Den sommer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 mar. 2016
  • Opdateret: 14 mar. 2017
  • Status: Igang
Han var modstander af alt det, hun stod for. Hun hadede de ting, han elskede. Alligevel fandt de hinanden. Men er en sommerferieflirt ment til at vare ved, selvom sommerferien ikke gør det?

37Likes
77Kommentarer
27046Visninger
AA

3. kapitel to

 

 

 

Kapitel 2

En ting jeg ikke forstår er, hvorfor Lola og Emil synes det er så sjovt, at bruge deres tid på fest. Det er køligt, og jeg ender sikkert med at blive forkølet på grund af den svage ind. Hvorfor fester man udenfor? Og så på en strand? Den lugter sikkert bare af rådden tang og affald fra dovne badegæster.

Jeg har trukket denimjakken tæt sammen om mig. Jeg kigger på Lola. Hvordan hun kan holde varmen i lårkorte short og mavebluse, forstår jeg overhovedet ikke. Men så snart hun begynder at drikke, får hun sikkert varmen. Det har jeg da hørt et sted, at man får varmen, når man drikker alkohol.

Emil har et par kakishorts og en stram, grå T-shirt på. Han ligner en, der har danset rundt i flere timer.

Vi har ikke gået i lang tid, før jeg kan høre musikken fra stranden.

”Du skal glæde dig til at møde dem alle sammen,” Lola smiler og tager armen om mig. ”Vi har fortalt en masse godt om dig.”

Fortalt en masse godt om mig? Hvad kan de have fortalt, der ville imponere deres venner? Vores kusine får altid 12 i skolen, og hun laver hele livet om til avisoverskrifter. Virkelig imponerende.

Jeg sukker og kigger ned ad mig selv. Nederdelen føles ubehagelig stram om mine lår. Hvis det bliver ved med at slæbe mig med til fest, lader de mig forhåbentlig tage mit eget tøj på, på et eller andet tidspunkt. Jeg skæver mod mit armbåndsur. Klokken er lidt over 18.

”Bare hold dig til os i starten. De andre kan godt virke lidt for meget nogle gange.” Emil blinker kort til mig, inden han fortsætter henover strandens parkeringsplads.

Egentlig undrer det mig, hvordan de har lært alle de andre at kende. Jeg er i sommerhuset næsten ligeså meget som dem, og jeg har ikke skabt noget netværk.

Lola går et stykke foran mig. Hendes lange, blonde hår er sat op i en høj hestehale, som svajer i takt med hendes benede hofter. Hun har altid været til den tynde side, og det har puberteten ikke ændret på.

Jeg sætter farten op og når hurtigt op ved siden af hende. Hun sender mig et lille smil og fortsætter med at gå i et lidt hastigt tempo, som er hun på vej mod et meget vigtigt møde. Men festen er vel også vigtigt for hende på en eller anden måde. Stenene på grusvejen knaser under hendes romersk inspirerede sandaler.

Der er flere mennesker, end jeg havde regnet med. Til højre for parkeringspladsen lidt længere nede ad stranden, er der stillet et stort bål op, som er omringet af træstubbe i forskellige højder og længder. På parkeringspladsen er der stillet en masse engangsgrille op.

Lola  tager min hånd. ”Ret fedt hva?” Hun trækker afsted med mig, som hun hat gjort så mange gange i dag. ”Du skal møde Mads, kom med!”

Jeg er ved at snuble over min fødder, da vi løber det sidste stykke på stranden. Lola stopper op og kigger rundt, indtil et stort smil former sig om hendes læber. Selvom hendes mund er lille, fylder smilet over halvdelen af hendes ansigt. Jeg kigger rundt for at finde grunden til hendes smil.

”Det er Mads,” siger hun og peger i retning af bålet. ”Kan du se ham?

Jeg kigger i retning af hendes hånd, indtil mit blik falder på en svag brunhåret fyr med et stort smil. Jeg nikker.

”Han kender alle heromkring. Og han har de fedeste kontakter, når man har brug for noget,” Hun læner sig tættere på mig. ”Hvis du forstår, hvad jeg mener.” Hun lukker det ene øje i et flirtende blink.

Jeg forstår godt, hvad hun mener. Men jeg ønsker ikke at forstå det. I det hele taget forstår jeg ikke, hvordan de er endt her. Altså, det er vel normalt at feste engang i mellem, men hver aften hele sommeren? Og efter hvad mine forældre har fortalt mig, stopper det ikke ved sommerferien.

