske nerverne bliver lidt værre.

”Naomi svarer ikke Louis og jeg gider ikke hører mere om det…” Selvom Niall besvarer Quinn’s spørgsmål, så kigger han langt fra på hende. Han holder mere blikket på Naomi og derefter vender han de blå øjne om på mig.

”Når jeg vil gå ud og lave mad.” Kommer der blot hurtigt fra Niall, efter en akavet stemning opstår. Niall er også ret så hurtigt væk og ude i køkkenet. Man kan allerede efter få sekunder hører, at der bliver åbnet skabe og at køleskabet bliver åbnet.

”Quinn, måske du skulle hjælpe Niall.” Quinn skal lige til at brokke sig, hun når da allerede at sige ordet ’men’ og det får bare Naomi til at løfte hånden, som i et stop.

”Hjælp Niall.” Et suk kommer fra Naomi’s veninde, som bare forsvinder i mod sin vilje, ud i køkkenet til Niall og selvom det måske er et farligt job at gøre, så er jeg faktisk lige glad. Det er godt at Naomi smider sin veninde væk og jeg nu kan få tid med Naomi, alene!

 

”Hvorfor har du ikke svaret mig skat? Jeg bliver jo helt bekymret.” Jeg træder forsigtigt helt hen til hende, hvor jeg blidt placerer mine læber på hendes. Der går lidt tid før Naomi tager i mod det og faktisk kysser tilbage. Hvilket da slet ikke hjælper på noget som helst.

”Der har bare været meget.” Mumler hun lidt, i mens hun lader blikket falde til jorden og tripper lidt med hendes egne fødder.

”Har du det stadig skidt?”  Jeg bider mig lidt i læben. Det jo aldrig ret at ens kæreste er syg og man ikke længerer bor hjemme, hvor man kan tage sig af hende.

Naomi nikker blot lidt. Jeg lader stille min hånd gribe fat i hendes hage, hvor jeg tvinger hendes hoved op, så jeg kan se ind i hendes perfekte øjne og hun kan kigge mig i øjnene.

”Skat, har du besøgt lægen?” Jeg forventer straks at Naomi siger nej, eller ryster på hovedet. Men i stedet nikker hun og drejer hurtigt hovedet væk fra mig.
Hvis nervøsitet ikke var stærk nok før, så er den det i hvert fald nu og bekymringen er først kæmpe stor nu, derfor løfter jeg atter hendes hoved op. Naomi lukker dog bare øjnene i, hvor tårer stille danner sig på hendes kinder og det skaber da først en større nervøsitet.

”Skat, hvad sagde lægen?”

”Det lige meget Louis… kan vi snakke om en anden dag.” Jeg sukker opgivende over hende. Det kan være hun mener det kan vente, men det kan det ikke. Jeg har en forlovet som er syg og jeg er sindssyg bekymret for hende.

”Det er ikke lige meget Naomi, jeg elsker dig og vi er forlovet. Fortæl mig det.” Naomi sukker tungt, inden hun bare igen ryster på hovedet og kort lader hendes øjnene ligge på mig.

”Det er lige meget Louis. Vi kan snakke om det på et andet tidspunkt. Jeg er mere bekymret for, at Niall og Quinn er i køkkenet alene. Der er knive derude.” Hun ser alvorligt på mig, i mens hun kort fniser over hendes egne ord og jeg giver hende kun ret. Niall og Quinn i køkkenet alene, det er måske ikke særlig godt. Slet ikke når der findes knive derude og de ikke er særlig gode venner for tiden.

Dog vil jeg gerne vide, hvad det er Naomi fejler og hvad lægen sagde. Men åbenbart når jeg ikke og kunne spørger hende igen, eller sige jeg gerne vil vide det. Ikke før Naomi faktisk er forsvundet ud i køkkenet og uden jeg har kunne stoppet hende.

*******************************************************************************************************

Uh!
Gad vide hvad Naomi fejler og hvorfor hun ikke vil fortælle det til Louis.
Hvad tror I? :).

Husk og stemme til Movellys! :).

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...