Mit rige, mit sted

Jeg er født her, opvokset her. Jeg har levet det meste af mit liv her. Jeg er her. Det her det sker... Og alligevel ikke. Kida er mit navn. Jeg er ikke speciel. Jeg er ikke rig. Jeg er ikke fattig. Jeg er en helt normal smedelærling. Lige indtil brevet kom.

2Likes
1Kommentarer
340Visninger
AA

1. kapitel 1 •👑

Jeg er smedelærling, sådan vælger jeg at starte min historie, om mit liv ud med. Min mor er min mester. Det er kun hende og jeg. Jeg ved ikke hvorfor, min mor er meget tys omkring det emne.

Vi lever i menneskerigets del af Galatos. Vi er fem forskellige områder i nærheden som har med hinanden at gøre. Solfolket, skyggefolket, menneskene, elverne, dværgende. Vi var alle allieret. Hvis andre lande omkring Galatos angreb os, så holdte områderne sammen. Det var så nogenlunde også det eneste tidspunkt vi var i kontakt med hinanden.

De fem områder, levede deres egne fredlige liv. Eller mit liv var nok ikke så fredeligt. For at være helt korrekt, så er mit liv rimelig hektisk. Min mor kommendere mig rundt fordi vi skal nå at blive færdige med våbnene til slottet. Men når det er overstået så kan jeg komme på eventyr. Det er i hvertfald det min mor har lovet mig.

"Kida Rosenkranz, du glemmer at du er i gang med noget!" Jeg blev hylet ud af mit drømmerrig og vendte tilbage til hverdagen. Lige nu var jeg i gang med at slibe et svær (også slottets). Det var nok det eneste jeg havde lavet på det seneste.

"Undskyld mor. Jeg... Mine tanker fløj bare omkring" jeg begyndte at arbejde igen. Det var så svært at koncentrer sig når man hele tiden havde en hungrende sult efter eventyr. Hvad jeg havde fået af vide lignede jeg min far, som jeg aldrig havde mødt, på mange måder. Så jeg vil da tro at han havde været en flink mand.

Min mor sukkede opgivende og stoppede sit arbejde. "Du kan vidst ikke koncentrer dig mere i dag, så vi stopper bare her" hun begyndte at pakke sammen og det samme gjorde jeg. "Du kan bare gå ind og begynde at lave maden. Jeg kommer lige om lidt" jeg nikkede, skyndte mig ud af værkstedet og videre ind i vores hus. Huset var meget lille på grund af den lave løn min mor og jeg kunne nå at skrabe sammen, men det var okay til os.

Jeg gik ud i køkkenet og begyndte at lave maden. Da min mor endelig kom ind i køkkenet var jeg færdig og var i gang med at dække bord. "Du kommer lige til tiden" smilte jeg. Min mor kiggede op på mig med halvtriste øjne og et svagt smil. "Er der noget i vejen?" Hun rystede på hovedet og satte sig på sin sædvanlige plads.

Jeg satte mig overfor hende og begyndte at skænke mad op på tallerknen. "Kida..." Mor holdte en lang pausen inden hun begyndte igen. "Hvis du kunne... Ville du så gøre alt for at vi kunne træne penge?" Spurgte hun og så på mig med intrængende øjne. Jeg så forvirret på hende og ventede på at hun skulle sige noget mere. "Jeg har modtaget et brev... Jeg syntes du skal læse det" hun rakte mig en hvid seddel.

Jeg foldede det ud og begyndte at læse: Vi har fundet ud af i vores database, at i huset befinder sig en pige mellem 16-20 år. På grund af manglende folk på slottet, vil vi bede om at møde op på personkontoret i jeres del af menneskeriget for at ansøge om job. I har alle en chance. Det hele foregår via. Lodtrækning, det er kongen selv der vælger. Med venlig hilsen Slottet.

"Jeg tænkte at du muligvis bare kunne ansøge. Vi ved jo ikke med sikkerhed at du vil blive valgt, men det er en mulighed... Ik?" Jeg kiggede overrasket på min mor og derefter ned på papiret.

"Vil det så sige at jeg skal lave våben på slottet?" Jeg løftede det ene bryn og kiggede igen på hende. Hun rystede på hovedet og lagde hænderne fint i skødet.

"Det er ikke sådan et job, skat. De søger tjenestepiger... Og jeg tænkte at du ville være en god chance. Du får jo også rigeligt af eventyr på slottet. Der sker noget nyt hver dag" prøvede hun at overtale mig med, men tanken var ikke længere lokkende hvis jeg ikke kunne have min mor ved min side.

"Jeg skal nok tænke over det" mumlede jeg lav og spiste stille videre. Min mor begyndte også at spise. Det hele foregik i totalt stilhed. Mine tanker fløj rundt og jeg kunne se på min mor, at det samme galt for hende.

Da vi var færdige med at spise, havde min mor lovet mig at hun ville tage opvasken. Så jeg gik ind på mit værelse og lukkede døren efter mig. Jeg satte mig på sengen og stirrede på brevet som lå på min hovedpude.

"Hvad skal jeg gøre?" Hviskede jeg opgivende og lænede mig tilbage i sengen. Min hjerne kørte på fuld drift. Altså mor havde jo ret med hensyn til at jeg ville opleve en masse, men at skulle være tjenestepige. Jeg havde aldrig være særlig feminin, så det med at skulle gå med kjole og håret sat op var ikke lige mig.

Jeg foretrak nu allerhelst bukser, langærmet trøje når det var koldt. Om sommeren var det shorts og t-shirt, men uanset hvordan vejret var, havde jeg altid mit hår flettet ned langs den ene side.

Nu når vi snakker om hår, så er midt yderst besynderlig. Så var jeg født med sort hår, hvilket var yderst besynderligt i Galatos. Lyst hår, brunt hår og gråt hår, rødt hår som min mor. Det var de eneste hårfarver man kunne finde i Galatos. Jeg havde hørt fra nogle, at solfolket havde rødt hår, menneske brunt og elverne lyst. Det var bare en skrøne, som jeg fik af vide da jeg var lille. Jeg fandt hurtigt ud af det ikke passede.

Jeg slukkede mit lys og lagde mig under dynen. Jeg lå lidt og bare stirrede op i loftet med tankerne kørende om brevet. Jeg havde et valg. Men der ville sikkert være mange som meldte sig, så det var jo ikke engang sikkert at det ville blive mig. Men alligevel havde jeg bare en følelse af at ville melde mig for eventyrets skyld.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...