Drag me Down ∞ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jan. 2016
  • Opdateret: 1 jun. 2016
  • Status: Igang
Olivia Henderson og Louis Tomlinson kommer fra Doncaster. Byen har dannet rammen for både Livas og Louis' barndom. De kender hinanden gennem forældrenes kendskab til hinanden. Et venskab der synes at være givet videre til deres ældste unger. Lige siden Louis' deltagelse i det eftertragtede sangprogram, x-factor, der har Liva kæmpet for at forblive en del af Louis' liv. De seneste måneder har dog, især, sat sit præg på venskabet. Om det har været bruddet med Eleanor eller at Louis nu skal være far, der aner Liva intet om, dog er hun fast besluttet på, at hun ikke vil miste hendes bedste ven. Derfor beslutter hun sig også for at sende Louis en optimistisk gave.

Gaven indeholder 10 breve, der guider Louis gennem et venskab, der ikke er værd at tabe på gulvet. Men er Louis’ intentioner bare at bibeholde et gammelt venskab eller har han udviklet helt unikke følelser for hans bedsteveninde? Det er trygt at sige, at følelserne sidder uden på tøjet, og blomsterne vokser hurtigere end før.

49Likes
21Kommentarer
18810Visninger
AA

16. I’m not scared of the dark

Louis’ synsvinkel

Aftenen forinden havde jeg forladt med blandede følelser. Charlotte var blevet fejret med alt, hvad hun fortjente. Det havde været en fantastisk aften, hvor min familie havde været samlet i New York. Til ære for min ældste lillesøster. Festen havde jeg holdt for hende, og det virkede til, at hun havde værdsat den. Derimod havde forholdet mellem Liva og jeg fået sig en usikker svømmetur ude på dybt hav. Selvom jeg til morgen havde fået et andet overblik over situationen, så havde det næppe ændret på den akavede stemning mellem os. Jeg vidste, at hun tilbragte dagen med Felicite. De havde savnet hinanden. Deres attitude lignede hinandens utrolig meget.

Jeg var dog lykkelig for at Felicite ville tilbringe dagen med hende, for så skulle jeg ikke konfrontere hende. Trods at jeg ikke var verdens mest konfliktsky mand på jorden, så kunne jeg til tider godt frygte Liva i disse situationer. Det var ligeså venskabet og hende, som jeg frygtede at miste, hvis vi begyndte at skændes. Det var ikke alle, der kunne håndtere netop det.

Jeg havde til gengæld snakket ud med Harry, og ønskede det samme med Liva, men jeg turde ikke. Hvordan skulle jeg starte samtalen? Hvorfor var den vigtig? Hvad var der sket? Er hun allerede kørt død i et forhold, der har varet i knap nok et par uger?

”Det skal nok løse sig, min skat” min mors stemme lod en hånd kærtegne min kind, hvorefter hun bevægede sig mod hendes mand. Jeg smilte forsigtigt, da de forlod hotelværelset for at få noget at spise sammen med min søster. Jeg havde valgt at forblive på hotellet, hvor jeg forhåbentlig kunne læse dagens brev i stilhed og uden forstyrringer.

Hey, I’m there for you, babe!

Always and forever

Ven, ven, ven. Vi er ved at være igennem tusindvis af forskellige minder. Jeg indser først nu, at mange af dem kan opridse vores fortid med triste og meget negative minder, hvor jeg dog selv husker vores fortid sammen helt anderledes. I det mener jeg, at trods alle de tider, der har været hårde, så overskygger de gode timer altid noget dårligt. Har du det også sådan?

Selvom det retoriske spørgsmål nok ikke var ment at skulle være svaret på, så halvhviskede jeg et lille ”ja” for mig selv. Hun havde ret. De gode minder var oftest dem vi italesatte, beundrede, savnede og underholdte andre med, hvor de dårlige minder sjældent blev nævnt mellem os. Engang imellem vidste vi, at der var nødvendige tider at snakke om, men de fik ikke mere opmærksomhed end normalt. Det var en af de gode kvaliteter hos os begge. Vi kendte hinandens grænser, der ofte havde brug for, at vi begravede de dårlige minder. At vi italesatte det gode fremfor det dårlige. Ligeledes var der altid tusindvis af grin involveret, når vi snakkede om de gode minder, og hvem ville gå glip af dem, når de kom fra Liva?

