Den sommer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 mar. 2016
  • Opdateret: 14 mar. 2017
  • Status: Igang
Han var modstander af alt det, hun stod for. Hun hadede de ting, han elskede. Alligevel fandt de hinanden. Men er en sommerferieflirt ment til at vare ved, selvom sommerferien ikke gør det?

37Likes
77Kommentarer
27195Visninger
AA

8. kapitel syv

 

 

 

Kapitel 7

Okay, så det tiltrækker mig, at Mads er interesseret i digte. Og det tiltrækker mig, at jeg aldrig ved, hvilken ny digter han har studeret og har tænkt sig at citere, når jeg møder ham. Men det er også det! Punktum. Flora Mark er ikke interesseret i Mads, men i hans ord. Vi har en fælles interesse og hvad så?

Jeg skruer op for mine høretelefoner, der er fyldt med lyden af Lana Del Rey. Musikken på terrassen er mega høj og langt fra så meningsfuld som min, der kæmper med at overdøve den hårde bas.

Jeg prøver at koncentrere mig om opgaveformuleringen på papiret foran mig. ”Skriv et essay om Shakespeares Sonnet 18.”

Da jo tog imod opgaverne for ekstra point, inden sommerferien startede, havde jeg ikke lige overvejet, at jeg skulle lave dem med en fest på den anden side af døren.

Skriv et essay om Shakespeares Sonnet 18. Normalt er det noget, jeg kan skrive på 1-2 timer. Men i dag er det anderledes. Alt er anderledes hernede på en eller anden mærkelig måde, som jeg ikke havde forestillet mig.

”Flora Mark dropper lektier til fordel for fest.” tænker jeg, da jeg ligger mine papirer væk og går ud fra værelset. Jeg kan ikke kende nogen af ansigterne. Et par enkelt piger smiler til mig, men ellers ligger ingen mærke til mig.

Jeg tager en flaske vand fra køleskabet og læner mig opad køkkenbordet. Mads sidder ude på terrassen med Lola, der sidder på skødet af Stefan. Hans lange fingre holder stramt om hendes hofter, på en måde, der giver mig kvalme. Mads griner højt af noget, Lola siger, og jeg smiler over måden, hans adamsæble bevæger sig på. Så ryster jeg på hovedet af mig selv og går tilbage på mit værelse.

Det er ikke mig det her. Jeg er ikke den type, der udspionerer fyre til fester. Og slet ikke fyre som Mads. Jeg er den type, der læser digte og laver ekstra afleveringer i skolen, den type der skriver avisoverskrifter over sit liv og tager det ene kursus efter det andet på aftenskolen, så mit cv kan blive så flot som muligt.

Jeg tager vandflasken med mig ind på mit værelse igen. Åbner vinduet og lader den friske aftenbrise fylde rummet.

Jeg tænker på mor og far. Det forekommer mig, at det er første gang, jeg er alene hjemme, og så er jeg ikke engang alene hjemme. Men jeg føler mig alene, selvom huset er fyldt til randen med mennesker, og jeg sagtens kan gå ud og være en del af det, selvom jeg aldrig vil blive en rigtig del af det.

Er det for tidligt for en fest at slutte klokken 21:30?

Med et suk sætter jeg mig ned i min seng, så den knirker svagt. Jeg har lyst til at sove, men det er latterligt overhovedet at prøve, så længe den meningsløse musik fortsætter med at være så irriterende høj, at jeg tvivler på, at Mads overhovedet hørte, hvad Lola sagde, da han grinte højt af det på terrassen.

Jeg ligger mig ned i sengen, og puden bliver flad under mit hoved. Og da jeg endelig er faldet en lille smule til ro, bliver døren til mit værelse revet op, og en meget glad Mads træder ind.

”Hej Floraaa!” siger han højt og besværet.

Jeg sætter mig hurtigt op i sengen. ”Hvad laver du her?” Hvad laver han her?

”Lola,” Mads lukker døren i. ”Hun sagde, at det her var dit værelse.”

”Okay.”

”Og jeg ville gerne sige hej til dig.” Han smiler svagt.

”Okay.”

 ”Hvorfor har du ikke sagt hej til mig, Flora?”

”Hvor meget har du drukket?”

Mads går usikkert hen mod min seng, og jeg ignorerer følelsen i min mave, da han sætter sig overfor mig og sparker sine sko af. ”Det,” Han trækker fødderne op i sengen og putter dem ned under min dyne. ”Det ved jeg ikke.” siger han så.

”Du er fuld.”

 ”At være eller ikke at være.”

”At være.”

”Se det er spørgsmålet.” Mads klukler, mens han langsomt vælter til den ene side. Hvordan kan han snakke Shakespeare, når han har brugt hele aftenen på at få sin promille til at blive højre en sin IQ?

Han sætter sig op ad væggen og strækker sine ben, der stadig ligger under dynen. Vores fødder danner en ret vinkel, og hans tæer kilder undersiden af min ene fod.

I lang tid sidder vi sådan. Mads kigger på mig med varme alkoholøjne, mens hans skæve smil sidder om hans læber, og ikke i et sekund forlader dem.

”Du er sød nok, Flora.” siger Mads med slørret stemme, og jeg griner svagt. Alkoholen synes, jeg er sød.

”Jamen tak.” Jeg sender ham et lille smil, og hans ene mundvige bevæger sig endnu længere op mod hans øjne, mens min mave fyldes med varme. Hvorfor fyldes min mave med varme? Min mave burde overhovedet ikke føles sådan her på grund af Mads! Overhovedet. Jeg er bare stadig imporneret over hans evne til at snakke Shakespeare, selvom det er tydeligt for enhver, at han er pisse stiv. Det er imponerende.

Ikke?

”Du er meget sød, Flora,” Mads snøvler og sætter sig besværet ved siden af mig, så vores fødder ligger parrallet i stedet for i en ret vinkel. Han ligger sin hånd på min ovenpå dynen. Den er svedig og varm. ”Meget, meget sød.” Og så læner han sig indover mig og kysser mig. Eller, det vil sige, han prøver at kysse mig, men jeg trække hovedet væk. Jeg skal ikke kysse med Mads.

Jeg kigger på døren, Mads kigger også på døren. Ingen siger noget. Skal jeg sige noget? Eller er det ham, der bør bryde tavsheden først?

Jeg kan køre Lola grine fra værelset ved siden af. Hun er sikkert sammen med Stefan. Skal han sove her? Jeg ser hans alt for lange fingre for mig, der kærtegner Lolas spinkle krop. Det giver mig kvalme.

”Å-åns,” Mads kigger på mig. ”Ånsky.”

”Det er okay.” Jeg smiler. Det er nok det tætteste jeg kommer på en undskyldning fra ham i aften.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...