Wedding Disaster.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jan. 2016
  • Opdateret: 17 mar. 2017
  • Status: Igang
Nytårsaften var den aften Louis bad Naomi om, at gifte sig med ham. Brylluppet står nu for dørene og Naomi ved straks hvem der skal være hendes brudepiger. En af dem bliver Quinn McLaren, Naomi’s gode veninde fra New York. Men Quinn er ikke ligefrem i bryllupshumøret, men prøver at skjule det for sin gode veninde. Desværre går intet som Quinn har planlagt, da Louis’ nye bedsteven Niall Horan skal være forlover og gamle minder bliver hurtigt revet op i. Louis’ nye bedsteven er nemlig en og samme mand, som droppede Quinn foran alteret to år forinden. Problemer opstår hurtigt og før nogle af dem ser sig om, er brylluppet ved at gå i opløsning. (OBS. Det her er 2’eren til ”Christmas Disaster”og jeg vil varmt anbefale at læse 1’eren først).

29Likes
103Kommentarer
28284Visninger
AA

7. Kapitel 6 - ”Jeg har det fint…”

 

 

Dagene er forsvundet en efter en og før vi så os om, var vi allerede midt inde i april og kun tre måneder væk fra mit bryllup. Der gik måske nok en lille uges tid, før jeg tilgav Louis og det var måske nok ikke noget han brød sig om, selv mine forældre synes jeg var streng.

Det var jeg nok også og jeg fortryder da også min opførsel, hvilket han ved. Han har så siden forkælet mig, med alt det han nu kan forkæle mig og jeg klager ikke. Blomster bliver gerne sent til lejligheden, ellers dukker han selv op og afleverer dem, ikke mindst kommer der lidt chokolade og andre goter med.

Quinn vil dog stadig ikke fortælle mig, hvad det var hun mente den middag og Louis kan heller ikke få noget ud af Niall, men det er virkelig pisse irriterende. De kan ikke engang være i samme rum, uden en af dem starter et skænderi.

I går var der et skænderi og det var hjemme ved mine forældre! Hvor pinligt er det ikke, ikke mindst også for Louis. Hans mor var der, de hjælper jo også til med brylluppet og ærlig talt er det ved at være godt træls. Godt nok har vi kun været i samme rum to gange, siden middagen og anden gang er i dag.

Deres skænderi handlede i dag om, hvor bitchet Quinn er blevet, hvor latterlig hun er. Det var jo ikke ham der flygtede men hende.
Ærligtal jeg lukkede ørerne af for det og skred ud på badeværelset, jeg gad dem virkelig ikke mere. Alt jeg kan høre er Louis råben og skrigen, om at de skal holde kæft.


 

 

Jeg mærker den ubehagelige følelse i maven, som langsomt sniger sig op til halsen og derefter åbner min mund sig bare op, i mens opkastet ryger ned i toilettet.  Sådan har det stået på, siden Louis og jeg blev venner igen i marts.

Igen ryger opkastet op, samtidig med der bliver banket på ud til badeværelset og Louis bekymrede stemme straks lyder, hvad han siger hører jeg ikke helt. Mit fokus er mere på opkastet, som falder ned i toilettet.

”Baby, er du okay?” Jeg hører endelig hvad han siger, da jeg læner mig væk fra toilettet. Jeg sætter begge mine hænder på toiletbrættet, så jeg har nået at støtte mig til, i mens jeg rejser mig op. Jeg går forsigtigt i mod døren og åbner den langsomt.
Mine øjne rammer straks ind i hans blå øjne, som bare kigger fuldkommen bekymret på mig og han tillader sig straks at gå ind på badeværelset til mig.

”Baby, du burde gå til lægen. Du har haft det sådan der, virkelig længe.” Mumler han i mens han læner sit hoved i mod mit, hans læber rammer forsigtigt min pande. Hans arme ligger sig langsomt omkring mig og jeg tillader mig blot at putte mig indtil ham.

Stilliden ude fra stuen trænger hurtigt ind i mig, hvilket får mig til at trække mig fra Louis og se op i hans ellers så perfekte øjne.

”De har ikke slået hinanden ihjel, vel?” En latter bliver hurtigt slået op af Louis, i mens han bare ser på mig og nærmest også griner med øjnene.

”Heldigvis ikke. Quinn skred i seng og få sekunder efter skred Niall ud af lejligheden. Men hvis de ikke snart stopper, så dræber de nok hinanden.” Han trækker mig forsigtigt indtil sig igen og holder mig bare fuldkommen tæt indtil sig.

”Jeg mener det skat, du skal altså til lægen.” Mumler han forsigtigt igen, men denne gang planter han sine læber i mit hår og ikke i min pande.

