Den sommer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 mar. 2016
  • Opdateret: 14 mar. 2017
  • Status: Igang
Han var modstander af alt det, hun stod for. Hun hadede de ting, han elskede. Alligevel fandt de hinanden. Men er en sommerferieflirt ment til at vare ved, selvom sommerferien ikke gør det?

37Likes
77Kommentarer
26757Visninger
AA

9. kapitel otte

  

 

 

Kapitel 8

Græsset kradser mod mine ben, og hver gang det blæser, rammer græsstrå min højre arm. Jeg tænker på i går. På kysset, der ikke var et kys, men som kunne have været et kys.

Jeg sidder på en af klitterne og kigger ud over havet. bølgerne er høje i dag. Det blæser mere, end det har gjort de andre dage.

Hvorfor prøvede Mads at kysse mig? Hvad betyder det kys? Betyder det noget? Det betyder noget. Ikke?

Nej. Det betyder ikke noget, tænker jeg. Mads var fuld og så ville han bare finde en eller anden, og så blev det bare mig. det betyder ikke noget, og det ændrer ikke noget.

Men hvad hvis det gør? Hvad hvis det betyder rigtig meget? Hvad skal der så ske nu?

Min mobil vibrerer i baglommen på mine denimshorts. Jeg trækker den op og kigger på skærmen. Det er fra et nummer, jeg ikke kender.

”Hvor er du? M.”

M. Mads? Hvor har han fået mit nummer fra? Og hvorfor vil han vide, hvor jeg er ? Hvad hvis det ikke er Mads? Det kunne jo være alle mulige.

”Hvem er det?” skriver jeg tilbage, bare for at være på den sikre side. 

Der bliver hurtigt skrevet tilbage igen. ”En hemmelig beundrer afslører aldrig sin identitet før til allersidst ;-) Svar mig nu bare.”

Ingen tvivl om at det er Mads. Med den besked, kunne han ligeså godt have skrevet ”Det er Mads. Svar mig nu bare.”

Jeg giver ham min lokalisation, og putter min mobil tilbage i lommen på mine shorts. Og så sætter jeg mig til at vente. Og jeg venter. Og jeg venter. Og jeg tænker. Og jeg tænker lidt mere. Hvad vil han? Bliver det mærkeligt efter i går? Hvad hvis det bliver mærkeligt? Jeg vil ikke have, at det ændrer sig mellem os. Jeg var endelig begyndt at synes, at han ikke var forfærdelig! Og så skal det hele bare blive mega akavet, på grund af et kys, der ikke var et kys, men som kunne have været et kys.

Jeg tager en dyb indånding. Rolig nu, Flora. Det behøver jo ikke at være akavet. Han var fuld. Det betød ingenting. Absolut ingenting. Vi er voksne mennesker, og det er fuldstændig ligegyldigt.

Men da jeg pludselig kan fornemme nogen bagved mig, føles det ikke så ligegyldigt. Mit hjerte hopper i dobbelttempo. Så hurtigt, at det næsten gør ondt. Trinene nærmer sig, men bliver langsommere. Er han ved at flippe ligeså meget ud, som jeg er? Har han skiftet mening? Vender ham om nu?

”Hey.” Hans stemme er hæs. Har han tømmermænd? Dumt spørgsmål, selvfølgelig har han tømmermænd. Man får tømmermænd når man drikker alkohol, og han drak meget alkohol i går, ellers havde han ikke prøvet at kysse mig. Vel?

Jeg vender kort mit hoved og kigger på ham. ”Hey.” siger jeg lavt. Ordene føles akavede.

”Må jeg sætte mig.” Mads træder et skridt tættere på mig.

Jeg rykker lidt på mig. Må han sætte sig? Han må godt sætte sig. ”Øhh,” siger jeg og kigger ud over stranden. På bølgerne, er blevet rolige igen, og jeg føler mig endnu mere som et nervevrag end før, fordi jeg ikke kan blive ligeså rolig igen. Selv vinden har lagt sig. Jeg ryster på hovedet af mig selv. Det her er latterligt. ”Ja, selvfølgelig.” Jeg griner halvt og tager min solbriller op i panden, mens jeg betragter Mads sætte sig ned.

”Det er dejligt vejr i dag.” siger han. Hans hår er uglet og hans T-shirt krøllet.

”Det har det da også været de andre dage.” siger jeg.

”Jaja,” Mads hiver fat i et græsstrå og krøller det sammen mellem sine fingre. ”Det var heller ikke,” siger han lavt. ”Det var heller ikke ment sådan.”

Så er der ikke nogen af os, der siger noget. Stranden er fyldt med mennesker, og der er hele tiden børn, der løber op og ned ad klitterne omkring os. Jeg smiler. Lola og jeg plejede at løbe om kap op og ned af dem, da vi var små.

