Drag me Down ∞ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jan. 2016
  • Opdateret: 1 jun. 2016
  • Status: Igang
Olivia Henderson og Louis Tomlinson kommer fra Doncaster. Byen har dannet rammen for både Livas og Louis' barndom. De kender hinanden gennem forældrenes kendskab til hinanden. Et venskab der synes at være givet videre til deres ældste unger. Lige siden Louis' deltagelse i det eftertragtede sangprogram, x-factor, der har Liva kæmpet for at forblive en del af Louis' liv. De seneste måneder har dog, især, sat sit præg på venskabet. Om det har været bruddet med Eleanor eller at Louis nu skal være far, der aner Liva intet om, dog er hun fast besluttet på, at hun ikke vil miste hendes bedste ven. Derfor beslutter hun sig også for at sende Louis en optimistisk gave.

Gaven indeholder 10 breve, der guider Louis gennem et venskab, der ikke er værd at tabe på gulvet. Men er Louis’ intentioner bare at bibeholde et gammelt venskab eller har han udviklet helt unikke følelser for hans bedsteveninde? Det er trygt at sige, at følelserne sidder uden på tøjet, og blomsterne vokser hurtigere end før.

49Likes
21Kommentarer
18811Visninger
AA

10. If I didn’t have you, I’d never see the sun

Louis’ synsvinkel  

Dagen var gået på den rullende bus, der havde som mål at være i Philadelphia inden aftensmad. Chaufføren havde fået hårde bemandinger, eftersom drengene og jeg havde ønsket, at der skulle være en fælles middag for os, samt vores crew, eller vores famøse baghold, der netop sørgede for at turnéerne kørte på skinner fra show til show, by til by. Tidspresset gjorde, at vi var blevet nødsaget til at gøre os klar ombord på bussen, hvorefter vi ville blive smidt af ved Barclay Prime, der skulle danne rammerne om en ubeskrivelig kulinarisk oplevelse, som Harry havde beskrevet det bedst. Jeg havde et svagt minde om, at Liva ikke var den hurtigste i betrækket, når det gjaldt at færdiggøre sig til større events. Det gjorde også, at jeg havde presset hende hele morgen, som var vi et ældre ægtepar, der havde levet sammen de sidste tyve år, til at komme i gang med at færdiggøre sig.

At det var mig og ikke hende, der plagede hende om netop at gøre sig klar, det beskrev til punkt og prikke hvor skræmmende ens vi var. Jeg var jo ikke bedre selv, men en måtte tage ansvaret på skuldrene, hvilket vi oftest var gode til at deles om at gøre. Et team, der aldrig kunne brydes.

Sandheden var bare, at Liva havde skruet op for sit indre barnlige jeg, så jeg havde min håndfuld at kæmpe med. Jeg havde været i bad, og på nuværende tidspunkt sad mit hår naturligt, uden tredive forskellige hårprodukter. Det hjalp ikke, at Mark havde tvunget Niall og Liam ombord på bussen, da vi havde været inde på en isoleret tankstation i det østlige Ohio.

De var trods alt begge færdige med at tage deres bad, hvilket havde følt som en evighed for dem at få afsluttet. Mens jeg lå på sofaen i bussen forreste, større rum, der kunne jeg høre de tre andre fumle i hjørnet ved højtaleren i bussen. Jeg var lykkelig over, at Liva kunne fungere godt med mine bedste venner, men hvad der skete derefter, det kunne ikke beskrives med ord. Jeg rullede med øjnene, men da Billy Ocean spillede lystigt ud i rummet, der pressede jeg mine øjenbryn forvirret sammen. Der gik ikke få sekunder, så kunne jeg høre Nialls tykke irske stemme overtage de første linjer i en overlegen solo. Inderst inde havde mine faderlige gener lyst til at slå dem alle tre ihjel over, at de ikke kunne fokusere på, at de skulle gøre sig færdige til i aften, men ved at se deres fænomenale reaktioner til sangen, der kunne jeg ikke lade være med at lade den alt for gode stemning overtage min krop.

