Den sommer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 mar. 2016
  • Opdateret: 14 mar. 2017
  • Status: Igang
Han var modstander af alt det, hun stod for. Hun hadede de ting, han elskede. Alligevel fandt de hinanden. Men er en sommerferieflirt ment til at vare ved, selvom sommerferien ikke gør det?

37Likes
77Kommentarer
27074Visninger
AA

20. kapitel nitten

 

 

 

Kapitel 19

 

Jeg har fået mit første kys. Jeg har fået mit første kys! Det er alt, jeg kan tænke på, da min far henter Lola og jeg senere hen på eftermiddagen. Mine kinder gør ondt, fordi jeg smiler så meget.

Jeg smiler hele vejen hjem, og da jeg står i badet efter aftensmaden, sidder smilet stadig om mine læber.

Lola har kigget underligt på mig hele dagen, som om hun ved, hvad der er sket, men samtidig ikke tror på det.

Jeg nyder følelsen af det varme vand mod min solbrændte hud, og kører forsigtigt fingrene henover mine læber og kinder. Jeg lukker øjnene og forestiller mig, at Mads står foran mig. At det er ham, der forsigtigt og kærligt med fingerspidserne rører mine læber og mine kinder. Han kører mit våde har om bag mine ører, og det kilder ned gennem min rygsølje, da han lægger armene om mig og trækker mig tættere på ham. Hans berøringer er forsigtige, som er han bange for, at jeg går i stykker, hvis han klemmer for hårdt. Hans fingerspidser føles som tusind kys overalt på min krop. Han kysser mig længe og dybt og det føles fantastisk, indtil det pludselig smager af sæbe, og jeg åbner øjnene, og der ikke er nogen Mads, men kun mig, der har fået sæbe i mine øjne og er tæt på at få det ind i munden.

Jeg slukker for vandet og lader badeværelset dampe af. Jeg bliver stående og kigger på mit spejlbillede, der bliver mindre og mindre tåget.

Jeg tænker på, om de andre kan se det på mig. Om de ved det hele, og om min far og mor lige om lidt stormer ind på badeværelset for at høre, hvad jeg har gang i.  Men de kommer ikke. Lola derimod flår døren til mit værelse op, så snart jeg har sat mig ned på sengen.

”Hvorfor er du så fucking glad? Du ligner en klovn på et børnehospital!”

Jeg strammer håndklædet om mig. ”Kan du ikke banke på, før du går ind?”

Lola studerer mig fra top til tå. ”Du har ikke noget, jeg ikke har set før.”

Jeg strammer mit håndklæde endnu mere.

”Fortæl mig så, hvorfor du er så glad!”

”Har jeg ikke lov til at være glad uden grund.”

Lola vender øjne af mig. ”Du har rendt rundt og smilet som en idiot i flere timer. Så er der nok en grund.”

Nu smiler jeg endnu mere. Jeg kan ikke lade vær. Jeg har fået mit første kys. Noget jeg har drømt om, siden jeg var helt lille. Og det kunne ikke være mere perfekt. Som lille drømte jeg om, hvordan jeg ville prale til alle mine veninder om, hvor perfekt og dejligt det havde været. Men jeg har ikke lyst til at fortælle Lola om det. Mit og Mads’ kys er vores ting. Vores helt egen private ting. Det skal ikke deles med nogen. I hvert fald ikke endnu. Jeg er ikke klar til, at folk skal vide det.

”Fint, så finder jeg bare ud af det på en anden måde.”  Lola vender stædigt om på hælene og marcherer ud af værelset uden at lukke døren.

Jeg tager ikke med dem til fest den aften. Mads skriver til mig et par gange, for at få mig til at skifte mening, men det gør jeg ikke. Jeg har lyst til, bare at være mig selv.

Da jeg Lola og Emil tager af sted, ånder jeg lettet op. Så slipper jeg da for deres spørgsmål i lidt tid.

Jeg modtager et par dårligt stavede beskeder fra Mads om, at han savner mine læber, men ellers er der stille fra ham resten af aftenen.

 

Da klokken er omkring midnat, og jeg er træt af at ligge og smile om kap med loftet, rejser jeg mig og går ud på terrassen. Brædderne knirker svagt, da jeg sætter mig på kanten, og placerer mine bare fødder og det kølige græs. Det trænger til at blive slået. Der er helt mørkt. Jeg kan svagt høre bølgerne fra Balka Strand, der slænger sig op over det fine sand.

”Sover du ikke endnu?” Terrasse lyset bliver tændt og min mor står med uldet hår og nattøj i døråbningen.

”Jeg kunne ikke sove.” Jeg har vendt mig med hovedet mod hende.

”Heller ikke jeg.” Mor sukker og sætter sig ned ved siden af mig. Hun smiler.

”Er der nogen grund til, at du ikke kunne sove?” spørger hun.

Jeg trækker på skuldrene. ”Hvad tror du, Emil og Lola laver lige nu?”

”De har nok fundet en meget heldig flaske vodka,” Hun løfter ironisk øjenbrynene. ”Ville du gerne have været med?”

Jeg trækker på skuldrene. ”Nja, ikke rigtigt.”

”Du har ændret dig meget den her sommer,” Mor trækker benene op under sig. ”Mere selvstændig. Udadvendt. Stærk.”

Overalt kan man høre cikaderne. Bladene hvisler i vinden.

”Er det ikke også meningen med somre?” spørger jeg. ”Folk i film ændrer sig altid helt vildt meget henover sommeren.”

