Landing

Grønland. En pige. En dreng. Deres kærlighed. En tragisk forhistorie. Glemte hemmeligheder. Ubehagelige oplevelser. Twists.

0Likes
0Kommentarer
145Visninger
AA

1. Gensyn

Det er måske ikke så svært: at gå ud af flyet. Sige farvel til stewardessen. Gå ned ad en korridor, ud i ankomsthallen, og så dig.

Jeg troede egentlig ikke på, at det ville lykkedes. Altså dig og mig. Da flyet begynder på landingen, flyver mine tanker tilbage til den dag, hvor jeg så dig for første gang. Hår, så sort som kul, tænder, så hvide som elfenben og øjne, så gnistrende blå som den smukkeste flamme. Da du for første gang satte dine ben på dansk jord, virkede du ikke nervøs. Din brune mønstrede sweater, hvide skindbukser og sorte støvler viste tydeligt, at du ikke var her fra landetAlligevel var dine hænder rolige, dine øjne nærværende og dit smil, åh dit smil, smeltedemit hjerte, fra første gang jeg så det. Jeg husker mit hjerte banke og mit smil tilbage til dig. Jeg fortryder stadig, hvad jeg har gjort mod dig. Det var grusomt. Frygteligt. Et held, ingen opdagede det. Du virker til at have lagt det bag dig, så hvorfor skal jeg ikke? Men lettere sagt end gjort…

Jeg rækker op for at tage min bagage, og mine ben knækker sammen under mig. Kufferten føles som at tage en elefant i mine arme, så proppet er den. Jeg skulle måske ikke have medbragt så meget. Men det er trods alt første gang, jeg rejser alene. Og så hjem til dig. Jeg vil endelig få lov til at se, hvor min elskede grønlænder bor. Med den tanke i baghovedet, skynder jeg mig at hanke op i kufferten. Jeg smiler til den rolige stewardesse, og så er det ellers afsted. Gid, stewardessens ro ville smitte lidt af på mig. Mine hænderja, alle mine fingre, selv min ringefinger, med din ædelsten på, ryster. Min bluse klistrer sig fast til mine arme, men det gør mig ingenting. For jeg er på vej imod dig. Mine ben småløber på vej ned gennem korridoren, og jeg overhaler familier, par og gamle mennesker på min vej mod dig. Dørene til ankomsthallen åbner, og jeg kigger mig forvirret omkring. Der er tusind mennesker, hvordan skal jeg kunne finde dig? Jeg hvirvler rundt, så min nederdel flagrer. Hvor er du? Mine øjne farer gennem det store lokale, indtil de stopper et sted. Dér, der er du. Dit smil skinner i lyset fra de store vinduer, en solstråle rammer dit hår og får det til at glimte som aldrig før. Du breder dine arme ud, og jeg løber ind i din favn. ”Hej, Karma”, hvisker du ind i mit øre og får mig til at blide blød i knæene. Jeg knuger dig ind til mig, som for at holde dig fast hos mig for altid. Min hjerne husker kun alt for tydeligt sidste gang, du efterlod mig. Det må ikke ske igen.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...