Jeg kigger på Mads. Han kigger ud over havet. Jeg kigger ud over havet. Mads kigger på mig. Jeg kigger på Mads. Hans øjne har samme farve som havet. Den der farve, der ikke kan bestemme sig for, om den er mest grøn eller mest blå. Hans øjne skinner. Og de får min mave til at slå kolbøtter. Hvorfor slår min mave kolbøtter?

Vi kigger på hinanden i lidt for lang tid. Så vender jeg hovedet væk, og Mads sukker på en måde, der forvirrer mig.

Jeg kigger på ham ud af øjenkrogen. Han piller ved et græsstrå igen. Han ligner en, der prøver at sige noget, men som er for bange til at sige det. Så jeg siger noget i stedet for.

”Hvorfor kom du herned?” Jeg kigger ikke på ham, da jeg siger det.

Mads trækker sine solbriller ned over øjnene. ”Jeg tog hjem til sommerhuset, men du var der ikke,” siger han. ”Lola sagde du var gået en tur, men hun vidste ikke hvorhen, så hun gav mig dit nummer.”

Lola. Selvfølgelig har hun en finger med i spillet. Jeg tænker på hendes ord, inden vores dobbeltdate. Det ville være sødt, hvis dig og Mads blev forelskede.”

Jeg nikker, fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal svare. Skal jeg svare? Eller fortsætter han med at snakke?

”Hvorfor tog du hjem til sommerhuset?” spørger jeg, da der er gået tilpas lang nok tid til, at det går op for mig, at han ikke fortsætter med at snakke.

”Jegvillegerne,” Mads hoster. ”Jeg ville gerne snakke med dig.”

”Om hvad?”

”Det ved du godt, Flora.”

”Nej.” Men det gør jeg. Jeg vil også gerne snakke om det. Men hvordan snakker man om det?

Mads sukker irriteret og vender sig hurtigt med front mod mig. ”Hold nu op, Flora!” Han prøver at skabe øjenkontakt, men jeg koncentrerer mig om at kigge på alt andet end ham. ”For helvede altså.”

Jeg kigger ud over klitterne. Den vi sidder på, er den højeste. Det forekommer mig, at Mads ikke har citeret nogen endnu.

”Har jeg ødelagt det?”

”Det?” Jeg bobler indeni. At han synes, der har været noget at ødelægge, gør mig glad.

”Os,” Mads sidder stadig med front mod mig. Han lægger en hånd på mit knæ, og det sender bølger af flammer gennem min krop. ”Eller,” Mads tøver. ”Ikke os, men... du ved, hvad jeg mener.”

”Gør jeg?”

”Flora, lad nu vær, please.”

”Okay.”

”Okay?”

”Okay.”

”Hvad betyder det?” Mads rykker på sig i sandet. Vender sig om og strækker benene. Samler dem igen. Kører en hånd gennem sit hår.

”Det ved jeg ikke.”

”Så øh,” Mads sukker tungt. ”Undskyld for i går. Det var dumt.”

”Det er okay.” Det er det.

”Så vi er okay?”

”Ja.”

Mads smiler og rejser sig op. ”Kom!” Han rækker hænderne ned mod mig, og trækker mig op at stå. Og før jeg kan nå at blinke, er jeg pakket ind i hans arme og en lugt af pebermyntetyggegummi og noget sødligt, jeg ikke kan genkende. Er det sådan, en joint lugter?

”Hvad nu?” Jeg trækker mig fra ham og kigger ham forsigtigt i øjnene.

Mads trækker på skuldrene og smiler. Havde han bare tænkt sig, at jeg skulle op og stå, og så stoppede hans ide?

”Jeg snakkede for resten med Lola,” siger hun pludseligt. ”Hun har brug for en endnu en fake dobbelt date med Stefan.” Han kigger søgende på mig. Venter på en reaktion.

”Okay.” siger jeg bare. Hvad siger man?

”Men hun vil gerne være alene med Stefan,” Han hiver i endnu et græsstrå. Det her er langt, og kradser svagt på benet med den ende, han ikke holder om. ”Så du skal bare tage med hende ind til byen, men du skal ikke med på date.”

”Hvorfor fortæller du mig det her, når du slet ikke skal være en del af det?”

”Fordi jeg tænkte,” Mads tager en dyb indånding. ”At vi kunne lave et eller andet sammen.”

”Os to?”

”Ja.”

Jeg griner. Hvorfor griner jeg? ”Du kunne være en øksemorder eller noget.” Åh gud, hvorfor sagde jeg det? Hvorfor sagde jeg det? Selvfølgelig er Mads ikke det. Han er afhængig af alkohol og stoffer, og selvom det er klamt nok i sig selv, er han jo ikke decideret farlig.

Nu er det Mads’ tur til at grine. ”Der er altid den ene mulighed!” Han smiler.  ”Så hvad siger du?”

”Okay.”

”Okay?” Mads låser sig blik sammen med mit. ”Okay, som i...?” Han lægger hovedet lidt på skrå.

”Okay som i, det vil jeg gerne.”

”Virkelig?” Mads smiler stort.

Jeg nikker.

”Fedt! Så er det en date!”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...