Placeboeffekten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2016
  • Opdateret: 25 jan. 2016
  • Status: Færdig
“Hej Asger,” hviskede jeg, og jeg tror, han hørte mig, selvom tætheden i køen var ved at kvæle de sidste ord fra min hals.

Til singlekonkurrencen med udgangspunkt i første valgmulighed.

5Likes
2Kommentarer
311Visninger

1. 1

 

21:34

Kulden var den person, der stod klemt i de små lufthuller af nikotin og ånder af mint og tyggegummi, og kulden var den person, der strakte sig, når jeg prøvede at stå stille. Inde fra kantinen blev der spillet SexyBack af Justin Timberlake, og jeg prøvede ihærdigt at stå på tæer for at kigge ind i varmen og på den samlede masse af dansende tåspidser. Der var mange mennesker i køen, hvilket var forståeligt, da det var den sidste gymnasiefest inden nytåret.

“Hej,” smilte Anna, der fandt mig i menneskemængden, og placerede et kort kys på min kind. “Hvor er Daniel?”

“Han købte ikke billet. Du ved jo, at han ikke er så meget til de fester.”

“Det er også rigtigt. Så må du bare danse for to personer,” lo hun og tog en slurk af sin DP. Hendes sorte plastik-pels var åben, og under havde hun en rød palliet top på, der fangede alle lys fra spændte blikke og refleksioner af gadelygter, der normalt aldrig blev lagt mærke til. Hun havde crebbet sit hår, så det så endnu større ud end normalt, og bag hver en bølge, forestillede jeg mig gemte sig en hemmelighed eller en løgn fra den glemte sommer. “Jeg har forresten lovet Asger fra d, at han må følges med os her til aften. Det håber jeg er okay?”

Jeg nikkede og trak på skuldrene. “Hvorfor ikke?”

Anna lo og trak mig ind til et kram. Hun duftede syntetisk af lavendel. “Vi skal virkelig more os i aften.”

Jeg kiggede op på den åbne himmel, og forestillede mig, at hvis hele menneskeheden tilsammen dannede stjernerne, så ville jeg ikke engang kunne nyde synet af uendeligheden. Jorden var kold under mine tynde ballerinaer, der på ingen måde passede årstiden eller det fine lag af nedtrampet is på asfalten.

Anna begyndte at hvine, da en mørkhåret fyr steg ind i den tætte kø, så det blev endnu hårdere at stå op med de stive sko på.

“Asger, dette er min sjæleveninde,” råbte Anna til Asger, og tog fat om min skulder. “- og du kan ligeså godt glemme alle dine sjofle tanker på forhånd, for hun har en kæreste.”

“Hej Annas sjæleven,” lo Asger, og gav mig et imødekommende kram.

“Hej Asger,” hviskede jeg, og jeg tror, han hørte mig, selvom tætheden i køen var ved at kvæle de sidste ord fra min hals.

 

21:57

 

Kantinen var pyntet op i forsøget på at få det til at ligne julemandens værksted. I loftet hang hjemmelavede guirlander fra diverse ugeblade og på højtalerne stod nogle 3.g’ere i nissekostumer og bankede deres små arme i luften.

Vi smed vores jakker i hjørnet af kantinen, så vi ikke skulle bruge tid og penge på at få det lagt ind garderoben. Annas palliet bluse var mere intens i det mørke rum med de kun grønne og blå farver fra diskolyset faldende over hende. Asger havde en hvid skjorte på, der var en anelse for stor, så hans ærmer var foldet op til albuerne.

Jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til Annas øjne, da hun betragtede Asgers små hoppende bevægelser, der gik i takt til den højlydte musik. Man skulle tro, han var en juletallerken, og at hun var et menneske i hungersnød. Jeg fangede hendes øjne, og en rødmen spredte sig over hendes kinder.

 

23:21

 

Det var utroligt, hvordan jeg kunne have overset ham i så lang tid. Han havde været med ude i pauserne og ryge, med vores klasse på udflugt til København, jeg havde endda spillet ølbowling med ham på Roskilde Festival i en brandert, og jeg havde aldrig tænkt videre over ham. Og nu tog jeg mig selv i at stå overfor ham til “Girls Just Wanna Have Fun”, hvor vi udførte vores Grease-moves med et twist af mislykkede forsøg på at moonwalk som Michael Jackson.

