Page four - Me, Myself & Him

Denne historie handler om en pige Trine. Det var Trines første dag på hendes nye skole. Følg med og se hvad der sker i "Me, Myself & him".

18Likes
16Kommentarer
15831Visninger
AA

1. første kys

Det er mandag morgen, det er min min første dag. Jeg skal begynde på gladsaxe gymnasium, i 2.g. Klokken er 07:16, jeg skal til at spise morgenmad, jeg sætter mig ved bordet og begynder at spise. Klokken er nu 07:30 og jeg begynder at tage mit overtøj på. Jeg er pisse nervøs, og jeg ved ikke rigtigt hvad der skal ske, er de søde mod mig? For jeg venner? Eller kommer alt bare til at fucke op?

Jeg går alene på vej der hen, jeg er mega nervøs, jeg får svedige håndflader, og svedig pande. Jeg er her.

20 meter væk fra hvor jeg går, er indgangen til gymnasiet. Jeg for sommerfugle i maven, og får det mere og mere varm, selvom at det er -3 grader. Nu er det nu. Jeg går ind. Alle kigger på mig, det føltes underligt, nedstiger de mig? Jeg lades som ingenting.

Jeg bliver mødt af en lære længere nede af gangen.

"Der har vi dig jo Trine!"

"Hej" sagde jeg nervøst.

"Jeg følger dig lige hen til din klasse, så du kan præsentere dig"

Jeg sagde intet men nikkede, og smilte usikkert.

Der var helt stille, det var lidt ubehageligt.

"Så er vi her"

Jeg blev fulgt helt ind i klassen, alle stirrede på mig. Det var som om ingen blinkede, men var besat af at kigge på mig. Der! Lige der! Han er perfekt! Jeg må hvide hans navn! Jeg blev bedt om at sætte mig ved siden af drengen, så det gjorde jeg. Han rakte hånden hen mod mig og sagde "Stefan" jeg tog usikkert imod og svarede "Trine". Jeg rødmede. Han kiggede vildt meget på mig, som om jeg havde gjort noget galt.

Stefans synsvinkel:

Jeg rakte min hånd ud og sagde "Stefan" hun smilte og tog imod min hånd, imens hun sagde "Trine". Hun rødmede, det var ret sødt. Hun har det smukkeste smil, og de smukkeste øjne. Hun er perfekt! Vi har matematik, hun ser ret skarp ud. "Skal vi sætte os ud, og lave det sammen?" Spurgte jeg stille, for jeg havde tænkt over det i meget lang tid. Hun kiggede op på mig med det samme, med det smukkeste smil på læben. "Ja, det kan vi godt".

Trines synsvinkel:

Han spurgte om jeg ville med ud og sidde! Han virker bare så sød. Og det sødeste smil, han er så pæn! Vi satte os ud. Vi lavede ikke rigtigt noget, vi sad bare og snakkede om alt muligt irrelevant. Vi grinte og havde det sjovt. Efter nogle timer havde vi fri. Jeg pakkede mine ting, og gik, jeg var nået 10 meter væk fra skolen der jeg hørte en stemme råbe "Trine!". Det var Stefan. Han spurgte om han måtte følge mig hjem. Det kunne jeg jo ikke sige nej til. Der var slet ikke akavet. Da vi kom hen til mit hus spurgte han om han måtte komme med ind, jeg kiggede om på ham, og smilte og nikkede ja. Han gik ind og hilste pænt på min familie, bagefter gik han ind på mit værelse. Han satte sig ved siden af mig, på min seng. Vi faldt i snak, og da vi ikke havde mere at snakke om begyndte han at kilde mig, jeg begynder at råbe og skrige af grin. Lige pludselig lå han halvt oppe på mig. Hans hoved kom tættere og tættere på mit, da vi var nogle få centimeter væk fra hinanden stoppede han med at komme tættere. han kiggede mig direkte i øjnene. Han begyndte at komme tættere og tættere på mig igen, han kyssede mig. Det føltes så rigtigt, og så forkert på samme tid. Han kiggede forskrækket på mig, det var ret cute, så jeg begyndte at smile. Da han så mig smile begyndte han og grine.

