Den sommer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 mar. 2016
  • Opdateret: 14 mar. 2017
  • Status: Igang
Han var modstander af alt det, hun stod for. Hun hadede de ting, han elskede. Alligevel fandt de hinanden. Men er en sommerferieflirt ment til at vare ved, selvom sommerferien ikke gør det?

37Likes
77Kommentarer
27096Visninger
AA

4. kapitel tre

  

 

 

Kapitel 3

Dagens mission og overskrift: ”Hvem var den mystiske fyr, Lola dansede med til festen?”

Jeg vågner med et smil på læben. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er glad. Klokken er 8:30 og fuglene synger uden for mit vindue, som har stået åbent hele natten. Jeg har altid elsket morgener. Måske er det derfor, jeg ikke drikker. Jeg er ikke klar til at opgive mine lange morgener til fordel for lange nætter.

Jeg trækker myggenettet op og kigger ud i haven. Et dådyr står i hjørnet af haven længst væk fra huset. Jeg smiler og betragter det, indtil det forsvinder gennem hækken.

Sengen knirker svagt, da jeg sætter mig ned på den igen. Jeg kigger rundt i det lille værelse. Alt er hvidt og pastellyserødt og blomstret ligesom resten af sommerhuset.

Jeg hopper i det tøj, der ikke var godt nok til at have på til festen i går. Sætter mig på sengen og kigger mig i spejlet. Jeg er ikke den smukkeste i landet, men jeg er sikker på, at jeg ser bedre ud, end Flora gør lige nu. Tømmermænd klæder ingen. Jeg ved det, fordi min far ligner en hængt hest, hver gang han har været ude og drikke. Han slæber sine fødder henover gulvet, som om de ikke fungerer optimalt, og han er pakket ind i sin havblå morgenkåbe hele dagen.

Gulvbrædderne knirker, da jeg går ud af mit værelse og ind på Lolas og Emils. Lola ligger i sengen i venstre side. Hendes hår ligner en candyfloss og hendes kinder er sorte af gammel mascara. Sengen til højre er tom. Burde Emil ikke stadig sove? Han har aldrig været typen, der står tidligt op, og jeg tvivler på, at han er det, når han har tømmermænd. 

”Godmorgen solstråle.” smiler jeg og marcherer hen til vinduet, for at trække gardinet fra. Værelset lugter af gammel sprut og bræk.

”Lad vær med at snak så højt!” brokker Lola sig og trækker dynen over hovedet. ”Og sluk lyset.” Nu er hun kun en svag mumlen, som bliver kvalt i dynen.

Jeg griner kort og åbner vinduet.

”Havde du det sjovt i går?” spørger jeg og sætter mig på Emils seng. Om hun er klar til at snakke eller ej, er jeg ikke sikker på. Hvorfor er jeg overhovedet så ivrig efter at snakke med hende? Jeg vil gerne vide, hvem drengen er, men det kan vel vente til senere? Og alligevel ikke.

Jeg bliver siddende. Lola udstøder en svag og småirriteret stønnen under dynen.

Der er mascararester på hendes pude, og tøjet fra i går ligger kludret halvt indenunder sengen. På natbordet står et halvfyldt glas med vand.

Jeg rykker lidt på mig i sengen. Er hun faldet i søvn igen? Hvad havde jeg også regnet med? Hun har festet hele natten, selvfølgelig vil hun ikke springe ud af sengen 9:00 og fortælle mig alt om aftenen og ham fyren.

”Hvordan kan du være så frisk?” Lyder det fra dynen. Lola sætter sig op i sengen og kigger bebrejdende på mig. Hun sukker og prøver at køre en hånd gennem det uglede hår.

”Nogen af os holdt sig til en enkelt øl i går,” smiler jeg. ”Og gik tidligt hjem, men det havde du vidst for travlt til.” Jeg løfter det ene øjenbryn.

Lola kigger ned i den hvide dyne og efter lidt tid, former et smil sig om hendes læber.

”Jeg var sammen  med Stefan,” Hun retter blikket mod mig. ”Vi kørte til Nexø og sad på torvet og røg os skæve og snakkede om livet.” Lolas øjne lyser.

