Wedding Disaster.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jan. 2016
  • Opdateret: 17 mar. 2017
  • Status: Igang
Nytårsaften var den aften Louis bad Naomi om, at gifte sig med ham. Brylluppet står nu for dørene og Naomi ved straks hvem der skal være hendes brudepiger. En af dem bliver Quinn McLaren, Naomi’s gode veninde fra New York. Men Quinn er ikke ligefrem i bryllupshumøret, men prøver at skjule det for sin gode veninde. Desværre går intet som Quinn har planlagt, da Louis’ nye bedsteven Niall Horan skal være forlover og gamle minder bliver hurtigt revet op i. Louis’ nye bedsteven er nemlig en og samme mand, som droppede Quinn foran alteret to år forinden. Problemer opstår hurtigt og før nogle af dem ser sig om, er brylluppet ved at gå i opløsning. (OBS. Det her er 2’eren til ”Christmas Disaster”og jeg vil varmt anbefale at læse 1’eren først).

29Likes
103Kommentarer
28282Visninger
AA

17. Kapitel 16 - ”Prøv lige at fjern de grønsager.”

 


”Men hun vil ikke se dig Louis.”

 

Lige for at nævne det, så står jeg foran min kærestes forældres dør og har kørt et godt stykke tid, bare så jeg kunne dukke op her og være ved min kæreste. Naomi har ikke engang ville snakke med mig, hun besvarer i hvert fald ikke opkalds eller sms’er.

Der er gået tre dage, siden hun valgte og ville være ved sine forældre lidt. Jeg burde være på arbejde og det var jeg også. Jeg valgte at køre hele vejen hertil, eftersom Niall og jeg følges på arbejde, så sidder han i bilen.

Her er jeg, for at se kvinden jeg elsker og fordi jeg savner hende. Jeg kan ikke gå en uge uden at se hende, det kan jeg ikke og slet ikke når vi venter et barn, jeg mener to børn. Det er fuldkommen irriterende og nu siger min svigerfar, at hun ikke vil se mig!

 

”Michael, jeg er nød til at se hende. Jeg savner hende!” Michael sukker kort, inden han går ud på trappetrinet til mig, hvor han lukker hoveddøren bag sig og blot ser på mig.

”Du må forstå, at hun har brug for at komme væk fra alt og det inkluderer dig. Hun venter et barn og at de to skændes hele tiden, er ikke godt for Naomi. Det stresser hende, det kan gå udover barnet og lige nu ønsker hun sine forældre, ikke mindst sin søster.” Jeg sukker tungt over hans ord, for det pisser mig inderst inde også af. Alt pisser mig virkelig af og jeg har bare behov for at se Naomi, hun er alt jeg behøver at se.

Efter den kunde der kom tidligere, så har jeg først og fremmest behov for at se Naomi, holde om hende og trykke hende tæt indtil mig.

Jeg snakker selvfølgelig om Eleanor Calder, som valgte at dukke op i butikken i dag og alle medarbejder var optaget! Niall var til frokost pause og hvad ender det med? Jo nu skal jeg fortælle det, jeg måtte hjælpe hende med at finde en gave til Harry. En fin månedsdagsgave. Ja det var jo også lige hvad jeg har behov for.

Jeg er over det og jeg er pisse ligeglad med Eleanor, det er jeg. Naomi gør mig lykkelig og at have hende i mit liv igen, er det mest perfekte. Det eneste problem der var i dag, var at gaven var til Harry og Eleanor skulle svine Naomi til.

 

”Jeg kan sige det på en anden måde Louis. Harry er her og du skal ikke derind, for Naomi skal ikke have mere drama.” Jeg hører slet ikke det sidste han siger, mit hoved stopper automatisk ved Harry’s navn og straks kommer panikken over mig. For er Harry her for at stjæle Naomi?

”Du kan ikke mene at Harry er derinde? Den største nar på jorden!?” Vreden springer hurtigt frem og det får Michael til at sukke, inden han ligger armene over kors.

”Netop derfor skal du ikke ind, du kan ikke klarer at hører hans navn og jeg forstår det. Vi alle er på din side. Din mor og Dan er derinde også. Jeg lader ikke noget ske med Naomi, de andre har styr på det.”

”Du forstår det ikke Michael, han dukkede op i lejligheden den anden dag og vil tilgives, han trængte ind i mit hjem og uden Naomi’s tilladelse.” Michael ser kort i jorden, inden han hurtigt ser op på mig.