Til trods for at minderne både har været dårlige og gode, så er dette minde ikke mellem os. Jeg ved heller ikke, hvorvidt man kan påføre det begrebet: minde, da det mere er en hændelse, som jeg ved hænger dybt i dig. Stadigvæk. Det der var sket, det var, at Zayn havde forladt turneen. Han var taget hjem til England, og i så ham ikke igen. Han takkede nej til One Direction konceptet, eftersom han ville væk fra den hverdag, som du sagde. I vidste, som du selv har sagt, på må og få hvorfor. Han havde vel altid været den figur, der hang mellem One Direction verdenen og den anden verden udenfor One Direction. Han har aldrig givet udtryk for, at det var så slemt – i hvert fald ikke overfor mig, så jeg var overrasket. Ligeledes var jeg bange på jeres vegne. Hvad skulle der ske? Men mest af alt frygtede jeg din reaktion. På det tidspunkt var Zayn vel din bedsteven, og I havde det godt i hinandens selskab. Det kunne selv jeg tydeligt antyde.

Af en eller anden grund så vidste jeg, at denne hændelse ville være hård for dig. Jeg husker tydeligt da I havde afsluttet delen af turneen i Asien, hvordan I havde fundet jer i det nye arrangement. Til gengæld kunne man mærke, hvordan en lille del af energien var forduftet. Forsigtigt havde jeg ringet til dig, da det blev offentliggjort, og du havde det forfærdeligt. I mistede ikke bare Zayn. I mistede en bror. En der havde gennem de sidste år været igennem med jer på en rejse, som kun I forstår. Det I har oplevet, det har ingen andre, og dermed er det hårdt at miste. Især på den måde, som det endte med.

Jeg håber I finder ud af det en dag, Louis.

Han betød meget for dig.

Hun havde ret, men det lå tusind vis af små problemer, når det omhandlede mit ødelagte og forrige venskab med Zayn Malik. Faktisk havde det ødelagt mig, da Zayn havde besluttet at forlade bandet. Inderst inde vidste jeg, at han fortjente et liv, hvor hans kreative ideer ikke blev slukket grundet hans omgivelser. Han var talentfuld, og det burde han havde chancen for at gennemleve. Trods dette, så kunne jeg ikke begribe, at han havde lyst til at sætte venskabet i gruppen på spil. Det havde ikke været det samme mellem os i starten. På nuværende tidspunkt begyndte det at føles normalt igen, mellem os alle fire, men det havde langt fra været tilfældet i Asien.

Dengang i en kort periode spillede Liva en stor rolle for mig. Vi snakkede sammen over diverse tekniske midler hver dag. Det skyldes, at hun havde en måde at tale med mig på. Hun forstod mig, lyttede til alle mine problemer, også var hun mester i at løse dem. Hun kunne plante det største smil på mine læber, trods at humøret kunne være absolut forfærdeligt. Det havde hun gjort, hvilket også fik mig til at tøve nu. Havde jeg virkelig overreageret, og burde jeg undskylde? Var det ikke vigtigere for mig at Liva havde det godt end et dumt skænderi? Harry havde trods alt bare underholdt hende, mens jeg ikke kunne overskue at skulle give opmærksomhed til alle verdenshjørner.

Jeg smilte forsigtigt for mig selv, hvorefter jeg læste brevet færdigt.

Men trods at han betød meget for dig, så var jeg også en anelse sur på ham i starten. Jeg hadede, at han kunne bringe dig ud i den situation, som du var i. Du var sindssygt ked af det, hvilket udløste rasseriet i min krop. Ligeledes da han begyndte at prikke til jer på de sociale medier, hvor han jo havde offentliggjort, at han søgte et normalt liv. Definitionen af et normalt liv var ikke for mig at lave et nyt album, samt gøre mig bemærket på den måde, som han gjorde. Jeg kunne selv godt lide ham, men hvordan kunne han behandle jer på den måde, han gjorde?

Personligt håber jeg, at han undskylder på et tidspunkt.

Han undrer sig over noget, som han ikke burde. Det er da klart I ikke kontakter ham, når han så hurtigt bare skubbede jer ud af hans liv. Ikke engang et, hvordan har I det? I må ikke føle det er jeres skyld, eller bare sågar som et solidt farvel. Han forlod jer bare, og det var ingen flot måde at forlade det på. Jeg har respekt for, at han gør, hvad han vil, og det ved du inderst inde også, er okay, men jeg er ikke cool med den måde han sårede jer på vejen.

Jeg elsker dig, Louis. Du har ikke brug for ham til at præstere. Det klarer du fint selv.

Don’t be a stranger,

Much love 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...