Den sommer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 mar. 2016
  • Opdateret: 14 mar. 2017
  • Status: Igang
Han var modstander af alt det, hun stod for. Hun hadede de ting, han elskede. Alligevel fandt de hinanden. Men er en sommerferieflirt ment til at vare ved, selvom sommerferien ikke gør det?

37Likes
77Kommentarer
27312Visninger
AA

6. kapitel fem

  

 

 

Kapitel 5

Shall I compare thee to a summer's day?

Thou art more lovely and more temperate.”

Jeg lader fingrene køre henover siderne i ”Shakespeares sonnets,” og nyder følelsen af det ru papir mod mine fingerspidser. Jeg har sat mig i skyggen af det store æbletræ i midten af haven. Stammen føles hård og bulet mod min ryg, der ikke er beklædt med andet end en tynd stroptop.

Bogen har lavet mærker på mine bare lår, der virkelig godt kunne trænge til noget farve, og hver gang der kommer en brise, nyder jeg lyden af træets blade, der rasler, og bliver irriteret over sol/skygge mønstret på græsplænen, som bevæger sig.

”Skal du med på stranden?” Lola smiler til mig, mens hun med små skridt går i min retning.

”Stranden? Nu?” Jeg kigger op fra bogen.

”Ja?”

”Skal i allerede drikke?”

”Søde,” Lola griner svagt. ”Man kan godt være på stranden uden at drikke.”

”Kan man?” Jeg ryster på hovedet at mit eget spørgsmål. Selvfølgelig kan man det. ”Eller,” siger jeg. ”Kan i?”

”Ja,” Emil blander sig. Han ligger på et tæppe ikke så langt fra min skyggeplads. ”Troede du bare vi startede morgenen af med et shot vodka og så kørte derfra?”

”Ja.” svarer jeg flovt.

”Nå, men det gør vi altså ikke.” Lola slår ud med hoften.

”Seriøst?” spørger jeg dumt.

”Ja,” Lola trækker solbrillerne ned over øjnene. ”Så vil du med eller hvad?”

”Øh,” siger jeg. Vil de stadig have mig med, efter den her samtale? ”Ja, klart.”

”Godt!” Lola hviner og klapper i hænderne. ”Vi går om 5.”

På de 5 minutter når jeg at skifte til bikini, sætte mit hår op i en hurtig knold, pakke en strandtaske med solcreme, vand, frugt og ”Shakespeares sonnets.”

Jeg trækker en hvid sommerkjole ud over min bikini, da Lola træder ind af døren med et stort smil.

”Strandtid!” hviner hun og kører en hånd gennem sit hår.

 

Stranden er fyldt med mennesker, men efter noget tid finder vi en ordentlig plads. Emil er hurtig til at hoppe i vandet, mens Lola og jeg lægger os godt til rette på vores håndklæder.

”Jeg elsker stranden.” siger Lola og sukker på den der tilfredse, afslappede måde.

”Også mig.”

Lola læner sig op på den ene albue og smiler til mig gennem solbrillerne.

”Kan du huske, at vi altid konkurrerede om, hvem der kunne bygge det største og flotteste sandslot?”

Jeg nikker. ”Ja.” Dengang vi var gode veninder, tænker jeg.

Lola går i gang med at smøre sololie på sine ben, og jeg finder ”Shakespeares sonnets.” frem fra min taske, og slår op på Sonnet 18, men når ikke at læse meget, før Lola begynder at snakke.

”Hvem har brug for at rejse sydpå, når den danske sommer er sådan her?” Lola smiler og tager en dyb indånding, som ville solskinnet forsvinde, hvis ikke hun gjorde. ”Det er bare meget rarere at solen skinner om sommeren, frem for det der irriterende regn, vi har haft så meget her på det sidste, synes du ikke?”

Jeg skal til at svare på hendes spørgsmål, men en anden kommer mig i forkøbet.

”Enhver der siger at solskin bringer lykke, har aldrig prøvet at danse i regnen.” Mads trækker solbrillerne op i panden og smiler. Hvorfor er han her også?

”Det har jeg så, bare aldrig med dig.” Lola dasker ham på læggen og gør plads til ham på sit håndklæde.

”Det burde vi gøre, næste gang det regner,” Han blinker til hende og kigger så på mig. ”Tak for i går.” smiler han.

Jeg smiler igen, men dropper at svare, for hurtigt er han inde i en samtale med Lola omhandlende aftnens fest. En samtale jeg ikke er særlig interesseret i. Ikke før jeg hører ordene ”Hjemme hos os,” i hvertfald. Hjemme hos os? Hvad snakker Lola om?

”Hvad mener du med, hjemme hos os?” spørger jeg.

”Hjemme hos os, som i, hjemme hos os.”

”Hjemme hos os?”

”Ja, Flora. Hvis du havde hørt efter til morgenmaden, ville du vide, at de gamle tager ud og spiser i aften.”

”Hvorfor hørte du ikke efter?” blander Mads sig. Han har et smørret smil om læberne.

”Hun havde næsen stukket alt for langt ned i en eller anden bog med digte.”

”Det er ikke digte, det er sonetter.” sukker jeg.

”Whatever, det er en død digter, der har skrevet en bog.”

”Teknisk set var Shakespeare ikke digter, men forfatter.”

”Whatever Flora! Pointen er, at du ikke hørte efter til morgenmaden, men hvis du havde hørt efter, ville du vide, at Emil og jeg har fået lov til at holde fest i aften, fordi de gamle ikke er hjemme.”

”Hjemme hos os?”

”Ja, Flora, hjemme hos os,” Lola sukker dramatisk højt. ”Oh god, hvordan kan det være så svært at forstå?” Så rejser hun sig op. ”Jeg går op i kiosken og køber en sodavand.” Og så er hun væk.

Hjemme hos os. Flora og Mads skal holde fest hjemme hos os. Det er ikke svært at forstå, men alligevel er det. De skal holde fest hjemme hos os. Hvorfor? Hvor skal jeg så være? Jeg gider ikke være med til deres åndsvage fest! Hvorfor kan de ikke bare holde den på stranden? Eller hos nogle andre, som ikke har en kusine, der ikke gider at feste?

Mads griner og rykker tættere på mig. ”Så...,” siger han. ”Du læser Shakespeare?”

Jeg griner. ”Ja, jeg læser Shakespeare. Smart kommentar nu?”

”Han tænker for meget, den slags folk er farlige.” Han smiler sit skæve smil, og jeg vender øjne af ham. Selvfølgelig skal han citere Shakespeare. ”Jeg er meget farlig,” siger han og tilføjer: ”Og lækker.”

”Og beskeden.”

”Og klog.”

”Tåben tror, han er klog, men kun den vise mand ved, at han selv kun er en tåbe.” Hvis han kan, kan jeg også.

”Ey! Hun kan også!”

Jeg lægger mig ned på håndklædet igen og trækker solbrillerne over øjnene. ”Jeg kan meget.”

”Det er jeg ikke et sekund i tvivl om.” svarer Mads, med en underlig undertone af begær. Jeg kan mærke, at han ligger sig ned ved siden af mig, og et øjeblik føles det som om, at hans hånd strejfer min.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...