Den sommer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 mar. 2016
  • Opdateret: 14 mar. 2017
  • Status: Igang
Han var modstander af alt det, hun stod for. Hun hadede de ting, han elskede. Alligevel fandt de hinanden. Men er en sommerferieflirt ment til at vare ved, selvom sommerferien ikke gør det?

37Likes
77Kommentarer
27409Visninger
AA

23. kapitel toogtyve

 

 

 

Kapitel 22

 

Jeg ligger i haven med Lola. Jeg har ikke taget nogen bog med ud i dag, fordi jeg har tænkt mig, at fortælle Lola om Mads. Men jeg havde ikke overvejet, hvor svært det ville blive, og lige nu ville jeg ønske, at jeg havde en bog at skjule mig bag.

”Hvordan gik jeres date i går?”

”Godt.” Jeg smiler.

Flora lægger sig om på siden. ”Det kan du ikk bare sige. Kom med nogle detaljer kvinde!” Hun sætter solbrillerne op i panden og skaber øjenkontakt. ”Var der noget action?” spørger hun, mens hun løfter øjenbrynene.

Jeg sukker. ”Hvornår begynder du at gå op i noget andet?”

”Når der sker noget.”

Jeg tager en dyb indånding. ”Mads har sagt, at han elsker mig.”

”Når, men der er da også massere af gode gymnasier på Bornholm.”

”Hvad mener du?”

”Ja sommeren er jo snart slut. Og Mads’ hjem er her. Hvad havde du tænkt dig?”

”Er du slet ikke glad på mine vegne?”

Flora kigger mig alvorligt i øjnene. ”Selvfølgelig er jeg det. Men jeg kender Mads bedre end dig. Og han tror ikke på kærlighed. Han tror på sex.”

”Måske har det ændret sig.”

”Helt ærligt Flora,” Lola lægger sig ned på ryggen igen. ”Hvis du helt seriøst tror på det, så er du godt nok naiv.”

 

Senere på aftenen ligger jeg mellem sivene og klitterne, på et tæppe, sammen med Mads. Jeg har lånt hans cowboyjakke, og ligger med hovedet på hans brystkasse, der langsomt hæver og sænker sig.

Stjernerne blinker ned til os og vinden får sivene til at risle i takt med hinanden.

”Hvor mange stjerne tror du, der er på himlen lige nu?” spørger jeg.

”Mange flere end vi kan se.” siger han og kysser mig i håret. ”Det er kærligheden, der sætter solen  og de andre stjerner i bevægelse.”

Jeg smiler og putter mig længere ind til ham. Jeg vil gerne være så tæt på ham som muligt.  

”Jeg fik aldrig sagt undskyld for det der, jeg sagde på restauranten.” Jeg løfter hovedet fra hans brystkasse, så jeg kan kigge på ham.

”Det er okay.” Han smiler. ”Apropos.” Mads sætter sig op og roder sin sorte Eastpak rygsæk. Han finder en lille ting frem, der mest af alt ligner en smøg, men som jeg ved ikke er det. Han kigger glad på mig, mens han tænder den.

Egentlig irriterer det mig, at han så tit ryger, når vi er sammen. Hvorfor har han brug at ryge sig skæv, når han er sammen med mig? Er jeg for kedelig?

”Hvorfor ryger du dig altid skæv?” spørger jeg, med hjertet siddende oppe i halsen. Mads er meget følsom, når det gælder hans afhængighed. Det har Lola i hvert fald sagt.

Mads drejer hovedet og kigger på mig,” Bare fordi jeg har mødt dig, betyder det ikke, at jeg har alt, jeg har brug for, for at være glad.” Han vender og drejer jointen mellem fingrene. ”Så må jeg jo få den sidste glæde et andet sted fra.”

Jeg fnyser. ”Hvor er du bare kold.”

Mads kigger ud over Dueodde med et tomt blik. ”Kun den kærlighed, der indeholder en smule kølighed, bevarer sig frisk.”

”Michele Morgan,” jeg smiler. ”Meget imponerende.”

”Jeg er meget imponerende.” Han smiler og læner sig tættere på mig, for at give mig et kys. Han smager af noget, jeg ikke kan lide, men som jeg må acceptere.

”Det har jeg opdaget.” siger jeg og lægger armene om hans nakke.

Han slukker jointen og trækker mig tættere ind til sig, med hans hænder hvilende på mine hofter. Hans hænder brænder mod min hud, da de sniger ind under min trøje. Forsigtigt lægger han mig ned på tæppet, og jeg nyder den uvante følelse af hans vægt over mig.

”Er det okay?” mumler han, mens han kysser min hals.

”Ja,” siger jeg. Det er okay.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...