”Louis, tror du jeg vil have ham her? Tror du din mor ønsker han er her? Ingen af os ønsker han er der. Han kom for at snakke med din mor, men hun var allerede over ved os og det regnede Harry næsten ud, så han dukke op. Alle skældte ham ud og da Naomi dukkede op efter sin søvn, ville Harry snakke med hende. Hun magtede ikke at skændes og lod ham komme ind. Ingen af os kan lide ham, både for det han gjorde mod dig og jeg vil slet ikke have ham her, efter at min datter brækkede sit håndled.”

 

Jeg sukker irriteret, inden jeg ser om i mod min bil og kigger på Niall, som bare sidder og spiser noget fra McD. Ja knægten var jo sulten, hvilket ikke er nogen overraskelse overhovedet, det er han jo næsten hele tiden og derfor er det jo ikke en overraskelse, når han siger han er sulten.

”Michael, please. Jeg har behov for at se hende. Eleanor var inde i butikken i dag, jeg blev tvunget til at hjælpe hende, fordi alle var optaget og Niall var til frokost. Hun er ude af mit liv, hun har heller aldrig været inde i det. Det vidste I jo alle, inden jeg selv ville indrømme det. Men hun var inde for at købe gave til Harry og hun svinede Naomi til… Så please, lad mig se min forlovede.” I et kort sekund ser det ud som om, at Michael er virkelig ved at overgive sig og det viser sig også hurtigt, at han overgiver sig.
Men lige som han åbner døren, står Harry der og Naomi lige bag ham. Bare lysten til at smide en knytnæve i hans ansigt, kommer hurtigt frem i mig og jeg vil lyve hvis, jeg benægtede at mine hænder er knyttet.

”Louis?” Bare lyden af Naomi’s overrasket stemme, gør mig ikke særlig afslappet, det gør mig blot skuffet over hende og over hvordan hun faktisk mente pause fra alt, inklusiv mig. Men mit fokus rammer i stedet Harry, som tøvende giver Naomi et kram, inden han går ud og stiller sig på trappetrinet ved mig.

Hvad fanden skete der lige, krammede Harry lige min forlovede? Min forlovede! Det værste er at hun krammede tilbage og hvad fanden ligner det?

”Hej Louis.” Lige da Harry viser sit smil, som om alt er i orden, ryger klappen foran mig og jeg griber hurtigt fat i hans krave, inden jeg river ham ned fra trinet og derefter giver ham en knytnæve i ansigtet.

 

”Louis!” Hører jeg Naomi råbe, men jeg er ligeglad og ignorer blot hendes stemme, ikke mindst hendes fars stemme. Jeg slår blot Harry igen.

”Er du en slapsvans, siden du ikke slår tilbage! Var! Din bøsserøv!” Måske jeg prøver at provokerer ham lidt meget, det virker også ret hurtigt og Harry slår hurtigt igen. Han har en svaghed for slapsvans, det fandt jeg ud af på vores skole, den gang.

En fight starter hurtigt i mellem os, en fight jeg er fint tilfreds med. Alt hvad jeg har manglet i et helt år, sker lige nu. Alt min vrede kan endelig ryge ud og jeg tøver ikke et eneste sekund med det jeg gør.

Jeg er fuldkommen ligeglad, for min skyld kan Harry brække alt i sin krop og jeg vil være fuldkommen ligeglad. Hvis han blev kørt ned af en bus, skudt eller fik kræft, jeg ville være fuldkommen ligeglad. Han ville have fortjent det hele.

”Så det godt I to!” Jeg mærker hurtigt Dan gribe fat om mig, i mens Michael griber fat om Harry og den eneste grund til at jeg ved det er Dan, er fordi han lige snakkede og Michael står foran mig.

Både Harry og jeg prøver at vride os fri for de to mænd, som holder os tilbage og sørger for at fighten er over. Vi har begge nærmest et dræber blik i øjnene og jeg kan bare mærke hvordan vreden bobler frem.

”Uh! Naomi, henter du ikke lige popcorn! Det er så spændende!” Jeg ser hurtigt til siden, hvor mit blik rammer Niall, som er steget ud af bilen og ligner en som sidder i en biograf, i mens spændingen bare flyver rundt.

Jeg når ikke rigtig at se så meget af Niall, ikke før en knytnæve rammer ind i min kind og så højt oppe, at det rammer mit øje. Alt bliver langsomt mørkt foran mine øjne, selv min krop begynder at blive slap og Dan forsøger at holde mig oppe.

Endnu en knytnæve rammer mig, selvom Michael prøver at få Harry væk, jeg ved det er Harry, det kan kun være Harry og før jeg ved af det, er jeg røget helt ud af Dan’s greb og lander direkte ned på jorden. Alt bliver pludseligt ret så mørkt.