Mor griner og puffer til mig. ”Du er sjov, du er.”

”Det har jeg arvet fra far.”

Mor puffer til mig igen. ”Jeg mener det,” Hendes stemmer bliver alvorlig. ”Du er blevet mere voksen.”

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

”Behandler han dig godt?” 

Jeg nikker og kigger på hende, mens jeg prøver at forhindre mine læber i at smile.

”Du virker glad.”

”Det er jeg også.” Rigtig glad.

Mor lægger en arm om mig og jeg lægger mit hoved på hendes skulder. Hun klemmer kærligt min arm.

”Det er godt, du er glad. Du fortjener det.”

Jeg siger ikke noget, men smiler bare ud i mørket.

”Skal jeg ikke snart møde ham ordenligt?”

Spørgsmålet kommer helt bag på mig. Jeg har overhovedet ikke tænkt den tanke, at Mads og jeg var på det stadie, hvor vi skulle præsenteres for hinandens forældre. Mads er ikke den type, man præsenterer for sine forældre. I hvert fald ikke mine forældre.

Hvad hvis de ikke kan lide ham?

”Vi tager det stille og roligt.” siger jeg.

”Okay mus,” Mor kysser mig på håret. ”Jeg går ind igen.”

”Godnat.”

Jeg bliver siddende lidt på terrassen og lytter til stilheden, inden jeg går ind igen.

 

Lola og Emil kommer hjem kl. 4. Jeg vågner normalt ikke, når de kommer hjem, men den her nat er anderledes. Måske har det noget at gøre med, at Lola stormer ind på mit værelse sammen med Mads.

”Mads sover her.” siger hun, og så går hun igen.

Mads står svajende midt i mit værelse. I mit værelse! Mads er i mit værelse. Om natten. Så meget for at tage den med ro.

”Heeeeej.” siger han med et stort smil.

Jeg tænder min natlampe og kniber øjnene sammen.  Pludselig føles min halvslidte T-shirt alt for lille, selvom den er længere end nogle af de kjoler, Lola har gået rundt i til festerne de sidste mange aftener. Jeg trækker dynen tættere om mig og kører en hånd i gennem mit hår. forhåbentlig ser der bedre ud, end det føles.

”Du ser lækker ud.” Mads sender mig et sultent blik og tager besværet sine sko af.

Jeg skæver til mit skab. Hvorfor tog jeg ikke natbukser på?

Mads sætter sig i min seng. Han sidder i min seng! Der har aldrig siddet en dreng i min seng før! Jeg er ikke den type, der har drenge i sin seng.

”Hvorfor er du ikke hjemme hos dig selv?” spørger jeg og rykker lidt på mig i sengen.

”Vil du ikke have mig her?” Han lyder såret, men jeg tænker, at det nok bare er alkohollen. ”Jeg havde lyst til at se dig.” Han åbner sine bukser og smider dem på gulvet. Noget rør sig indeni mig.

”Vi kunne bare ses i morgen.” siger jeg.

Mads kravler længere op i sengen. Hans T-shirt sidder løst om hans overkrop og arme. ”Du vil gerne have mig her.” Hans hoved er helt tæt på mit nu. Hans ånde lugter af øl og noget, jeg ikke kan identificere.

Mit hjerte slår kolbøtter i mit bryst, men samtidig er der noget i mit hoved, der siger stop.

Mads er i min seng, og selvom jeg ikke har tænkt mig at gøre noget, så kender jeg ham godt nok til at vide, at det kun er et spørgsmål om tid. Og selvom jeg har lyst til at tro på, at han er her, fordi han havde lyst til at se mig, kan jeg ikke ignorere det det faktum, at der nok også er en anden grund til, at han er her. 

Hans krop så tæt på min får mig til at føle noget, jeg ikke burde føle. Det skræmmer mig og tiltaler mig på samme tid. Hans hæse stemme sender signaler, jeg aldrig har oplevet før, og som jeg aldrig troede, jeg skulle opleve.

Jeg overgiver mig til sommerfuglene og lader ham presse sine læber mod mine. De er mere ivrige, end første gang vi kyssede, og han smager bittert og sødligt på samme tid.

Mads flår dynen til side, og presser sig ned over mig. Det hele føles alt for aggressivt og hårdt, og da Mads prøver at trække min T-shirt af, skubber jeg ham væk.

Det er alt for meget, alt for hurtigt og alt for tidligt.

”Hvad er der?” Jeg kan ikke kende hans stemme. Den er forvrænget af alkohol og begær.

”Jeg kan ikke.” siger jeg og trækker dynen tilbage om mig. Jeg har lyst til at gå hen og tage mine natbukser på.

Mads kigger ned i dynen. Han tager en dyb indånding. Jeg kan ikke læse ham. ”Det er okay,” Han smiler slørret. Jeg kan ikke finde ud af, hvor meget han har drukket. ”Jeg vil gerne sove.”

”Har du det okay?”

Mads nikker. ”Vi skal sove.” siger han og lægger sig ned under dynen. ”Kom.” siger han og trækker mig ind til sig. Jeg kan mærke hans bryst hæve og sænke sig under mig. Hans arme er fugtige, men de får mig til at føle mig beskyttet.

Jeg smiler. ”Godnat.”

Mads kysser mig på panden og falder i søvn med det samme. Jeg ligger i lang tid og lytter til hans vejrtrækning, indtil jeg selv falder i søvn.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...