Stefans synsvinkel:

Jeg så hende gå helt alene, jeg råbte på hende, hun vendte sig om, og kiggede på mig. Jeg løb hen til hende, og spurgte om jeg måtte følge hende hjem. Det var overhoved ikke akavet at gå med hende, for vi havde hele tiden noget at snakke om. Da vi nåede hen til hendes hus spurgte jeg om jeg måtte komme med ind. Hun smilte til mig og nikkede ja. Da vi kom ind, gik jeg direkte hen og hilste på hendes familie. Da jeg var færdig med at hilse gik jeg ind til Trine på hendes værelse, jeg satte mig ved siden af hende. Det var lidt akavet i starten, men så faldt vi over et emne. Jeg begyndte at kilde hende, hun råbte og skreg af grin, hun er nok den mest kildne jeg nogensinde har mødt! Lige pludselig lå jeg halvt oppe på hende, jeg rykkede mig tættere og tættere på hendes læber, jeg var nogle få centimeter væk fra hende, da jeg blev distraheret af hendes øjne. Jeg fortsatte og kom tættere og tættere på hendes læber. Vi kyssede. Jeg var nervøs for hvad hun ville sige til det. Jeg kiggede undrende på hende, indtil hun begyndte at smile, følte jeg en lettelse indeni. Jeg begyndte at grine.

En uge efter:

Trines synsvinkel:

Stefan og jeg har snakket rigtig meget den sidste uge. Jeg var lige kommet hjem fra skole. Min mobil brummer henne på mit skrive bor, det er fra stefan, "har du tid til at mødes?" "Ja selvfølgelig, vær hos mig om 15 min" svarede jeg tilbage. Jeg gik direkte ud og tog sko og jakke på, jeg gik ud på terrassen og ventede. 10 minutter efter så jeg stefan, jeg gik hen imod ham, og krammede ham. Han tog min hånd og vi gik hen til parken. Vi gik rundt og kiggede lidt, indtil han stoppede op, og kiggede mig ind i øjnene. Han gav slip på mine hænder, og sagde "farvel", og løb væk fra mig. Jeg kunne ikke få nogle ord ud, jeg kunne mærke en tåre trille ned af min kind. Han var væk. Jeg følte mig svigtet. Jeg løb hjem, jeg var alene hjemme, så jeg låste mig selv ind. Jeg tog mine sko af, og smed min jakke. Jeg løb direkte ind på mit værelse, og låste døren, jeg kiggede på min hobby kniv, og overvejede stærk at skære i mig selv. Jeg kunne ikke holde smerten inde mere, jeg rejste mig hurtigt up, og tog kniven, jeg skar i mig selv. Det gjorde så ondt indeni, at jeg blev nødt til at få den følelse udenpå. Det var sent om aftenen så jeg ligger kniven fra mig og går i seng, jeg græder mig selv i søvne. Tankerne køre rundt oppe i hovedet på mig. Er jeg ikke god nok?

Jeg vågner igen næste dag, jeg kan ikke overskue at tage i skole. Jeg står op, og tager afslappet tøj på. Jeg går ned og spiser morgenmad, og så går jeg i skole. Jeg er 10 meter væk fra indgangen og så ser jeg Stefan gå ind.

Flashback:

Vi faldt i snak, og da vi ikke havde mere at snakke om begyndte han at kilde mig, jeg begynder at råbe og skrige af grin. Lige pludselig lå han halvt oppe på mig. Hans hoved kom tættere og tættere på mit, da vi var nogle få centimeter væk fra hinanden stoppede han med at komme tættere. han kiggede mig direkte i øjnene. Han begyndte at komme tættere og tættere på mig igen, han kyssede mig. Det føltes så rigtigt, og så forkert på samme tid. Han kiggede forskrækket på mig, det var ret cute, så jeg begyndte at smile. Da han så mig smile begyndte han og grine.

Flashback slut:

Jeg går ind ad døren, og sætter mig på min plads, stefan stod sammen med nogle venner henne i et hjørne. Når klokken ringer, sætter han sig ved siden af mig. Jeg kan mærke han kigger på mig. Jeg kiggede over på ham, og vi havde øjenkontakt i nogle sekunder, indtil jeg kiggede væk. Jeg rakte min hånd op, for at spørge om jeg måtte gå på toilettet. Jeg rejser mig hurtigt. Da jeg var på vej ud af døren høre jeg en stemme, der spøger om han må gå på toilettet, jeg kunne ikke regne ud om det var stefan, jeg var for lang væk. Jeg finder et hjørne og sætter mig ned, og gemmer mit ansigt i mine ben. Jeg begynder at græde. Jeg kan høre nogen komme imod mig. Jeg kigger hurtigt op, det er Stefan. Han sætter sig på hug foran mig. Han sætter sin hånd under min hage, og tager mit hoved op, jeg kunne se at han var ved at græde. Bagefter tog han mig i hånden og hjalp mig op og stå. Han trak mig lige så stille ind mod ham, så mit hoved var på hans brystkasse. Jeg har aldrig følt mig så tryg. Jeg får skubbet mig fri, og jeg løber væk. Jeg kan høre han løber efter mig. Men han stopper. Jeg kan høre ham råbe efter mig.

