Wedding Disaster.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jan. 2016
  • Opdateret: 17 mar. 2017
  • Status: Igang
Nytårsaften var den aften Louis bad Naomi om, at gifte sig med ham. Brylluppet står nu for dørene og Naomi ved straks hvem der skal være hendes brudepiger. En af dem bliver Quinn McLaren, Naomi’s gode veninde fra New York. Men Quinn er ikke ligefrem i bryllupshumøret, men prøver at skjule det for sin gode veninde. Desværre går intet som Quinn har planlagt, da Louis’ nye bedsteven Niall Horan skal være forlover og gamle minder bliver hurtigt revet op i. Louis’ nye bedsteven er nemlig en og samme mand, som droppede Quinn foran alteret to år forinden. Problemer opstår hurtigt og før nogle af dem ser sig om, er brylluppet ved at gå i opløsning. (OBS. Det her er 2’eren til ”Christmas Disaster”og jeg vil varmt anbefale at læse 1’eren først).

29Likes
103Kommentarer
28292Visninger
AA

23. Kapitel 22 - ”Åben så den dør Niall!”

 


Mit hjerte er splittet i tre stykker, der er delt ud til tre forskellige mennesker: Naomi, Niall og Harry, selvom jeg helst så at Harry ikke var der. Men det er han, efter det der skete sidste gang, selvom jeg ikke bryder mig om det.

Dagene er gået og vi er kun få uger fra brylluppet nu, vi skal også have kønnene at vide i dag, hvis vi kan se det. Men jeg føler ikke at jeg glæder mig til det, for min skyld kunne det godt vente i nogle uger og måneder.

Ja snakken med Niall, gik ikke særlig godt. Han gad ikke lukke mig ind i sin lejlighed, han tager ikke telefonen når jeg ringer, eller besvare mine beskeder og ikke nok med det, så er Quinn også rejst. Hun følte sig skyld i alt og ville ikke ødelægge mere for Naomi.

Man kan ikke andet sige, at Niall og Quinn har samme holdning, dog ødelægger de alligevel alt, selvom de siger de ikke vil. Naomi har nemlig heller ikke snakket med mig, lige siden Quinn rejste for to uger siden.

Så jeg aner egentlig ikke hvor vi står, eller om hun vil have jeg dukker op i dag og om alt er aflyst, hende forældre siger jeg skal give hende tid, ikke mindst ro. Men hvad med mig? Tænker nogle af dem på mig?

I tænker sikkert, hvor er Harry henne i det her? Jov Harry kom nemlig forbi i starten af ugen og sagde at han har gjort det forbi med Eleanor, for han kan ikke leve uden mig. Bare det han slår op med hende og tror det er det bedste, det er det ikke.

Det er jo direkte synd for Eleanor og det sagde jeg også til ham. Jeg bad ham om at skride tilbage og redde det, inden han ødelægger sin egen glæde.
Han havde dog lidt svært ved det, men gjorde det alligevel, hvis bare jeg vil give ham en enkel dag, hvor han kunne vise, at han mente sine ord og ikke kan uden mig. Det gjorde faktisk ret ondt, og jeg kunne ikke nænne at sige nej.

Der må jo være en grund til, at Naomi gerne ville tilgive ham, selvom hun intet har at tilgive ham for, men der må være en grund og jeg burde måske lade ham vise det. Give ham en chance, jeg har intet at miste. Mit hjerte er jo ødelagt nok i forvejen.

 

 

Mine øjne søger direkte efter Naomi, her i venteværelset. Desværre er der intet syn af hende og det gør mig ret nervøs, da vi skulle være her nu, eller vi skal ind om ti minutter godt nok. Men alligevel, hun er her ikke.

Jeg læner mig blot tilbage i stolen, imens mine øjne bare holder øje med klokken og mine fødder tripper af nervøsitet. Jeg er virkelig nervøs, der er så mange ting som spiller indover og det er netop det der gør mig nervøs.

For er det her enden på vores forhold? Har Niall og Quinn virkelig splittet os helt ad? Var det blot to venner, som skulle dræbe vores forhold, det som jeg har ønsket altid? Hvad med vores børn, skal vi nu til at deles om dem?

 

Jeg tager en dybindånding, som slet ikke hjælper på nerverne og jeg vælger derfor at trække mobilen op, hvor jeg i stedet skriver til mor, blot for at hører om hvor mange biler, der holder i mine svigerforældres indkørsel. Hvis de da overhovedet er det mere.

Naomi er jo stadig hjemme ved sine forældre, for jeg er hjemme i lejligheden og hun har slet ikke været der. Hendes side af tøjskabet er dog næsten tomt, men kun fordi hun bor hjemme ved sine forældre, håber jeg da.

 

”Naomi Clark?” Jeg ser hurtigt i mod stemmen, som tilhører en sygeplejerske og med det navn hun nævner, kan jeg ikke undgå at kigge rundt, hvor ingen Naomi dukker op.

”Naomi Clark?” Bliver der gentaget igen, inden sygeplejersken går ind i mod midten og kigger rundt, for at finde den Naomi, som hun så fint spørger efter. Jeg kan ikke helt undgå at rejse mig op, hvor jeg hurtigt går hen til hende, så jeg kan forklarer situationen, eller noget af den.

”Undskyld, men min forlov…” Mere når jeg ikke at sige, ikke før en anden stemme afbryder mig og ikke en stemme jeg ligefrem ønsker her.

