Tidens Nøgle

Da de tre piger Clara, Maya og Sille er på skovtur, falder de ned i et dybt hul og ind i Den Anden Verden befolket af alferne. De finder ud af, at de er De Ventede Tre fra en ældgammel profeti, der fortæller, at de vil løse alfernes kamp om tiden. For at tiden kan gå i den Anden Verden, skal der være to Tidens Nøgler. Men da den ene bliver stjålet, dannedes en kløft og verdenen bliver delt i to. Alferne lever nu i en evig kamp om Tidens Nøgle. Engang var begge parter venner, men kløftens pludselige opdukken resulterede i deres uvenskab. Nu kan tiden kun gå det ene sted, hvis de er i besiddelse af Tidens Nøgle. Der findes en mere. Det er nu børnenes opgave at finde frem til den.

8Likes
5Kommentarer
875Visninger
AA

1. Kapitel

Tidens Nøgle går Hid og Did,

i en krig baseret på tid.

De tre vil komme med fred,

uanede om den Anden Verdens had.

Kun de kan løse kløftens gåde,

men der findes kun en måde.

 

 

Clara trådte ud af døren og mærkede sensommervinden kilde mod hendes kind. Hun gik ned ad den lille havegang og ud på fortovet. Hun holdt godt fast om det tykke vattæppe og bemærkede slet ikke den spinkle skikkelse, der snedigt fulgte efter hende.

Clara fortsatte hen ad fortovet. Hun var på vej hen til Maya. De havde været bedste veninder, lige siden de åbnede deres øjne første gang. De havde aftalt, at de skulle på skovtur, nu hvor vejret endelig gav dem muligheden. En gren knækkede under efterfølgerens fod. Clara kiggede sig undrende over skulderen. Der var ikke noget at se, så hun gik videre uden større eftertanke.

Maya stod ved havelågen og trippede, mens hun kiggede sig om efter Clara. Efter kort tid dukkede hun op på hjørnet af vejen. Maya rakte ivrigt hånden højt i vejret og vinkede. Clara satte farten op det sidste stykke og kom smilende Maya i møde.

"Har du nu husket tæppet?" spurgte Maya.

"Selvfølgelig," svarede Clara og holdt det gamle vattæppe op foran næsen på Maya. "Det var jo det eneste, jeg skulle have med." Maya gjorde tegn mod kurven under hendes arm.

"Jeg har også det hele. Skal vi gå?"

Clara nikkede smilende, og de fortsatte sammen videre hen ad fortovet stadig ubevidste om den lille, spinkle forfølger.

Efter lidt tid stod de ved en lille skovsti. Maya gik ivrigt i forvejen ind mellem grenene og ind i en grønnere verden. Clara fulgte sukkende efter. Hun havde aldrig rigtig kunnet lide tanken om, at flere tusinde kryb kravlede rundt i krattet omkring hende. Men hun gjorde det for Mayas skyld. Fordi hun vidste, at Maya holdt af fuglenes sang og skovens hemmeligheder. Lige i dét begge piger var kommet ind i skoven, sprang den spinkle skikkelse frem med et “BØH!”. Clara og Maya vendte sig om med et sæt. Foran dem stod en lille pige. Det lyse hår var flettet i to fletninger ned langs hendes ryg. Hun var iført en blomstret lyserød sommerkjole, og hendes fine hvide sko var allerede møgbeskidte efter turen fra huset til skoven. Men på trods af det var et stort smil plantet midt i hendes ansigt.

"Sille! Hvad laver du her?" Udbrød Clara halvt chokeret, halvt irriteret på sin lillesøster.

"Fandens," Sille udtalte ordet tydeligt. "Der forskrækkede jeg jer vist nok lige, hva?"

"Er du fulgt efter os hele vejen herhen? Din lille..." Mere nåede Clara ikke at sige, for Maya afbrød hende.

"Sille, må du godt tage med herhen for din mor?" Spurgte hun. Selvfølgelig var det det første, Maya bekymrede sig om, tænkte Clara. Når det værste af det hele var, at hende og Maya ikke kunne gå en dag uden at hænge på Sille. Det eneste Maya bekymrede sig om var, om Sille havde fået lov af deres mor. Typisk! 

"Ja da, jeg har da spurgt mor," svarede Sille lidt for hurtigt. Det var bare så tydeligt, at hun løj, tænkte Clara hoverende.

"Men I må da indrømme, at I blev mega forskrækkede," blev Sille ved.

"Det er ikke pointen! Vi gider ikke have dig med. Gå hjem til mor!"

"Årh hold op Clara. Det skal nok blive sjovt. Der er nok mad til ,at Sille også kan være med," prøvede Maya for at lette den trykkede stemning. Men når de to piger først var gået i gang, havde Maya intet at skulle have sagt. Clara sendte Maya et irriteret blik, men Maya ignorerede det.

"Gå nu bare hjem," sagde Clara opgivende uden at se på Sille og tog fat i Mayas arm for at trække hende med længere ind i skoven. Sille smilede stolt ved tanken om, at hun nu havde vundet og fulgte efter de to andre.

Nu sad de alle tre på vattæppet i en lille lysning under træernes grønne grene. Sille så til med store blå øjne, mens Maya pakkede sandwiches, frugt, kiks og Gud ved hvor meget andet frem fra kurven. Sille skovlede tilfreds noget af det hele op på en tallerken og tog en bid af den første og bedste chokoladekiks. Hun smilede stort med kiksekrummer om hele munden. Clara kiggede olmt på hende. De sad lidt i stilhed, og kun fuglenes sang hørtes. 

"Aah... Er det ikke bare hyggeligt?" Prøvede Maya forgæves. Der gik dog ikke lang tid, før Sille blev træt af chokoladekiks og begyndte at kede sig. Pludselig var hun væk - ude for at gå på opdagelse i skoven. De to piger nåede ikke at veksle så meget som et ord, før der lød et hyl lidt længere inde fra skoven. Maya rejste sig hurtigt og fulgte efter lyden.

"Sille?" Råbte hun bekymret. Clara sad tilbage og himlede med øjnene. Det var bare typisk, at Maya skulle hoppe på Silles små lege. Maya blev ved med at råbe uden af få andet end gråd som svar, så det endte med, at Clara fulgte efter. Hun fandt Maya i færd med at undersøge Silles fod. Hver gang Maya så meget som rørte ved foden, hylede Sille højere og højere op.

For sent opdagede Clara, at Maya og Sille sad på kanten af et hul. Et hårdt vindpust skød gennem underskoven og ramte mærkeligt nok kun Sille og Maya. De fik begge overbalance, og Sille trak med et hvin Maya med ned i hullet. Clara stod helt stiv, mens Silles hvin langsomt forsvandt. Det gik langsomt og hurtigt på samme tid - ligesom en drøm. Underligt nok, undrede  Clara sig mest over, at græsset ikke havde bevæget sig rundt om hullet. Det stod helt uberørt hen. En tanke strejfede hende. Tiden gik ikke rundt omkring hullet. 

Nærmest uden at tænke tog Clara de sidste tre skridt hen til hullet og lod sig falde efter de andre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...