2301

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jan. 2016
  • Opdateret: 27 jan. 2016
  • Status: Igang
Katherine føler sig helt fortabt efter at have mistet sin far for et år siden, men hun holder hovedet højt som skolens populære pige. For Lucy er manglen på forældre normalt, hun har nemlig boet på børnehjem siden hun var fem. Livet i 2301 er ikke altid nemt, selvom der selvfølgelig var nogle ret så seje maskiner. En af de maskiner er tidsmaskinen, en maskine Katherine og Lucy tilfældigvis støder ind i på deres skole. Ved et uheld ender de tilbage i 2027, et sted to piger fra fremtiden har svært ved at finde ud af. Men kan to så forskellige mennesker, der i øvrigt hader hinanden, arbejde sammen om at komme tilbage til deres egen tid? //Jeg har en del kapitler liggende på min computer, og de første er bestemt ikke gennemrettet, men jeg arbejder på det//

2Likes
2Kommentarer
311Visninger
AA

1. Kapitel 1

 

Katherine

Mine flakkende øjne studerede spejlet, der hang på væggen på mit værelse. Synet, der mødte mine øjne, var det samme som enhver anden morgen. Det var det samme mørkebrune hår, der krøllede let for neden, som det altid gjorde om morgenen. De øjne der så på mig, inde fra spejlet af, var en blanding af brun, grøn og blå, som sædvanligt. Jeg bed mig i læben og forsøgte at smile, men det så tamt og latterligt ud. Jeg så på uret, der viste 07:13. Jeg ønskede ikke at komme for sent i skole, for jeg holdte meget af skolen. Jeg holdte meget af viden og den slags ting, man normalt ville lære om i en skole. Alle vidste jo godt, jeg var dygtig i skolen, selvom jeg aldrig sagde højt, hvor meget jeg egentlig holdt af at lære. Det ville spolere min popularitet ret så meget, eftersom man på min skole, og sikkert også alle mulige andre skoler, ikke både kunne være nørd og populær på samme tid. Selvom jeg i princippet kunne gøre hvad jeg ville, eftersom ingen kunne måle sig med mig indenfor skønhed eller intelligens, hvilket var de grundlæggende egenskaber for en god Skolens Dronning. For jeg var skam den ukronede dronning af West Canilaye High, i hvert fald sidst jeg tjekkede. Hurtigt tjekkede jeg efter, om min blazer og nederdel sad perfekt, inden jeg lagde et nyt lag lipgloss på mine fyldige læber. Jeg ønskede at se perfekt ud, præcis som normalt. Sukkende greb jeg min taske og skulle til at gå nedenunder, da jeg pludseligt stoppede op. Jeg følte mig svag i dette sekund, som jeg betragtede mit spejlbillede og triste ansigt. Jeg kunne ikke komme i skole sådan… Siden min fars død for lidt over et år siden, var glæden fra mit normalt så livlige jeg forsvundet som dug for solen. Dette var alt for tydeligt at se på mit ansigt. Når jeg var derhjemme, var jeg trist. For hver eneste genstand i dette hus mindede mig om ham.

Min far var en ung herre, venlig, på sin egen måde, men meget direkte. Han kunne blive anset som led og grov af nogle mennesker, men sådan ville jeg ikke beskrive ham. Han var en mand, der sagde hvad han mente. På sin vis havde det påført mig mange sorger gennem tiden, men jeg blev et stærkere menneske af det. Havde det ikke været for min far, ville jeg aldrig have været populær. Min far var utrolig klog. Han var litteraturprofessor på Canilaye Univesity, og vel egentlig grunden til, jeg elsker at gå i skole så meget. Det var vigtigt for mig at være bedst til alle fag, og ikke bare fag, faktisk. Det var vigtigt for mig at være bedst til alt!

”Kat, du kommer for sent i skole!lød en stemme, der brat afbrød mine tanker. Forvildet stirrede jeg på uret. 07:29. Shit! Jeg sprang ud fra mit værelse og tog trappen i fire lange skridt. Så stivnede jeg. Min mor havde kaldt mig Kat.  Hvor kunne hun! Far plejede at kalde mig Kat.

”Jeg hedder Katherine. ” sagde jeg koldt til hende, da jeg tog min taske og smuttede. Uden foran døren tog jeg et par dybe indåndinger og fik min kolde attitude frem. Jeg blev nødt til at gemme enhver svaghed væk, hvis jeg fortsat ville være Skolens Dronning på West Canilaye High. Jeg gik med selvsikre skridt ind i flyet og satte mig på min sædvanlige plads, omgivet af de kønneste og mest populære elever på skolen.

”Darlings! sagde jeg snobbet og med en falsk venlighed. I virkeligheden fandt jeg mig selv både smukkere og sejere end dem, men da jeg ikke havde andre at være på ’bølgelængde’ med.... Jeg satte mig. Alle hilste, men virkede tilbageholdende. Sådan havde de opført sig, siden min far var død. Jeg skulle få mig nogle nye venner… De behandlede mig ikke, som et rigtigt menneske! Der var Jenna Willy, min bedsteveninde, som jeg faktisk ikke brød mig om. Så var der også Adam Lau, som var liiidt for interesseret i mig i forholdt til, han faktisk havde en kæreste. Sidst var der Lily Craig, kæreste med Adam, hvilket var den eneste grund til, hun sad sammen med os. Og de skulle så forestille at være de seje på denne skole… Omg, hvor skulle jeg finde mig nogle bedre venner.

”Hey Kathy. ” sagde Jenna, der tilsyneladende var den første til at tage sig sammen. For at være populær, skulle man have ’seje’ venner. Da de blev betragtet som seje, blev det nødt til at være dem. Jeg gav Jenna et kram. Lily kiggede rundt i flyet, hvilket gav Adam en chance for, at blinke til mig. Det måtte jeg gøre noget ved… Jeg kunne simpelthen ikke have Adam til at flirte med mig, føj, hvor klamt. Jeg sendte ham bare et koldt blik, og udsatte den helt store afvisning til når vi blev alene.

Jeg havde først Engelsk, som jeg rigtig godt kunne lide. Derefter Historie med Hr. Grey, hvilket selv jeg måtte indrømme, var en dræber. Han talte så langsomt, at hele klassen næsten blev dysset i søvn, hvilket også gjorde, ingen snakkede. Det tog han som et tegn på, vi virkelig var revet med af hans historie, om metroer og busser. Jeg prøvede at skrive noter, men… Jeg gav op. Jeg havde Fysik med Hr. Sean, det var ikke mit yndlingsfag, men det handlede nu mest om, at jeg kun fik 10 i gennemsnit. Den detalje var selvfølgelig min og Hr. Seans hemmelighed, for 10 var i den grad ikke perfekt. Da timen var slut, tabte den klovn til Lucy Wallinson sin bog. Den pige var bare… verdens største taber, jeg kunne slet ikke klare hende. Hun var sarkastisk og ligeglad med alting. Hun gik ikke engang op i, hvad andre tænkte eller om hun fik gode karakterer. Nå, men jeg gik ud og Hr. Sean fulgte efter. 2 meter fra døren åbnede jeg min taske, fandt min lipgloss frem og genopfriskede det gamle lag. Jeg tog et lille spejl frem og tjekkede om det sad perfekt. Bagefter vendte jeg mig mod døren. Hvor lang tid kunne det lige tage Lucy, at samle en bog op? Jeg sukkede og åbnede døren ind til fysiklokalet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...