Til trods for kommentaren om, at de havde røget sig skæve, lyder det hyggeligt. Romantisk. Jeg smiler. Lola er forelsket.

”Hvem er han?” spørger jeg oprigtigt interesseret. Jeg er ikke den med de fleste venner derhjemme, så jeg har aldrig oplevet, at nogen er blevet forelskede og har snakket med mig om det.

”Han bor herude fast. Ligesom Mads,” smiler hun. ”Det var ham, der præsenterede os for hinanden.”

Selvfølgelig er det Mads, der står bag deres kendskab til hinanden. Selvfølgelig er Stefan en Mads type. Omringet af mystik og fare. Men det er vel nok bare det, Lola er til. Jeg kommer aldrig til at synes om den type.

”Hvor gammel er han?” spørger jeg, bare for at spørge om noget. Egentlig stoppede han med at interessere mig, da Mads blev en del af samtalen.

Lola kigger ned i dynen. ”Det er lige det,” siger hun. ”Han er 23.”

”23?!” Havde jeg haft vand eller noget andet i munden, havde jeg højst sandsynligt spyttet det ud over det hele nu. Det kan godt være, det har overrasket mig, at Lola og Emils forælde vil lade dem feste hver dag, men at Lola dater en fyr, som er 7 år ældre end hende selv, ved jeg, at de aldrig vil tillade.

”Hvordan er du sluppet afsted med det?” spørger jeg.

”Jeg er god til at lyve,” siger hun, inden et suk forlader hendes læber. ”Men jeg tror, de er ved at gennemskue mig.”

”Hvad har du tænkt dig, at gøre ved det?”

”Jeg har en plan.” Lola smiler lumsk.

”Jeg syntes nok, jeg hørte stemmer,” Farmor står i døren og smiler. ”Er i allerede oppe?”

Lola kigger bebrejdende på mig. ”Flora er morgenmenneske med stor m.” siger hun.

Farmor griner. ”Der er morgenmad på terrassen nu.” Så går hun.

Jeg rejser mig fra sengen og kigger på Lola. ”Kom.” Jeg rækker hånden ud efter hende.

Hun sparker dynen til side, tager hurtigt en hættetrøje og et par shorts på, og går med mig ud i haven. Vi er de eneste, der ikke sidder ved bordet. Emil sidder for bordenden og putter alt for meget smør på sit rundstykke. Han ligner en, der har givet op på livet, da han tager en bid, og bollen krummer ned på ad hans T-shirt. Hans hår er endnu mere uglet end Lolas, og minder på en eller anden måde om bålet fra igåraftes. Giver det overhovedet mening?

Jeg sætter mig ved siden af far, som sender mig et stort smil.

”Skal du slet ikke fortælle, hvordan du har klaret dig til dine eksaminer i år?” spørger han og putter et stykke vandmelon i munden.

”Far!”

”Hvad?”

”Du er pinlig.” Jeg hælder appelsinjuice op i mit glas.

”Din far er da bare stolt af dig,” Signe, Lola og Emils mor, smiler til mig. ”Hvis vi havde nogen at prale af, havde vi da også gjort det."

"Ih tak for støtten mor.” mugger Lola og klasker en stor klat Nutella på sit brød.

”Hold nu op skat, du ved godt jeg ikke mener noget med det,” Signe lægger sin hånd på Lolas skulder. ”Men i går jo ikke særlig meget op i skolen, det er ingen hemmelighed.”

”Bare indrøm det mor, ” Lola kigger tvært på Signe. ”Du vil gerne have, at vi bliver kedelige dydsmønstre ligesom Flora.”

Av. Synes hun jeg er så kedelig? Hvad er det galt i at gå op i skolen og sine karakterer? Jeg bekymrer mig for min fremtid, det er da mere end man kan sige om Lola.

”Lola!” Signe hæver stemmen.

”Det er mit navn.” Lola tager en bid af hendes Nutella med brød.

”Snak ordentligt.” Signes pande rynker og hun har et hårdt blik i øjnene. Jeg har aldrig set hende sådan før.

Far lægger en hånd på min arm og klemmer den blidt. Jeg smiler taknemligt til ham.