Stefans synsvinkel:

Jeg spørg om jeg må gå på toilettet. jeg må efter Trine. Jeg gik hurtigt ud af klassen. Jeg så Trine sidde op af en væk, med hendes ansigt boret ned i hendes ben. Jeg går stille over til hende, hun kigger op på mig, men skynder sig at kigge ned igen. Jeg går hen foran hende, og sætter mig på hug foran hende. Jeg tager min hånd op mod hendes hage, og løfter hendes hoved op, hun har grædt. Jeg tager fat i hendes hånd, og hjælper hende op. Jeg trækker hende stille ind til mig, og ligger hendes hoved på min brystkasse. Men hun skubber mig, og løber væk. Jeg prøver at løbe og råbe efter hende, men der sker ingenting. Der triller en tåre ned af min kind, men jeg skynder mig at tørre den væk. Jeg går ind i klassen igen, og sætter mig på min plads, Trines ting er her stadig. "Hvor er Trine, Stefan?" Spurgte vores lære, "hun tog hjem, hun har det dårligt" svarede jeg igen. Jeg overvejer at tage hjem til hende, med hendes ting efter skole.

Trines synsvinkel:

Jeg stopper med at løbe når jeg er ved min vej. Jeg er ved mit hus, og jeg er alene, jeg åbner døren og styrter ind på mit væresle. Jeg begynder at skære i mig selv igen, jeg kan ikke holde min gråd inde, jeg overvejer bare at slutte det hele. 10 minutter efter jeg har lagt kniven fra mig, riger det på døren. Jeg skynder mig at tage mit ærme ned. Jeg går ud og åbner. Det var Stefan. Jeg skynder mig at smække døren i hovedet på ham, men jeg kan høre ham råbe udenforan, idet jeg vænner mig om, falder min tåre, jeg åbner, og Stefan står med mine ting. Jeg er på en måde glad for at se ham, men jeg er også træt af at se ham. Han spørger om han må komme ind. Jeg nikker bare ja. Han går direkte ind på mit værelse, men han stopper op i min dørkarm. Han står og kigger ud i luften i et stykke tid. Indtil han vænner sig.

Stefans synsvinkel:

Jeg går op på Trines terrasse, jeg banker på, og jeg kan høre nogen komme gående. Trine åbnede døren, men da hun så det var mig smækkede hun den igen. Jeg blev ved med at råbe på hende, i håb om at hun lukker op. Hun lukkede døren op, jeg spurgte om jeg måtte komme med ind. Hun nikkede ja. Jeg gik ind først, og gik direkte ind på hendes væresle. Jeg stoppede med det samme i dørkarmen. Der lå en kniv på hendes natbord. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, jeg stod bare og kiggede. Jeg vendte mig om mod hende imens jeg græd. Jeg sagde "Vis mig din arm" hun kiggede undrende på mig, jeg hæver min stemme og siger det igen "vis mig din arm", han rakte sin arm ud mod mig, og jeg hev hendes ærme op, nogle af sårende blødte stadig. Jeg hev ned i hendes ærme igen og satte mig på hendes seng, hun stod stadig i dørkammen. "Det hele er min skydl!" Sagde jeg hulkende, han satte sig hen ved siden af mig og sagde "ja". Hun kiggede mig ikke engang i øjnene, hun sad bare og kiggede ud i luften. Da jeg havde siddet og kigget på hende i er stykke tid, kigger hun endelig på mig. Hun græder imens. Jeg rejste mig op, og tog hendes hånd imens. Jeg hev hende ind til mig, og stod og krammede hende.

Trines synsvinkel:

Hvorfor bekymre han sig så meget? Jeg forstår det ikke. Det ene øjeblik er han ligeglad og der andet er han ikke. Det var ikke meningen han skulle finde ud af det sådan. Det var faktisk slet ikke meningen han skulle finde ud af det.

Han rejser sig, og tager mig med op. Han krammer mig bedre end nogensinde før, jeg føler mig tryg. Han spørger mig om han kan få en chance til. Men jeg ved ikke. Han har såret mig så meget. Men jeg elsker ham. Jeg skubber ham så hårdt jeg kan væk fra mig. "du skal gå nu" skreg jeg nærmest. Jeg kunne ikke holde ordne inde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...