Caribbean Queen, now we’re sharing the same dreams, our hearts they beat as one,” skrålede Liam idet Liva tog min hånd og dansede med mig på det begrænsede åbne gulvplads, der var på bussen. Niall overtog med den sidste linje i omkvædet: “no more love on the run.” Jeg havde svært ved at gennemskue, hvordan jeg skulle reagere, når en flok unge mennesker på min alder pludseligt sang med på et tidligt firser hit. Trods at jeg var overrasket over dem, så dansede jeg med til rytmen, og jeg kunne ikke dy mig for selv at skråle med på sangen, som Liva nu også gjorde. Hendes stemme var næppe til sammenligning med vores, men det gjorde hende unik, og gjorde kun min kærlighed til hende endnu større. At hun turde slå sig løs foran tre fra et verdenskendt britisk band var stort. Sangens fire minutter virkede som en evighed, og derfor fik jeg fanget det ubeskrivelig, skønne øjeblik på min telefon. Den skulle gemmes til en dag, hvor afpresning kunne få mig ud af noget, som jeg ikke synes om. Mod dem alle tre, naturligvis. Sangene stoppede ikke, og da Nickelback drønede ud af højtalerne, der så jeg en side af mine venner, der var mere lig med vores originale personligheder. Boyband følelsen var enorm, da vores harmoniske stemmer fulgte de canadiske stemmer fra Nickelback til deres hit If today was your last day. Det var også i dét øjeblik, jeg værdsatte, at jeg havde været så privilegeret at have fundet Liam, Niall, og Harry gennem musikken. De havde virkelig været en kæmpe hjælp og støtte for mig. Nok kunne Liva give mig det samme, men det varmede mit hjerte, når andre delte glæden for især musikken. Som de drenge jo naturligvis gjorde. 

Jeg undrede mig kort over, om Liva havde set, at jeg havde åbnet dagens brev. Missionen var trods alt ikke lykkedes endnu. Jeg skulle nå til enden, og jeg håbede inderligt, at jeg ville komme igennem. At se pointen med Livas kæmpe arbejde ville betyde alverdens for mig. Da hele karaoke-seancen var ovre, der forduftede Liam og Niall ned bag i bussen. Trætheden var væltet ind over dem begge, og de ville tage en lur inden aftenens planner med vores venner og kollegaer.

Jeg stod overfor Liva med mit ansigt ned i min telefon. Ligesom hun havde inden at sangkonkurrencen var brudt løs her midt på bussens gulv. Jeg var selv udstyret i et par sorte, stramme jeans. Derimod havde jeg endnu ingen trøje på min tatoverede overkrop, og mit hår var, stadig, vådt. Det var stadig nyt at mærke hendes blik beundre mig i denne tilstand. Siden dagen på scenen havde jeg ikke vidst, hvordan jeg skulle definere os. Vi ville altid være bedste venner, men vi kyssede, krammede, og kunne knap nok holde fingrene væk fra hinanden i mere end et kvarter? Det måtte da være friends with benefits? Hun beundrede mig stadig, så derfor placerede jeg telefonen på det smalle køkkenbord, og fangede hendes blik, hvorefter jeg forsigtigt grinede ad hende.

“Kan du godt lide, det du ser, baby?” jokede jeg, mens hun rystede på hovedet og den genkendelige røde farve prikkede mod hendes æbleformede kinder. Det at jeg kaldte hende baby havde for mange ingen yderligere vigtig betydning, men jeg vidste det kunne få sommerfuglene til at lette i hendes mave. Jeg faldt ned i sofaen ved siden af hende, og inden jeg satte mig tilrette rakte jeg forsigtigt ned i min baglomme. Jeg trak mit brev for dagen frem, der allerede var revet ud af emballagen. Hun skulle til at flygte, mens rødmen nu for alvor nåede hele vejen ud i hendes kinder, og snart lignede hun den sødeste tomat. Det resulterede endnu engang i, at et svagt grin forlod mine læber. Min hånd fumlede efter hendes, og jeg flettede mine fingre ind i hendes. Jeg sendte hende et smil, der gjorde hende tilfreds. Hendes skuldre sank, og jeg kunne nu begynde at læse brevet med Liva ved min side.

Hey, I’m there for you, babe!

Always and forever

Jeg ved at du husker ham, ligeledes gør jeg. Han var på alle områder min første kærlighed, og inderst inde havde jeg vel altid forventet, at han forhåbentlig også skulle være den sidste. Det hele gik aldrig efter planen, og jeg er lykkelig for, at jeg ikke er endt netop der. Men som Eleanor betød for dig, den betydning og følelse gav Jason mig. Han mente mig aldrig noget ondt, men han gjorde det rigtige. Dengang kunne jeg ikke se meningen i, at han skulle forlade mig, og især ikke, da jeg allerede lå ned på det tidspunkt. 