”Naomi er her nu.” Jeg drejer mig rundt og ser på min svigerfar, ikke mindst sviger mor, som begge er her. Virkelig dejligt, plejer de ellers ikke.
Dog finder jeg det ikke som det værste, det værste er nok mere at Naomi ikke viger mig et blik og bare kigger på sine forældre.
Sygeplejersken vælger blot at vise vejen frem, til det rum vi skal være i og jeg følger egentlig bare med, selvom jeg intet har fået at vide. Regner da stærkt med, at jeg selv skal derind!

 

”Du kan bare gå ind og ligge dig, doktor Spencer vil komme om lidt.” Naomi nikker blot og går langsomt ind, inden hun vender sig om.
”Mor går du med?” Say what!? Jeg ser forvirret på hende, Lauren nikker bare og går med Naomi ind, hvor jeg bare følger trop, men Michael tager fat i min skulder.
”Louis, det gælder ikke dig.” Hans stemme lyder trist ved hans ord, men det er jeg fuldkommen ligeglad med.

”Det er mine børn!” Michael sukker tungt, inden han blot trækker mig væk og kigger alvorligt på mig, et blik jeg ikke ligefrem kan lide. Han ligner en der snart vil sige noget, som virkelig kommer til at sårer mig.

”Louis, Derek og jeg kommer forbi senere på ugen, hvo…”
”Du våger på at sige det!” Igen giver han mig bare et såret ansigt og jeg sætter hurtigt hænderne op foran ansigtet. Tårerne presser sig hurtigt på. Øjnene kigger ned på min hånd, hvor jeg ser på min egen forlovelsesring.

”Så må du hellere give din datter det her…” Tøvende tager jeg den af, inden jeg bare giver ham den og vender mig om, hvor jeg blot skrider, så hurtigt jeg kan. Michael kalder selvfølgelig på mig, men jeg vælger blot at ignorer ham.

 

Aldrig har jeg følt så meget smerte, mit hjerte er netop nu blevet revet i tusinde stykker og det er kun to menneskers skyld. To mennesker som har ødelagt alt, alt!
Måske jeg skulle lytte til Michael’s ord, men hvad skulle det nytte, man kan jo allerede regne ud hvad han mener. Derek og ham henter Naomi’s ting senere på ugen, det har jo kun en betydning, Naomi gør det forbi!

Ikke nok med det, måtte jeg ikke engang selv komme med indtil scanningen, scanningen af mine egne to børn. Lige nu føler jeg alt bliver taget fra mig, alt.

 

 

Med hårde slag, hammer jeg blot på Niall’s dør, da jeg har en høne at plukke med ham og en stor en af slagsen! Vodka flasken føres blot op til min mund og ja, måske jeg lige er gået et tak tilbage og vælger at drikke smerten væk.

Men hvad havde Michael tænkt sig og hvad havde Naomi tænkt sig? Troede de jeg bare ville sige ”Pyt”? For det sker ikke, det vil aldrig ske!

”Åben så den dør Niall!” Ligesom alle andre gange, kommer der ingen besvarelse fra ham, men jeg ved han er derinde, jeg kan hører ham. Man kan hører at han er bag døren.

”Er du lykkelig? Du ville intet ødelægge… Quinn er skredet og nu er Naomi skredet fra mig, er du lykkelig Niall? I ødelagde det hele!” Igen bliver vodkaflasken før op til munden og igen ryger en mundfuld af det ned.

”Jeg har mistet kvinden jeg elsker! Så tak Niall, tusind tak! Hun ville ikke engang lade mig se scanningen, men tog sin mor med ind. Så tak Niall…”

 

Som forventet sker der ingen ting, så jeg vælger blot at glide ned på jorden og tag endnu en tår, imens jeg bare læner mig op af hans dør.

”I ødelagde det hele, det jeg har ønsket hele mit liv… hende jeg har drømt om, er gledet ud af mine hænder. Først skal Harry ødelægge mig og nu dig… to drenge jeg stolede på.” Måske ikke det smarteste at give Niall skylden for alt, når man ønsker han skal åbne døren, for det sker jo nok ikke på denne måde.

”Hvad er der sket i mellem Jer, siden I skulle ødelægge vores store dag? Hvad har du gjort? Hvad har Quinn gjort? Hvad I endt har gjort i mod hinanden, har det ødelagt et andet par… så håber I er lykkelige… to uger før mit bryllup, to uger før min store dag og den dag, som skulle være den bedste. Tillykke, du er officielt en af jordens dårligste venner.” Det sidste fra vodkaflasken ryger hurtigt ned i halsen og ned i maven, inden jeg bare smider flaksen fra mig. Jeg tager mine hænder op til ansigtet, hvor jeg blot gemmer ansigtet i hænderne.
”Jeg har mistet hende, Niall. Jeg har mistet hende.” Pludselig ryger alle tårerne, som jeg har forsøgt at holde inde og gemt på, de sidste stykke tid. Endelig ryger de, hvor gråden også følger med.

 

Jeg har mistet kvinden i mit liv, takket være to andre personer, som har påvirket hende så meget og ja jeg har stadig ikke hørt Michael ud. Men man skal være dum, hvis man ikke kan ligge to og to sammen, han kunne kun have ment det sådan. Ment at de ville hente hendes ting og tingene var slut, det kan kun være det.

Mit liv er officielt slut, jeg har intet tilbage, intet.

 

*******************************************************************************************************

Er det her slutningen på vores ynglings par? Eller har Louis misforstået Michael?
Hvad mon der vil ske nu? Hvad tror I?

Mon Niall rent faktisk er bag døren og hører alt Louis siger?

Håber I kan lide kapitlet! :)


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...