Lola sender mig et smil og mimer, at hun ryger et eller andet. Jeg nikker kort og fortsætter med at studere Mads. Hans halvlange hår blafrer i vinden. Det er lidt lysere end mit, men ikke meget. Mest af alt ligner det, at han holder en eller anden form for tale. Som om han er festens midtpunkt, og at han udmærket godt er klar over det.

Måske er det det, der gør, at jeg allerede nu, ikke har den bedste fornemmelse ved ham. Den alt for høje selvtillid, han udstråler, blandet med Lolas præsentation. Han virker som om, han er alt det, jeg prøver at undgå. 

Men alligevel lader jeg Lola trække mig med det sidste stykke hen mod ham. Han kigger kort på Lola, smiler og fortsætter sin tale, da vi sætter os på den eneste frie træstub rundt om bålet.

Jeg kigger modvilligt på Mads. Flammerne fra bålet reflekterer sig i hans ansigt og kaster det i skygger.

”Se hvor tiden iler, lad os ile med! Nyde glæden, venner, før den fa’er afsted.” Mads’ stemme er mørk og ivrig.

Jeg rynker næsen. Hvor kom den fra? De andre rundt om bålet begynder at klappe, så jeg gætter på, at hans tale er slut nu.

”Hvorfor citerer han Steen Steensen Blicher?” Jeg læner mig hen mod Lola.

Hun kigger uforstående på mig. ”Hvem?”

Jeg sukker. Selvfølgelig ved hun ikke, hvem han er. ”Steen Stensen Blicher,” gentager jeg. ”Dansk præst og forfatter. Levede i slutningen af 1700-tallet til starten af 1800-tallet. Hvorfor citerer han ham?”

”Det er bare noget han gør,” Lola trækker på skuldrene. ”En vane vel.”

En vane for at citere Steen Steensen Blicher? Eller bare vigtige personer generelt?

”Men han har vidst aldrig citeret ham der Blicher fyren før,” Lola kigger på mig. ”Men hvad ved jeg også?” Hun trækker på skuldrene. ”Jeg kender jo ingen af de der døde digtere,” Hun rejser sig fra træstubben. ”Kom! Nu skal du møde Mads.” Hun rækker hånden frem mod mig, og med tunge skridt går vi gennem sandet, til vi når Mads.

Han står og snakker med en anden fyr, der ser lidt yngre ud end ham. Drengen får overrakt noget i en lille pose, Mads en kuvert. Er det stoffer? Jeg kan allerede se det for mig. ”Mønsterelev overværer hashhandel.”

Mads kigger mod os og trækker den ene mundvige op i et skævt smil. Jeg er sikker på, jeg kan ane et smilehul.

”Lola!” siger han og omfavner hende. ”Jeg var ved at blive nervøs for, om i overhovedet ville dukke op.” siger han med lidt alvor i stemmen, da de trækker sig fra hinanden.

”Selvfølgelig kommer vi da,” Lola smiler og kigger på mig. Jeg holder mig i baggrunden. ”Vi skulle bare lige have Flora med.”

Mads kigger interesseret på mig henover Lolas skulder. Endnu et skævt smil. Havde det været alle andre piger end mig, havde det smil nok været charmerende. Jeg kigger bare stift på ham. Tvinger et lille smil frem.

”Så det er den berømte Flora,” Mads går langsomt tættere på mig. ”Jeg har hørt meget om dig.” Han rækker hånden frem mod mig. Jeg lader den hænge lidt i luften, inden jeg tager imod den. Han smiler.

”Og det er så Mads. Festens samlingspunkt.” præsenterer Lola ham. Mads griner lidt ved hendes ord, det samme gør hun selv. Jeg griner ikke.

Lola smiler til mig. ”Jeg henter lige noget at drikke til os,” siger hun og kigger på Mads. Hun lægger en hånd på hans skulder. ”Pas lige på Flora, mens jeg er væk.” Hun blinker til os begge og forsvinder.

Jeg kigger akavet ned i sandet. At Lola allerede efterlader mig alene med nogen, overrasker mig overhovedet ikke.

Mads kigger på mig. Jeg kan mærke hans øjne studere hver detalje af mig, og det giver mig kvalme.

”Kommer du tit her?” spørger han og blinker med det ene øje. Endnu et skævt smil. Denne gang kan jeg tydeligt se, at der er et smilehul.

Jeg ryster kort på hovedet. ”Nej.” siger jeg bare. En samtale med Mads er ikke noget, jeg er interesseret i.