”Jeg har det fint…” Mumler jeg stille. Dog tvivler jeg efterhånden, da det er stort set hver dag jeg har kvalme og kaster op. Jeg har mine anelser, men jeg håber ikke de er sande og mine anelser er kun kommet fordi Quinn kommenterede på det hertil morgen.

 

Jeg kan ligeså godt indrømme det. Den dag Louis og jeg endelig fik snakket sammen, hvor han langsomt stoppede med at være vred på mig og jeg sur på ham. Der overgav jeg måske også fuldkommen helt til ham.

Han havde inviteret mig i skøjtehallen, han havde virkelig bare gjort det mest fantastiske og forsøgte virkelig at gøre op for, at han var en kæmpe idiot. Hvordan kunne jeg lade hver med, at tilgive sådan noget?

 

Et suk forlader mine læber, i mens lader jeg bare mine brune øjne betragte ham og hans fuldkommen flotte øjne, som bare kigger ind i mine.

”Naomi, jeg ved du hader mig okay? Men vil du ikke nok tage med mig? Jeg skal vise dig noget.” Igen sukker jeg blot over ham. Mine øjne flakker hurtigt over på Quinn, som står i døråbningen til gangen og kigger på hos begge. Hun giver mig et lille nik med hovedet, ikke mindst viser med sine armbevægelser at jeg skal gå og lade Louis tage mig ud.

”Fint nok. Men hvis jeg vil gå, så går jeg.” Min opmærksomhed bliver hurtigt lagt på ham, Louis nikker blot til mine ord og det er til min store overraskelse, jeg troede han ville diskuterer her. Men åbenbart ikke.

”Naomi, du kan bare lige gå ud til bilen. Jeg skal lige hente noget.” Jeg nikker bare hurtigt til ham, inden jeg hopper i mine sorte elegante højhælede sko og derefter tager min frakke på.

 

Efter et godt stykke tid, parkerer Louis endelig langt om længe bilen og ikke ved et hvilket som helst sted, men skøjtehalen. Et suk forlader mine læber, da det ikke ligefrem er det jeg ønsker og bruge min tid på, at være i en skøjtehal og sammen med sin forlovede, som man ikke er pt. særlig gode venner med.

Jeg vælger dog alligevel at træde ud af bilen og lade Louis følge mig ind i skøjtehalen. Hans ene arm er lagt omkring mig, hvor hans hånd hviler sig på min hofte. Ingen ord bliver overhovedet vekslet. Ingen.

Det er ikke noget jeg klager over, for skulle jeg sige noget, ville jeg nok skælde ham ud. Sidste gang jeg var her, forlod jeg ikke er fra i hel stand. Okay jeg var i hel stand, næsten da. Jeg brækkede mit håndled og det kan man vel godt kalde, ikke at være i hel stand?

”Skat slap nu af.”  Mumler hans sukkende over min nok lidt tilbageholdende adfærd, som helt sikkert udstråler nervøsitet. Men kan man bebrejde mig?

Louis fører mig blidt ned af trapperne, hvor han bare efterlader mig for enden og går hen for at hente vores skøjter. Han plejer at efterlade mig her, jeg hader at gå derind alene. Der er altid så mange mennesker, eller det er der til jul. Så det her er intet særligt.

”Kom Babe.” Med et sæt skøjter i hver hånd, går han målrettet frem i mod døren til salen og jeg følger bare med, som om jeg var hans lille hund. Hvilket jeg virkelig føler mig som om, lige nu.

Med albuen får Louis åbnet døren og får den skubbet op, hvor han stiller sig i den og nærmest holder den for mig. Charmende, han kunne have bedt mig om at åbne jo.

Jeg vælger dog bare at smile ganske kort til ham, inden jeg går ind i salen, som er ret så mørkt og da døren er smækket bag Louis, bliver lyset pludseligt tændt op.

Jeg spærrer hurtigt mine øjne op ved synet, som møder mig. Pandekageboden, som kun er her i december måned, er pludselig midt ude på risen og der er en kreds op rundt omkring baneret, hvor der er røde roser i. Faktisk ser det hele virkelig romantisk ud.

”Louis?” Jeg ser helt målløst på ham, hvilket kun får ham til at smile stort. Bare at Louis har valgt, at kører mig hele vejen hjem til vores hjemby, bare for at lave noget for mig og at det så viser sig, at vi skal i skøjtehallen. Jeg må sige, han overrasker mig.

”Det må have været dyrt?” Spørger jeg om, imens jeg lader mig betragte hele isen, som bare er pyntet helt romantisk op.

