Et opkald

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jan. 2016
  • Opdateret: 6 jan. 2016
  • Status: Færdig
Et opkald ændrer en mands liv for altid...

0Likes
0Kommentarer
135Visninger

1. Et opkald

En telefon ringede en sen aften tæt ved midnat. Alt dette var fra en tid, hvor telefonen var en analog ting, der ikke var trådløs. Nu i dag er den som bekendt mobilt og fungerer som en computer. Telefonens ejer var Allan Hansky, der var på vej i seng og skulle tidligt op den næste morgen. Han var ejer af telefonselskabet H-allo. Allan lod den ringede. Han orkede ikke flere telefonsamtaler for i dag og en ved midnatstid var bare dråben. Men i baghovedet tænkte han om det kunne være hans sekretær, der havde noget vigtigt at sige til ham. Måske noget til morgendagens møde. Da den ringede igen, tog han den uden at tøve. Men det var ikke sekretæren eller en anden af hans bekendtskaber.
"Hallo?" sagde Allan. Der var en akavet tavshed. Ingen respons.
"Hallo?"
Igen tavshed. Indtil:
"Allan Hansky?" Stemmen var dyb.
"Ja?" svarede Allan. 
"Godt. God aften, Hr. Hansky." 
"Det er nu snarere godnat, hr..."
"Hr. Fredericksen. Beklager min manglende manér."
"Det er okay, Hr. Fredericksen. Hvad drejer det sig om?"
"Jo ser De, deres kollega Frank Erric har problemer med Dem."
"Er de en ven af Frank?"
"Slet ikke. Han har blot fortalt mig om deres hang til at dyrke sex med hans kone Anna."
Der opstod tavshed igen. Om muligt mere akavet end før. 
"Hvem Anna?" sagde Allan lettere irriteret.
"Anna Erric. Hun var gift med Erik lige indtil De, Hr. Hansky gav hende en tur ba..."
"Hør lige her, din skiderik!" Blot efter få sekunder mistede Allan hans temperament. 
"Har du nogle beviser på det!?"
Der var en lille pause før Fredericksen talte igen og da han gjorde det igen, var tonen knap så venlig. 
"Hr. Hansky..." sagde han. "Afbryd mig aldrig, når jeg taler. Det er meget uforskammet!"
Hans rolige toneart fra tidligere var væk, men kun for en kort stund. Han fortsatte igen stille og roligt:
"Jeg har kun Hr. Errics ord for det. Anna fortalte alt om det til ham."
"Den skide mær!" sagde Allan. "Hun kan vente sig!" 
"Hun er ikke længere Deres problem." sagde Fredericksen med den tilbagevendende mørke attitude. "Nu er jeg Deres hovedpine."
"Hvad fanden snakker du om?" spurgte Allan, der lød mere og mere frustreret, mens samtalen stod på. 
"Hr. Erric hyrede mig til at tage en alvorlig snak med Dem, Hr. Hansky om denne her triste affære." sagde Fredericksen. "Jeg er en, der ordner folk for folk. Jeg er en problemk..."
"Er du en lejemorder?"
"Igen lad være med at afbryde mig! Jeg hader det, når folk afbryder mig."
"Wow. Du er sgu for viderekommende. Er du virkelig professionel?"
"Ja."
"Det tror jeg sgu ikke på. Du er ikke andet end en skide idiot."
"Jeg har flere mord på cvet. Alle var folk, der på en eller anden måde har gjort skade af umoralsk karakter. Og det er uden at jeg behøver at være sammen med vedkommende rent fysisk."
"Du lyder som en sindssyg person og du og Frank kan rende mig!"
"Så vil jeg på min klients vegne og min sige det samme til Dem."
Lige efter Fredericksen var færdig, lød der en høj og skærende lyd. Det var lyden af et syl, der kom ud igennem telefonrøret! I et splitsekund borede sylet ind gennem Allans hoved. Han nåede ikke at opfatte smerten. Døden var nådig, men stadig grum. Allan var død, før han vidste det. Han faldt til gulvet. Blodet fossede ud af ørerne. Hans øjne var røde. Sylet forsvandt tilbage til dets ejermand. Fredericksens dybe stemme var der igen bagefter:
"Tak for snakken, Hr. Hansky."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...