”Det er da dig, der sidder og brokker dig over dine egne børn! Det er dig, der ikke snakker ordentligt!” Lola smider nutellaen fra sig og løfter det ene øjenbryn, da hun kigger på sin mor.

Signe sukker træt.

Jeg kigger på farmor og farfar. På mor og far. På Signes mand Thomas. På onkel Bo. På Emil. De ser alle sammen ligeså utilpasse ud, som jeg føler mig. Hvis jeg griber ud i luften, vil jeg fange et stykke af den trykkede stemning i min hånd.

Jeg tager en tår af min juice, fordi jeg ikke ved, hvad jeg ellers skal gøre. Signe kigger træt på Lola, Lola kigger vredt på Signe. Alle andre om bordet ligner statuer.

Signe ryster på hovedet og kigger på mig med et anstrengt smil. ”Nå Flora,” siger hun. ”Fortæl om de karakterer.”

”Øh,” siger jeg, for jeg ved ikke, om jeg har lyst til at sige noget. ”Jeg var oppe i Fysik og Biologi, fordi det er de fag, jeg har på C niveau,” siger jeg og piller ved min serviet. ”Og jeg fik 12 i begge fag.”

Farmor og farfar smiler stolt. Lola vender øjne. Emil kigger bare tomt frem for sig.

”Tillykke,” Signe smiler til mig. ”Det er virkelig flot klaret.”

”Tak.” Jeg siger ikke noget resten af morgenmaden.

 

Det er mega varmt og Lola snakker løs. Vi ligger i haven, så langt væk fra huset som muligt.

”Han er SÅ sød, Flora!” Lola kigger drømmende på mig.

Jeg svarer ikke. Hun lægger alligevel ikke mærke til det, hvis jeg ikke siger noget. Hun har plapret løs om Stefan i en time nu.

Jeg sætter mig op på tæppet og smører solcreme på mine arme. Jeg er alt for bleg til at have en hvid bikini på. Og ved siden af Lola, ser det bare endnu dummere ud. Hun har allerede fået lidt farve, og hendes orange bikini sidder mega pænt på hende i modsætning til min.

Lola sukker og sætter sig op på albuerne. Hun trækker de brune, cirkelformede solbriller op i panden og kigger alvorligt på mig. ”Du har ikke sagt et ord, siden vi lagde os herud. Hvad er der galt?”

”Du har så travlt med at snakke,” siger jeg. ”Jeg vil ikke afbryde.”

Lola rækker ud efter solcremen og smører noget på hendes bryst. ”Det der jeg sagde til morgenmaden,” siger hun. ”Du ved godt, jeg ikke mente det, ikke?”

”Det ved jeg ikke, om jeg ved.”

”Hold nu op, Flora,” siger Lola. ”Jeg var bare irriteret på min mor. Det havde ikke noget med dig at gøre.”

”Nå.”

Lola kigger bedende på mig og samler håndfladerne foran sit bryst. ”Please Lola,” siger hun. ”Vil du ikke godt tilgive mig?”

”Synes du, jeg er kedelig?”

”Selvfølgelig synes jeg ikke det!”

”Okay.”

”Okay?” Lola smiler. ”Betyder det, at du tilgiver mig?”

”Det gør det vel.”

”Yay!” Lola hviner og lægger armene om halsen på mig. ”For jeg skal fortælle dig om min plan med Stefan.” siger hun lidt mere dæmpet.

”Selvfølgelig skal du det.”

Lola trækker solbrillerne ned over øjnene igen. ”Den involverer dig.”

”Selvfølgelig gør den det.” Jeg sukker. Kan Lola opføre sig lidt mere som sig selv lige nu?

”Vi skal på dobbeltdate. Mig og Stefan og dig og Mads.”

”Af hvad skal vi?” siger jeg, men indvendigt skriger jeg. Jeg skal på ikke på date med Mads. Som i selv-ikke-hvis-det-var-min-eneste-chance-for-en-date-nogensinde ikke på date med Mads.

”Det bliver sjovt, Flora.”

Som med ”passe godt på”, har vi nok også meget forskellige definitioner af ”sjov.” For en date med Mads, ville jeg bestemt ikke beskrive som sjov. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...