Jeg fanger en bølget hårlok, og placerer den bag mit øre. Musikken er irriterende høj og vi står lige ved siden af en højtaler. Jeg kan ikke genkende sangen. Et par piger har taget deres sko af og løber rundt i vandkanten.

Mads sukker og kigger væk fra mig. Forhåbentlig har han mistet interessen.

Jeg skifter vægten fra højre ben til venstre. Trækker min jakke tættere sammen om mig og beholder armene over kors. Jeg stirrer stift ud i luften. Jeg ved ikke hvad jeg kigger på, men jeg koncentrerer mig om, kun at kigge på det. En gang imellem kan jeg fornemme, at Mads kigger på mig.

”Såå..,” Han kigger lidt ned på sine fødder, og sparker til en sten. ”Hvornår mon Lola kommer tilbage?”

Jeg svarer ikke, men jeg tænker det samme. Hvor lang tid kan det tage at hente noget at drikke?

”Hey!” Lolas lidt for høje, lidt for glade stemme lyder pludseligt bag os.

”Hvad tog så lang tid?” siger Mads halvsurt.

”Slap dog af, der er mange i aften.” siger Lola ligeså surt og rækker mig et glas. Hun smiler stort, som om Mads’ kommentar ikke betød noget som helst. Er det sådan, de snakker til hinanden?

Papkruset føles tungt i min hånd. Forbudt. Ubehageligt. Malplaceret. Jeg kigger tøvende på det.

”Kom nu Flora, det er en øl. Det dør man altså ikke af.” Lola puffer til mig. Mads griner hånligt. Jeg vender bare øjne af ham. Har festens midtpunkt ikke noget bedre at tage sig til?

”Skååååååååål!” Lola løfter sit glas og sender mig et stort smil. Jeg griner kort, løfter modvilligt mit glas og klinger det sammen med hendes. Så tager jeg en tår. Min første tår nogensinde. Det er syrligt. Meget syrligt. Og bittert. Meget bittert. Hvorfor kan folk så godt lide det stads?

”Hva synes du? Ka du li det?” Lola smiler stort.

”Ikke rigtigt.” svarer jeg. Hvorfor lyve?

”Bare rolig, det kommer.” Lola trækker på skuldrene. ”Bare hold dig til mig, så skal du nok lære det.” Hun blinker og løber hoppende ud i vandkanten til de andre piger, der stadig er i gang.

Mads sukker højlydt og jeg kunne ikke være mere enig i hans suk.

”Jeg kommer tilbage lige om lidt.” siger han og går. Men jeg ved godt, at han ikke kommer tilbage.

Jeg kigger ned i mit ølkrus. Hvad skal jeg gøre med det? En pige med blond hår og smadret makeup går usikkert hen mod mig. Hun er tæt på at vælte hver gang, hun tager et skridt, og hun ser meget træt ud. Er hun skæv?

”Her, vil du have den her?” spørger jeg, uden at tænke mig om først, da hun passerer mig.

Hun kigger længe på øllen i min fremstrakte hånd. ”Sprødt dude, tak.” siger hun lavt og tager imod den. Så går hun videre.

Kan jeg forvente at Lola og Emil også opfører sig sådan, når vi skal hjem?

Jeg sætter mig på en af træstubbene ved bålet, der stadig brænder i høje flammer. Jeg er den eneste, der sidder ved bålet nu.

Lola danser stadig i vandkanten. Jeg smiler, da hun er lige ved at vælte på grund af en bølge. Hun griner højt og svinger med hestehalen. En dreng løber hen til hende bagfra og lægger armene om livet på hende. Han ser ældre ud end hende. Måske endda ældre end Mads. Hvem er han?

Jeg kradser i et myggestik på mit venstre knæ. Laver et kryds med mine negle.

Lola har lagt armene om halsen på fyren. Han kysser hende på halsen, mens hans hænder nærmer sig kanten på hendes shorts. Hun griner og puffer ham drillende væk, på sådan en måde, der er sød når hun gør det, men hvis jeg gjorde det, ville det se totalt dumt ud.

Jeg kører mine fødder lidt rundt i sandet. Koncentrerer mig om, af sandet stadig skal være pænt rundt om dem. Der ligger en halv muslingeskal til venstre for dem.

Da jeg kigger op igen, vinker Lola til mig. Hun har stadig et kæmpe smil om læberne. Jeg vinker igen. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...