MY BEST FRIEND IS YOU

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2016
  • Opdateret: 16 dec. 2016
  • Status: Færdig
Helena er min bedste veninde. Ikke kun fordi hun er verdens bedste veninde, men også fordi hun er sej. Hun er alt det jeg ikke er; selvsikker, udadvendt, sjov, interessant...

0Likes
4Kommentarer
498Visninger

1. 1

"Hvad er dit største ønske?" spurgte Helena. Hun lå i græsset lige ved siden af mig, og jeg følte mig så lykkelig, fordi jeg var sammen med hende. Jeg elskede at være i hendes nærvær. Hun var min allerbedste veninde.

"Det ved jeg ikke," svarede jeg, "Jeg vil bare gerne være lykkelig, blive voksen, og have et godt og langt liv. Jeg har ingen rigtige ønsker andet end at være glad."

"Ej, kom nu!" sagde hun og prikkede til mig, "Der må være ét eller andet. Bare noget! Alle har sgu da en ting eller to, som de ønsker… Slet ikke noget??? Er der ikke en eller anden, du er stor fan af, som du gerne vil møde? Eller et eller andet land, du gerne vil se? Eller vil du ikke være rig? Berømt? Et eller andet?”

”Næh…” svarede jeg.

Nu hvor jeg tænkte mig om, var det egentlig lidt sørgeligt, at jeg slet ikke ønskede mig noget her i livet. Jeg havde ingen ambitioner, ingen drømmer, ingen fremtidsplaner… Intet…

Jeg havde faktisk heller ikke nogen personlighed.

Mit liv var ikke særligt indholdsrigt. Jeg lavede ikke andet end at gå i skole, sidde hjemme på mit værelse og kede mig eller lave lektier, og så var jeg også sammen med Helena nogle gange.

”Mener du seriøst det?” svarede hun, ”Hvad så med… Er der ikke en eller anden du har et crush på? Er der ikke en eller anden du drømmer om? Kunne du ikke engang godt tænke dig at få dit første kys?”

Jeg trak på skuldrene.

”Næh…”

Jeg havde ikke engang fået mit første kys endnu. Jeg havde ikke engang været forelsket i nogen endnu. Drenge og kærlighed sagde mig ikke noget. Det samme gjaldt fester og alkohol… Vi var lige gået ud af niende klasse, og sidste skoledag holdt vi en stor fest på årgangen, hvor jeg var den eneste der ikke drak mig fuld og snavede med alle klassens drenge…

Hvorfor var jeg så nederen?

Det var kun, når jeg var sammen med Helena, at jeg følte mig den mindste smule spændende... Man kunne sige, at hun var mit livs lys. Hun gjorde livet værd at leve. Hun var så fascinerende… Så cool… Jeg ville ønske, at jeg var lige så cool som hende…

”Helena,” sagde jeg, ”Jeg ved godt, hvad mit største ønske er.”

”Hvad er det??” svarede hun ivrigt og rejste sig og kiggede op på himlen, ”Hvor er himlen smuk…”

”Jeg ville ønske, at jeg var ligesom dig…”

”Som mig?” svarede hun og kiggede på mig med rynkede bryn.

Jeg nikkede.

”Hvorfor?” svarede hun.

”Fordi…” svarede jeg, ”Fordi du tør være dig selv… Og du ved hvad du vil, og hvem du er… Og du er sej… Og alle kan lide dig…”

”Jamen tak,” svarede hun og smilede, ”Men hvis du så gerne vil være som mig, så vær det dog! Det er kun dig selv, der stopper dig fra det.”

Det havde hun vel ret i…

Hun kigger op på himlen igen. Jeg rejste mig op og stillede mig ved siden af hende. Vi betragtede himlen sammen… Der var skyfri himmel i dag, og man kunne tydeligt se de mange stjerner på himlen. Det var smukt.

"Se!!!" råbte hun og pegede på himlen, "Se, et stjerneskud!"

Jeg havde aldrig set et stjerneskud, selvom jeg utallige gange havde stirret ud af vinduet - i alt for lang tid - i håb om at se et. Jeg stod bare dér på græsset og kiggede fascineret på himlen.

Hvad skulle jeg dog ønske?!

”Hvad skal jeg ønske?” spurgte jeg stresset.

”At det her bliver verdens bedste sommer,” svarede hun og tog mig i hånden. Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg ønskede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...