Wedding Disaster.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jan. 2016
  • Opdateret: 17 mar. 2017
  • Status: Igang
Nytårsaften var den aften Louis bad Naomi om, at gifte sig med ham. Brylluppet står nu for dørene og Naomi ved straks hvem der skal være hendes brudepiger. En af dem bliver Quinn McLaren, Naomi’s gode veninde fra New York. Men Quinn er ikke ligefrem i bryllupshumøret, men prøver at skjule det for sin gode veninde. Desværre går intet som Quinn har planlagt, da Louis’ nye bedsteven Niall Horan skal være forlover og gamle minder bliver hurtigt revet op i. Louis’ nye bedsteven er nemlig en og samme mand, som droppede Quinn foran alteret to år forinden. Problemer opstår hurtigt og før nogle af dem ser sig om, er brylluppet ved at gå i opløsning. (OBS. Det her er 2’eren til ”Christmas Disaster”og jeg vil varmt anbefale at læse 1’eren først).

29Likes
103Kommentarer
28320Visninger
AA

24. Kapitel 23 - ”Jeg er gravid… jeg elsker dig… jeg…”

 

 

Mit blik rammer bare Louis’ ring, som har ligget ved min side, lige siden far rakte mig den i går aftes, da jeg forlangte at få det han skjulte, at vide og jeg ville ønske, at jeg slet ikke fik svaret på mit spørgsmål.

Men jeg kan ikke bebrejde nogle, kun mig selv. Selvfølgelig smider Louis ringen, han elsker mig ikke mere, han er træt af alt de drama med mig og nu vil han forlade mig, ikke mindst vores børn, det hele er min skyld.

Jeg er kun fyldt med problemer, som han nu har fået nok af og det gør virkelig ondt. Kunne han ikke have sagt det selv, i stedet for at give far ringen? Det ville måske gøre det mindre ondt, selvom det her stadig gør mega ondt.

Manden jeg elsker forlader mig og jeg aner ikke engang hvorfor. Far mener det er hans skyld, fordi han nok fik Louis til at tro noget, som ikke passer. Men jeg har sagt til ham, at det aldrig kan blive hans skyld, at Louis ikke gider mig.

 

Det var nok bare for meget for ham, at jeg ville have mor med indtil scanningen, faktisk troede jeg han ville komme ind og der kom far også med, at det nok er hans skyld. Far havde vist taget det hele forkert, som at jeg ikke gad, at have Louis med derind og sådan var det ikke.

Jeg ville bare gerne have mor med, fordi mor vildt gerne vil se det og jeg bare havde brug for min mor for en stund, hvor hun var med inde og se det. Selvfølgelig ønskede jeg Louis der, mere end noget andet, han er jo faren.

Idioten tager ikke engang sin mobil, så forholdet er vist slut? Jeg ønsker ikke det er slut, men det er det åbenbart, han vil jo ikke snakke med mig og det er jo kun tydeligt, når han ikke tager sin mobil, så jeg kan forklarer.

Jeg elsker ham jo, mere end noget andet, han er mit liv, han er min store kærlighed og faren til mine børn. Louis er jo alt, han er min himmel.

 

Jeg smider opgivende mobilen på passager sædet, inden jeg blot starter bilen og køre i mod vores lejlighed, hvis det overhovedet er min mere?

Han er overhovedet ikke til at få fat i, den går bare på telefonsvarer hele tiden og at ringe til Niall, det hjælper heller ikke en skid, han tager ikke telefonen hellere. Selv Quinn gør ikke engang, hun er bare skredet, de begge skred.

Faktisk skred de alle tre jo, for nu er Louis jo også skredet og jeg har lige stjålet min søsters bil, så jeg kunne køre hjem til min kæ… vent det er vi jo ikke mere, for Louis har smidt ringen! Så hvad er vi overhovedet?

 

 

Tøvende går jeg hen til døren, hvor jeg blidt lader min hånd banke på døren og derefter lader jeg den falde ned langs siden. Nervøsiteten stiger mig hurtigt til hovedet og jeg kan ikke rigtig høre nogle komme i mod døren.

Jeg udstøder et kort suk, inden jeg fisker nøglen op til lejligheden og blot låser mig ind. Jeg trasker egentlig bare ind i lejligheden og kan se at hans sko er hjemme, hans bil var også dernede, så hjemme er han.

Forsigtigt går jeg ind i stuen, hvor jeg til min store overraskelse, opdager en masse sprutflasker og ølflasker stå, som ser ret tomme ud. Straks kommer en nervøsitet frem i mig, for kunne Louis have været ude i byen og tage en fremmed med hjem?

Nej sådan er Louis ikke, han ville aldrig gøre sådan noget, vel? For fanden da også, hvorfor skal den tanke nu komme ind i mit hoved, det er da virkelig irriterende!

 

Jeg bevæger mig ned i mod soveværelset, hvor jeg hurtigt stopper op ude foran døren og åbner den forsigtigt op. Desværre er der ingen Louis, men sengen er rodet, så han har sovet der og det er altid noget.
Min side af sengen er heller ikke brugt og der ligger ikke noget kvinde tøj, så han har ikke gjort noget, som jeg var bange for. Det giver da bare en anelse lethed, men alligevel ikke helt. Louis er her ikke.