”Det hele skulle være perfekt for dig. Det gode ved denne dag er, at det kun er du og jeg her. Det vil sige, at Harry ikke kan komme og brække din hånd denne gang.” Louis griner meget hurtigt af hans egen fine pointe og selv kan jeg ikke lade hver med at grine, han har ret.

 

Vi kom ret hurtigt på isen og lad mig bare sige det sådan, at der kun gik et kvarter også landede vi her på isen, med mig oven på Louis. Sådan har vi ligget i godt og vel fem minutter.

”Er du okay Louis?” Mine øjne ser bare nervøst på ham, han kunne jo have slået sig, eftersom vi faldt og han nu ligger nederst.

”Jeg er helt okay, så længe du er okay.” Jeg kan ikke helt lade hver med at smile over ham, han er virkelig sød og min vrede er efterhånden forsvundet.
”Jeg elsker dig Naomi.”
”Og jeg elsker dig Louis.”

 

 

”Skat, hvad tænker du på?” Jeg ryger hurtigt væk fra minderne, ved Louis spørgsmål og derfor kigger jeg forsigtigt op på ham.

Dagen var så fantastisk. Han havde endda lejet et hotelværelse, så Quinn ikke skulle smides ud og det var ikke engang fordi han ville forsøge noget. Han ville bare have, at det skulle være ham og jeg for en enkel nat. Det hele var så romantisk.

Jeg blev så berørt af det hele, at jeg ikke længerer kunne straffe ham mere, altså ikke det med jeg slet ikke snakkede til ham, men det med at vente til brylluppet. Jeg overgav mig til ham den aften. Han prøvede dog at stoppe det, fordi han mente jeg bryd hvad jeg sagde og han vil ikke tvinge mig til noget, som jeg ikke ville. Han tvang mig ikke, jeg ville gerne.

”Jeg tænkte bare på din romantiske date, som du havde planlagt.” Jeg smiler kort til ham, selv står han med et kæmpe smil malet på ansigtet og det forstår jeg godt. Han var virkelig den bedste kæreste den dag og siden den dag, har jeg haft det virkelig dårligt.

Selvfølgelig gik der lige nogle dage. Men jeg tør ikke at tjekke noget som helst, for det kan kun være fuldkommen umuligt! Jeg er på piller og han brugte beskyttelse. Så det kan kun være fuldkommen umuligt og selvom Quinn kommer med, at det ikke behøver at være umuligt, så er det. I hvert fald i mit hoved.

 

”Jeg må hellere tage hjem til Niall, så kan du snakke lidt med Quinn. Vi ses på lørdag, ikke? Middag hjemme ved mine forældre.” Jeg nikker hurtigt til hans ord, det er der kun tre dage til og det overlever vi begge nok, det burde vi.
Vi begge er begyndt at savne hinanden rimeligt meget, specielt efter den dag i skøjtehallen og jeg for hver dag vi ikke ser hinanden, savner jeg ham bare blot mere og mere. Faktisk ville jeg hellere ønske, at Quinn var ved Niall og Louis var her. Men det går nok ikke.

”Også går du altså til lægen skat, du kan have fået influenza eller noget der er værre. Så når vi ses på lørdag, så har du bare at have været til lægen og jeg vil ikke hører undskyldninger!” Sikke bestemmende han er, tror han at vi er gift nu og han har magten over mig?

”L…” Jeg når slet ikke at sige noget, før han bare afbryder mig.
”Glem det Naomi, du skal til lægen og du har det ikke fint!” Jeg sukker tungt over ham, men vælger bare at skifte emne, da jeg virkelig ikke gider denne snak.

”Jeg kommer til at savne dig.” Jeg planter hurtigt et kæmpe smil på læben, som er ret så uskyldigt. Louis ryster blot på hovedet af mig, over mit så fine emneskift. Men alligevel planter han hans læber på mine, utroligt at han er ligeglad med, at jeg lige har kastet op.
”Jeg kommer også til at savne dig skat.” Han kysser mig kort igen, inden han forlader mig i døråbningen til badeværelset. Han vender sig kort om, hvor han sender mig et luft kys, som jeg griber ud efter med min hånd og derefter sender jeg et tilbage, som han griber med sin.

”Farvel skat!”.

 

*******************************************************************************************************

Uh, Naomi har det vist ikke særlig godt. Hvad mon der er galt?
Det ser da heller ikke for godt ud, med Naomi's brudepige og Louis' forlover.

Jeg synes lige I skulle se et lille bid, af den romantiske date Louis planlage :).

Husk at de udvælger dem der skal videre i afstemningen til en Movellys i morgen! Så skynd Jer at nominerer dem, som I ønsker og mener der burde få en Movellys!(Måske mig? :) ).
Jeg har lagt linket i en kommentar, så I ikke behøver at lede efter bloggen :).

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...