 

 

”Du en idiot Harry…”

”Han angreb mig først!”

”Ja hvorfor tror du? Din kæreste dukkede op og svinede hans kæreste til.”

”Blondie, hvem har bedt sig om at blande dig?”

”Hold så op begge to! Se ham lige.!”

”Min lille baby.”

 

Alle de stemmer som pludselig dukker op, giver mig langsomt kvalme. Virkelig meget kvalme. En våd klud rammer pludselig min pande, hvilket gør jeg vrider lidt med hovedet og en slem hovedpine dukker straks frem.

 

”Han sveder helt vildt!”

”Han øjenbryn er flækket, takket være dig!”

”Naomi, babyen.”

”Du bliver aldrig venner med ham igen!”

”Av!”

”Uh! Endnu en fight! Jay, må jeg lave popcorn?”
”Nej Niall! Stop så alle sammen!”

 

Alt den diskussion omkring mig, gør virkelig intet bedre og alle de stemmer, gør intet godt. Alt hvad jeg har registret er, at både Naomi, Mor, Niall og selvfølgelig idiot Harry er her. Mere har jeg ikke registret, kun smerten som løber rundt i venstre side af hovedet.

 

”Hvordan står det til Johannah?”
”Jeg ved det ikke.”

”Far han har været bevidstløs i tredive minutter nu… kan vi ikke godt ringe til en ambulance?”

”Min pige, det ved du godt vi ikke kan. Se Harry og se Louis, det ender galt.”

”Her Harry, lig den mod din kæbe.”

 

To nye stemmer dukker op, mine såkaldte svigerforældre. Bare lyden af Naomi’s triste stemme, gør virkelig intet bedre. Det gør mig kun mere dårligt tilpas og følelsen af kvalme, stiger hurtigt op til min hals.

 

 

Mine øjne slår sig hurtigt op, med et drejer mig krop sig rundt, så jeg ender på maven og opkastet vælter bare ud af min mund. Det lander ned på det ellers så perfekte stuegulv, som mine svigerforældre har i deres stue.

”Lauren, skaf en spand og Niall hent noget nyt koldt vand.” Min mor skubber mig forsigtigt helt ind på sofaen, inden hun ser helt bekymret på mig. Desværre ser jeg hende ikke særlig godt, jeg kan slet ikke se på venstre øje og følelsen af, at det er totalt hævet, er så tydeligt som nogen anden.

”Skat?” Jeg mærker Naomi’s ret så forsigtig hånd, stryge mig hen over ryggen og det gør mig en smule rolig, men ikke helt.

En ny gang kvalme kommer hurtigt frem og hovedet ryger atter udover sofaen. Brækket flyder hurtigt ud af mig, ligesom Lauren kommer for at stille spanden. Desværre når hun ikke at sætte den og mit bræk ryger ud over hendes hånd.

Måske ikke det fedeste, at min svigermor får mit bræk udover sig. Men jeg kan ikke gøre så meget ved det. Desværre.

”Far, måske vi skal flytte ham op på værelset?” Jeg ser en smule på min mor, som hurtigt får noget vand af Niall og den klud hun havde for min pande, dypper hun ned i det kolde vand. Hun vrider kluden op, inden hun atter ligger den på min pande.

”Naomi, overtager du ikke lige kluden? Så finder jeg noget og tørrer brækket op med, så kan du gå ud og vaske dine hænder Lauren. Niall, kan du ikke gå hjem til os og hente Dan? Michael, skaft noget koldt til hans øje og du Harry, du bliver hvor du er.” Min mor kysser mig blidt ved mit dårlige øje, hvilket jeg faktisk giver et lille piv lyd fra. For det gør ret så ondt. Naomi rykker sig hurtigt helt op til mig, inden hun holder kluden for min pande.

 

”Harry, kan du ikke lige hjælpe med at vende ham, så han ligger på ryggen og nærmest ikke på maven? Det er trods alt din skyld!” Naomi lyder ikke særlig glad, men Harry gør åbenbart hvad hun siger. Det kan jeg næsten se med det gode øje.
Han rejser sig forsigtigt op, men jammer sig selv over sin smerte og det rager mig egentlig lidt, han ser pænere ud, end hvad jeg nok gør. Harry kommer stille herhen, inden han forsigtigt hjælper mig op på ryggen og ser helt trist på mig.

”Spar mig for det blik…” Mumler jeg stille, inden jeg ser på min forlovede. Hendes øjne er fyldt med tårer, ikke mindst en frygt. Hun ser også en smule bekymret ud.

