Wedding Disaster.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jan. 2016
  • Opdateret: 17 mar. 2017
  • Status: Igang
Nytårsaften var den aften Louis bad Naomi om, at gifte sig med ham. Brylluppet står nu for dørene og Naomi ved straks hvem der skal være hendes brudepiger. En af dem bliver Quinn McLaren, Naomi’s gode veninde fra New York. Men Quinn er ikke ligefrem i bryllupshumøret, men prøver at skjule det for sin gode veninde. Desværre går intet som Quinn har planlagt, da Louis’ nye bedsteven Niall Horan skal være forlover og gamle minder bliver hurtigt revet op i. Louis’ nye bedsteven er nemlig en og samme mand, som droppede Quinn foran alteret to år forinden. Problemer opstår hurtigt og før nogle af dem ser sig om, er brylluppet ved at gå i opløsning. (OBS. Det her er 2’eren til ”Christmas Disaster”og jeg vil varmt anbefale at læse 1’eren først).

29Likes
103Kommentarer
28284Visninger
AA

29. Kapitel 27 - ”Louis for fanden, sik…”

 

Kærlighed er ikke en nem ting, det har jeg da lært. Efter snakken med Niall, gik flere ting op for mig og jeg forstår godt hvorfor, at Quinn intet fortalte mig, ikke mindst at Niall ikke fortalte Louis noget.

Men deres skjulte fortid, ændrer ikke på mit forhold til Louis, desværre kan jeg ikke sige at Louis ser det sådan.
Jeg indrømmer gerne, at vi har haft lidt skænderier og alt sammen omkring det jeg har drømt om, det jeg altid har drømt om, nemlig at blive model. Louis vil ikke ødelægge den drøm, han vil ikke sætte en stopper for det.

Jeg har virkelig ikke længere talt på, hvor mange gange jeg har givet ham en lussing, både fysisk og mentalt. For det har virkelig irriteret mig, hvilket jeg stadig ikke ligger skjul på. For han ender ofte også på sofaen, hjemme ved Niall.

Det er jo ikke lige at skændes, som jeg har mest lyst til og slet ikke med tvillinger på vej, eller et bryllup. Et bryllup som heldigvis stadig sker. Det jo kun små skænderier. Alt sammen kun fordi at Louis er bange for, at jeg en dag vil bebrejde ham.

 

Han er sådan en idiot nogle gange, men han er min idiot og jeg elsker ham. Hvilket jeg siger hver gang, ikke mindst forklarer jeg også tit, at jeg havde chancen og jeg var ikke god nok.
Faktisk vil jeg hellere være hans kone, have hans børn og se ham opnå noget med musikken, som han virkelig bare er dygtig til.
Han er faktisk lidt sexet når han spiller guitar, hvis jeg nu altså skal indrømme det. Han er min sexede idiot.

Bare det at sige til ham, at blive hans kone og få hans børn er hvad jeg ønsker, at det er alt hvad jeg kunne drømme om. Ja det hjælper ikke og slet ikke at sige, at han bør gør noget ved sit musik. For straks fyrer han af, at han ikke vil have en musik karrier, ikke medmindre vi bliver en duo.

Han er altså ikke helt klog.
Det kunne da være ekstremt hyggeligt, at have vores lille familie band. Men jeg vil nu meget hellere, være den som er gift med en musikker og se på alle de piger, som ikke kan få ham. Okay, måske jeg ikke lige ønsker, at han skal have kvindelig fans.

Men hellere at se ham optræde og sammen med Niall, som faktisk også er god til at synge, ikke mindst spille guitar. Det erfarede jeg, da jeg var hjemme hos ham og hørte hans historie. Han tog sin guitar frem og sang for mig.
En sang, som han havde skrevet efter bruddet med Quinn og jeg må sige, jeg græd. Ikke kun pga. mine hormoner, men fordi sangen virkelig var god.
Derudover fandt jeg ud af, at Quinn havde en anden hemmelighed for mig. Hun kan også synge, okay den del vidste jeg, eftersom vi har sunget mange sange sammen. Men hende og Niall, brugte meget fritid på at synge sammen.

 

Efter Louis fandt ud af det, ville han helt klart have at vi skulle lave en gruppe, for så kunne vi blive det nye ABBA. Jeg måtte så pænt fortælle Louis, at de to par i ABBA gik hver til sit og bandet gik fra hinanden.

