Alle stjernerne - Oneshot

Det er en novelle jeg skriver baseret på sangen: All of the stars - Ed sheeran. Håber i kan lide den c:

2Likes
0Kommentarer
143Visninger
AA

1. Alle Stjernerne

Jeg lå i græsset ved vandkanten og kiggede på stjernerne. Jeg gik tit herud for at føle mig tættere på dig. Jeg stod op tidligt om morgenen for at lægge mig ud inden solen stod op. Så jeg kunne se himlen splitte i to, mellem nat og dag. Jeg rejste mig altid lige da solen næsten var helt oppe. Jeg børstede græsset af min nederdel, og kørte fingrene igennem mit hår. Jeg kiggede mig altid tilbage for at få et sidste glimt af månen. Den måne jeg vidste du også kunne se. Det fik mig til at føle jeg var tættere på dig. Jeg vendte havet ryggen, og gik imod huset. Jeg kravlede lydløst op på min altan, og åbnede døren ind til mit værelse. Jeg lukkede stille døren efter mig og listede hen over trægulvet. Solen der langsomt stod op, skinnede ind ad vinduerne og oplyste værelset. Jeg gik hen til væggen og stillede forsigtigt mine sko. Jeg listede derefter hen og lagde mig i min seng. Jeg trak dynen op over mig og ventede på at mine forældre åbnede døren og råbte at jeg skulle stå op. Tiden gik. Min mobil vibrerede. Det var en besked fra dig. Du havde skrevet: “Godmorgen prinsesse, har du sovet godt?” Jeg svarer dig med: “Godmorgen, jeg har sovet godt. Har tænkt meget på dig.”

Jeg lægger min mobil tilbage på mit natbord, og rejser mig. Mine forældre sover sikkert over sig igen. Jeg går hen til mit skab, og vælger noget tøj der ikke er fyldt med fugtigt græs. Jeg havde fuldstændig glemt det var weekend. Det var derfor mine forældre ikke havde vækket mig. Jeg kiggede ud af vinduerne. Solen havde lige hævet sig over havet, himlen var en rødglødende farve, og det så ud som om der var ild i havet. Jeg tænkte på dig igen. Så du det samme som mig? Kort tid efter ringede min mobil. Det var dig. Jeg fyldtes med glæde i hele kroppen, og jeg kunne ikke vente med at høre din stemme. Jeg tog den, og jeg hørte dig sige: “Hej prinsesse, hvordan går det?” Jeg havde savnet din stemme så meget. Jeg havde savnet dig. Vi snakkede i timevis den dag. Skyerne gled forbi udenfor vinduet, og solen sank i horisonten.
“Er solnedgangen ikke smuk?” Spurgte jeg. “Jo, ligesom dig.” Jeg smilede bredt. Jeg begyndte så småt at kunne se månen, og stjernerne. Jeg satte mig ud på altanen og kiggede ud over havet. “En dag sidder vi her sammen.” Sagde jeg stille. 
Solen var nu helt væk, og stjernerne glitrede på himlen. Månen spejlede sig i havets rolige overflade. “Jeg ville ønske du var her.” Sagde du stille. Jeg kiggede op på alle stjernerne. Et stjerneskud fløj tværs over himlen. Jeg vidste uden tvivl hvad jeg ønskede mig. “Jeg bliver nødt til at gå, men vi snakkes ved i morgen.” Sagde du. Vi sagde farvel, og jeg lagde på.

Få dage senere ringede du til mig igen. “Jeg kommer til Amsterdam!”
Sagde du begejstret. Mit ønske gik i opfyldelse. “Vi ses om to dage.” Sagde du. Da du lagde på løb jeg ud på altanen, kiggede op på stjernerne, og hviskede: “Tak.”
To dage senere stod jeg i lufthavnen og ventede på dig. Jeg var nervøs. Det var anden gang i mit liv jeg skulle se dig. Første gang jeg så dig var da du var på ferie her, og jeg vidste jeg ville tilbringe resten af mit liv med dig. Kort efter så jeg dig. Du trak din kuffert efter dig, og jeg løb imod dig. Du så mig, og stillede kufferten. Jeg sprang i armene på dig, og vi krammede i mere end to minutter. Intet kunne beskrive hvor glad jeg blev.

 

Og nu sidder jeg her, ved siden af dig. Holder dig i hånden og kigger på stjernerne. Jeg sidder på kanten af hospitalssengen, og kigger ud af vinduet. Jeg holder din hånd. Tænk at vi fik muligheden for at blive gamle sammen. Du tog aldrig hjem den dag. Men nu er det måske din tur til at tage herfra. Jeg kommer til at savne dig, men nu kan jeg kigge, på en ny stjerne på himlen, hver nat til jeg møder dig igen.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...