Drag me Down ∞ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jan. 2016
  • Opdateret: 1 jun. 2016
  • Status: Igang
Olivia Henderson og Louis Tomlinson kommer fra Doncaster. Byen har dannet rammen for både Livas og Louis' barndom. De kender hinanden gennem forældrenes kendskab til hinanden. Et venskab der synes at være givet videre til deres ældste unger. Lige siden Louis' deltagelse i det eftertragtede sangprogram, x-factor, der har Liva kæmpet for at forblive en del af Louis' liv. De seneste måneder har dog, især, sat sit præg på venskabet. Om det har været bruddet med Eleanor eller at Louis nu skal være far, der aner Liva intet om, dog er hun fast besluttet på, at hun ikke vil miste hendes bedste ven. Derfor beslutter hun sig også for at sende Louis en optimistisk gave.

Gaven indeholder 10 breve, der guider Louis gennem et venskab, der ikke er værd at tabe på gulvet. Men er Louis’ intentioner bare at bibeholde et gammelt venskab eller har han udviklet helt unikke følelser for hans bedsteveninde? Det er trygt at sige, at følelserne sidder uden på tøjet, og blomsterne vokser hurtigere end før.

49Likes
21Kommentarer
18951Visninger
AA

4. You’ve never seen it look so easy

Louis’ synsvinkel

Dagen derpå. Alle vidste nu, at jeg skulle være far. Det havde været godt for mig at indrømme sandheden på showet. Både for at føle mig afklaret med situationen, men ligeså for at fortælle, at dette næppe er et rygte, man kan skylde på medierne. Dette er en virkelighed, som jeg skal anerkende. En nyhed der skal synkes, men også en nyhed jeg skal glæde mig over. Grundet udbruddet af nyheden havde jeg fået personlige beskeder på min telefoner, samt beskeder fra fremmede jeg ikke kendte til. De forsikrede mig om, at alting nok skulle kunne lade sig gøre. At man snildt kunne udleve sine drømme, samtidig med at udfylde sin post som en nyklækket, ung far. Jeg vidste dog godt, at når jeg enten ville blive far til en datter eller søn, så ville den pågældende lille baby være min første prioritet. Jeg havde udlevet min musikalske drøm, og havde overgået mine egne forventninger. Dermed ikke sagt, at jeg ikke elskede hvert et minut af det, som stadig var tilbage.

Jeg havde haft travlt med at snakke med bekendte hjemme i Doncaster i dag, der havde sendt deres lykkeønskninger. Det undrede mig, at Liva endnu ikke havde taget kontakt til mig. Jeg ville give hende den tid, som det tog, at blive vandt til tanken. Hun skulle have lov at sluge denne her nyhed i eget tempo. Den var trods alt rimelig stor at fordøje. Jeg havde en bitter smag i munden, hvis jeg skulle være helt ærlig. Jeg havde troet, at jeg kunne ringe til hende inden interwievet, men det havde jeg ikke kunne nå. Det irriterede mig, at hun havde fået det at vide på denne her måde. Jeg kunne dog ikke tage det tilbage, og hvad der var sket, var sket. Bolden var ude af mine hænder, og jeg forstod, hvis hun var rassende over min egoistiske opførsel. Vi delte alt med hinanden, men denne her nyhed havde været hektisk. Hun burde, trods alle undskyldningerne, have været den jeg havde speed-dialet. Også langt før at rygtet overhovedet havde set dagens lys. 

Jeg rev kuverten op. Brevet havde været placeret på hotelværelset her i Baltimore. Selv havde jeg været i byen med Liam og Sophia igår. Det resulterede også i, at jeg var godt udmattet. Der var intet mere interessant end et brev fra Liva på nuværende tidspunkt. Jeg følte, at verden gik imod mig, da de mange positive lykønskninger, resulterede i, at der var modsatte folk, der allerede inden barnets eksistens, kritiserede min kommende rolle som far. Jeg ville aldrig forstå folks lyst til at kritisere en, som de reelt intet anede om. Selvom hendes breve ikke var nær så skønne som hendes nærvær, så var jeg tvunget til at nøjes med brevet.

Hey, I’m there for you, babe! Always and forever!

Endnu en oplevelse værd at nævne, og så endda en af dem udover de sædvanlige. Og dog. Oplevelsen er faktisk ikke meget unik i forhold til alle de andre ting, som vi har oplevet sammen. Men trods at den ikke er så unik, så er det en aften, der betyder meget for mig. Den minder mig om de tider, hvor det bare var os to. Det vil sige, at vi er tilbage dengang, hvor vi stadig havde tid til at pleje forholdet, ven. Dengang vi ikke var presset til at blive voksne, så hurtig som muligt. Jeg husker tydeligt, da du spurgte mig om hjælp. Det kom bag på mig, at en pige havde fået dig til at komme derud, hvor du var.

Jeg ved godt, at det er farligt for mig, at jeg har lagt dette brev så tidligt. Men vi må indse det, Eleanor var en stor del at dit liv. Ligeså betød hun meget for folk omkring dig. I passede perfekt sammen, men mere skal jeg heller ikke blande mig i, selvom du ved, at jeg er bedst til netop dette.