Jeg følte, at jeg havde et fuldt overblik over ham. Jeg var i en helt ny dimension, var offer for det femte element, og jeg så det hele. Hvert et hår på hans arm, der blev oplyst af neon-lyset, Annas arme, der svingede over hendes smalle ansigt, hendes røv der som en magnet konstant søgte hen til Asgers lår. Jeg bemærkede gulvet under mine fødder. Hvordan bassen kildede mine trædepuder, og hvordan jeg spontant tog fat i Asgers hænder, der prøvede at fange den tykke røg i lokalet. Jeg tillod mig selv at tænke, at det var helt okay, at danse med en fyr lige her og nu, selvom en bekendt stemme besteg hver et lille fint hår i min øregang, for at nå frem til min nej-reaktion.

Anna kiggede fornærmet på mig, men hendes lille hovede bekæmpede sig ind imellem vores sammenflettede hænder, så hun kunne placere Asgers håndflader på hendes hofter.

“Hvad laver du?” grinte han og vendte Anna om, så de havde øjenkontakt.

“Danser med dig?” svarede hun leende.

Asger kiggede tavst på Anna, og langsomt slap han taget om hende. “Jeg er tilbage lige om lidt,” mumlede han, og forsvandt ud fra menneskemængden.

“Han er fandme også bare den største tøs,” sukkede hun, og lagde armene om mig. “Jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg har gjort ham.”

"Næh," mumlede jeg og trak svagt på skuldrene. Jeg havde lyst til at sige, at hun måske slet ikke interesserede ham, eller at han måske havde noget kørende med en anden pige. "Jeg tror ærlig talt bare at han skulle pisse, eller noget," sagde jeg i stedet.

"Tror du?"

"Mhmm."

"Kan du så ikke prøve og finde ham og hive ham ind på dansegulvet igen? Så kan jeg lige spørge Hanna til råds i mellemtiden," spurgte hun med store håbefulde øjne, og med læber der var så let adskilt at ikke engang en løgn kunne flyve ind igennem dem.

"Jo, hvis det kan gøre dig glad."

 

23:29

Jeg spottede hurtigt Asgers tynde skjorte i skolegården. Uden at sige noget til ham lod jeg min ryg læne sig op ad de kolde mursten ved siden af ham. Hans læber slap taget af cigarettens mund, og under hans tunge krøllede en elegant røg, der langsomt udlignede sig med luften imellem os. Jeg følte, vi havde en filosofisk samtale kørende, selvom den klare himmel var mere lydig end os.

“Hvad tænker du på?” spurgte han, og lagde hovedet en anelse på skrå i nysgerrighed.

“Ikke rigtigt på noget,” løj jeg. For jeg tænkte over alle de ting, jeg ikke burde tænke med Asger og hans tunge cigaretrøg ved siden af mig.

“Drikker du ikke?” spurgte han så.

“Jo.”

“Hvorfor er du så tomhændet?”

“Hvorfor er du?” spurgte jeg tilbage. Han fnes og lagde hovedet tilbage i et nik, så hans øjne var rettet mod himlen.

“Det ligner mig heller ikke. Men til tider må man tvinge sig selv til at blive snydt af placebo effekten.” Han skoddede sin cigaret på brostenene og lagde resten ned i pakken igen.

“Hvad er egentlig dit rigtige navn?” spurgte han smilende. Jeg kiggede ned i jorden i håbet om at finde svaret gemt i en sprække mellem fliserne, eller måske var det skrevet på skjoldet af en bille, der lå i hi langt under mine små trin.

Jeg kneb sammen om den slanke hals på min øl, og krøllede min tunge bag et grin. “Det siger jeg dig ikke.”

“Så må jeg gætte mig frem til det.

 

23:49

 

Jeg ved ikke hvorfor jeg tænkte det, eller hvordan jeg kunne få mig selv til at tænkte det, men jeg havde lyst til, at han skulle røre mig. Ikke at det nødvendigvis skulle være lidenskabeligt eller længselsfuldt. Bare at han i sin hast ville snitte min hånd, eller at hans halvlange hår ville skære min kind, når han dansede. Ligesom på dansegulvet tidligere, hvor jeg havde leget at bassen i gulvet var den puls, jeg kunne mærke fra hans hænder. Langsomt kneb jeg mine fingre sammen i håbet om, at jeg stadig kunne mærke varmen fra den korte berøring. Jeg ønskede at jeg for en kort stund kunne glemme om normer og mine løfter. Eller måske i virkeligheden at jeg lige her, i midten af min elskede by, kunne elske som bassen på gulvet kunne kærtegne fødderne.  

 

00:00

 

Jeg burde have fortalt ham om den kærlighed jeg fandt selv samme sommer, men uden jeg selv lagde mærke til det, havde det fine lag af rimfrost på hans læber frosset det minde til, som ventede på mig i min sofa.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...