Med et suk bevæger jeg mig ud af soveværelset, hvor jeg hurtigt hører vandet inde på badeværelset løbe, hvilket giver mig et kæmpe håb. Derfor går jeg også hurtigt hen til badeværelset, hvor jeg forsigtigt trækker ned i håndtaget.

Frygten for at se en nøgen kvinde, dukker selvfølgelig hurtigt op og det skræmmer mig, men så får jeg taget ham på fast gerning, ikke? Ikke at det er noget jeg ønsker, at se. For det vil jeg ikke, langt fra, vil helst være hans eneste.

 

Mine øjne kigger hurtigt ind på badeværelset, da jeg får døren op og her er heldigvis ingen andre, de er kun en skygge, af én person bag forhænget og det er helt perfekt.

”Louis?” Jeg bider mig nervøst i læben. Det her er virkelig nervepirrende, meget og desværre hører han mig ikke, sikkert fordi jeg mumler og fordi han synger – det gør han gerne altid, når han er i bad.

”Louis?” Prøver jeg lidt højre, men det hjælper stadig ikke og derfor går jeg nervøst helt hen til forhænget, hvor jeg forsigtigt trækker det fra. Denne gang ser Louis mig, han hopper forskrækket tilbage, inden han slukker for vandet og bare kigger på mig.

”Hvad laver du her?” Hans blik er såret og han ser ærlig talt ikke særlig godt ud, hans øjne er røde, ikke mindst ser de meget triste ud.

”Je…”
”Jeg gider ikke at hører dine ord! Hvis du ville forlade mig, kunne du sige det og ikke bede din far om at give hentydningen!” Hans stemme ændrer sig hurtigt til en vred en. Han griber ud efter sit håndklæde og træder ud på gulvet, hvor han bare vælger at forlade badeværelset. Så jeg følger efter ham.

”Louis, du har mis…”

”Der er intet at misforstå, når den far og Derek kommer for at hente dine ting!” Han træder bare ind i soveværelset og smækker døren i hovedet på mig.

 

”Louis… far og Derek ville hente mig noget tøj, nogle sko og film. Far vil ikke have jeg forlader sengen, eller gør noget som stresser mig.” Jeg bider mig stille i læben, i håb om han åbner døren, men det sker ikke.

”Men du smed ringen, så du ville forlade mig vel? Du kom ikke engang ind til scanningen, jeg havde brug for dig der.” Denne gang går døren op og hans øjne rammer straks mine.

”Du tog din mor med ind og din far sagde det ikke galte mig!” Han kigger bare vredt på mig, inden han denne gang går ud i mod køkkenet og kun iført sine joggingbukser.

Endnu engang følger jeg bare efter ham, da han skal forstå tingene og han fuldkommen har misforstået det hele. Dog besvarer intet min undren over, at han smed ringen, udover han nok havde misforstået noget, men han kunne også have fået nok?

”Louis, jeg ville have Jer begge med ind. Mor ville gerne se og jeg ville gerne have hende med, ligesom jeg ville have dig med! Far misforstod den del!”

”Jeg gider ikke og hører dine undskyldninger for, at forlade mig! Vi har ikke gang været et par de sidste par måneder, fordi du har valgt at bo ved dine forældre, når alt gik galt og ikke engang ville se mig.” Han stopper op ude i køkkenet, hvor jeg også bare stopper op og kigger chokeret på ham.

”Så du siger det er slut?” Tårerne presser sig hurtigt på og Louis drejer sig blot om i mod mig, inden han bare kigger trist på mig.
”Måske det er bedst…” Jeg ser stille ned i jorden, inden jeg løfter min hånd og langsomt piller ved ringen, inden jeg kort kigger på ham.

”Jeg er gravid… jeg elsker dig… jeg…”

”Men vi dur ikke som par! Alt i det her forhold går galt hele tiden!”
”Men du misforstod alt… jeg, elsker dig jo…” Tårerne falder langsomt ned af mine kinder, i mens jeg bare forsigtigt tager ringen af og ligger den på bordet ved min side.

”Naomi…” Louis går forsigtigt hen i mod mig og ligger stille sin ene hånd på min skulder, men jeg skubber bare hånden væk. Mine øjne finder hurtigt vejen frem til hans og det er tydeligt han selv har tårer i sine øjne.

”Det går bare ikke, der går det ene og det andet galt hele tiden.. måske de..”
”Det vil aldrig blive bedst… men jeg forstår dig. Hvordan kan nogle elske en som mig? Jeg er fed jeg er tyk, jeg har et dårligt humør hele tiden og det bliver endnu værre, hver gang nogle ødelægger en del af mit drømme bryllup, med den mand jeg vil giftes med. Men nu er det ødelagt, for han vil ikke være en del af det!” Jeg skubber irriteret til ham, inden jeg bare skrider min vej fra køkkenet og går med hastige skridt ud i mod gangen.

 

”Naomi, vent!”

 

*******************************************************************************************************

Det her ser vist ikke særlig godt ud!

Hvad mon der kommer til at ske nu?


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...