Selvom Eleanors navn blev nævnt, så kunne jeg ikke lade være med at grine. Hun fik da idet mindste smilet frem på mine læber, selvom hun snakkede om det dyrebareste, jeg havde mistet. Da Liva skrev brevene, der havde hun ingen anelse om, hvorfor Eleanor og jeg ikke længere var sammen. Efter interviewet måtte hun have kodet det hele sammen. Jeg havde en dårlig smag i munden over, hvad jeg havde gjort mod Eleanor. Hun havde været mit liv. Pigen, jeg elskede. Hende jeg gav mig selv til. Sådan skulle det ikke være, og jeg kunne ikke forlade Briana med ansvar for et barn, der også var mit. Det virkede endnu mere kynisk. Jeg måtte anerkende, at jeg havde begået en fejl, hvor konsekvensen var noget, som jeg ikke kunne vende ryggen til. Jeg havde på fornemmelsen, hvor Liva ville hen med brevet idag. Jeg huskede nemlig også tydeligt, da jeg havde været desperat for, hvordan jeg kunne vise Eleanor, at jeg holdte højt af hende, dengang.

Det var en let sommer dag, hvor du ringede til mig, og skulle snakke med mig om noget, som du ikke helt mente gjorde din stolthed noget godt. Jeg må indrømme, at jeg var overrasket over, at du ville invitere mig på middag den samme aften. Jeg regnede med, at Eleanor havde lavet en masse god mad, og jeg var på invitationslisten. Sådan havde vi, under dit forhold til Eleanor og mit forhold til Jason, dræbt uendelig mange timer. Det var dog langt fra dét, som du havde i tankerne. Som altid var jeg blevet udvalgt til at være forsøgskanin i dit eksperiment. Jeg kunne naturligvis ikke afvise, da jeg oftest brugte dig som forsøgskanin, hvis det var nødvendigt. Det var derfor på tide, at jeg kunne gengælde.

Den aften var helt unik, og jeg hyggede mig så meget. Det var fremragende at se din alt for voksne figur i mine øjne. Du havde nemlig som mål at kokkerere det lækreste måltid for mig. Du havde aldrig været kokken i din familie, og havde åbenbart lysten til endelig at lave noget mad til Eleanor. Jeg var derfor blevet personen, der skulle vurdere retten, og din evne i et køkken. El var på det tidspunkt ikke hjemme, og jeg havde en dejlig aften med bare dig. Hun havde altid betydet meget for dig, og jeg ved, at hun var din første prioritering fra start til slut. Jeg kunne aldrig brokke mig over det, for dem du holder af, dem holder jeg også af. Det gjorde dog ikke, at jeg ikke savnede dig.

Det betød derfor meget for mig, at vi endelig fik en aften i hinandens selskab. Jeg husker tydeligt, hvordan du havde skrevet, at jeg bare skulle komme i afslappende tøj, og at du ligeså ikke ville gøre meget ud af udseendet. En af de ting jeg elskede ved os to, det var, at vi kunne opføre os som de mennesker, vi nu var. Jeg husker ikke specifikt, hvad du havde lavet, men det var indbagtkylling med ost, og noget tilbehør. Det eneste jeg husker, det var, at det smagte overraskende godt. Dine kulminariske evner havde, som sagt, aldrig været udført til UG, men det var dette måltid. Jeg kunne ikke plante en finger på retten, eller den selvtillid du havde fået dig bag komfuret. Vi grinte meget den aften, og jeg havde sørget for at rose dine evner. Vi snakkede om alt mellem himmel og jord. Efter maden havde du købt is, som vi begge elskede. I mine øjne kunne is gøre mit humør tyve gange bedre. Det kunne redde mange hårde øjeblikke. Den aften blev det dog kun taget i brug, da vi havde besluttet os for at lave endnu et af vores mange One Tree Hill maratons. Vi så ikke alle ni sæsoner, da det virkede fysisk umuligt, men vi nåede langt. En aften jeg aldrig glemmer, og hvor ville jeg dog ønske, at vi havde flere af dem, selvom vi nu er ved at skulle være afvendt sleepovers, og dramaserie maratons med den alder vi har.

Don’t be a stranger

Much love

Jeg trak på smilebåndet, eftersom jeg havde det på samme måde som hende. De aftener havde været en vigtig del af vores venskab, og jeg var oprigtig ked af, at mine arbejdsforhold ikke tillod det mere, på samme måde. Middagen i hendes selskab sad også klæbbet fast til mine nethinder. Jeg huskede tydeligt den aften, hvor hun havde måtte træde til med hendes hjælp. Hun havde altid haft en mærkelig kærlighed til mad, så hun havde været den perfekte gastronomianmelder. Niall havde på mange områder været mit andet valg, men jeg så Liva så sjældent, at hun havde været min første prioritering i forhold til min bandkammerat. Hun havde gjort det lettere for mig, at jeg skulle kokkerere det første fornemme måltid. Altså Liva.

Hendes altid sprudlende humør havde gjort timerne i køkkenet underholdende, samt anderledes end forventet. Jeg havde aldrig været lykkelig ved tanken om, at jeg skulle præstere i et køkken, så Livas nærvær havde været godt at have omkring, da jeg skulle teste det af. Det hele endte lykkeligt, da jeg også skulle praktisere det hele med Eleanor. Hun havde været glad for maden, det var i al fald dét, som hun havde udtalt sig om. Om hun havde løjet, det måtte kun Guderne vide. Jeg havde lysten til endelig at ringe hende op, men hvordan kunne jeg starte en samtale med hende? Hun havde med sikkerhed fået nyheden at vide, og jeg fortrød, at jeg ikke havde været ærlig fra starten. En massiv klump dannede sig i halsen, og det var ikke en af dem, jeg bare kunne sluge.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...