Men selvfølgelig, så er vi ikke ABBA, som Louis så fint siger og vi går ikke fra hinanden, for vi har børn. Igen måtte jeg give ham en mental lussing og sige, at det havde de også. Ikke mindst måtte jeg lige påminde ham om, at Quinn og Niall ikke er et par.

 

Egentlig forstår jeg det ikke, for de ville faktisk være gode sammen og jeg forstår godt at Quinn er såret, Niall var også en idiot. Men et eller andet sted, så gjorde han det af kærlighed, men på en meget dum måde.

I det mindste fik Louis hende til, at komme med tilbage og derfor er han også hos Niall, eftersom Quinn er flyttet ind i lejligheden.
Siden har hende og jeg, haft et virkelig godt bånd til hinanden. Det er som om at vores venskab er blevet stærkere. Vi har også snakket ud omkring det med Niall og hende, at høre hendes side, var virkelig rart.
Jeg erfarede også, at hun stadig har følelser for ham og det var ikke engang noget hun behøvede at sige, det kunne jeg tydeligt regne ud. Men hun vil ikke fortælle Niall det, selvom jeg synes hun bør gøre det.
Selvfølgelig bør hun ikke tage skridtet, det bør Niall. Men den er lidt svær, for en af dem på tage skridtet og ingen af dem tør det. Selv Louis og jeg kan ikke fører dem sammen, vi har forsøgt, mange gange.

Men en af dem regner det altid ud, gjorde de efter anden gang. Det lykkes os dag, at få dem med ud at spise og at lyve mig til, at jeg skulle kaste op. Hvilket kun fik Louis til at gå med mig, men da vi ikke kom efter tyve minutter, så skred Quinn første gang og anden gang skred Niall.
Så man kan ikke sige, at det ligefrem går særlig godt.


 

 

”Baby?” Jeg vender stille mine øjne mod Louis, som stille træder ind i stuen og jeg må indrømme, han er sexet med et forklæde.

”Mmm?” Hans blå øjne kigger indtrængende på mig, inden han derefter ser lidt hjælpeløst ned af sig selv, hvor hans blik stopper ved hans højre hånd og det får straks mine øjne til at spærre op, da jeg ser blodet på tommel fingeren.
”Kunne du ikke skaffe mig et plaster?” Det er tydeligt i hans stemme, at han er ret flov over det og det har han en god grund til!
Louis har en eller anden idé med, at han skulle lave aftensmaden i dag, nu når Niall og Quinn kommer over. For igen, vil vi gerne parre dem sammen. Quinn bor her jo, men har brugt dagen sammen med min søster.
Det gør mig ikke engang nervøs, at Caro og Quinn er sammen, eftersom det er godt at de kan enes, da de er de piger som betyder mest for mig, udover selvfølgelig min mor og Louis’ søskende.

Men tilbage til emnet. Louis vil lave maden, hvilket har gået fint, indtil han for godt og vel en halv time siden, kom ind og spurgte efter et plaster, bare til hans pegefinger, på samme hånd.

 

”Louis for fanden, sik…”
”Ja jeg er sikker! Du bliver siddende i sofaen og slapper af, men du må godt lige skaffe mig et plaster, for det gør ondt, ikke mindst stopper blodet ikke.” Jeg ryster en smule på hovedet af ham og jeg kan ikke helt lade hver med at grine, for han er ikke helt tosset. Anden gang på samme hånd, to forskellige fingerer og inden for en halv time.

Det er jo det jeg siger, han er en idiot. Men min idiot.

”Gå ud i køkkenet og tag det andet plaster af, du har fået blod på det. Tænd for det kolde vand og hold begge under der. Du er altså ikke helt normal.” Igen ryster jeg på hovedet af ham, inden jeg rejser mig fra sofaen af, som ellers var ret så behagelig og følger efter ham ud i køkkenet.
Lige nu er jeg glad for, at jeg placerede førstehjælpskassen ude i køkkenet, specielt når Louis ikke kan finde ud af og bruge en kniv. Ikke mindst, har han da fint dryppet lidt på gulvet, kan jeg se.