Han havde været min verden siden starten af skolen, udover dig, selvfølgelig. Du husker det vel selv, han spillede en stor rolle i min hverdag. Pludselig var han væk. Det der skræmte mig mest, det var hans telefonbesked. Hvordan kunne han forlade mig over en skærm, når vi havde tilbragt næsten 5 år sammen? Jeg har aldrig forstået det, og kommer heller aldrig til det. I mine øjne kunne intet være mere respektløst, men trods det, så havde han den kæmpe rolle, og det var svært at give slip på den rolle, han spillede i mit liv. Lidt ligesom jeg ved, at Eleanor også betød alt for dig. Jeg håber sådan, at I finder ud af det.

Jeg kiggede forvirret op på hende, hvorefter jeg lagde brevet fra mig. Jeg var ikke halvvejs, og jeg tøvede allerede. Oplysningerne om kærligheden til Jason fik min mave til at dreje, mens minderne om Eleanor fik mig til at blive helt magtesløs i kroppen. Jeg vidste ikke, om dette forhold til Liva var af ren og skær kærlighed for min bedste veninde, eller om det skyggede mine følelser til en tidligere kæreste. I værste tilfælde blev Liva mit plaster på såret, og det var ikke min mening at behandle Liva på den måde. Mit hoved kunne langt fra følge med på det niveau, og hvordan ville jeg nogensinde tilgive mig selv, hvis jeg til slut så ville finde ud af, at jeg havde holdt Liva for nar? Hun smilte til mig, som om hun vidste, at dette brev ville kunne skabe røre imellem os. Inderst inde havde jeg ikke den store trang til at læse færdigt. Hvad og hvem ville det oprigtigt gavne?

“Du behøver ikke læse det færdigt,” hun rystede på hovedet, hvorefter hun samlede papiret med begge hendes hænder og smed det ud i den nærmeste skraldespand. Hun rejste sig fra min side, eftersom hun allerede havde fornemt min reaktion til brevet. Det var det skøre mellem hende og jeg. Jeg behøvede ikke sige et ord, og hun kunne allerede opremse, hvordan jeg havde det indeni, og jeg kunne allerede mærke smerten hos hende i mit bryst.

“Lige netop det brev har ingen betydning længere, Louis” hun kiggede undskyldende over på mig. Det faktum at hun brugte hele mit navn gjorde mig opmærksom på hende. Vi sad nu i hver vores sofa. Overfor hinanden. Hun brugte sjældent hele mit fornavn, eftersom hun i sin egen lille verden havde døbt mig med flere forskellige kælenavne. En ting jeg elskede hende for. Det betød bare hvor meget kærlighed hun havde for mig, og at det ikke hele tiden behøvede at være formelt imellem os. Også havde et kært barn jo mange navne. 

“Du har ret,” smilte jeg.

Jeg rejste mig op og trissede over i den anden sofa. Trods den forvrængede stemning kunne jeg ikke klare afstanden mellem vores kroppe. Jeg satte mig ned, hvorefter jeg lagde en arm omkring hendes krop og trak hende ind til mig. Hun gav mig ingen modstand, og inden længe kunne jeg mærke hendes læber varme mine. Jeg kyssede blidt med, hvorefter jeg lod min tunge dominere forbindelsen mellem vores kroppe. Dette fortalte mig, at jeg aldrig skulle betragte Liva som et plaster på såret, men blot som en åbenbaring, for jeg holdte så ufatteligt meget af hende, at jeg måske endda, bare engang imellem, havde stirret mig blind i kærlighed, det forkerte sted. Men nu havde vi begge fundet vejen hjem til hinanden, og der var et eller andet charmerende over at indrømme, hvor meget jeg var faldet for min barndomsveninde, der kendte mig bedre end jeg kendte mig selv.

“Det er fortid, og med dig er der forhåbentlig kun en fremtid. Ligesom du fik mig til at se lyset, da bruddet mellem Jason og jeg hændte, ligeledes har du skabt lyset for enden af tunnelen her i nuet,” mumlede Liva forsigtigt mod mine læber, Jeg åndede lettet ud, og svarede: “Jeg elsker dig.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...