”Far, hans øje er helt hævet!” Mit blik rammer hurtigt Michael, som står ved armlænet. Det armlæn mit hoved ligger ved. Han bukker sig forsigtig ned, inden en pose med frost varer bliver lagt for mit øje og først det skriger jeg måske lidt tøset op. Det gjorde jo helt vildt ondt!

”Hvis hævelsen ikke falder, eller bliver mindre blå. Så må jeg nok overgive mig og kalde på en ambulance. Her Harry, tag de her ærter og lig den på din kæbe.” Utroligt at de ikke har smidt ham ud og bare ladet ham ligge i forhaven med smerter. Det måtte de ellers helt vildt gerne gøre.

 

Mit blik rammer forsigtigt min mor, som langsomt begynder at tørrer mit bræk op. Lauren dukker også hurtigt op og med en trøje på, som ser ret så ren ud. Så den må værre ny og jeg må have ramt den anden trøje hun bar.

”Undskyld Lauren.” Mumler jeg forsigtigt, men hun ryster blot på hovedet og smiler skævt til mig, for nærmest at berolige mig og sige det er okay. Men det er det jo ikke, det er pænt klamt og jeg er jo i princippet selv skyld i det her. Jeg startede.

”Nu ikke sig noget Louis, prøv at sov lidt. Dan kommer snart også bærer han dig op ovenpå, med hjælp fra Michael.” Ligesom hun har sagt det, hører jeg Niall’s stemme og min papfars stemme, som kommer ude fra køkkenet af.

 

”Hold da op, hvor er det blevet værre!” Lyden af Dan’s stemme rammer hurtigt mine øre, eller jeg havde jo allerede hørt ham. Men jeg havde ikke lagt mærke til, at han var kommet ind i stuen og ligesom kigger på mig.

”Prøv lige at fjern de grønsager.” Jeg gør stille som Dan siger, hvor et gips hurtigt kommer fra ham og det tegner sig jo bare slet ikke godt.

”Knægt, kan du overhovedet se noget?”

”Nej. Jeg kan ikke se noget og mit hoved gør så ondt.” Straks begynder jeg at hoste, virkelig voldsomt og kvalmen er der hurtigt igen. På ingen ting bliver jeg vendt om på siden, takket være en eller anden af dem.

Opkastet ryger igen ud af mig, hvor Naomi blot kærtegner min ryg og nærmest forsøger at forholde sig roligt, uden at græde med lyd på. Men jeg kender hende godt nok til at vide, at tårerne er langt ned af hendes kinder og bekymringen er stor.

”Far, hans øje er begyndt at blive lilla.”

”Jeg er altså vi…”
”Harry, hold din mund, du skal slet ikke snakke! Dan holdte ham og du behøvede ikke at klaske ham to gange. Du skal selv slappe af, din kæbe er ikke ligefrem perfekt og hver gang du snakker, så springer det op igen og blodet flyder.” Sukker Michael hurtigt.

”Det her er virkelig kønt drenge. Kunne I ikke have gjort det i starten af sidste år? Hvor problemet var der? Louis, du venter et barn og du har et bryllup om to måneder! To måneder!” Så kom den moderlige rolle lige frem i mor.

 

”Omg Louis!” Endnu en stemme tilføjes og efterfulgt af flere gisp. Phoebe’s stemme lyder virkelig chokeret, ligesom de andre er med deres gisp. Bare at hører mine fire søstre nu er dukket op og de sidste to er sikkert med, da de ikke kan være alene hjemme.

”Jeg sagde I skulle blive derhjemme og ikke se ham.”
”Vi så jo Harry tæske ham fra køkkenvinduet af… Vi er bekymrede” Fizzy’s stemme lyder fuldkommen som en blanding af en vred stemme og en trist stemme. Hvilket ikke er rart og slet ikke hvis det er rigtigt hvad hun siger, at de så kampen fra køkkenvinduet af.

”Kan vi ikke godt ringe til alarmcentralen. Please! Louis anmelder ikke Harry og Harry anmelder ikke Louis. Vel Harry?” Der kommer ikke noget svar, men om han ryster på hovedet aner jeg ikke og jeg lukker derfor bare i stedet øjet i. Det øje jeg rent faktisk kan se ud af og som jeg ikke kan mærke, ikke i forhold til det andet.

Der går heller ikke forfærdeligt langtid, før at jeg føler jeg bliver slap i kroppen og mit øje leger også lidt med mørket. På ingen tid falder jeg i søvn, selvom jeg har en voldsom smerte.

 

*******************************************************************************************************

Sikke en god dag Louis har haft? :).

Hvad synes I om kapitlet? :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...