Jeg siger det igen, Louis er ikke helt normal. Jeg kunne se det komme fra Niall, men ikke Louis og det er normalt heller ikke ham. Han er ellers en haj i køkkenet, eller næsten. Han er god til at lave mad, hvis han ikke er nervøs, eller stresset og lige nu, så gætter jeg på nervøs.

 

Da jeg kommer ud i køkkenet, kan jeg ikke helt undgå at se, at han står og skære ansigter, hvilket kun får mig til at slå ud i en latter. Han er squ altså bare lidt charmende.

”Naomi, det er ikke sjovt! Det sviger og gør ondt!” Min latter stopper ikke lige frem, selvfølgelig skal man ikke grine af en i smerter. Men det er Louis, jeg må godt grine!

Jeg skubber en smule til ham, så jeg kan få førstehjælpskassen frem. Da jeg trækker den ud af skabet, skubber Louis skærebrættet til side, så jeg kan lige førstehjælpskassen der og tage de ting frem, som jeg skal bruge.

”Louis, jeg tror jeg overtager madlavningen. Du har dryppet med lidt blod på gulvet, der er blod på skærebrættet og på den agurk. Jeg tror mere det er dig, som skal slappe af. Jeg har sagt, at jeg er okay, der er ingen smerter.” Jeg vender stille blikket på ham, inden jeg tager hans hånd væk fra vandet og tørre den af, med samme viskestykke som sidst. Heldigt at det ikke er røget i vasketøjskurven endnu.

”Skat, jeg vil gerne have du slapper af. Lægen sagde det.” Jeg sukker igen lidt over ham, men jeg forstå ham godt. Jeg havde en alvorlig smerte for nogle dage siden, som fik Quinn til at ringe efter en ambulance. Der var intet alvorligt, blot det samme som sidst og jeg skulle slappe af.

Men det var nok til, at få Louis til og være overbeskyttende, at jeg ikke længere skal være alene, ikke mindst snakke med ham hver dag. Ærlig talt, behøver jeg ikke og blive tjekket op på, jeg er okay. Jeg klarer mig.

 

Jeg besvarer ham egentlig ikke, jeg tager i stedet fat i silanen, som jeg forsigtigt trykker noget af og på begge hans finger. Jeg finder skam også et plaster til dem begge, som jeg putter på, en efter en og det efter kysser jeg blidt hans finger spidser.

”Tak babe, men gå ind og sæt dig.” Mine øjne vender sig hurtigt skeptisk op på ham, inden jeg blot ryster på hovedet.
”Glem det, du går ind og sætter dig, ellers bliver det pizza udefra.” Louis ser blot på mig, inden han begynder at slukke ovnen og pladerne.

”Så bliver det pizza, for du skal slappe af. Vores bryllup er blot næsten to uger væk og du skal gerne kunne gå ned af kirkegulvet.” Inden jeg når at se mig om, så har Louis fejet bene væk under mig og jeg mener det bogstaveligt. Louis har løftet mig op i en brudestilling, den tosse.

Han bevæger sig forsigtigt ind i mod stuen, i mens hans øjne skiftevis kigger på mig og fremad, så han er sikker på, at jeg er okay. Han er jo ikke helt normal, han er en tosse uden lige.

 

Da vi når stuen, sætter han mig forsigtigt ned og giver mig puden, som vi har købt specielt. Der findes åbenbart en pude til gravide, som kan hjælpe dem med at sidde og ligge behageligt, det er virkelig rart. Jeg sover også gerne med den, når Louis ikke er her, ellers ligger jeg og har armene om Quinn, fordi jeg tvinger hende til at sove ved mig.

Louis læner sig stille ned i mod mig, hvor han forsigtigt planter sine læber oven på mine og derefter planter ham dem i mit hår.
”Jeg elsker dig babe, jeg går lige ind og skifter.” Han giver mig et hurtigt kys igen, inden han forlader mig alene i stuen og selv går ind i soveværelset.

Jeg kan ikke helt lade hver med og kigge efter ham, betragte hver evig eneste skridt han tager. Han er fantastisk og jeg elsker ham, mere end noget andet. Han er alt hvad jeg har ønsket mig, han er mit liv, min bedsteven og min soulmate.

 

*******************************************************************************************************

Så kom der endelig et kapitel mere og vi nærmer os enden på historien! :).
Tror I at det lykkes for Naomi og Louis, at få ført Niall og Quinn sammen?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...